Arkiv

Archive for the ‘Retspolitik’ Category

Retsbevidsthed?

30. marts 2012 8 kommentarer

Retsbevidsthed?

Citat fra ”Kriminalitet i velfærdssamfundet”:

”Eftersom det er loven, der definerer kriminaliteten, er det også nærliggende at prøve at begrænse den ved at gøre det ulovlige lovligt”. 

Det er jo i sandhed et citat, som kan få det til at risle lovlydige borgere koldt ned ad ryggen. Talrige eksempler kan nævnes, men det mest ydmygende eksempel for de danske lovgivere må være ”det sociale eksperiment” Christiania, som nu på 16. år fortsætter sine ”lovliggjorte” ulovligheder, fordi en flok slatne beslutningstagere ikke tør være konsekvente.

Den seneste udvikling i ”det sociale eksperiment” drejer sig om 12 ulovlige værtshuse, som ikke har bevilling, og som heller ikke er momsregistreret – forståeligt nok til stor irritation for restauratørstanden, der skal overholde et hav af forskellige lovbestemmelser for at drive deres forretning. Disse 12 ulovlige ”værtshusdriverter” har – for at vise deres foragt for retssystemet – endog ikke søgt værtshusbevilling, skønt forsvarsministeren (Hans Engell, C, red.) på sine grædende knæ har tigget dem herom. Men – ak nej – for ikke at tabe ansigt kastes det ”skidne vand” videre til justitsministeren (Erik Ninn-Hansen, C, red.) og finansudvalg, så er der politisk flertal for ulovlighederne af en sådan art – ikke mindst af hensyn til den lovlydige del af den danske befolkning.

PS.

Ligegyldigt hvad der sker i samfundet af alskens elendighed, har beslutningstagerne en løgn parat til at skjule elendigheden.

J. Lorenzen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 15. årgang / 23. januar 1987

Reklamer

Fremskridtspartiet klar med udlændingepakke

21. februar 2012 7 kommentarer

Fremskridtspartiet klar med udlændingepakke 

Fremskridtspartiet er klar med en lang række forslag på udlændingeområdet, der samlet set udgør partiets udlændingepolitik. Det vedtog folketingsgruppen på sit andet sommergruppemøde på Christiansborg. Samtidig afviser folketingsgruppen al løs snak om et kompromis i udlændingepolitikken.

Forslagene fra Fremskridtspartiet kommer bl.a. til at dreje sig om følgende:

– Alle undersøgelser viser, at befolkningens altdominerende flertal kræver betydelige opstramninger på udlændingepolitikken. Derfor afviser Fremskridtspartiet også et såkaldt nationalt kompromis på området. Et sådant kompromis vil i givet fald blive formuleret af de ansvarsløse politikere, der i årevis har ladet stå til og ladet udlændingene strømme ind over Danmarks grænse. Derfor kan et sådant kompromis ikke bruges til noget som helst.

Det der er behov for, er en restriktiv, klar og konsekvent politik på udlændingeområdet. Det ønsker både befolkningen og Fremskridtspartiet, siger folketingsgruppen i sin udtalelse.

Fremskridtspartiets folketingsgruppe

Pressemeddelelse 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10/ 25. årgang / oktober 1997

”Fagre nye Danmark”

31. januar 2012 48 kommentarer

”Fagre nye Danmark”

Så kom den endelig!

Rapporten over udlændinges kriminalitet (for 1993) som Pia Gjellerup (A) stoppede, og som Erling Olsen (A) meget langsomt og under stort pres fra de borgerlige partier så sig nødsaget til at offentliggøre.

Det er et stort fremskridt, at der omsider findes ajourførte tal for dette livsvigtige område. Samtidig må det siges, at det er en skandale, at sådanne tal har været skjult siden 1989 (af såvel Danmarks Statistik som Justitsministeriet). Det er uhyrligt, men jo i dag ikke specielt chokerende i forhold til, hvad danskerne må lade sig byde af dem, de havde valgt til at tage sig godt af deres land.

Statistikken har mangler. Hvem havde forventet andet? Og disse mangler benyttes straks af de velkendte forstående humanister og en yderst tjenestevillig presse til at bortforklare den simple om end uhyggelige sandhed, at vore betroede ledere med fuldt overlæg er i gang med at lave Danmark om til et forbrydernes paradis. Nu skal der ventes til en ajourført rapport i 1995, før man kan mene, sige eller gøre noget. Et batteri af ”eksperter” forklarer fra hver sin interessante synsvinkel, at sådan må det være.

”De forsvundne år”: 1990, 1991 og 1992 hvor danskerne ikke måtte vide hvilken uhyrlig kriminalitet, der konstant blev fragtet ind i landet med asylsøgere og indvandrere har ikke ændret det statistiske billede noget videre. 3 procent udlændinge tog sig af 10,5 procent af alle straffelovssigtelser. Det vil sige, udlændinge var cirka 3,5 gange så kriminelle som danskere. Det var stort set det samme, hvad enten det drejede sig om folk, sædelighedsforbrydelser eller ejendomsforbrydelser (tyveri m.m.).

Udlændinge siges nu at udgøre ”knap 4 %) eller simpelthen ”4 % ” af den danske befolkning. For kun nogle uger siden hed det ”3 % ” (fx Peter Seeberg fra det etniske ligestillingsnævn). Men målet helliger midlet. Udlændinges kriminalitet ser lidt mindre chokerende ud, hvis der bliver lidt flere til at dele de kedelige tal. Én procent er immervæk 50.000 personer. Men altså: Fire procent = 200.000 personer.

I den nu offentliggjorte rapport står udlændinge for 29.446 ud af i alt 192.254 sigtelser (opklarede forbrydelser) altså 15,3 %.

De står for 17.812 af i alt 119.000 sigtelser, når vi kun taler om straffelovsovertrædelser (de øvrige er overtrædelser af færdselslov og diverse særlove). Dette giver 15 %. Det er på landsplan og i øvrigt et for lille tal da udlændinge i samtlige tal kun belastes med overtrædelser i 1993, medens danskere i ”samtlige sigtelser” tillige belastes med overtrædelser fra 1992, men først registreres i 1993. Ritzaus Bureau – hvis oplysninger med grafer osv. kritikløst videregives i samtlige dagblade – siger 13 %. Hvordan deres regnestykke ser ud er ikke let at forstå.

I København ser det langt værre ud. 23 % af samtlige sigtelser i denne politikreds blev rejst mod en udlænding. 54 % af alle fængslede i Københavns dommervagt i 1993 var ifølge politiets årsrapport udlændinge.

Udlændinge opdeles i:

  • Fastboende
  • Asylsøgere
  • Turister

Noget specielt er det, at ulovligt indrejste personer også tæller som turister. Turisme bliver i pressen (Information 4.5) brugt som et af de mere krampagtige forsøg på at bortforklare den udenlandske kriminalitetssvulst.

Af de 3.318 sigtede ”turister” var

  • 316 fra Afrika.
  • 253 fra Asien.
  • 52 fra Syd- og Mellemamerika.
  • 311 kom fra: Marokko, Somalia, Algeriet, Gambia, Ghana, Liberia, Libyen, Nigeria, Uganda, Zaire og Ægypten.

Ikke just de lande vi plejer at få turister fra. Danmarks besøgende turister kommer næsten udelukkende fra syv lande. Nemlig: Tyskland, Sverige, Norge, Holland (og relativt få fra) USA, England og Japan. Kun 4 % kommer fra den øvrige verden, men de udgør hele 52 % af de sigtede ”turister” i rapporten.

Især pressens og justitsministerens behandling af tallene må undre. Overskrifter har – bortset fra turist-tricket – lydt på at danskerne skulle være værre, at udlændinge fik mildere domme og kun begik mindre alvorlige forbrydelser. At det stort set var et spørgsmål om butikstyverier osv. Alt sammen forvanskning og løgn.

Overkriminaliteten blandt udlændinge ligger på mellem dobbelt og ti gange så stor:

Forbrydelse Overkriminalitet
Drab og drabsforsøg 6,3 gange
Vold 3,5 gange
Voldtægt 6,8 gange
Forsætlig brandstiftelse 1,8 gange
Røveri 5,0 gange
Indbrud 2,0 gange
Tyveri 5,1 gange
Butikstyveri 6,1 gange
Dokumentfalsk/bedrageri 5,8 gange
Smugling af narkotika 8,5 gange
Salg af narkotika 3,8 gange
Lov om euforiserende stoffer 3,2 gange
Domme i alt 4,2 gange
Domme (ubetingede frihedsstraffe) 2,5 gange

Dette baseret på 4 % udlændinge.

Siger vi i stedet 3 % udlændinge (som propagandatallet jo var indtil for ganske nylig), og korrigerer vi ”samtlige sigtelser” en smule nedad for 1992-tal, får vi i stedet en overkriminalitet vedr. det uhyggelige område:

  • Narkotikasmugling på hele 11,3 gange.
  • Voldtægter: Udlændinge 10 gange så kriminelle.

Skulle udlændinges kriminalitets-tilbøjelighed en gang slå igennem til det øvrige samfund, kan vi på basis af de nuværende tal forvente omkring 3.000 voldtægter årligt i stedet for de 296 i 1993, hvor 81 blev begået af udlændinge.

I perioden 1966-1993 fik 91.000 udlændinge dansk statsborgerskab. Disse tæller nu med blandt danskernes kriminalitet, men det er vist tvivlsomt, om de fra den dag de fik papiret i hånden samtidig sænkede deres kriminalitets-frekvens. Der er ganske enkelt tale om en snigende forværring også i den samlede kriminalitetsstatistik fra denne kilde.

Men den vise justitsminister ”Ærlige Olsen” (som også på salomonisk vis løste narkoproblemerne i Christiania ved at fjerne Christianiapatruljen) husker tydeligt fra den gang han selv var flygtning i Sverige, at flygtningene også den gang var overkriminelle. Udlændinge er simpelthen frustrerede, fordi de har været igennem så meget ondt, og fordi de er arbejdsløse.

Han vil nu oplyse udenlandske mænd om, at de ikke bør voldtage danske piger, og så vil han opfordre handlende til at passe bedre på varerne, så disse ikke bliver stjålet af nogle frustrerede tyve, som bliver fristet over evne. Den vise og milde justitsminister går selvfølgelig ikke ind for købmænd, der ikke passer ordentligt på deres varer. Hvis PET kunne finde ud af, at de også er højreorienterede, skulle sagen være klar!

Cand.jur.

Knud Eriksen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 22. årgang / august 1994

15 fremskridt – for retssikkerheden

17. november 2011 11 kommentarer

15 fremskridt – for retssikkerheden 

  1. Politiet skal have de nødvendige ressourcer til, at de effektivt kan beskytte borgerne mod kriminalitet.
  2. Politiet skal lave politiarbejde og ikke være administrative medarbejdere for forsikringsselskaberne.
  3. For at stoppe en kriminel løbebane i tide skal en lovovertrædelse straffes allerede første gang.
  4. Den kriminelle lavalder skal sættes ned til 12 år.
  5. Voldsforbrydere skal ikke sættes på fri fod efter afhøring, men gå direkte fra anholdelse til domsafsigelse og afsoning.
  6. Der skal være større mulighed for udeblivelsesdomme.
  7. Der skal sættes hårdt ind mod Bz’ere, autonome og rockeres kriminalitet bl.a. ved at indføre maskeringsforbud, nedlægge Christiania og tillade brug af anonyme vidner.
  8. Alle kriminelle udlændinge skal udvises af Danmark efter udstået fængselsstraf. Kriminelle asylansøgere udvises øjeblikkeligt.
  9. Alle dømte skal – udover den idømte straf – betale ofret erstatning, betale sagens omkostninger samt betale afsoningsomkostningerne.
  10. Prøveløsladelse, orlov og udgang uden ledsager fra fængslerne skal begrænses mest muligt.
  11. Narkomaners kriminalitet er nøje forbundet med deres misbrug. Narkomaner skal derfor have kvalificerede tilbud om afvænning, ligesom behandlingsdomme skal bruges i stedet for fængsel.
  12. Ingen automatisk hastighedsovervågning på vejene.
  13. Nævninge skal udpeges efter folkeregistret og ikke af politiske partier.
  14. Fængsler kan privatiseres, ligesom elektronisk fængsling i eget hjem for mindre forseelser skal indføres.
  15. Det er nødvendigt med arresthuse over hele landet, så politiet ikke skal bruge tiden på transport af anholdte og varetægtsfængslede.

 —————————————————————————————————————————————————-

FREMSKRIDTSPARTIET vil ændre lovgivningen, så vold, voldtægt, overfald, røveri og lignende bliver straffet hårdere og kontant, da netop den type forbrydelser er de groveste krænkelser af den personlige frihed.

Lovgivningen skal forenkles og reduceres, så den bliver forståelig og overskuelig for befolkningen. Samtidig skal politiets mulighed for at efterforske sager gøres nemmere.

Det er usagligt at jagte den almindelige borger for småforseelser, som reelt er uden betydning samtidig med, at politiet og anklagemyndigheden ikke kan gøre noget ved de grove forbrydere – rockere, Bz’ere, autonome og andre samfundsnedbrydere.

FREMSKRIDTSPARTIET mener, at straffen skal være så hård, at det har en præventiv virkning, og at gerningsmanden allerede første gang lærer, at kriminalitet er en dårlig idé.

FREMSKRIDTSPARTIET vil ikke acceptere at den nuværende udlændingelov har gjort Danmark til opholdssted for organiserede kriminelle og velfærdsflygtninge. Udlændingeloven skal strammes betydeligt op.

Kilde: Fremskridt valg ´94 – september 1994

Må citeres med fuld kildeangivelse

Kategorier:15 Fremskridt for Danmark-serien. Gode forslag der gør Danmark til et bedre land - igen., Retspolitik Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Fremskridtspartiet imod rigsretssag

9. august 2011 Skriv en kommentar

Fremskridtspartiet imod rigsretssag

Mens flere andre partier var splittede, herunder de konservative (C) og Venstre, stemte en enig Frp-folketingsgruppe kort før Folketingets sommerferie imod, at der skulle rejses rigsretssag mod fhv. justitsminister, Erik Ninn-Hansen (C), i forbindelse med Tamil-sagen.

Adskillige af Fremskridtspartiets folketingsmedlemmer havde ordet under debatten, hvor partiet ønskede forslaget om en rigsretssag forkastet. Fremskridtspartiet finder det helt ude af proportioner, at sætte så stort og kostbart et apparat som Rigsretten i gang p.g.a. en påstand om ulovlig administration af lovgivning.

I betænkningsbidraget til lovforslaget, der blev vedtaget, havde Fremskridtspartiet klargjort sine synspunkter således:

Når man tænker tilbage på de mange skandaler som skiftende ministre i skiftende regeringer har været årsag til gennem de 80 år, der er gået siden den sidste rigsretssag, kan man undre sig over, at et flertal i Folketinget ikke tidligere har rejst sag ved Rigsretten.

Inden for bare de sidste 10 år vil det være muligt at fremvise eksempler på manglende eller ulovlig administration i flere sager. I disse sager har folketingsflertallet søgt at dække over – og bortforklare – forholdene i stedet for at stille de pågældende ministre til ansvar.

Derfor må det betragtes som personhetz, at udvælge at rejse tiltale mod én bestemt minister, nemlig den tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen.

Fremskridtspartiet ønsker herudover at bemærke, at de gældende regler om ministres ansvar om ikke at afgive urigtige oplysninger til Folketinget, ikke kan bruges efter deres hensigt. De andre sanktionsmidler Folketinget har overfor en regering eller en enkelt minister har heller ikke vist sig anvendelig, fordi mistillid til en minister i praksis opfattes som regeringsstorm, derfor må Folketinget grundigt debattere, hvordan reglerne kan indrettes, så det bliver helt klart både, hvilke pligter ministre har og hvilke sanktioner, der bør anvendes når ansvarsreglerne er overtrådt.

Fremskridtspartiet har tidligere fremført, at partiet gerne ser, at der bliver nedsat et Forfatningsudvalg, som det kendes fra andre lande, og hvor erfaringerne er gode, når det drejer sig om at sikre sig, at ministrene holder sig ”på dydens smalle sti”.

Fremskridtspartiet

 

Må citeres med fuld kildeangivelse

Fremskridt nr. 8 / 21. årgang / august 1993

Rødt styre

9. februar 2011 4 kommentarer

Rødt styre

Desværre er det en almindelig opfattelse, at ret og retfærdighed nødvendigvis har noget med hinanden at gøre. Hvis man for eksempel går til en fodboldkamp, oplever man gang på gang, at det ene hold har spillet og haft chancerne, men at det andet hold laver det afgørende mål.

Retten er målet. Retfærdigheden ville have været, at det andet hold havde vundet.

For at blive i billedsproget: Manden i det sorte tøj har fløjten og retten, uanset om alle andre mener, han er bindegal, så udøver han retten, men ikke nødvendigvis retfærdigheden. Dommeren skal udøve retten. Han skal dømme straffespark til sit hold, hvis der begås frispark imod en af holdets spillere i modstanderens straffesparksfelt, uanset om det resulterer i, at holdet vinder en helt uretfærdig sejr på dette straffespark.

På samme måde forholder det sig med ret og retfærdighed i et samfund. Det er selvfølgelig mere kompliceret at lave spilleregler for et samfund end for et boldspil. Men det ønskelige er at lave enkle og forståelige spilleregler for at nærme den almindelige opfattelse af ret og retfærdighed til hinanden.

Desværre har vi i Danmark gjort det uhyre vanskeligt for befolkningen at forstå og følge med i samfundets spilleregler. Folketinget producerer mellem200 og 250 nye love om året, og sammenlagt med cirkulærer og forordninger er vi oppe på et ukendt antal spilleregler på imellem 50 og 100 tusinde.

Det er derfor klart, at ingen kan se en forbindelse mellem ret og retfærdighed i et sådant system. Hertil kommer, at en mængde af disse love og forordninger er et udtryk for flertallets politiske ret til at fremme det samfundssystem, flertallet ønsker. For øjeblikket har vi et ”rødt” styre i Danmark, derfor får vi en ”rød” lovgivning, hvilket mindretallet ikke finder særligt retfærdigt.

For yderligere at komplicere systemet er lovgivningen udformet af eksperter, juristerne. Disse lovskræddere har kolleger ansat i administrationen og ved domstolene. Fra at være udformet af folkets repræsentanter bliver lovene nu spilleregler, der udøves og fortolkes af specialister. Dermed fjernes forståelsen for en eventuel sammenhæng imellem ret og retfærdighed.

Det er i og for sig et besynderligt system, at man påberåber sig et demokratisk samfunds ret til at vælge sine repræsentanter til den lovgivende forsamling for at sikre, at samfundets spilleregler bliver udformet i overensstemmelse med befolkningsflertallets ønsker. Og derefter overlader man til specialister at administrere og dømme befolkningen efter deres forgodtbefindende uden at sikre sig en kontrol fra befolkningens side.

Det er endda så groft, at folketingets formand mener, at nogle folketingsmedlemmer ”blander sig” for meget i administrationens arbejde.

Dette er helt ved siden af, når de faktiske forhold er, at de folkevalgte ikke har en jordisk chance for reelt at have indflydelse på forvaltning af spillereglerne.

At det er nødvendigt med folkevalgte administratorer og dommere i det nuværende system, har vi tydeligt set med det skidt, der er hvirvlet op i Landsskatteretten (Glistrup-sagen, red.).

Også spørgsmålet om strengere straffe for vold ville være mere i overensstemmelse med befolkningens ønsker, hvis spillereglerne på dette område ikke blot var overladt til specialister.

Ole Maisted

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 15 / 7. årgang / 17. september 1979

Ku´ det ske her?

24. november 2010 Skriv en kommentar

Ku´ det ske her?

Tre af Oslos faste løsgængere (der endnu ikke var kommet på at udvandre til fristaden Christiania) stjal et TV og en radio fra en gammel mand. Tyvegodset blev deponeret et sted, medens tyveknægtene gik på jagt efter en køber. Imidlertid fandt de ingen – og opsøgte i stedet socialkontoret.

Her fortalte de følgende: – Vi har stjålet et TV og en radio fra en gammel mand. Sagerne har vi solgt for 300 kroner, og pengene er brugt op. Nu er politiet efter os. Hvis vi kan få 300 kr. på socialkontoret, kan vi købe sagerne tilbage og levere dem til den gamle mand, før politiet får fat på os.

Det kunne socialkontoret ikke stå for. Fyrrene fik de 300 kroner  – og gik derpå ud i byen på sjov.

Kunne det ske herhjemme, spørger Minutavisen, der har bragt historien.

Fremskridtspartiet og

Minutavisen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 2. årgang / 5. februar 1974

%d bloggers like this: