Arkiv

Posts Tagged ‘Dansk landbrugs erhvervsbetingelser’

Socialdemokratisk løsningsmodel fungerer

5. oktober 2012 14 kommentarer

Socialdemokratisk løsningsmodel fungerer 

Hvorvidt landbruget er det danske samfunds hovederhverv, behøver man ikke at debattere, for én kendsgerning er alle enige om nemlig, at vi danske ikke kan undvære vort landbrugserhverv.

Hvilke betingelser skal vi så give dette vigtige erhverv? Ja, efter Fremskridtspartiets mening er det således at jo mere profit, der er ved at drive landbrug, jo flere vil gøre det.

Jo mere profit der er ved at drive landbrug, jo større bliver landbrugsproduktionen altså.

Jo mere profit der er ved at drive landbrug i Danmark, jo rigere bliver det danske samfund på grund af landbrugseksporten.

Disse realiteter kan ingen modbevise, og derfor er det ganske besynderligt, at man ikke gør det attraktivt at være landmand i Danmark, men når f.eks. Erhard Jacobsen, (CD) kunne vinde en valgkamp på at skælde ud på VK-planen, fordi denne vil nedsætte højeste understøttelsestakst til kr. 85.000 om året, samtidig med at gennemsnitsindkomsten for landbofamilierne er en tredjedel af højeste understøttelsestakst, ja, så undrer man sig over, at nogle landmænd stemte på Erhard Jacobsen ved det seneste folketingsvalg.

Realiteten er altså, at det brede vælgergrundlag i Danmark på folketingsvalgdagen er mere optaget af at hjælpe Erhard Jacobsen med at holde understøttelsen oppe på kr. 190.000 årligt for et arbejdsløst ægtepar end på at forbedre landbrugets profitmuligheder.

Man kan med rette konkluderer, at vælgernes reaktion er ganske besynderlig, for hvem er det, der har fremlagt en politik, der virkelig nedsætter det danske renteniveau?

Ja, det er ihvertfald ikke Centrum Demokraterne (D) – for Erhard siger jo, at dét med de højrentefremkaldende statsobligationer, dét kan vi ikke gøre noget ved.

Altså, Erhard Jacobsen vandt det seneste folketingsvalg ved at agitere for, at det arbejdsløse ægtepar skal have en indtægt på kr. 190.000 årligt, og de partier, der talte for at hæve landmandsfamiliernes indtægter, de tabte det sidste folketingsvalg. Sådan er det at være politisk parti i Danmark!

Lige såvel som socialdemokraterne holder sig i live ved at købe sig de brede massers stemmer, således har nu også Erhard Jacobsen lært, at de ledige alt i alt tæller mange stemmer på valgdagen.

Hvor længe kan CD holde sig oven vande endda som et stort parti ved at lefle for de uproduktive og blæse dansk landbrug en lang march?

Leder

Må citers med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 10. årgang / 19. marts 1982

Konkurrence

7. juni 2012 1 kommentar

Konkurrence 

Med de nye økonomiske byrder der nu lægges på dansk landbrug, må det frygtes, at udenlandske landbrugsprodukter vil trænge langt stærkere frem på det danske marked, siger formanden for Fremskridtspartiets folketingsgruppe Helge Dohrmann og fortsætter:

Allerede i dag breder først og fremmest tyske og hollandske fødevarer sig i de danske butikker.

Stigende dansk renteniveau, tvungne milliard investeringer i såkaldte miljøforanstaltninger, svigtende priser og mindre EF-kvoter samt en eventuel afgift på kunstgødning vil i løbet af en kort årrække bevirke, at Danmark bliver et land, der ikke engang kan producere sine egne fødevarer, slutter Helge Dohrmann, Fremskridtspartiet.

Helge Dohrmann

Pressemeddelelse 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 15. årgang / 13. marts 1987

Stikprøver om gylle intet værd

4. maj 2012 2 kommentarer

Stikprøver om gylle intet værd

Formanden for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, Aage Brusgaard, Fremskridtspartiet mener ikke at den stikprøvekontrol, der er foretaget hos landmænd i forbindelse med opbevaring af gylle er meget værd.

Aage Brusgaard:

– Stikprøvekontrollen mener at kunne bevise, at landmændene er langt bagefter i indsatsen mod gylleforurening, idet der ikke er etableret gyllekapacitet nok til at imødekomme vandmiljølovens krav, der træder i kraft ultimo 1992. Men stikprøven er ikke det papir værd den er skrevet på. For det første omfatter undersøgelsen kun et amt, og for det andet kunne man jo sagtens tænke sig, at mange af gårde, der ikke har etableret tankkapacitet nok er hos ældre landmænd, der overvejer at udsætte deres køer/dyr, og derfor slet ikke får behov for udvidelser.

Hele denne sag minder om endnu en hetz mod landbruget, der tværtimod burde have længere tid på at indrette sig på de skrappe krav ved helt at opgive vandmiljøplanen eller at give længere frist. I det aktuelle tilfælde skal det ikke gå som i sagen om stråforkortningsmidlerne, som Miljøstyrelsen nu har ophævet sit forbud mod salg af.

Det eneste man kan være helt sikker på i sager som disse er, at landmændenes i forvejen anstrengte økonomi bliver yderligere forringet som følge af urimelig hovsalovgivning, siger formanden for Folketingets Planlægnings- og Miljøudvalg, Aage Brusgaard.

Aage Brusgaard

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7  / 19. årgang / august 1991

Kapitalvindingsskatten

30. januar 2012 9 kommentarer

Kapitalvindingsskatten

I året 1. juli 1977 til 30. juni 1978 modtog Statsskattedirektoratet 4.232 indberetninger om familiesalg af landbrugsejendomme.

Det er 2½ gange så mange som man skulle forvente ifølge det antal, som forekommer i perioderne før og efter det nævnte år.

Der er derfor ingen som helst tvivl om, at årsagen er den lempelige kapitalvindingsskat for generationsskifte, som kunne opnås ved aftale om overdragelse i den sidste del af 1977 (indberetningerne til Statsskattedirektoratet fremkommer med nogle måneders efterslæb).

Udtrykt på en anden måde: Her er en bekræftelse på Fremskridtspartiets – til hudløshed gentagne – påstande om, at kapitalvindingsskatten hæmmer og forsinker generationsskiftet i dansk landbrug.

En stor ære tilkommer den Fremskridtsmand i Holstebro, som under valgkampen op til 15. februar 1977 fik gjort tilstanden nogenlunde klar for Anker Jørgensen  og derigennem aflokkede ham løfte om, at der skulle komme en forbedring i forholdene.

Trist at Jens Kampmann (A) og hans embedsmænd derefter begrænsede ordningen til stort set kun, at gælde den sidste del af 1977.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 7. årgang  / 21. maj 1979

15 fremskridt – for landbrug og fiskeri

1. december 2011 29 kommentarer

15 fremskridt – for landbrug og fiskeri 

  1. Liberaliseringer af både landbrug og fiskeri.
  2. Jordskatter afvikles.
  3. Skemabureaukratier forenkles og reduceres.
  4. Generationsskiftet lettes.
  5. Danske særregler på miljøområdet for dansk landbrug ophæves.
  6. Opkrævning af produktions afgifter stoppes.
  7. Dyrkning af energiafgrøder tillades.
  8. Landbrugsordningerne tilpasses GATT-aftalen.
  9. Braklægning med EU-tilskud standses.
  10. Fiskerikontrollen reduceres til EU-gennemsnittet.
  11. Fiskekvotesystemet i EU afskaffes til fordel for mindstemål, maskestørrelser og evt. fredning i gydeperioden.
  12. Forsøg med satellitovervågning stoppes.
  13. Nedsættelse af bøder og konfiskationer.
  14. Danmark skal ikke fortsat gå foran med nye love og regler i EU.
  15. Bedre konsoliderings muligheder for erhvervene.

 —————————————————————————————————————————————————-

Landbruget og fiskeriet er blevet viklet godt og grundigt ind i planøkonomiens ulyksaligheder. Det er ikke landmændene og fiskerne, der har bragt kaos til erhvervene, men den politiske bedrevidenhed og indblanding.

For at sikre at landbruget og fiskeriet igen kan fungere som frie og effektive erhverv, skal unødigt bureaukrati og regelstyring afskaffes. Spillereglerne i erhvervene skal være få, enkle og retfærdige. Det omfattende kontrol- og skematyranni skal begrænses mest muligt. Den politiske indblanding i erhvervene må stoppes.

Miljøkrav af hensyn til miljøet og konkurrencevilkårene i EU håndhæves ens i alle lande. Danske særregler på miljøområdet ødelægger dansk konkurrenceevne.

Dansk landbrug og fiskeri skal bringes tilbage til tidligere tiders niveau, hvor landmandsskab og frie fiskere med virkelyst var de bærende elementer.

Kilde: Fremskridt valg ´94 – september 1994

Statens malkeko?

14. august 2011 5 kommentarer

Statens malkeko? 

Det er beskæmmende at landbruget, der er et af Danmarks største eksporterhverv og som er i stærk konkurrence med andre landes mere eller mindre statsstøttede landbrug, også må kæmpe imod den danske regering (Socialdemokratiet, red.) idet landbruget gang på gang bliver pålagt nye restriktioner og udgifter, der virker erhvervshæmmende.

Landbrugserhvervet er efterhånden blevet så mishandlet af lovgivningen at den konjunkturtilbagegang, der er overalt nu med ekstra stor tyngde rammer brede dele af landbruget.

At det virkelig er en alvorlig situation, når man tænker på, at 4.000 optagne landmænd så sig nødtvungent til at bruge tid på at deltage i et af de største protestmøder, der nogensinde er afholdt på tværs af alle partiskel indenfor landbruget.

Da det især er de nyetablerede og dermed unge og produktive i landbruget, der af den grund er i store vanskeligheder, er det af afgørende betydning, at dette rettes op ved lovindgreb, inden det er for sent.

En af de urimeligheder der straks kunne rettes er hele problemstillingen om beskatningen af landbrugets stammebesætning. Det er et gammelt krav, som både skatte- og afgiftsminister Jens Kampmann (A) og senere Anders Andersen (V) lovede at løse, men der er intet gjort udover snak derom. Statsminister Anker Jørgensen lovede oven i købet ved åbningen af folketinget den 3. oktober 1978, at der ville blive fremsat lovforslag om dette – uden at gøre det.

I statsministerens lovkatalog ved sidste åbningstale var der ikke antydning af, at nu ville man indfri de givne løfter!

Om det er fordi statsministeren er blevet så glad ved landbruget, at han vil have statens malkeko som præmiedyr i landbrugets stambesætning, skal tiden vise, men det må befrygtes.

Fremskridtspartiet, der jo som mål har et frit landbrug, hvor ingen bliver forskelsbehandlet vil derfor presse på også her, hvor en del af landbruget er blevet pålagt økonomiske byrder med tilbagevirkende kraft, fordi skattemyndighederne ændrede en mangeårig praksis således, at tidligere rigtige og godkendte selvangivelser blev genbehandlet hvorved mange nyetablerede landbrugere, der havde øget produktionen med større besætninger blev pålagt store skattekrav i form af efterreguleringer og restskat.

En sådan fremgangsmåde fra myndighedernes side vil Fremskridtspartiet ikke være med til, og vi har derfor stillet følgende spørgsmål til ministeren:

Vil ministeren indfri de tidligere givne løfter til landbruget om ændring af beskatningen af landbrugets stambesætning?

Det vil nu vise sig, om regeringen (Socialdemokratiet, red.) vil holde løfterne til landbruget, men vi har jo sørgelige erfaringer, så vi har ikke det bedste håb.

Det må derfor håbes, at den tid snart kommer, hvor Fremskridtspartiet får indflydelse også på landbrugets forhold, så det igen kan blive bonden, der bestemmer, hvor stor en ”fedtprocent” statens malkeko skal producere!

Ernst Schmidt

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 21 / 7. årgang / 3. december 1979

Skæbnens ironi

28. juni 2011 11 kommentarer

Skæbnens ironi 

Ved Vesterport – Københavns gamle indfaldsvej på grænsen mellem land og by – står frihedsstøtten til minde om frihedsstøtten løsning i 1788, og indskriften lyder: ”Kongen bød! Stavnsbåndet skal ophøre, landbolovene gives orden, og kraft at den frie bonde kan vorde kiek og oplyst, flittig og god, hæderlig borger, lykkelig”. Store ord af store politikere.

Er indskriften efterlevet?

Ja, for så vidt angår stavnsbåndets praktiske form, men ikke efter ordens ånd og vingesus. Bonden har vel aldrig været så bastet og bundet som nu. Gældsbundet som aldrig før er han bastet og bundet i love, forordninger og cirkulærer, der har frataget ham grundlaget for enhver frihed – den økonomiske frihed – og grebet ind i hans drift, disposition og familieliv.

Hvor herremanden tidligere bestemte hans livsform, griber staten langt mere drastisk ind. Hoveriet for herremanden var for intet at regne mod statens embedsmandsvælde, der økonomisk og psykisk er langt mere brutal og kynisk.

Billedhuggeren Nicolai Abildsgårds symbolske statuer der bærer ”frihedsstøtten” står for troskab, bondeflid, tapperhed og borgerdyd, medens fodstykkets relieffer betegner retfærdigheden og friheden.

Bønderne har efterlevet deres del og båret samfundet frem til gavn ikke blot for bondestanden, men for alle samfundsklasser og –grupper. Også i dag – hvor bønderne kun udgør få procent af befolkningen -, er bondefliden Danmarks bærende element.

Til gengæld har det øvrige samfund svigtet både troskaben, borgerdyden, retfærdigheden og friheden.

Kontrollører, inspektører, miljøpaver, told- og politibetjente inspicerer bondens stalde, dyr og marker – og dirigerer hans indsats. Medens skatteopkræverne gransker i privatforbrug og familieforhold. Alt vendes og drejes i mistænkeliggørelse og mistillid.

Skatteflåning på huse, jord, indtægt, driftskapital og investering er konfiskatorisk og levner kun en beskeden løn for bondens døgnlange og hårde slid.

Bønderne plyndres på det groveste, og til gengæld giver man lidt at rovet tilbage som ”tilskud”. Bønderne tvinges til at stå med hatten i hånden og tigge om deres egne penge, medens man foregøgler andre, at landbruget lever af almisse. Metoden er fræk, men effektiv. Politikerne og embedsmændene beslaglægger og fordeler værdierne, medens befolkningen indoktrineres om lovgivernes godgørenhed.

Hvor fortidens frie, ranke og selvhjulpne bonde dyrkede sin jord, er nutidens landmænd i færd med at gå til grunde i forordninger, paragraffer og livisndgreb. Samtidig med flugten fra det mishandlede bondeland synker hele det danske samfund langsomt, men sikkert i grus.

”Thi ødes bort din marv, din bondestand, det tab forsvandt ej dit – ej noget land!”.

Der bliver intet at feste for, når 200-året for ”bondefrigørelsen” oprinder i 1988. Tværtimod bør man benytte jubilæet til at flytte frihedsstøtten til frilandsmuseet i Lyngby til minde om den frihedsidé, man på det skammeligste har svigtet.

A. Th. Riemann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 15. årgang / 15. maj 1987 

%d bloggers like this: