Opskriften på et muhamedaner-helvede!

Opskriften på et muhamedaner-helvede!

Det er ganske enkelt umenneskeligt. Bare ved at læse beretningen, græder hjertet. Tænk så på de stakler, der lever midt i disse forfærdende tilstande, og nu har gjort det i mere end en håndfuld år.

Jeg taler om de små øsamfund i Indonesien. Der, hvor næsten paradisiske tilstande herskede, hvor ingen behøvede at sulte – naturen gav rigeligt til alt og alle. Temperaturen var året rundt, p.g.a. det omgivende hav så tilpas, at det bare var herligt sommer og vinter. Og de mange mennesker kom fortrinligt ud af det med hinanden på trods af, at de omfattede flere forskellige trosretninger. Den katolsk kristne dog den dominerende.

Da kom en slange ind i paradiset. En slange i form af nye love fra regeringen. Regeringen havde et voldsomt overskud af fødsler blandt de muslimske grupper på hovedøerne. Man besluttede nu, under ekspræsident Suharto, at sende mægtige grupper af disse til andre øer. Endda totalt i et hundredtusindtal. Rent umiddelbart en sød og menneskelig tanke – lade de rige dele med de fattige. Der var protester, men regeringen og de ledende kvalte modstanden.

Her kan man høre radiointerviews med Mogens Glistrup

Få år senere gik det galt. Pludselig udgjorde muslimerne 40-45 % af befolkningen, og nu forlangte de muslimske tilstande. Vi har alle gennem årerne læst om de hundredvis af nedbrændte landsbyer, som fulgte i kølvandet på de forfærdende tilstande, hvor muslimerne nedbrændte de kristne kirker, og de kristne svarede igen ved at nedbrænde moskeer. Hele muslimske eller kristne kvarterer og forretninger blev raseret, huse brændt ned, alt og alle blev voldtaget, skændet og/eller dræbt. Og et hundredtusindtal af mennesker på flugt, brændt eller tortureret ihjel.

Men endnu er det ikke slut. Newsweek (Februar /12, 2001) har genbesøgt et par af øerne. Det er forfærdende læsning. November 2000 ankom en flok muslimer fra naboøen med sværd i hånd til en landsby på øen Kesui og forlangte, at de skulle omvende sig. De fleste af de 100 indbyggere var romersk katolske. De følte sig tvunget til at sige ja til en omvendelse. På dette tidspunkt var de uvidende om, hvad en omvendelse til Islam medførte.

Thomas Oury (billede i artiklen, red) fortæller, at den 5. december ankom muslimske kvinder til deres hjem. De tog hans 6-årige datter, Emillian, og omskar hende (skærer noget af hendes kønsdele bort). “Det var bare så smertefuldt for hende”, forklarer Thomas.

Fire dage senere kom de muslimske mænd. Thomas – og de andre mænd i landsbyen – havde jo sagt ja til omvendelse, nu skulle de omskæres (have forhuden skåret bort fra penis). Og omskåret blev de. Med samme sløve barberblad, som måtte skære 2-3 gange. Thomas fik en så slem infektion, at han ikke engang kunne bære bukser mere.

Den 15. december flygtede 69 personer fra byen. Af disse havde de 63 allerede været tvunget “under muslimsk behandling”. De flygtede til øen Ambon, den tidligere attraktion for store grupper af turister. Men også denne ø er ramt af infektionen, eftersom muslimerne – i øvrigt efter opfordring fra præsident og parlament – var ankommet i hobetal. Snart udgjorde de 40-45 % af indbyggerne. For et par år siden eksploderede det hele i et kristent-muslimsk blodbad; 8.000 dræbte og 500.000 mennesker stod tilbage uden hjem. “Verdens til dato værste borgerkrig”, kaldes den.

Tilbage er resterne. Ambon ligner i dag de sørgelige rester i Beirut. Alt er udbombet og udbrændt. Der er nu skarpt adskilte distrikter i det, der var byer, med neutralt ingenmandsland, bevogtet af militæret. For 2 uger siden blev et dusin mennesker dræbt i en regn af kugler.

På alle, de over 1.000, øer er man nu nødt til at kæmpe hårdt for sin religion. Kommer muslimerne først ind, bliver alle omskåret, og økonomien er få år senere kørt i sænk. Begge de to hovedreligioner (kristendom og islam) kæmper hårdt mod den anden.

I en anden kristen landsby på Kesui fortæller Tommy Rusin om, hvordan de (muslimerne) en dag for nylig kom og forlangte, at alle skulle omvende sig. En kristen lærer, David Balubum, nægtede. Han blev trukket til side. Resten af eftermiddagen blev hans afskårne hoved båret rundt i landsbyen, som opfordring til omvendelse. To andre protesterede også, og hovedforbindelsen blev prompte afbrudt. Deres hoveder blev sat på 2 pæle nær den muslimske moske. Resten konverterede straks til islam. Nogle dage senere blev alle i landsbyen, fra 2 år og op, selv de gamle og syge, omskåret. “The razor-blade wasn´t clean and the pain was unimaginable”.

Ambon: Blot for 5 år siden var det områdets foretrukne ferieparadis, med betagende strande, vældige turistområder, en enestående natur, venlige mennesker, og et velstående samfund. Så ændrede regeringen på strukturen – fordelte de store fødselsoverskud fra muslimske øer rundt på de kristne øer. Derefter forsøgte man at tvinge en integrering igennem; alle skulle holde af hinanden.

Men helvede brød løs i paradis. Tusinder og atter tusinder er brændt ihjel. I hundredvis er kirker og moskeer brændt ned til grunden. Tusinder og atter tusinder overlevede – men måtte acceptere at blive omskåret.

På mindre end 5 år ændredes Indonesiens vel nok smukkeste ø – fra et rigt og blomstrende samfund – til en rygende og stinkende ruinhob, hvor folket på begge sider, nu lever i usselhed, fattigdom og frygt.

Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal afslutte! Kan ikke rigtig finde ord. Så jeg stopper bare her.

E. Mortensgaard

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 og 4 / 29. årgang / marts og april 2001

Det´ uhyggeligt du!

Det´ uhyggeligt du!

I øvrigt mener jeg at muhamedaniseringen skal afskaffes. Muhamedanerne er ved at tage magten i Sudan, og den muhamedanske lov – Shariaen -, er nu indført i flere delstater med voldsomme optøjer til følge.

Her kan man høre radiointerview med Mogens Glistrup

Hvad vi ikke har fået at vide i dansk presse er, at muhamedanerne har bedt Kina om hjælp, og at der nu er så meget som 700.000 kinesiske soldater i Sudan. Dette er faktisk en omvæltning af den globale magtbalance, som lyder temmelig uhyggelig.

Ole Gerstrøm

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 28. årgang / september 2000

Sløret –

 Sløret – 

Fortalt i radioens P1 af en dansk kvinde:

”Jeg blev ansat på en arabisk-islamisk skole i København for at undervise de muslimske børn i dansk.

Da jeg begyndte, stillede man fire krav til mig:

1. Jeg måtte ikke bære make-up
2. Ikke være udfordrende klædt
3. Ikke ryge i timerne
4. Ikke drikke i timerne

Da jeg ikke bruger make-up, ikke er udfordrende klædt i forvejen og ikke kunne drømme om at ryge eller drikke for øjnene af børn i en skole – selv om det så var danske børn, det drejede sig om –, var det ikke svært at love at overholde de fire ting.

Her kan man høre radiointerviews med Mogens Glistrup

Men allerede dagen efter bad man mig om at deltage i Salath (den muslimske bøn). Jeg svarede, at det ville jeg ikke, da jeg ikke var muslim.

Da jeg havde undervist i en lille uge på skolen, blev jeg bedt om at bære slør, hvilket jeg nægtede. Jeg blev indkaldt til et møde med skolens bestyrelse og fortalte, at jeg ikke havde kæmpet for den danske kvindes frihed i 15 år for at ende med slør.

Jeg blev spurgt, om jeg ikke havde respekt for deres religion. ”Jo”, svarede jeg, ”men har I ingen respekt for min”? Jeg blev selvfølgelig smidt ud og fik i øvrigt aldrig min løn”.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 39 / 15. årgang  / 20. november 1987

Muhammed og Birthe

Muhammed og Birthe 

Set i et perspektiv på nogle få årtier bliver terrorsabotagevåbene frygtelige trusler. De kan være baseret på atomkerneeksplosioner, på bakteriespredning, på kemiske gifte eller noget helt fjerde.

Enhver statsmagt vil kunne udruste massemordpatruljer, der let kommer ind i åbne lande – for eksempel Danmark.

Her kan man høre radiointerviews med Mogens Glistrup

Nutidens danske statsmænd – altså Fremskridtsfolk – handler her og nu ud fra dette perspektiv ved, at vi får så få kontakter som muligt med de mest udprægede fantastfolkeslag – altså den muhammedanske verden.

Har vi først Shiitter, libanesere og lignende i stort omfang inden for vore grænser, er det uundgåeligt, at misforståelser og forskellige tankemåder og virkelige modsætningsforhold vil udløse aktioner, som kan dræbe millionvis af danske.

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 24 / 15. årgang / 7. august 1987

Korstogenes renæssance

Korstogenes renæssance

Et af valgets hovedpunkter – måske det vigtigste – er en revideret politik mht. indvandrere og flygtninge.

Kun Fremskridtspartiet går helhjertet ind for, at danskerne ikke skal være andenrangs borgere i deres eget land.

Her kan man høre radiointerviews med Mogens Glistrup

De gamle politikere i de såkaldte borgerlige partier kan ikke overskue konsekvenserne af de love, de har vedtaget, mens de socialistiske er særdeles klar over dem. Deres mål er ikke Danmarks vel, men socialismens fremme, og indvandrerne er netop det stemmekvæg, som skal opfylde drømmen om et socialistisk Danmark. Derfor hilses de velkommen og lægges ”på lager”, til de får stemmeret. I mellemtiden indoktrineres de grundigt af fagforeningerne og bringes på rette spor, hvilket vil sige det socialistiske.

En taknemmelig opgave. For enten er de socialister eller kommunister hjemmefra, eller de er analfabeter, som let kan overtales med følelsesladet, men urealistisk snak. Desuden, har fagforeningerne måske ikke sørget godt for dem lige fra begyndelsen? Jovist, der er god grund til taknemmelighed, og den udmøntes ved at stemme på socialister.

Alligevel har de dummet sig – vore socialistiske medborgere –, de har nemlig klart undervurderet Islam, der for flertallet af indvandrerne fra de muslimske lande går forud for alle politiske ideologier. Også den socialistiske. Islam er, – siger de – løsningen på alle menneskelige problemer.

I dag går ”korstogene” den modsatte vej, og uanset om vi er kommunister, socialister, liberale eller bare uinteresserede tilskuere, så er vi kort og godt fjender, hvis vi sætter os mod Islam. En ung iransk lærerinde formulerede det ganske klart i TV: Enten må mennesker erkende, at Islam er sandheden og den eneste rigtige religion, eller de må dø! Da intervieweren spurgte, om hun selv ville dræbe for Islam, var der ingen tøven: Ja, sagde hun, – det ville hun.

Hvis Danmark ikke skal ende som en barbarisk islamisk provins, er det på høje tid, at vi sætter hælene i jorden og sørger for Danmarks vel frem for den store verden.

Det er Fremskridtspartiet mod dumheden – husk det på valgdatoen!

Claus Frost-Hansen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 29 / 15. årgang / 4. september 1987

Muslimer skal overholde loven

Muslimer skal overholde loven

Det er en helt utrolig situation, at de muslimske ambassadører i Danmark nægter at overholde landets lovgivning.

Det siger Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke i anledning af, at de muslimske ambassadører bag moskebyggeriet på Amager har meddelt, at de nægter at betale de alt for høje pligtige skatter på 434.941 kr. Samtidig forlanger ambassadørerne, at få de seks millioner kroner retur, som er betalt i skatter over lejeperioden.

Kim Behnke har nu rejst sagen i et spørgsmål til forsvarsministeren (Knud Enggaard, V, red.), som skal oplyse, hvilke overvejelser han gør sig i anledning af betalingsnægtelsen.

Kim Behnke: – Muslimerne må ligesom alle andre affinde sig med dansk lovgivning. Situationen er jo fuldstændig grotesk og nu må forsvarsministeren opsige kontrakten med muslimerne. Det kan ikke være meningen, at visse befolkningsgrupper nægter at overholde lovgivningen, for så ender vi i det rene anarki. Forsvarsministeren bør derfor se meget alvorligt på denne sag, siger Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7  / 19. årgang / august 1991

Mekka på Amager

Mekka på Amager

Danske myndigheder har givet tilladelse til opførelse af et muslimsk kulturcenter med moske på Amager. Er Danmark på vej til at kapitulere og stryge flaget for Islam? Kulturcentret vil da være en god begyndelse.

Må jeg minde om et par gamle ordsprog:

1) Godt begyndt er allerede halvt fuldendt.

2) Rækker man en vis mand en lillefinger, tager han hele hånden.

Er det mon muslimernes mening at få skabt et Nordens Mekka på Amager – måske hele København – med valfart af 10.000-vis pilgrimme?

Her kan man høre radiointerviews med Mogens Glistrup

Tilladelsen til centret er – efter min mening – en grov hån mod enhver kristen dansker og vor kristne tro. Vi vil ikke flere gange dagligt høre skrig og skrål fra en muslimsk moske, men kun den blide klang af klokkerne fra den danske kirke.

Højtærede danske politikere. Sig stop, og brug den store grund til et fornuftigt dansk formål. Et kollegium vil være passende i nærheden af Universitetet på Amager, et plejehjem eller et dagcenter for vore danske børn, men en sådan dansk luksus er det formentlig ikke råd til, når der henses til al den kostbare udadvendte hjælp som Danmark har påtaget sig. Riget fattes penge, og så undrer man sig ikke for at begynde at sælge ud af mit kristne fædreland Danmark, som vi har fået som et kostbart arvegods. Kan man tillade sig at sælge betroet dansk arvegods til fremmede? Nej.

Skam få den der handler ilde med Danmark.

Hvilke berigelser vil centret give den danske befolkning? Det er talrige gange lovet, at ”de fremmede” vil bringe Danmark mange goder og velsignelser, men jeg har endnu ikke set en eneste af de lovede herligheder…tværtimod.

Bagsiden af medaljen kender vi.

E. Larsen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 18. årgang / marts 1990

Religion og moral er en privatsag

Religion og moral er en privatsag

 

Svar til en vildført sognepræst.

 

KRISTELIGT DAGBLAD er (naturligvis) blandt de dagblade, der har beskæftiget sig med Fremskridtspartiets afstandstagen fra en folkekirke finansieret af tvangsudskrevne skatteydermidler.

Bladet har således anvendt spalteplads på nogle kritiske bemærkninger fremsat af sognepræst P. Sevelsted, der imidlertid klart viser, at den brave præstemand har misopfattet en god del af partiets program.

 

 

Fremskridt bringer her uddrag af Mogens Glistrups svar til pastoren:

 

“Kritik er naturligvis altid velkommen. Et politisk parti bør jo igen og igen efterprøve sine synspunkter. Særlig velkomment er pastor Sevelsteds indlæg imidlertid netop nu. Fremskridtspartiet planerer nemlig her i efteråret 1973 at udforme sin kirkepolitik mere detaljeret end hidtil sket. Vi modtager derfor meget gerne bidrag og håndsrækninger.

 

For at forebygge, at vi render ind i debatirgange, benytter jeg lejligheden til at oplyse, at pastor Sevelsted vist på tre punkter har misforstået os:

Her kan man høre radiointerviews med Mogens Glistrup

 

1)

Fremskridtspartiet mener, at filmfinanciering ikke bør ske for tvangsudskrevne skatteydermidler. Opgaven er streng med at gennemføre dette synspunkt. Alle fem folketingspartier vedtog nemlig i fuldstændig enighed i 1972 den nugældende filmstøttelov. For at få Fremskridt på området kræves derfor noget i retning af et vælgerjordskælv. Fremskridtspartiet hilser derfor med glæde, at den statsstøttebevilgende myndighed til Jens Jørgen Thorsen-filmen valgte at bruge 0,6 af de skatteydermillioner, som takket være gammelpartiernes umoral hvert år skal udspys til filmbranchen fra staten. (Filminstituttet er naturligvis i lige så høj grad et dansk teaterorgan som for eksempel kultur- og udenrigsministeriet).

 

2)

Ingen Fremskridtsmand har nogensinde ønsket at gøre Bornholm til et ferieparadis baseret på spillebuler og bordeller. Selv har jeg i en tale fremholdt dette som et skræmmebillede, der måtte indtræde, hvis Bornholmerne gjorde det, efter min mening tåbelige, at omdanne øen til en selvstændig stat.

 

3)

Punkt 4 i Fremskridtspartiets program lyder:

“Religion og moral er den enkelte borgers privatsag. Alle levn fra katolicismen, pietismen og victorianismen rykkes op med rode. Hvad en borger foretager sig, uden på væsentlig måde at genere andre, skal det være hans frie og suveræne ret at gøre”.

 

Fremskridtspartiet vender sig stærkt mod partidisciplin. Et programpunkt som det anførte sigter derfor blot på at dække, hvad flertallet af vore talsmænd mener. Selvested eller andre med afvigende opfattelser af et sådant spørgsmål kan alligevel være fuldgode Fremskridtsfolk. Af hensyn til vælgerne må de blot – hvis de opstilles som partiets kandidater – præciserer, hvilke programpunkter de ikke kan tiltræde.

 

Den nu indledte runde af drøftelser om Fremskridtspartiets kirkepolitik vil måske medføre, at programpunkt 4 bliver uddybet og / eller ændret”.

 

Mogens Glistrup

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 1. årgang / 15. oktober 1973

Den franske intifada

Den franske intifada

I Frankrig er man kommet tilbage til såkaldt normale tilstande efter, at der i de 20 dage fra den 27. oktober til den 17. november 2005, blev afbrændt 9.000 biler i 300 franske byer. Der blev i alt foretaget 3.000 arrestationer, og 126 politifolk blev såret. To kirker og en række andre offentlige bygninger blev brændt af. En parisisk borger blev dræbt af voldsmændenes slag. Han havde prøvet at slukke ilden i en affaldscontainer. Den 17. november erklærede det franske politi, at nu var opstanden slut. For antallet af afbrændte biler var nu nede på 100 pr. nat, og det anså man for at være normale tilstande.

Denne fredstilstand leder tankerne hen på noget, vi har set før. Det var efter Oslo-fredsforhandlingerne i 1993. USA´s præsident Bill Clinton, Israels Yitzhak Rabin og palæstinensernes leder Yasir Arafat gav hinanden hånden på græsplænen foran Det Hvide Hus. Palæstinenserne fik selvstyre, og freden var hjemme. Israelerne tilbød fleksibilitet, tilbageholdenhed og generøsitet. Dette tolkede Arafat givetvis som svaghed, og hans næste træk blev intifadaen (af arabisk: “at kaste noget af sig”, red.) med horder af stenkastende unge og selvmordsbombere med eksplosiver og metalstykker i specialdesignede dødsveste. For palæstinenserne selv blev resultatet et liv med korruption, fattigdom, dødskult, selvmordsfabrikker og militant islamisk radikaliseren. Deres overordnede mål var Israels udslettelse gennem jihad (hellig krig, red.). Man har aldrig anerkendt Israels ret til at eksistere. Som der fortsat brutalt trues på hjemmesiden: http://www.hizb-ut-tahrir.dk/new/“tilintetgørelsen af jøde-entiteten” og “dræb dem, hvor I end finder dem”. 80 % af Palæstinas indbyggere mener da også, at det var brugen af vold, der drev Israel ud af Gaza.

Her kan man høre radiointerviews med Mogens Glistrup

Den almindelige forklaring i pressen på den franske opstand har været dårlige sociale forhold. Men undersøger man omstændighederne, er der andre ting, der dukker op. For det første var de allerfleste oprørere muslimer. Selv om der også lever mange vietnamesere og kinesere under ringe forhold, har de ikke deltaget i optøjerne. For disse nationaliteter går vejen til fremgang over hårdt arbejde. Men på samme måde som i Palæstina, betegnes de muslimske bydele som besat område. På en af opstandens første dage filmede et hollandsk Tv-hold en bande unge mennesker med pandebånd med koran-citater råbende: “Allah Ak´bar”, Allah er stor, sådan som vi kender det fra Palæstina. Og den tyrkiske premierminister – Erdogan – har kædet oprøret sammen med det franske forbud mod, at skolepiger bærer det muslimske slør.

 

Washington Post skrev den 19. oktober, at franskmænd var blevet rekrutteret til jihad-træning i bl.a. Irak, Syrien og Libanon til indsættelse i Frankrig. Den franske indenrigsminister, Sarkozy, skrev den 27. september, at den algeriske muslimske Salafist Gruppe for Prædiken og Kamp, GSPC, havde kaldt til kamp mod Frankrig, som man kaldte fjende nr. 1, “fjende af vor religion”. Og i brevet af 12. oktober til Danmarks statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), truede de 11 muslimske ambassadører bl.a. med, at avistegningerne af profeten Muhammed kunne skabe reaktioner blandt muslimske samfund i Europa. Så tingene er blevet udtrykt ganske klart.

 

Et resultat af islamiseringen af franske bydele er, at her bærer alle kvinder slør, og mændene har skæg efter de religiøse forskrifter. Detailhandlere der solgte alkohol og svinekød er blevet tvunget væk og syndige steder som: Biografer, teatre og dansehaller er blevet lukket. Som det blev sagt til en journalist: “Vi forlanger bare at kunne passe os selv”. Dette gælder også politiet, som holder sig væk fra disse områder. Det hedder “no go” zoner. Det er sket 9.000 gange i 2005, at politibiler er ramt af stenkast også fra stor højde. Taxaer kommer heller ikke i områderne.

 

Som i Palæstina er antisemitismen (jødehad, red.) voldsom i Frankrig, hvor der bor 5 – 7 millioner muslimer og 600.000 jøder. I 2002 blev en synagoge nedbrændt i Marseilles. I Strasbourg blev en synagoge forsøgt antændt. Den franske regering finder, at angrebene mod jøder skal ses i sammenhæng med den Palæstinensiske-Israelske konflikt. Når situationen i Palæstina tilspidses, giver det sig også udslag i Frankrig.

Det såkaldte internationale samfund – herunder USA, EU og Danmark – betaler også milliarder til Palæstinenserne. Det er de ikke blevet mere fredelige af. Tværtimod. EU´s kommissionsformand Barosso har stillet i udsigt, at EU vil betale en milliard euro til de berørte franske byområder. Dette er udtryk for en utilgivelig naivitet. Som om jihad-krigerne skulle overgive sig, fordi man kaster pengesedler efter dem.

O. Gerstrøm

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 34. årgang / februar 2006

Den nationale katastrofe

Den nationale katastrofe

 

Muhamedanerne fører hellig krig i:

Palæstina, Bosnien, Kosovo, Libanon, Sudan, Eritrea, Tjetjenien, Etiopien, Somalia, Afghanistan, Turkmenistan, Usbekistan, Kirgisistan, Kashmir, Burma, Indonesien og Filippinerne. Herudover er der blodige muhamedanske stridigheder i Tyrkiet, Israel, Egypten, Algier, Iran og Irak – for lige at nævne de værste steder.

Ifølge det internationale samfunds normer skulle islam derfor stå øverst på dagsordenen, når FNs sikkerhedsråd holder møde. Men, man lader som om, denne verdensomfattende krigsstilstand ikke eksisterer og fortsætter i stedet med at hælde benzin på bålet i form af nye internationale konventioner, der skal sikre den muslimske indvandring i de kristne lande. Således – da Schlüter-regeringen (V, C, CD og KrF, red.) vedtog den nationale katastrofe, udlændingeloven af 1983, som gav retskrav for enhver af klodens beboere mod lille Danmark -, var det efter pres fra den internationale godhedsindustri.

Her kan man høre radiointerviews med Mogens Glistrup

 

Denne industri har det korrupte og uduelige FN som sit øverste symbol, men den styres effektivt af klodens eneste supermagt, USA. Det kan observeres, at skiftende regeringer konstant retter dansk udenrigspolitik ind efter USA, som f.eks. da vi skulle bombe Serbien. Den internationale godhedsindustri har New York Times (amerikansk avis, red.) som et af sine vigtigste talerør. Danmark bliver stort set aldrig nævnt i denne avis, men vi kom alligevel på forsiden lige før jul, hvor temaet var “vore problemer med at integrere de forskellige minoriteter”. Man var åbenbart forfærdet over Nyrups (A) udtalelser om muslimske bønner i arbejdstiden, og Danmark fik nogle rap med pisken. Straks herefter kom Nyrups regeringsomdannelse, hvor han som medlem af sit hold optog den radikale Johannes Lebech, der prædiker muslim-tolerance med en fanatisme kun overgået af Mimi Jakobsen (Centrum Demokraterne, D). Det interessante er, om Nyrup – også i denne sag – var udsat for internationalt pres.

 

Tyskland, Østrig, England og Frankrig er i øvrigt hårdere ramt end Danmark, men det er en ringe trøst, når man ser på fremskrivninger af befolkningssammensætningen i Danmark. “Gammeldanskerne” vil først komme i mindretal i visse storkøbenhavnske kommuner, men herefter vil de øvrige følge som dominobrikker.

 

Men hvad er det så, man går ind til, når Islams magt styrkes i et område? Fra Indonesien fortælles om, hvordan muslimer på øen Kasiui i øgruppen Molukkerne har dræbt 93 kristne, som nægtede at konvertere til islam. En flygtning fra massakrerne fortalte, at over 700 beboere på øen havde lovet at konvertere, efter at 3.000 personer fra fire landsbyer var flygtet ud i junglen efter et muslimsk angreb, hvor otte kristne var blevet dræbt. De tilbageblevne fik valget mellem at konvertere til islam eller blive dræbt. Den væbnede muslimske konflikt på Molukkerne har varet i 2 år, hvor 500.000 er flygtet, og over 4.000 er blevet dræbt.

 

I Brønshøj bor “flygtningen” Abdul Aziz med kone og to børn. Det vil sige, for tiden sidder han i fængsel i Moskva anklaget for at udøve terror i Allahs navn i Tjetjenien. Ifølge hans dagbog har han taget gidsler og tortureret dem foran et videokamera for at tvinge store pengebeløb ud af familierne, så han kan finansiere Islams hellige krig – Jihad – i Tjetjenien. Den danske ambassade i Moskva assisterer Abdul Aziz,og har bl.a. foræret ham en koran.

 

Er det svært at forstå, at Fremskridtspartiet vil lukke de danske ambassader i udlandet og opsige en række internationale konventioner? Er vi enige om, at det er på høje tid?

 

O. Gerstrøm

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1-2 / 29. årgang / januar-februar 2001