Arkiv

Archive for marts 2010

Balladen om den forsvundne milliard

28. marts 2010 1 kommentar

Balladen om den forsvundne milliard

På en eller anden gådefuld måde er der forsvundet en milliard i Den Danske Stats driftsudgifter, har tre statsrevisorerne konstateret.

Der forsvinder jo så mange unyttige milliarder i de uoverskuelige danske budgetter, så hvorfor lave blæst om en enkelt lille milliard. Statsrevisorerne har ikke desto mindre ønsket en forklaring på forholdet hos rette vedkommende.

Rette vedkommende er budget- og økonomiminister Per Hækkerup (A), som uden unødig opsættelse gav revisorerne det svar, at der vil forestå et meget omstændigt arbejde, inden han kan give kontante oplysninger fra sig.

Efter overståelsen af næste skrækkelige finansår vil man måske høre mere om sagen. Man kan levende forestille sig, at statsrevisorerne vil anke over, at der blev tale om f.eks. et upassende stort personaleforbrug i forbindelse med jagten på den forsvundne milliard, som jo alligevel ikke falder tilbage i de udpinte skatteborgeres lommer.

Det er selvfølgelig vældig pænt af statsrevisorerne, at de kigger efter fejl og stiller spørgsmål, men det hjælper så lidt med denne overfladerevision. Fejlene man finder er for småting at regne imod den grundlæggende fejl, vor håbløst upraktiske budgetteringsmåde: Embedsmændene lægger budgetter, politikerne nedskærer, hvorpå embedsmændene alligevel overskrider budgetterne.

Var det ikke fornuftigere, hvis man i tide erkendte nødvendigheden af Fremskridtspartiets forslag om at lade folketinget budgettere, hvorpå det var embedsmændene forbudt, at overskride de engang fastlagte offentlige budgetter. Metoden ville være demokratisk. Desuden ville den være praktisk.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 1. årgang / juni 1973 

Reklamer

Godt at regler om indfødsret strammes op

25. marts 2010 Skriv en kommentar

Godt at regler om indfødsret strammes op

Fremskridtspartiet konstaterede med glæde, at reglerne for tildeling af indfødsret (statsborgerskab) nu langt om længe ser ud til at blive strammet op.

Gennem de seneste år har Fremskridtspartiet systematisk søgt at få sorteret de kriminelle ud af de årlige 3.000 tildelinger af indfødsret. Fremskridtspartiet har hidtil stået ene med det synspunkt

Nu tyder det på, at folketingets partier er indstillet på at få opstrammet reglerne for tildeling af indfødsret. Og allerede nu kan Fremskridtspartiet med glæde konstatere, at Folketingets indfødsretsudvalg har oppet sig ganske gevaldigt og får sorteret mange kriminelle fra, inden de overhovedet når frem til en indfødsretslov.

Med udsigt til at de meget store kontingenter af flygtninge vi modtog i årerne 1984-86, nu har været i Danmark i mere end syv år og dermed fået mulighed for at søge indfødsret, er det overordentligt vigtigt, at Folketinget er fedtet med tildeling af indfødsret.

Fremskridtspartiet mener, at indfødsret ikke skal tildeles personer, som enten har begået kriminalitet, har levet af bistandshjælp eller af arbejdsløshedsunderstøttelse. Det må også være et krav at personer, der søger om dansk indfødsret kan udtrykke sig på et forståeligt dansk. Hvis der sker en opstramning på de her nævnte områder, hilser Fremskridtspartiet det velkomment.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 20. årgang / januar 1992

Kulturferie med statsstøtte

21. marts 2010 Skriv en kommentar

Kulturferie med statsstøtte

Danske mænd og kvinder: Vågn dog op!

Lad være med – som i plejer – at spare hele året for at få råd til ferie.

Meld jer til en af Kulturministeriets ø-lejre og få 3/4 million i tilskud.

Ganske vist må I så finde jer i kun at have fem forskellige øer at vælge imellem, men her kan I så lære meget om trivsel, samarbejde, den menneskelige natur o.s.v.

Se, alt dette er dansk kulturferie med statsstøtte.

Der findes dog stadigvæk den gammeldags måde at holde ferie på. Som f.eks. at tage til Rom for at se Colosseum, til Athen for at se Akropolis. Til Paris for at gå på Louvremuseet.

Men ak! Før vi kan tage til disse steder, må vi først betale for ikke at deltage i Kulturministeriets ø-lejre. Og de sørgelige rester af vore penge kan vi så anvende på det, der interesserer os selv.

Skattebetaleren

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 1. årgang / august 1973

Helvegs statistikudvalg, manglerne og ansvaret

17. marts 2010 5 kommentarer

Helvegs statistikudvalg, manglerne og ansvaret

”Man kan komme til gravens rand på en løgn, men aldrig komme tilbage igen”, var der en klog franskmand, der engang bemærkede.

Der er ingen grænser for, hvad modstanderne af fremmedtilstrømningen må stå model til. 17/7 måtte Den danske Forenings agtværdige Sune Dalgård i BT sågar fjerne vildfarelser hos en stud. med. Mazhar Hussain om de grundlæggende antals- og beløbsopgørelsesproblemer. Problemer der har været kendt af de endnu tænkende danskere i flere år. Det er – som det er blevet alt for moderne – blot at bruge kæft og ikke bruge tænkeren.

18/7 kunne vor økonomiminister cand. jur. Niels Helveg Petersen (B) så i samme blad, – der i de foregående uger havde kørt en god og grundig afsløringsbehandling af fremmedsvindelen – vise, at han end ikke var i stand til at videregive et svar fra sin rigsstatistiker til Pia Kjærsgaard (Z), som naturligvis for længst har gennemskuet ”statistikløgnen”.

Hvad mon hans nu nedsatte statistikudvalg kan barsle med under hensyntagen til dette og hint herunder de radikales syn på kendsgerninger?

Mon danskerne overhovedet interesserer sig for hvor mange udlændinge, der opholder sig i Danmark? Ja, nogle mener, det kan dreje sig om mange, andre mener, det må være få. Ingen velvillig dansk myndighed – om en sådan findes – kan da heller ikke oplyse hvilket antal, det drejer sig om.

Sådan er forholdene ikke i f.eks. Sverige og Norge. Kun i Danmark får fremmedantallet stå hen i det uvisse. Læser en interesseret den officielle udlændingestatistik også de stadig helt mangelfulde ændringer, der skete sidste år, vil han konstatere, at der bor ca. 95.000 fra lande uden for EF, de nordiske lande og Nordamerika. Hvor mange af disse registrerede udlændinge der kommer til Danmark som asylansøgere, som indvandrere eller som familiesammenførte, aner ingen, og sådanne oplysninger kan heller ikke fremfindes af nogen anden officiel dansk opgørelse.

Hvert år trækkes så også 3-4.000 ud af udlændingeopgørelsen, fordi dette antal opnår dansk statsborgerskab ved naturalisation. Folketingets medlemmer – der ved lovgivning beslutter naturalisationerne -, ser dog højest en tredjedel af dem ansøgningerne omfatter og tager desuden stilling til dem alle i tre omgange i løbet af et år. Børn under 18 år der selvfølgelig helt naturligt – når det nu skal være – opnår statsborgerskab, når forældremyndighedsindehaveren opnår det, er slet ikke medtaget i ansøgningerne. Derfor syner antallet meget mindre for folketingsmedlemmerne. Der synes også at være fred og ingen fare. Professor Ole Hasselbalch har udtrykt det på den måde at de, der ser sådan på det nægter at se i øjnene eller ligefrem afviser, at børn bliver voksne.

Reelt løber det samlede antal faktisk naturaliserede gennem årerne op i mere end 30.000. Hertil kommer så også de naturaliseredes fødte børn, efter at forældrene er blevet ”papirdanskere”.

I alt udgør antallet af mennesker med sproglig, folkelig/kulturel meget fremmed baggrund i Danmark et sted mellem 130.000 og 180.000. D.v.s. at antallet kan være op imod det dobbelte af, hvad opgørelsen viser. Undertegnede har hævdet dette i tre år og er blevet kaldt en fusker og fupmager af hele det officielle Medie-Danmark. Nu vil Helveg så have det undersøgt. Måske?

Der findes ikke personopgørelser kun sagsopgørelser, når det skal være andet end helt summariske opgørelser, der kun kan bruges til almindelig sporadisk orientering. Heri har den indtil nu meget tavse rigsstatistiker ret. N. Helveg Petersen derimod ville dog helst vige uden om i sommer, da Pia Kjærsgaard spurgte og spurgte og savnede svar.

Meningen er, at fremmedantallet skal opfattes som ubetydeligt, og at det ikke indenfor en overskuelig fremtid har nogen særlig betydning rent økonomisk og befolkningsmæssigt.

Dette er ingenlunde tilfældet, og opfattelsen heraf er en skandale af rang, en forbryderisk løgn, når det forholder sig stik modsat. Lige netop disse mangler er kilderne til den kendsgerningsløse tåbelige afsporede pseudodebat skabt af folk, der tror, at løgnen er gangbar i længden. I al fald så længe de selv lever af den.

Socialminister Aase Olesen (B) har holdt os hen (senest i Jyllands-Posten 11/11 88), men også indenrigsminister Thor Petersen (V) og økonomiminister Niels Helveg Petersen har ansvaret for, at der er blevet puttet blår i øjnene på folk. Mon de vover at spille med på den en gang til, eller skulle Pia Kjærsgaard have givet dem et stille øjebliks anfald af behersket klarsyn.

Indenrigsministerens forgænger (Thor Pedersen, V, red.) afviste nemlig i 1987 Kommunernes Landsforenings naturlige krav om en behørig registrering af ”fødested”, ”nationalitet”, ”adkomststatus”, ”alder”, ”køn” og ”civilstand”, (gift/ugift/enke o.s.v). Den danske Forening har påpeget dette gang på gang.

Afvisningen har absolut intet hold i Lov om offentlige registre eller i retspraksis. Offentligheden er dog systematisk blevet bidraget den opfattelse, at registreringen skulle stride mod lovens § 9 stk. 2, i kap. 3. Desværre er selv BT´s ellers eminente reporter – Jørgen H. Hansen – også faldet for denne indoktrinering.

Registreringen af ovenstående egenskaber er helt og aldeles ordentlig og korrekt.

Alternativet til en ændret korrekt lovfortolkning er, at det ikke er muligt nu og fremover at afgøre – andet end ved selvsyn –, om Danmark er eller bliver befolket af fremmede. En anden konsekvens af den ukorrekte lovfortolkning – der jo er det rene fup – er, at alt flyder, personantallene, de offentlige bevillinger – som erkendt noget sent af justitsminister Hans Engell (C) i bl.a. DR – TVA 20/6 – regnskabet, penge/ressourceforbruget på landsplan, kommunernes økonomiske planlægning og boligplanlægning samt centrale befolkningspolitiske beslutningsgrundlag i form af bl.a. betingede prognoser.

Det er lige netop her, ”hunden ligger begravet” sammen med en debat anført af Birthe Rønn Hornbech (V). En debat der minder om skyttegravskrig med løst krudt.

J. Vig

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 18. årgang / oktober 1990

Arbejdsløshed

14. marts 2010 Skriv en kommentar

Arbejdsløshed

Regeringens (A, B, Centrum Demokraterne (D) og KrF, red.) politik til bekæmpelse af arbejdsløsheden er slået helt fejl, fordi regeringen ganske enkelt bruger de forkerte metoder.

Det drejer sig ikke om at skabe kunstige job ved at igangsætte alle mulige former for nytteløse beskæftigelsesprojekter, der har vist sig at være helt uden værdi.

Arbejdsløsheden nedbringes kun varigt og effektivt ved at hæve den skattefrie bundgrænse for borgerne ved: At sænke omkostningsniveauet for virksomhederne, give dem friere forhold og frem for alt at befri dem for en række af de snærende lovgivningsmæssige bånd, der i dag hæmmer udviklingen på arbejdsmarkedet.

Ikke alene ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, men i mindst lige så høj grad fordi der er store menneskelige og sociale omkostninger forbundet med at være ledig, skal arbejdsløsheden bekæmpes effektivt.

Fremskridtspartiet kræver, at den kommende ikke-socialistiske regering prioriterer nedbringelsen af ledigheden som en af sine aller væsentligste opgaver.

Resolution vedtaget på Fremskridtspartiets landsmøde

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 21. årgang / oktober 1993 

Befri landbruget fra de urimelige restriktioner

10. marts 2010 1 kommentar

Befri landbruget fra de urimelige restriktioner

Fremskridtspartiets folketingsgruppe har ajourført sit landbrugspolitiske program, hvis hovedlinjer er, at partiet fortsætter sin politiske indsats for at befri landbruget for de mange urimelige restriktioner og bestemmelser, der hindrer en fri erhvervsudøvelse.

Landbruget skal i fremtiden ikke være afhængigt af tilskudsordninger. Det skal klare sig selv på alle områder. Men så længe der er specielle EF-ordninger for landbruget, skal Danmark med et rationelt drevet landbrugserhverv ikke bøde for at andre landes ineffektive produktion kunstigt opretholdes gennem nationale støtteordninger. Derfor skal det sikres, at konkurrenceforvridning indenfor EF-fællesskabet ikke finder sted.

Danske særordninger på f.eks. miljø- eller andre områder, der er økonomisk belastende for produktionen, må ikke indføres uden kompenserende erstatninger til landbruget.

Fremskridtspartiets folketingsgruppe

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 18. årgang / oktober 1990

Arbejdsløshedsbekæmpelse

3. marts 2010 13 kommentarer

Arbejdsløshedsbekæmpelse

Kun et sundt erhvervsliv kan afskaffe arbejdsløsheden.

Folketinget skal sørge for, at der altid er rigeligt med arbejde til alle.

Det sker navnlig ved:

  • Kapitalvindingsskattens øjeblikkelige afskaffelse vil føre til masser af virksomheder – i landbrug som byerhverv – vil overgå fra nuværende opslidte indehavere til unge energiske mennesker. Både direkte og indirekte skaber de nye arbejdspladser.
  • Den offentlige arbejdsformidling nedlægges, så arbejdspladser og arbejdssøgende samtidigt kan finde hinanden som før 1969 – altså stort set gennem fagforeningerne.
  • Den syges lønordning, som afskrækker mange af landets 350.000 virksomheder fra at antage en eller flere nye medarbejdere, ændres og sygesikringen overføres til sociallovgivningen. De 120.000 registrede arbejdsløse, de 50.000 handicappede og de 20.000 fejlbeskæftigede vil herved let kunne opnå nyttig beskæftigelse.
  • Arbejdsløshedsdagpenge skal kunne opnås med ubegrænset størrelse på frivillig forsikringsbasis, hvori statspenge ikke indblandes.
  • Selv i Fremskridtssamfundet med overbeskæftigelse vil det kunne forekomme, at folk uden egen skyld bliver korttidsarbejdsløse, når enkelte virksomheder eller enkelte brancher går ned, og der derfor skal skiftes over til andre arbejdspladser. Inden for sådanne korttidsperioder skal der af offentlige midler ydes rundelige arbejdsløshedsdagpenge.

Derimod bekræfter en række forslag fra de socialistiske partier, at de ikke har indsigt i samfundsøkonomiske sammenhænge:

  • Arbejdsfordeling og overarbejdsforbud virker på blot lidt længere sigt arbejdshedsforøgend. Sandheden er nemlig, at arbejde skaber arbejde og ledighed skaber ledighed. Det er aldeles forkert at tro, at der er en bestemt mængde arbejde, som skal fordeles ud mellem arbejdskraften.
  • Yngre pensionsalder er ønskelig ud fra en social synsvinkel, men ikke ud fra en beskæftigelsesmæssig. Jo færre, der er med til at producere i samfundet, des fattigere bliver det. Og des sværere får det ved at beskæftige folk.
  • Septemberforligetstilskudsdillen betød på blot lidt længere sigt øget arbejdsløshed. Tilskuddene skal nemlig betales af erhvervslivet (der er ikke andre til det) over en forhøjelse af den omkostning, der hedder skatterne og forhøjelsen bliver større end den gavn tilskuddet har givet. Dels skal der betales til administration af tilskudsordningerne, dels betyder tilskudsordninger, at midlerne normalt ikke anvendes så samfundsrentabelt som når virksomheder tvinges til at disponere uden tilskud.
  • Troen på, at det er muligt at formindske ungdomsarbejdsløsheden uden tilsvarende at forøge de midaldrendes og de ældres arbejdsløshed er forfejlet. Arbejdsmarkedet som helhed og arbejdsløshed er en svøbe, hvad enten den rammer den 19-årige, den 32-årige eller den 55-årige. Skal man endelig i en overgangsperiode hjælpe en enkelt gruppe, må de langtidsarbejdsløse først og fremmest begunstiges. Et års påtvungen arbejdsløshed er mindst ti gange så belastende som en tre månedersperiode uden beskæftigelse.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 12 / 4. årgang / 17. juni 1976

%d bloggers like this: