Socialdemokratisk løsningsmodel fungerer

Socialdemokratisk løsningsmodel fungerer 

Hvorvidt landbruget er det danske samfunds hovederhverv, behøver man ikke at debattere, for én kendsgerning er alle enige om nemlig, at vi danske ikke kan undvære vort landbrugserhverv.

Hvilke betingelser skal vi så give dette vigtige erhverv? Ja, efter Fremskridtspartiets mening er det således at jo mere profit, der er ved at drive landbrug, jo flere vil gøre det.

Jo mere profit der er ved at drive landbrug, jo større bliver landbrugsproduktionen altså.

Jo mere profit der er ved at drive landbrug i Danmark, jo rigere bliver det danske samfund på grund af landbrugseksporten.

Disse realiteter kan ingen modbevise, og derfor er det ganske besynderligt, at man ikke gør det attraktivt at være landmand i Danmark, men når f.eks. Erhard Jacobsen, (CD) kunne vinde en valgkamp på at skælde ud på VK-planen, fordi denne vil nedsætte højeste understøttelsestakst til kr. 85.000 om året, samtidig med at gennemsnitsindkomsten for landbofamilierne er en tredjedel af højeste understøttelsestakst, ja, så undrer man sig over, at nogle landmænd stemte på Erhard Jacobsen ved det seneste folketingsvalg.

Realiteten er altså, at det brede vælgergrundlag i Danmark på folketingsvalgdagen er mere optaget af at hjælpe Erhard Jacobsen med at holde understøttelsen oppe på kr. 190.000 årligt for et arbejdsløst ægtepar end på at forbedre landbrugets profitmuligheder.

Man kan med rette konkluderer, at vælgernes reaktion er ganske besynderlig, for hvem er det, der har fremlagt en politik, der virkelig nedsætter det danske renteniveau?

Ja, det er ihvertfald ikke Centrum Demokraterne (D) – for Erhard siger jo, at dét med de højrentefremkaldende statsobligationer, dét kan vi ikke gøre noget ved.

Altså, Erhard Jacobsen vandt det seneste folketingsvalg ved at agitere for, at det arbejdsløse ægtepar skal have en indtægt på kr. 190.000 årligt, og de partier, der talte for at hæve landmandsfamiliernes indtægter, de tabte det sidste folketingsvalg. Sådan er det at være politisk parti i Danmark!

Lige såvel som socialdemokraterne holder sig i live ved at købe sig de brede massers stemmer, således har nu også Erhard Jacobsen lært, at de ledige alt i alt tæller mange stemmer på valgdagen.

Hvor længe kan CD holde sig oven vande endda som et stort parti ved at lefle for de uproduktive og blæse dansk landbrug en lang march?

Leder

Må citers med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 10. årgang / 19. marts 1982

Konkurrence

Konkurrence 

Med de nye økonomiske byrder der nu lægges på dansk landbrug, må det frygtes, at udenlandske landbrugsprodukter vil trænge langt stærkere frem på det danske marked, siger formanden for Fremskridtspartiets folketingsgruppe Helge Dohrmann og fortsætter:

Allerede i dag breder først og fremmest tyske og hollandske fødevarer sig i de danske butikker.

Stigende dansk renteniveau, tvungne milliard investeringer i såkaldte miljøforanstaltninger, svigtende priser og mindre EF-kvoter samt en eventuel afgift på kunstgødning vil i løbet af en kort årrække bevirke, at Danmark bliver et land, der ikke engang kan producere sine egne fødevarer, slutter Helge Dohrmann, Fremskridtspartiet.

Helge Dohrmann

Pressemeddelelse 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 15. årgang / 13. marts 1987

Stikprøver om gylle intet værd

Stikprøver om gylle intet værd

Formanden for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, Aage Brusgaard, Fremskridtspartiet mener ikke at den stikprøvekontrol, der er foretaget hos landmænd i forbindelse med opbevaring af gylle er meget værd.

Aage Brusgaard:

– Stikprøvekontrollen mener at kunne bevise, at landmændene er langt bagefter i indsatsen mod gylleforurening, idet der ikke er etableret gyllekapacitet nok til at imødekomme vandmiljølovens krav, der træder i kraft ultimo 1992. Men stikprøven er ikke det papir værd den er skrevet på. For det første omfatter undersøgelsen kun et amt, og for det andet kunne man jo sagtens tænke sig, at mange af gårde, der ikke har etableret tankkapacitet nok er hos ældre landmænd, der overvejer at udsætte deres køer/dyr, og derfor slet ikke får behov for udvidelser.

Hele denne sag minder om endnu en hetz mod landbruget, der tværtimod burde have længere tid på at indrette sig på de skrappe krav ved helt at opgive vandmiljøplanen eller at give længere frist. I det aktuelle tilfælde skal det ikke gå som i sagen om stråforkortningsmidlerne, som Miljøstyrelsen nu har ophævet sit forbud mod salg af.

Det eneste man kan være helt sikker på i sager som disse er, at landmændenes i forvejen anstrengte økonomi bliver yderligere forringet som følge af urimelig hovsalovgivning, siger formanden for Folketingets Planlægnings- og Miljøudvalg, Aage Brusgaard.

Aage Brusgaard

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7  / 19. årgang / august 1991

Kapitalvindingsskatten

Kapitalvindingsskatten

I året 1. juli 1977 til 30. juni 1978 modtog Statsskattedirektoratet 4.232 indberetninger om familiesalg af landbrugsejendomme.

Det er 2½ gange så mange som man skulle forvente ifølge det antal, som forekommer i perioderne før og efter det nævnte år.

Der er derfor ingen som helst tvivl om, at årsagen er den lempelige kapitalvindingsskat for generationsskifte, som kunne opnås ved aftale om overdragelse i den sidste del af 1977 (indberetningerne til Statsskattedirektoratet fremkommer med nogle måneders efterslæb).

Udtrykt på en anden måde: Her er en bekræftelse på Fremskridtspartiets – til hudløshed gentagne – påstande om, at kapitalvindingsskatten hæmmer og forsinker generationsskiftet i dansk landbrug.

Her kan man høre radiointerviews med Mogens Glistrup

En stor ære tilkommer den Fremskridtsmand i Holstebro, som under valgkampen op til 15. februar 1977 fik gjort tilstanden nogenlunde klar for Anker Jørgensen  og derigennem aflokkede ham løfte om, at der skulle komme en forbedring i forholdene.

Trist at Jens Kampmann (A) og hans embedsmænd derefter begrænsede ordningen til stort set kun, at gælde den sidste del af 1977.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 7. årgang  / 21. maj 1979

15 fremskridt – for landbrug og fiskeri

15 fremskridt – for landbrug og fiskeri 

1. Liberaliseringer af både landbrug og fiskeri.
2. Jordskatter afvikles.
3. Skemabureaukratier forenkles og reduceres.
4. Generationsskiftet lettes.
5. Danske særregler på miljøområdet for dansk landbrug ophæves.
6. Opkrævning af produktions afgifter stoppes.
7. Dyrkning af energiafgrøder tillades.
8. Landbrugsordningerne tilpasses GATT-aftalen.
9. Braklægning med EU-tilskud standses.
10. Fiskerikontrollen reduceres til EU-gennemsnittet.
11. Fiskekvotesystemet i EU afskaffes til fordel for mindstemål, maskestørrelser og evt. fredning i gydeperioden.
12. Forsøg med satellitovervågning stoppes.
13. Nedsættelse af bøder og konfiskationer.
14. Danmark skal ikke fortsat gå foran med nye love og regler i EU.
15. Bedre konsoliderings muligheder for erhvervene.

 —————————————————————————————————————————————————-

Landbruget og fiskeriet er blevet viklet godt og grundigt ind i planøkonomiens ulyksaligheder. Det er ikke landmændene og fiskerne, der har bragt kaos til erhvervene, men den politiske bedrevidenhed og indblanding.

For at sikre at landbruget og fiskeriet igen kan fungere som frie og effektive erhverv, skal unødigt bureaukrati og regelstyring afskaffes. Spillereglerne i erhvervene skal være få, enkle og retfærdige. Det omfattende kontrol- og skematyranni skal begrænses mest muligt. Den politiske indblanding i erhvervene må stoppes.

Miljøkrav af hensyn til miljøet og konkurrencevilkårene i EU håndhæves ens i alle lande. Danske særregler på miljøområdet ødelægger dansk konkurrenceevne.

Dansk landbrug og fiskeri skal bringes tilbage til tidligere tiders niveau, hvor landmandsskab og frie fiskere med virkelyst var de bærende elementer.

Kilde: Fremskridt valg ´94 – september 1994

Statens malkeko?

Statens malkeko? 

Det er beskæmmende at landbruget, der er et af Danmarks største eksporterhverv og som er i stærk konkurrence med andre landes mere eller mindre statsstøttede landbrug, også må kæmpe imod den danske regering (Socialdemokratiet, red.) idet landbruget gang på gang bliver pålagt nye restriktioner og udgifter, der virker erhvervshæmmende.

Landbrugserhvervet er efterhånden blevet så mishandlet af lovgivningen at den konjunkturtilbagegang, der er overalt nu med ekstra stor tyngde rammer brede dele af landbruget.

At det virkelig er en alvorlig situation, når man tænker på, at 4.000 optagne landmænd så sig nødtvungent til at bruge tid på at deltage i et af de største protestmøder, der nogensinde er afholdt på tværs af alle partiskel indenfor landbruget.

Da det især er de nyetablerede og dermed unge og produktive i landbruget, der af den grund er i store vanskeligheder, er det af afgørende betydning, at dette rettes op ved lovindgreb, inden det er for sent.

En af de urimeligheder der straks kunne rettes er hele problemstillingen om beskatningen af landbrugets stammebesætning. Det er et gammelt krav, som både skatte- og afgiftsminister Jens Kampmann (A) og senere Anders Andersen (V) lovede at løse, men der er intet gjort udover snak derom. Statsminister Anker Jørgensen lovede oven i købet ved åbningen af folketinget den 3. oktober 1978, at der ville blive fremsat lovforslag om dette – uden at gøre det.

I statsministerens lovkatalog ved sidste åbningstale var der ikke antydning af, at nu ville man indfri de givne løfter!

Om det er fordi statsministeren er blevet så glad ved landbruget, at han vil have statens malkeko som præmiedyr i landbrugets stambesætning, skal tiden vise, men det må befrygtes.

Fremskridtspartiet, der jo som mål har et frit landbrug, hvor ingen bliver forskelsbehandlet vil derfor presse på også her, hvor en del af landbruget er blevet pålagt økonomiske byrder med tilbagevirkende kraft, fordi skattemyndighederne ændrede en mangeårig praksis således, at tidligere rigtige og godkendte selvangivelser blev genbehandlet hvorved mange nyetablerede landbrugere, der havde øget produktionen med større besætninger blev pålagt store skattekrav i form af efterreguleringer og restskat.

En sådan fremgangsmåde fra myndighedernes side vil Fremskridtspartiet ikke være med til, og vi har derfor stillet følgende spørgsmål til ministeren:

Vil ministeren indfri de tidligere givne løfter til landbruget om ændring af beskatningen af landbrugets stambesætning?

Det vil nu vise sig, om regeringen (Socialdemokratiet, red.) vil holde løfterne til landbruget, men vi har jo sørgelige erfaringer, så vi har ikke det bedste håb.

Det må derfor håbes, at den tid snart kommer, hvor Fremskridtspartiet får indflydelse også på landbrugets forhold, så det igen kan blive bonden, der bestemmer, hvor stor en ”fedtprocent” statens malkeko skal producere!

Ernst Schmidt

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 21 / 7. årgang / 3. december 1979

Skæbnens ironi

Skæbnens ironi 

Ved Vesterport – Københavns gamle indfaldsvej på grænsen mellem land og by – står frihedsstøtten til minde om frihedsstøtten løsning i 1788, og indskriften lyder: ”Kongen bød! Stavnsbåndet skal ophøre, landbolovene gives orden, og kraft at den frie bonde kan vorde kiek og oplyst, flittig og god, hæderlig borger, lykkelig”. Store ord af store politikere.

Er indskriften efterlevet?

Ja, for så vidt angår stavnsbåndets praktiske form, men ikke efter ordens ånd og vingesus. Bonden har vel aldrig været så bastet og bundet som nu. Gældsbundet som aldrig før er han bastet og bundet i love, forordninger og cirkulærer, der har frataget ham grundlaget for enhver frihed – den økonomiske frihed – og grebet ind i hans drift, disposition og familieliv.

Hvor herremanden tidligere bestemte hans livsform, griber staten langt mere drastisk ind. Hoveriet for herremanden var for intet at regne mod statens embedsmandsvælde, der økonomisk og psykisk er langt mere brutal og kynisk.

Billedhuggeren Nicolai Abildsgårds symbolske statuer der bærer ”frihedsstøtten” står for troskab, bondeflid, tapperhed og borgerdyd, medens fodstykkets relieffer betegner retfærdigheden og friheden.

Bønderne har efterlevet deres del og båret samfundet frem til gavn ikke blot for bondestanden, men for alle samfundsklasser og –grupper. Også i dag – hvor bønderne kun udgør få procent af befolkningen -, er bondefliden Danmarks bærende element.

Til gengæld har det øvrige samfund svigtet både troskaben, borgerdyden, retfærdigheden og friheden.

Kontrollører, inspektører, miljøpaver, told- og politibetjente inspicerer bondens stalde, dyr og marker – og dirigerer hans indsats. Medens skatteopkræverne gransker i privatforbrug og familieforhold. Alt vendes og drejes i mistænkeliggørelse og mistillid.

Skatteflåning på huse, jord, indtægt, driftskapital og investering er konfiskatorisk og levner kun en beskeden løn for bondens døgnlange og hårde slid.

Bønderne plyndres på det groveste, og til gengæld giver man lidt at rovet tilbage som ”tilskud”. Bønderne tvinges til at stå med hatten i hånden og tigge om deres egne penge, medens man foregøgler andre, at landbruget lever af almisse. Metoden er fræk, men effektiv. Politikerne og embedsmændene beslaglægger og fordeler værdierne, medens befolkningen indoktrineres om lovgivernes ”godgørenhed”.

Hvor fortidens frie, ranke og selvhjulpne bonde dyrkede sin jord, er nutidens landmænd i færd med at gå til grunde i forordninger, paragraffer og livisndgreb. Samtidig med flugten fra det mishandlede bondeland synker hele det danske samfund langsomt, men sikkert i grus.

”Thi ødes bort din marv, din bondestand, det tab forsvandt ej dit – ej noget land!”.

Der bliver intet at feste for, når 200-året for ”bondefrigørelsen” oprinder i 1988. Tværtimod bør man benytte jubilæet til at flytte frihedsstøtten til frilandsmuseet i Lyngby til minde om den frihedsidé, man på det skammeligste har svigtet.

A. Th. Riemann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 15. årgang / 15. maj 1987 

Hovsa-Danmark

Hovsa-Danmark 

Regeringen (V, C, CD og KrF, red.) er p.t. helt ude i tovene med de mest vidtløftige hovsaløsninger i problemerne om grænsehandelen. For at holde ”skuden flydende” endnu et stykke tid er man indstillet på at lade hånt om EF-regler, som fallitpartierne selv har vedgået for år tilbage.

En afgørelse ved EF-domstolen i Luxembourg er en langsommelig affære, men det er særdeles bekvemt og giver respit (udsættelse, red.) for politikerne, som så kan ”træde vande” så længe, og uanset resultatet sker der dem ikke en døjt.

Det hele flyder, og de fleste politikere på Christiansborg er komplet uden jordforbindelse. Denne rodløshed i blandt andet forurenings- og miljøhysteriet blev efterhånden de fornuftige landboere for meget og endte med det største protestmøde af sin art nogensinde.

Omkring 15-16.000 samledes i Herning den 6. april, og det var i sandhed lidet flatterende for regering og folketing, men takket være journalister af den rette observans, blev referaterne fra mødet så floromvundne, at de bedst må betegnes som dårlig journalistik.

Ved gennemgang af syv dagblade måtte man konstatere at Fremskridtspartiets indsats i Folketinget med at bringe miljøkravene til landbruget ned på et fornuftigt plan, overhovedet ikke var nævnt, selv om Dohrmanns (Z) tale herom gav det største bifald sammenlignet med de øvrige politiske talere.

Derimod kunne man i visse blade læse, at ”Uffe Ellemann-Jensen (V) modtog forsamlingens mest velvillige klapsalver,” og ”de mest kontante udsagn kom fra Niels Helveg Petersen fra de radikale”.

Referater af den art virker både komiske og tragiske og må skyldes, at man efterhånden er virkelig skræmt for Fremskridtspartiet. Tilfældet forstærker frygten for uredelig journalistik og i politiske spørgsmål, hvorfor blandt andet Fremskridtspartiets forslag i Folketinget fornylig om direkte transmission fra folketingsdebatterne er højst påkrævet.

Det bør dog – for skams skyld – nævnes, at radioavisen samme dags aften undtagelsesvis ”kom for skade” – ikke alene i oversigten -, men også i kortere indslag gav såvel Fremskridtspartiet som Helge Dohrmann den omtale, som var fortjent.

Sigurd Høy

P.S. 

Ovenstående afvist optagelse i ”Jyllands-Posten”.

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 16 / 15. årgang / 8. maj 1987

Dansk selvmord

Dansk selvmord

Er Danmark et land, der har besluttet sig til at begå selvmord? Eller er der tale om at nogle relativt få, men magtfulde miljø-fanatikere og socialist-akademikere, der er ved at føre både sig selv og hele den øvrige befolkning ud i ulykke, katastrofe og ruin?

I hvert fald er man i fuld gang med at kvæle både landbruget, den personlige frihed og folkestyret.

Kunstgødningsafgift, marginaljord, fredning, grundskatter, hysteriske og overdrevne miljøkrav, produktionsbegrænsninger, ejendomsskatter og grov hetz – er blot nogle af de metoder, der bruges for at knække landbruget. Det erhverv, der sidste år indtjente 42 milliarder kroner og gav danskerne mad på bordet.

Folkestyret er lavet om til et hovmodigt bureaukrat- og akademikerstyre.

Den personlige frihed er kraftigt beskåret gennem:

• Verdens højeste skatter på:
• Arbejdsløn
• Transport
• Bolig
• Mad
• Fornøjelser
• og gennem en jungle af:
• Love
• Forskrifter
• Påbud
• Forbud
• Politivedtægter
• og gennem:
• Personnumre
• Registre
• Overvågning

Hertil kommer, at de socialistiske partier forsøger at slagte:

• Forsvaret
• Kernefamilien
• Erhvervslivet
• Den nationale selvstændighed
• Og i det hele taget alt, hvad der kan brydes ned

Og til denne nedbrydning er man endog klar til at kalde udlandet til hjælp.

Noget tyder virkelig på, at der er tale om en sammensværgelse imod det danske folk.

Det er helt vanvittigt, men vanviddet har jo ofte sejret i historiens løb.

Dog synes jeg, at danskerne denne gang skulle stritte imod forsøgene på at ødelægge deres land og fremtid.

M. Wolff

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 15 / nr. 15 / 1. maj 1987

Den lov må Fremskridtspartiet gå hårdt imod!

Den lov må Fremskridtspartiet gå hårdt imod!

Danskerne dyrker apartheid – forskelsbehandling. Man råber op om urimelighederne i andre lande, og så er man ikke selv bedre!

Danske bønder forskelsbehandles i EF på grundlag af danske love. Landbruget nedgøres. Bøndernes erhvervsfrihed er langt mindre end andre bønders i fællesmarkedet, og nu indskrænkes den igen.

Den danske husdyrsproduktion er allerede sakket bagud i forhold til Holland, som vi før var foran og med nye planer og lovudkast, vil vi blive overløbet totalt.

Er det meningen? Eller har man overhovedet ikke tænkt sig om?

Bonden må ikke længere selv råde over sin bedrift. Embedsmanden har placeret sig ved bordenden!

Ny lov om husdyrhold og husdyrssygdomme

Lovforslaget er en væsentlig stramning af de nugældende regler, og man kan med rette undre sig over en sådan stramning.

Sundhedstilstanden i det danske husdyrbrug har aldrig været bedre end nu. Dette bevises blandt andet af det lave foderforbrug, den bedre vækst og den højere produktkvalitet, der afspejles i høj anseelse på internationale markeder.

Landbruget er endvidere – igennem de sidste 20 år – blevet langt mere oplyste og orienterede på det sundhedsmæssige område.

Endvidere er husdyrbrugerne påpasselige og ansvarsbevidste i anvendelsen af medikamentelle hjælpemidler i sundhedsarbejdet, hvilket bevises af resultaterne fra kødkontrollen. Her kan henvises til veterinærdirektoratets sidst udsendte årsberetning, hvor man – ved laboratorieundersøgelser af slagtedyr med tegn på tidligere sygdomsangreb og behandling, samt ved stikprøvekontrol på i alt 8.000 svin – kun fandt små medicinrester i nyrerne på 2 (to) svin.

I de sidste 20 år er der desuden fremkommet et stort antal nye hjælpemidler til forebyggende og kurativ brug i sundhedsarbejdet.

I øvrigt kan der henvises til de veterinære regler og sædvaner i lægmandsarbejdet indenfor EF, hvor danske bønder naturligvis må have samme rettigheder som deres kolleger og konkurrenter indenfor fællesskabet.

Alt berettiger til en liberalisering indenfor det danske sundhedsarbejde i husdyrbruget. Det vil være urimeligt og helt uantageligt for danske bønder, dersom der i stedet for gennemføres en stramning af reglerne, som der lægges op til i det nye lovudkast.

Tålmodighed misbruges!

Om lovens formål og område anføres at landbrugsministeren (veterinærdirektoratet – dyrlægeforeningen) kan ændre loven og blandt andet bestemme, hvornår dyrlægen skal tilkaldes.

Svineavlerne må ikke længere tage sæd af deres egne orner eller selv inseminere med indkøbt sæd!

Landbrugsministeren (altså igen den veterinære fagforening) kan fastsætte regler for staldens indretning, og man kan påbyde opførelse af udleveringsrum og give ordre til staldafdelingernes dyreantal. Embedsmændene kan ikke alene bestemme staldens indretning, men også angive hvilke ventilationsanlæg man skal etablere. Man kan påbyde overvågning af dyrene og pålægge landmanden at føre sygdomsregistre med regelmæssig indberetning til veterinærdirektoratet.

Samme embedsmænd kan bestemme, hvordan sundhedskontrol og forebyggende behandlinger skal foretages.

Direktoratet kan – efter forgodtbefindende – og på egen hånd forbyde anvendelse af lægemidler og pålægge landmændene at føre protokol over forbruget af medikamenter. Protokollen skal inspiceres af embedsmændene.

Som rådgivere for landbrugsministeren fungerer embedsmænd fra Sundhedsstyrelsen, veterinærdirektoratet (Dyrlægeforeningen) og disses embedsmænd, medens landbruget er blevet udelukket, men dog udset til at betale.

Bønder trues med politi

Personer (embedsdyrlægerne) har – under politibeskyttelse – til enhver tid, uden retskendelse, adgang til private lokaliteter. Landmanden skal – vederlagsfrit (uden betaling) – stille bistand til rådighed.

Sager mod bønder behandles simpelthen som politisager pointerer lovudkastet!

Lovforslaget gælder ikke for Grønland og Færøerne, så der kan bønderne altså finde et fristed.

Loven skal gælde alle former for sygdomme og ikke blot som den nugældende lov for smitsomme sygdomme. Produktions- og miljøforhold skal inddrages under loven.

Herunder giver loven regler for sundhedsprogrammer, hvis indhold bestemmes og kontrolleres af embedsmændene. Indretningen af lokaler af alle arter og til alle slags husdyr såsom burhøns, tremmekalve, reolgrise, mink, ræve, hjortedyr og regnorme (se § 3!) vil blive fastlagt af embedsmænd, medens samme ”eksperter” instruerer bønderne om pleje, pasning, fordring, – embedsmændene bestemmer ensidigt, hvad der må puttes i fodermidlerne m.m.m.

Embedsmændene bestemmer naturligvis også, hvornår dyrlægen skal tilkaldes, medens betalingen herfor dog overlades til bonden.

En ny stab af veterinære embedsmænd skal ansættes og lønnes. Foreløbig har man afsat 5,5 millioner kroner foruden de store millionbeløb, der allerede anvendes, men tro derfor ikke, at bønderne slipper. Nej, de skal honorere og betale de prøver, som ”eksperterne” forlanger indsendt.

Moderne Edb-anlæg skal i fremtiden ”samkøre” embedsmændenes sundhedsprogrammer med kødkontrollens slagteregistre, og bønderne vil i den forbindelse få påbud om at føre obligatoriske besætningsjournaler.

Det gennemgående tema er, at bønderne overalt skal deltage i betalingen og udføre embedsmændenes ordre. Til gengæld får de intet at sige over ”sundhedsprogrammerne”, der ensidigt fastlægges af de samme embedsmænd og retsligt sikres med trusler om politisager og straffebestemmelser.

Behandles som analfabeter

Jo, bønderne er sandelig kommet i søgelyset. De er blevet samfundets prygledrenge og embedsmændenes udbytningsofre. Som den minoritet landbruget er blevet, skal man ikke regne med politikernes bevågenhed. Hvad tæller 80.000 bønder mod bureaukraternes 800.000 embedsmænd?

Nej, bønderne må forudse at samtidig med at 200-års dagen for stavnsbåndets ophævelse og bondestandens frigørelse, sendes en hær af embedsmænd ud for at fortælle, hvordan bønderne skal passe deres dyr og dyrke deres marker. Andre embedsmænd vil give besked på, hvordan møddinger skal indrettes, og foder opbevares. Bonden vil få pålæg om såtid, sædskifte, gødskning, sprøjtning, plantning og husindretning.

Told- og skattevæsen vil tage sig af det regnskabsmæssige og afgøre, hvor lidt bonden kan få lov til at beholde af et tvivlsomt overskud.

Nu mangler vi bare en lov om hvem, der skal beskytte bønderne!

Udviklingen får mig til at tænke på en tur til Ungarn og Østtyskland, hvor jeg sammen med derboende kolleger besøgte en række kommunistiske landbrug.

Det bestandige omkvæd hvor vi kom frem var ”arme, arme leute”, stakkels, stakkels folk. Omkvædet kan snart komme til at gælde for danske bønder – arme, arme bønder! Bondens frihed undergraves dag for dag, og snart er han, – som den kommunistiske kolkhosbonde – reduceret til at være røgter på sin egen gård.

Vi mangler en Skipper Clement til – som for 300 år siden – at gå i spidsen for et bondeoprør. Hvor er han, og vil bønderne ”vove pelsen” i en frihedskamp?

I modsat fald får vi en ny form for ”stavnsbånd og hoveri”.

A. Th. Riemann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 15. årgang / 23. januar 1987