Arkiv

Posts Tagged ‘fremmede kulturer i danmark’

Vort store gæstebud

29. oktober 2012 4 kommentarer

Vort store gæstebud

Det er ikke god skik at diskutere, om gæster er velkomne, når gæsterne selv er til stede, og om de er dukket op på en noget ureglementeret måde. Men hvis der stadig dukker flere og flere gæster op, som ikke er inviteret, og som endog laver om på husets orden og åbent praktiserer egen sæd og skik, som er huset fremmed, – ja, så er det på tide at holde husmøde om sagen.

På husmødet viser det sig, at den ansvarlige for indbydelsen har skrevet: “Alle er hjertelig velkomne til gæstebuddet”! Der er ikke sat nogen begrænsninger i indbydelsen – hverken på antal gæster eller varigheden på gæstebuddet. Gæsterne kan altså ikke klantres, det er indbydelsen, der er noget i vejen med.

Hvem er de ansvarlige?

Det er en sådan situation, Danmark befinder sig i i dag, fordi vore politikere i 1983 vedtog en fremmedlov, som ikke sætter nogen grænser for det antal asylsøgere, vort land skal være forpligtet til at modtage.

Dansk retsområde, der ellers kun omfatter rigets territorium, er udvidet til at omfatte den vide verden, så enhver udvandrer fra den tredje verdens mange befolkningseksploderende lande, der ved grænsen eller på et dansk konsulat i udlandet er i stand til at stave til “A-s-y-l“, har ret til at blive modtaget enten som såkaldt flygtning – eller mere ærligt og redeligt – som bekvemmelighedsindvandrer. For Danmark er et dejligt land – har de hørt, – hvor få har for meget og færre for lidt. Ganske vist kom der i 1987 en lille stramning af loven, men ikke nær tilstrækkeligt til at standse folkevandringen, som 1983-loven afstedkom. Vore politikere har forpligtet det danske folk – uden at spørge det – til at være værter for et ubegrænset antal fremmede, som af en eller anden grund finder det opportunt at fremstille sig som asylansøger, fordi græsset er grønnere på vore marker.

Hvem bør de ansvarlige være?

Ikke politikerne, som af frygt for en fædrelandsforagtende og alt dominerende presses verbale overgreb og terror har vedtaget lovene hen over hovedet på det menige folk, der alene bør træffe en så vigtig afgørelse, der berører folkets råderum over sit eget territorium. Det er danskernes soleklare ret til at udforme en fremmedlov, der er i overensstemmelse med almindelige menneskers retsopfattelse. En sådan lov er vigtigere end nogen anden paragraf i den danske grundlov, fordi den får konsekvenser for vore børn ikke blot i 2 og 3 led, men i 10 og 20 led, og videre endnu. Den får konsekvens for Danmark som nationalstat. Derfor skal loven laves om, indvandringen af fremmede religioner og kulturer stoppes, ved en folkeafstemning og reglerne for dansk statsborgerskab skærpes meget.

Hvor og hvem skal vi hjælpe?

Vi skal hjælpe nødlidende mennesker i den 3 verden så nær deres hjem som muligt. Der kan vi hjælpe langt flere og bedre end i Danmark.

T. Lassen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 37 / 16. årgang / 11. november 1988

Vi må ikke glemme vi er medlem af EF

21. oktober 2012 Skriv en kommentar

Vi må ikke glemme vi er medlem af EF

I anledning af at der i dagspressen er blevet meddelt, at der vil blive rejst sigtelse med overdyrlæge Th. Riemann, for overtrædelse af dansk lovgivning vedrørende race diskriminering, finder jeg det rigtigt, at fremkomme med følgende oplysning:

Såfremt Fremskridtspartiet får gennemført sin økonomiske politik vil det medføre en voldsom opblomstring af dansk industri, handel og landbrug. En sådan ekspansion vil betyde en stærkt forøget efterspørgsel efter arbejdskraft, som igen vil betyde en øget indvandring af arbejdere af fremmed nationalitet. Folketingets partier – med Fremskridtspartiet som eneste undtagelse – hævder at indvandringen er standset. Dette er ikke tilfældet. Et af EF`s vigtigste principper er netop arbejdskraftens frie bevægelighed, og da der som følge af det engelske imperiums afvikling efter den anden verdenskrig befinder sig ca. 2 millioner englændere, som har deres oprindelse i Indien, Pakistan, Afrika o.s.v., vil Danmark ikke kunne afvise disse EF-borgere.

En logisk følge af Th. Riemanns ubehag ved arbejdere fra andre lande må derfor være modstand mod EF.

Grækenland er netop optaget i EF. Spanien vil sikkert snart følge efter. Såfremt modvilje mod at andre nationaliteter slår sig ned i Danmark, er hovedmotivet for at deltage aktivt i politik, er Fremskridtspartiet det dårligste tænkelige valg, da vi ikke alene er tilhængere af EF, men at selve gennemførelsen af vor økonomiske politik vil øge antallet af arbejdere af fremmed nationalitet i Danmark.

Det Fremskridtspartiet har gjort, har været at stemme nej til at gøre kriminelle til danske statsborgere samt at påpege de økonomiske og kulturelle problemer, der er opstået.

C. Hansen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 13 / 9. årgang / 3. april 1981 

8.000 underskrifter mod moskébyggeri

15. oktober 2012 8 kommentarer

8.000 underskrifter mod moskébyggeri

Kim Behnke har afleveret de 8.000 underskrifter mod moskébyggeriet Amager til forsvarsminister Knud Enggaard (V).

Kim Behnke siger:

– Indsamlingen af underskrifter viser med al tydelighed, at der er modstand mod statsstøtte til bygning af en stormoské. Statsstøtten til muslimerne bliver på 450.000 kr. pr. år i 40 år. Det påtænkte byggeri har allerede medført uoverensstemmelser mellem forskellige muslimske fraktioner i Danmark. Hvis nærdemokratiet skal have en mening, må de i alt over 12.000 protester blive hørt.

Kim Behnke slutter:

– Røret omkring det planlagte moskébyggeri viser, at der nationalt – såvel som lokalt – er stærk utilfredshed mod byggeriet. Folk finder det simpelthen ikke rimeligt, at der med statsmidler placeres så stor en bygning centralt i København, der ikke er beslægtet det fjerneste med dansk kultur og religion.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 19. årgang / juni 1991

Upstairs – downstairs

14. oktober 2012 8 kommentarer

Upstairs – downstairs

Den herskende klasse skal nok bjerge sig og sine børn. Elitens moralske frelsthed er kun andenhånds. Dens opbyggelige taler om, at vi skal være åbne og gæstfrie overfor indvandrere og lade os berige af muslimernes og hinduernes farverige kultur, går kun ud på at omvende de fattige danskere, hvis vilkår man ikke gør sig nogen samvittighed af at forringe ved at mase dem sammen med fattige fra fremmede kulturer, som man har åbnet Danmarks grænser for.

For sit eget vedkommende hylder den, i egne øjne frisindede og antiracistiske elite, slægtsegoismen som tilforn. Det voksende svælg mellem upstairs og downstairs i fremtidens danske samfund er en uundgåelig konsekvens af Danmarks verdensomspændende gæstfrihed – som igen er en konsekvens af nationaløkonomisk selvovervurdering ud over alle grænser. Vi ser i dag, at den danske velfærdsstat er i fuld gang med at forslumme, på vej til at knuses under vægten af de alt for store overbygninger, man satte på den i tressernes og halvfjerdsenes økonomiske overmod. Staten, det offentlige, amterne og kommunerne påtog sig nærmest at sørge for borgernes velfærd fra vugge til grav og opsugede gennem skatterne enorme ressourcer for at løse denne gigantiske opgave.

Resultatet blev institutionernes vokseværk, en veritabel volumensyge, som udbud og efterspørgsel smittede hinanden med, med ineffektivitet til følge.

M. Wolff

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 18. årgang  / november 1990

Den bagvendte nationalisme

17. maj 2011 3 kommentarer

Den bagvendte nationalisme 

Idiotiske danskere… de helt store, blafrende tåber og idioter… et grænseland, hvortil kloge, dygtige mennesker kom rejsende fra syd for at udvikle og hjælpe de primitive nordboere… selv vort såkaldte nationalsprog er et mixmax af påvirkning fra plattysk, hollandsk og en masse europæiske sprog. Hvad er en dansker? Og hvad er det dog, vi bilder os ind? – hva´ faen er det for et land mit skib har fortøjet til?.

Eder og injurier mod danskerne

Hvem har sagt det? Det har skuespilleren Erik Wedersøe, hjemvendende fra sin jordomsejling i et skumsprøjt af eder og forbandelser rettet mod danskernes holdning til fremmedpolitikken. Han fik sine gloser trykt i Berlingske Tidende – og udnævntes hurtigt derefter til propagandafører for ”Flygtning 86”. Hr. Wedersøe er på linje med andre personligheder i den anskuelse, at indvandrerne kan tilføre os meget af det, vi så åbenbart mangler.

For eksempel gav professor Joh. Sløk nogenlunde samtidig udtryk for i Jyllands-Posten, at man ikke skal være stolt af sin danske nationalitet, for hvad er ”den danske, kristne, traditionsrige kultur… andet end selvbedrag… selvglad i sin egen usselhed, fedladen… pylret”. Nej, ”indbyd alle og hvem som helst… lad os se, hvor langt vor vidunderlige kultur i grunden holder”.

Andre kommentatorer med tække hos medierne har ligefrem brugt udtrykket: Tilførsel af frisk blod og taler om velsignelserne ved ”folkeblanding”, så det nærmest minder om faglige erklæringer fra en stutteriejer.

Prisværdige fremmede

Gennem de sidste 4-5 år har en lille mediedominerende klike systematisk nedrakket danskerne, deres kultur og historie, alt imens samme klike har hyldet indvandrernes kvaliteter – herunder i realiteten deres traditions- og ”farverige” kvindeundertrykkelse, som end ikke hærdede rødstrømper har vovet at udtrykke betænkelighed ved. Man skal jo stikke fingeren i jorden…

Til denne gode vane bekender også lederen af Tv-showet ”Flygtning 86”, Dirckinck-Holmfeld, der over for Ekstra Bladet priste, hvad han anser for muhamedanernes vigtigste egenskaber: Beskedenhed, ydmyghed, trofasthed, et fasttømret familieliv – i kontrast til danskernes hovedegenskaber der er: Rodløshed, rastløshed, pengegriskhed; – tænk på, hvad vi kan lære af muslimerne. Jeg synes, vi skal lade verdens flygtninge vælte ind over vore grænser og labbe al deres kultur i os.

Hvad er det egentlig for et fænomen, vi står overfor med den slags udtalelser? I nyere dansk historie ses der ikke at være helt noget sidestykke hverken i politik eller medier til denne offentlige degradering af og diskriminering mod befolkningens flertal og dets troskyldige opfattelse af at være danske med ære såvel som med fuld uantastelig ret.

Det klør i fingrene…

Ej heller ses paralleller til den åbenlyse, ekstreme og ubeherskede ondsindethed, som den lille klike lægger for dagen i personlige angreb på befolkningsflertallets fortalere.

Det kan således næppe betegnes som helt normalt, når Politikens medarbejder Bettina Heltberg i en TV-anmeldelse skrev, at det klør i hende efter at lange den suffisante præst (Krarup) en på tæven – ,og når hun i en senere anmeldelse har beskrevet sin uovervindelige kulturradikale lede ved hans ”ubetydelige lillepurk-ansigt”.

Det kan ikke undre, hvis sådanne signaler skulle virke opmuntrende på gadens parlament, som på det sidste synes oplagt til også at tage den direkte vold i brug mod fremmedpolitikkens modstandere.

Et tilsvarende forkrøblet had har formanden for Flygtningehjælpen – med nogle nuanceforskelle – ladet komme til udtryk.

På indlandsisen

At det ikke har drejet sig om en blot kort periodes drastiske forløbelser – på fremmedinvasionens højdepunkt – fremgår blandt andet af en artikel skrevet af Weekendavisens kulturredaktør (Berlingske Hus) så sent som 1. maj i år:

”Redaktøren kan heller ikke lide den folkelige uvilje mod udlændingestrømmen. Han vil derfor ”pille de tåbelige meninger ud af hovedet” på ”ignoranterne”; de skal AFPROGRAMMERES for deres ”fladpandethed… kynisme… såkaldte kristendom og danskhed”. Redaktøren kunne derfor tænke sig til det formål at internere de stædige på indlandsisen ”uden mad og drikke, uden bolig, uden tilstrækkeligt med tøj… uden papirer, ejendele… berøvet deres værdighed” etc. etc.

Det ville gøre ”hjernen fri for åndelig svamp og flødeskum”… thi; en overvejende del af dansk hjernemasse fremstilles hos bageren”.

Orwells diagnose

Man kunne nøjes med at notere sig at sådanne anskuelser og advare folk mod at nærme sig de ærede talere og medier, der betjener dem så villigt. Men fænomenet fortjener alligevel at blive fastholdt til en nærmere analyse, og til den ende kan man finde nyttig vejledning hos den velkendte engelske forfatter og politiske iagttager Georg Orwell. Ganske vist har han nok aldrig haft noget for øje, der i udbredelse og skamløshed kunne måle sig med den danske klikeforrykthed, men i princippet er fænomenet ham særdeles bekendt, og han har især fundet det vidt og bredt blandt mennesker, der ynder at se sig selv som ”intellektuelle”. Den diagnose han stiller og redegør for i et essay, benævner han ”transfereret nationalisme”.

Det ytrer sig ved at den angrebne personer overfører al den loyalitet, han normalt ville have forbeholdt sit land eller sin folkegruppe eller en udenlandsk folkegruppe, eventuelt begge dele under ét. Det er vigtigt at bruge glosen nationalisme til beskrivelse af fænomenet, for det drejer sig – i modsætning til fædrelandskærlighed / patriotisme, der er en ikke-aggressiv følelse – om en højligt aggressiv attitude. Den så at sige ”bagvendte nationalist” forsømmer ingen lejlighed til at fremhæve sin udvalgte nations eller folkegruppes egenskaber og berettigede interesser på den mest angrebslystne måde og omvendt at nedrakke sin fædrene nation / folkegruppe med tilhørende kultur, historie, politiske interesser m.v.

Den bagvendte nationalist – siger Orwell – er i den særlige position, at han kan beskrive den udvalgte ”enhed” i bombastiske og romantiske vendinger, som han ville være den første til at håne, hvis modstandere brugte dem om deres mere traditionelle loyalitetsvalg. Han betragter desuden den mindste ytring, der kan udlægges som vendt mod hans loyalitet som et personligt angreb, der må imødegås på det skarpeste, og han tillader sig selv til det formål at være ”mere vulgær, mere stupid, mere ondsindet, mere uærlig, end han nogensinde kunne være på sit fædrelands vegne. Han svælger netop i de nationalistiske følelser, han mener at have frigjort sig for”.

Det er slående, fremhæver Orwell i sin konklusion, at visse politikere også er blevet så inficeret af denne ”bagvendte nationalistiske” sult efter prestige for den udvalgte ”enhed”, at det viser sig næsten umuligt at gennemføre en ægte rational debat med dem.

Med dette – et kort resumé af dagens henholdsvise nedrakning og lovprisning af danskere og udlændinge samt en diagnose til vejledning gennem skældsordenes labyrint – vil vi overlade til læseren at drage sine egne slutninger og eventuelt nikke genkendende, når de af Orwells beskrevne tilfælde gestikulerer på den danske scene.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 21 / 15. årgang / 12. juni 1987 

Muhammed og Birthe

1. maj 2011 Skriv en kommentar

Muhammed og Birthe 

Set i et perspektiv på nogle få årtier bliver terrorsabotagevåbene frygtelige trusler. De kan være baseret på atomkerneeksplosioner, på bakteriespredning, på kemiske gifte eller noget helt fjerde.

Enhver statsmagt vil kunne udruste massemordpatruljer, der let kommer ind i åbne lande – for eksempel Danmark.

Nutidens danske statsmænd – altså Fremskridtsfolk – handler her og nu ud fra dette perspektiv ved, at vi får så få kontakter som muligt med de mest udprægede fantastfolkeslag – altså den muhammedanske verden.

Har vi først Shiitter, libanesere og lignende i stort omfang inden for vore grænser, er det uundgåeligt, at misforståelser og forskellige tankemåder og virkelige modsætningsforhold vil udløse aktioner, som kan dræbe millionvis af danske.

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 24 / 15. årgang / 7. august 1987

Mekka på Amager

11. september 2009 3 kommentarer

Mekka på Amager

Danske myndigheder har givet tilladelse til opførelse af et muslimsk kulturcenter med moske på Amager. Er Danmark på vej til at kapitulere og stryge flaget for IslamKulturcentret vil da være en god begyndelse.

Må jeg minde om et par gamle ordsprog:

1) Godt begyndt er allerede halvt fuldendt.

2) Rækker man en vis mand en lillefinger, tager han hele hånden.

Er det mon muslimernes mening at få skabt et Nordens Mekka på Amager – måske hele København – med valfart af 10.000-vis pilgrimme?

Tilladelsen til centret er – efter min mening – en grov hån mod enhver kristen dansker og vor kristne tro. Vi vil ikke flere gange dagligt høre skrig og skrål fra en muslimsk moske, men kun den blide klang af klokkerne fra den danske kirke.

Højtærede danske politikere. Sig stop, og brug den store grund til et fornuftigt dansk formål. Et kollegium vil være passende i nærheden af Universitetet på Amager, et plejehjem eller et dagcenter for vore danske børn, men en sådan dansk luksus er det formentlig ikke råd til, når der henses til al den kostbare udadvendte hjælp som Danmark har påtaget sig. Riget fattes penge, og så undrer man sig ikke for at begynde at sælge ud af mit kristne fædreland Danmark, som vi har fået som et kostbart arvegods. Kan man tillade sig at sælge betroet dansk arvegods til fremmede? Nej.

Skam få den der handler ilde med Danmark.

Hvilke berigelser vil centret give den danske befolkning? Det er talrige gange lovet, at ”de fremmede” vil bringe Danmark mange goder og velsignelser, men jeg har endnu ikke set en eneste af de lovede herlighedertværtimod.

Bagsiden af medaljen kender vi.

E. Larsen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 18. årgang / marts 1990

%d bloggers like this: