Arkiv

Archive for februar 2011

Professor misbruger sin videnskab

27. februar 2011 1 kommentar

Professor misbruger sin videnskab

Løse påstande om Fremskridtspartiet udgives som højere sociologi.

Politikens kronikredaktion har sat professor Joachim Israel til at skrive noget klogt om Fremskridtspartiet, og den brave videnskabsmand på det sociologiske område har slidt sig frem til en konklusion om, at partiet er “populistisk”.

Israel går ud fra, at Fremskridtspartiet vil afskaffe skatterne og socialpolitikken, og på dette gyngende grundlag svinger han sin papirsaks og reducerer Fremskridtspartiet til en bevægelse uden fast struktur og uden et gennemtænkt politisk grundlag.

Joachim Israels formuleringer svarer så nogenlunde til, hvad partiets politiske modstandere plejer at henfalde til af argumentationer i deres kamp for at overleve, og Israel vil belære os om, at partiet som sociologisk fænomen, hverken er nyt eller originalt, men bygger på en lidet artikuleret misfornøjelse i befolkningen.

I gammelpartiernes ærinde

Det er trist, at en professor vil forråde en videnskab for at gå gammelpartiernes ærinde. Videnskab kan det i hvert fald ikke være, når han giver sig til at fabulere over et emne, han ikke har sat sig ind i. Fremskridtspartiets politiske program kan aldrig komme ind under betegnelsen “populistisk”, eftersom programmet består af en række konkrete forslag til f.eks. indkomstbeskatningens gradvise afskaffelse til fordel for en mere administrerbar beskatningsform. Heller ikke vil partiet afskaffelse socialpolitikken. Man vil tværtimod etablere et solidt socialt sikkerhedsnet, hvor der ganske vist skal spares på socialrådgivere, amatørpædagoger og familievejledere inden for socialforsorgen, men bestemt ikke på direkte ydelser til de nødstedte i vort samfund.

En syg stats videnskabsmand

Joachim Israels videnskabelige redegørelse vækker uhyggelige minder fra besættelsestidens radioudsendelser, hvor man alt efter forsyningssituationen satte videnskabsmænd til at reklamere for smør eller margarine, og hvor man i kolde kul-løse måneder lod forskere fortælle lytterne om, hvor sundt det var at fryse en smule.

Den slags har en syg stat videnskabsmænd til, og Israel har kun opnået at bevise, at administrationen, gammelpartierne og den hele Christiansborgklub gerne ser alle midler (herunder de videnskabelige) taget i brug mod Fremskridtspartiet, der foreløbig er det eneste parti i Danmark, der ikke lyver for sine vælgere eller lover dem mere, end man kan holde.

Neuf

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 1. årgang / august 1973

Reklamer

At informere om udlændingespørgsmål kræver mod

23. februar 2011 Skriv en kommentar

At informere om udlændingespørgsmål kræver mod

I 1985 oplyste daværende formand for Socialdemokratiets Udlændingeudvalg, Vibeke Storm Rasmussen, at en seriøst udarbejdet prognose byggende på den hidtidige udvikling viser, at de fremmede i Danmark omkring år 2000 ville udgøre 400.000-500.000.

Hun blev straks afskediget fra posten.

Den danske Forening viste i 1987, hvorledes kun 1/5 – 1/7 af fremmedudgifterne fremgår af Finansloven og samtidig viste vi, at befolkningsstrukturen løber af sporet i begyndelsen af næste århundrede med udgangspunkt i kulegravning af manglerne i de af vor befolkningsstatistik og dermed i den virkelighed, der tegnes af det officielle Danmark. Vi blev kaldt alt muligt unævneligt herunder fuskere og fupmagere. Vi var tilmed dumme, mente Kirsten Lee (B).

I sommer fik Pia Kjærsgaard (Z) vor daværende økonomiminister Niels Helveg Petersen (B) til at nedsætte et statistikudvalg.

Den danske Forening havde for længst foreslået et helt uvildigt udvalg nedsat til at skabe klarhed. Vi havde nemlig den allerstørste demografiske ekspertises ord for, at det er helt galt fat med både registreringsgrundlag og bevillingerne.

Ishøjrapporten

Dette afvistes dengang af vor daværende justitsminister, Erik Ninn-Hansen (C), Ishøj kommune offentliggjorde 16/10 90 en undersøgelse af, hvorledes antallet af tyrkere har udviklet sig fra 145 mandlige i 1970. I 1990 var det blevet til 1.824, hvoraf 1.030 er kommet hertil ved familiesammenføring. Undersøgelsen bygger på indvandrede til familier i Ishøj.

I Ishøjrapporten er der ligeledes en perspektivdel indeholdende tre forskellige udviklingsmodeller, som der frit kan vælges imellem, når man samtidig vil tage blot forsvarligt hensyn til de hidtidige kendsgerninger for udviklingen fra 1970 til 1990.

Historien viser nutiden og dermed grundlaget for, hvorledes de fremtidige forhold kan forventes at udvikle sig.

  • 1.model viser 7.500 tyrkere i år 2000 som følge af en primærindvandring på 145 i 1970. Af disse kan 41,6 % forventes at være kommet hertil ved familiesammenføring.
  • 2. model viser 5.080 i år 2000, hvoraf 47 % er kommet ved sammenføring.
  • 3. model ender på 8.566 tyrkere i år 2000 med 40,9 % som familiesammenførte.

De tre modeller bygger på lidt forskellige forudsætninger om bl.a. tilbøjeligheden til at hente ægtefælle i hjemlandet i 1. til 4. generation.

Modellerne viser også, at tyrkerbefolkningen med udgangspunkt i 145 indrejste til Ishøj har fordoblet og vil fordoble deres antal på 5-6 år.

En mindre undersøgelse i Farum viste sidste år, at tyrkere havde fordoblet deres antal på 4 år og 9 måneder siden begyndelsen af 1970-erne.

Unik undersøgelse

Undersøgelsen i Ishøj er udført i et samarbejde mellem magister i kultursociologi Ejvind Vesselbo og Ishøj kommunes EDB-register-afdeling. Undersøgelsen (specielt af den hidtidige udvikling) er helt unik og bringer ny viden om både indvandringsmønstret og de bagvedliggende demografiske forhold. Uanset de talrige mangler i den eksisterende officielle statistik kan man nu måle udlændingeantallets vækst fordelt på fødte i Danmark og familiesammenførte hertil.

Undersøgelsen er lokal, men metoden er lige, hvad vi i årevis har bedt om i Den danske Forening. Den bør gennemføres andre steder og i hele Danmark.

Den viser, at 56 % af væksten i tyrkerantallet siden 1970 skyldes familiesammenføring. Resten af væksten indgår i fødselsoverskuddet i Danmark. Dette giver et langt mere sikkert grundlag at prognosticere udefra.

Hidtil har vi været henvist til at antage værdier for nettotilvæksten eksklusiv nettoindvandringen. Disse byggede delvis på forholdene i hjemlandene og delvis på en ændret aldersfordeling blandt de indvandrede her til lands. FNs verdensbefolkningsundersøgelser var dengang det centrale kildemateriale.

Vitalt for Danmark

Det er yderst vitalt for Danmark, at vore ledere kender de demografiske faktorer, der ligger bag væksten i tilgangen udefra og væksten som følge af fødsler og dødsfald her i landet.

F.eks. er 59 % at de tyrkiske kvinder her i de fødedygtige aldre, og ingen tyrk er over 70 år, når vi ser på Ishøjindvandringen.

I alle andre europæiske lande har man bedre statistik end her, når vi ser bort fra England og Frankrig. Her bliver man skældt ud, skal helst hænges ud og også helst helt passiviseres, når krav om forbedringer stilles, eller kendsgerninger fremlægges. Hvorfor mon?

Se Lars Thygesen (cand. Polit.) er formand for det statistikudvalg, som vor daværende “og ærede” økonomiminister følte sig presset til at nedsætte I sommeren 1990 ved kulminationen på tre års sønderlemmende kritik af de officielle opgørelser.

Da Ishøjundersøgelsen forelå, var denne cand.polit., Lars Thygesen, ikke sen til at angribe sin egen medarbejder Vesselbo.

Vesselbo afdækkede nemlig ny viden trods de officielle mangler. 19/10 (tre dage efter offentliggørelsen) angribes Vesselbo i Berlingske Tidende af Lars Thygesen, som her anfægter undersøgelsen og dens perspektiver som totalt usagligt.

Før undersøgelsen anvendte vi (i Den danske Forening) 4 % i nettotilvækstrate pr. år (eksklusiv nettoindvandringen), fordi FN kunne angive procenter fra 4 til 6 og det til trods for, at de fødedygtige aldre er overrepræsenteret blandt indvandrere i Danmark.

Forsigtighed tilrådes

Vi skulle jo være forsigtige, men nu viser Ishøjundersøgelsen, som jeg vil betegne som intet mindre end eminent og modigt udført i samarbejde med en frygtløs borgmester, at den årlige tilvækstrate blandt tyrkere i Ishøj er 5,2 % i perioden 1970 til 1990. Tyrkerne er ingenlunde de mest fødende, men de dominerer i fremmedbefolkningen her i landet i modsætning til, hvad der er tilfældet i flere andre lande i Europa.

Vore forsigtige antagelser ”slog altså mere end til”.

Lars Thygesen foretrækker hypotetiske analyser af mere spekulativ karakter udført af Socialforskningsinstituttet, hvor forventet/villet/udtrykt om adfærd skal erstatte de nøgne kendsgerninger.

Da skolekonsulent på fremmedsprogområdet i Århus Skoleforvaltning, Jens Lundby, advarede mod udviklingen i fremmedantallet i Gellerup-Ghettoen, fordi han var bekendt med udviklingen i København tilsyneladende i modsætning til skoleinspektør Graversen (landsholds-håndboldspilleren fra 60-erne), der i begyndelsen af 80-erne lovede de danske forældre, at alt var og ville forblive fred og idyl på skolen (Nordborgskolen), ja, så blev Lundby flyttet af sin uduelige SF-rådmand til anden beskæftigelse.

Blot Vesselbo og Lundby kunne gentage deres succeser i andre af landets kommuner, hvor det snart også brænder på.

Danskerne bør beskytte disse hædersmænd om ikke for andet så for deres egen skyld.

J. Vig

Må citeres med fuld kilde angivelse:

Fremskridt nr. 1 / 19. årgang / januar 1991

Z-folkets ansvar

20. februar 2011 5 kommentarer

Z-folkets ansvar

Dansk økonomi glider hurtigere og hurtigere ned af skråplanet.

SVCQMBF-parternes mod og indsigt var alt for lille, da det var let at styre landet. Derfor er de totalt uegnede til at styre, efter at deres uforstandige politik har fået vanskelighederne til at tårne sig op.

De kan forsat lime sig fast til ministertaburetterne, fordi den danske befolkning jo ikke har som hovedinteresse at dykke ned i nationaløkonomiske sammenhænge. Danskernes dagligdag byder på langt mere påtrængende problemer: Familien, arbejdspladsen, hygge med vennerne, sport, kortspil, bilens og sommerhusets pasning o.s.v.

Derfor forlader han sig på, at Bishoff og de andre stats- eller partiansatte fortæller ham, at det hele såmænd går meget godt, og at der i al fald ikke er andre til at løse problemerne end de partier, som kalder sig selv de ansvarlige.

Sandheden skjules i hverdagens erfaringer for ham på den mest ondskabsfulde, djævelske og bedrageriske måde. Ved at disse ”ansvarlige” partier hele tiden optager kæmpelån – udenlands som indenlands.  Derfra kommer midlerne til, at danskeren i hverdagen kan opretholde et ganske højt forbrug. Og til at de højtråbende (den såkaldte venstrefløj) kan få stoppet alskens statstilskud i gabet. Det er begrænset, hvor meget de galer op, når de har mundene fulde.

Men en uskøn dag skal disse lån betales tilbage. Med renter og rentes rente.

Og vent ikke at Roskilde Universitet, Christiania eller hvem, der nu har snyltet på lånene betaler pengene tilbage. Nej, tilbagebetaling kan kun ske fra dem, der ejer noget. Denne gang – som ved den sidste statsbankerot i 1813 – skal først og fremmest undgælde de, der har opsparet i fast ejendom.

Som dengang må der nødvendigvis lægges førførsteprioriteter – med høj rente og korte afdragstider – ind i de faste værdier. Kun derfra kan tilstrækkeligt med milliarder skaffes. Og så bliver staten naturligvis nød til at sløjfe en række udgifter til folkepension, skoleformål og andet, der virkelig batter. De samme penge kan ikke bruges to gange, og da der skal betales på lånene, bliver dette uundgåeligt.

Til den tid nytter det ikke at jamre. Da vil løbet ubønhørligt være kørt.

Men endnu er der tid til, at man kan besinde sig: Man skal massivt bruge tid og kræfter på at styrke det eneste alternativ til afgrundspolitikken: Støtte Z-partiet som altid har fået ret i sine forudsigelser, og som i alle detaljer har fremlagt en sammenhængende politik, som kan bringe Danmark på ret køl igen.

Småkævl og personstrid må ganske forstumme overfor denne altdominerende Fremskridtsopgave. Denne eneste mulighed for at vore børns og børnebørns generationer ikke opsluges af Ragnarok.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 7. årgang / 3. september 1979 

A-kraft

16. februar 2011 4 kommentarer

A-kraft

Modstanden mod atomkraftværker har tydelige paralleller i tidligere generationers debat om at indføre noget nyt.

I New York Central Park var der i sin tid faste demonstrationer, hvor man aflivede hunde ved at give dem elektriske stød. Modstanderne ville bevise, at elektriciteten aldrig skulle indføres. Havde man på den måde forhindret udnyttelsen af Edisons opfindelser, ville vi i dag leve i en verden med kertelys og med meget mere fattigdom.

På tilsvarende måde udmalede man i bilismens barneår, hvilken enorm udslettelse af menneskeliv motoriseret færdsel ville føre til. Der er da imidlertid ingen tvivl om, at alt taget i betragtning har menneskeheden fået større gavn end skade af, at vi ikke længere nøjes med hestevogne.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 6. årgang / 23. oktober 1978

Nyttige færdigheder

13. februar 2011 Skriv en kommentar

Nyttige færdigheder

I skolen skal børnene lære noget. Først og fremmest skrivning, læsning og regning.

Dernæst fremmedsprog og andre nyttige færdigheder.

Derimod er det synd og skam at påtvinge dem alskens såkaldte moderne holdninger.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 1. årgang / 23. november 1973

Rødt styre

9. februar 2011 4 kommentarer

Rødt styre

Desværre er det en almindelig opfattelse, at ret og retfærdighed nødvendigvis har noget med hinanden at gøre. Hvis man for eksempel går til en fodboldkamp, oplever man gang på gang, at det ene hold har spillet og haft chancerne, men at det andet hold laver det afgørende mål.

Retten er målet. Retfærdigheden ville have været, at det andet hold havde vundet.

For at blive i billedsproget: Manden i det sorte tøj har fløjten og retten, uanset om alle andre mener, han er bindegal, så udøver han retten, men ikke nødvendigvis retfærdigheden. Dommeren skal udøve retten. Han skal dømme straffespark til sit hold, hvis der begås frispark imod en af holdets spillere i modstanderens straffesparksfelt, uanset om det resulterer i, at holdet vinder en helt uretfærdig sejr på dette straffespark.

På samme måde forholder det sig med ret og retfærdighed i et samfund. Det er selvfølgelig mere kompliceret at lave spilleregler for et samfund end for et boldspil. Men det ønskelige er at lave enkle og forståelige spilleregler for at nærme den almindelige opfattelse af ret og retfærdighed til hinanden.

Desværre har vi i Danmark gjort det uhyre vanskeligt for befolkningen at forstå og følge med i samfundets spilleregler. Folketinget producerer mellem200 og 250 nye love om året, og sammenlagt med cirkulærer og forordninger er vi oppe på et ukendt antal spilleregler på imellem 50 og 100 tusinde.

Det er derfor klart, at ingen kan se en forbindelse mellem ret og retfærdighed i et sådant system. Hertil kommer, at en mængde af disse love og forordninger er et udtryk for flertallets politiske ret til at fremme det samfundssystem, flertallet ønsker. For øjeblikket har vi et ”rødt” styre i Danmark, derfor får vi en ”rød” lovgivning, hvilket mindretallet ikke finder særligt retfærdigt.

For yderligere at komplicere systemet er lovgivningen udformet af eksperter, juristerne. Disse lovskræddere har kolleger ansat i administrationen og ved domstolene. Fra at være udformet af folkets repræsentanter bliver lovene nu spilleregler, der udøves og fortolkes af specialister. Dermed fjernes forståelsen for en eventuel sammenhæng imellem ret og retfærdighed.

Det er i og for sig et besynderligt system, at man påberåber sig et demokratisk samfunds ret til at vælge sine repræsentanter til den lovgivende forsamling for at sikre, at samfundets spilleregler bliver udformet i overensstemmelse med befolkningsflertallets ønsker. Og derefter overlader man til specialister at administrere og dømme befolkningen efter deres forgodtbefindende uden at sikre sig en kontrol fra befolkningens side.

Det er endda så groft, at folketingets formand mener, at nogle folketingsmedlemmer ”blander sig” for meget i administrationens arbejde.

Dette er helt ved siden af, når de faktiske forhold er, at de folkevalgte ikke har en jordisk chance for reelt at have indflydelse på forvaltning af spillereglerne.

At det er nødvendigt med folkevalgte administratorer og dommere i det nuværende system, har vi tydeligt set med det skidt, der er hvirvlet op i Landsskatteretten (Glistrup-sagen, red.).

Også spørgsmålet om strengere straffe for vold ville være mere i overensstemmelse med befolkningens ønsker, hvis spillereglerne på dette område ikke blot var overladt til specialister.

Ole Maisted

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 15 / 7. årgang / 17. september 1979

Mogens Glistrup om samfundsøkonomien

6. februar 2011 7 kommentarer

Mogens Glistrup om samfundsøkonomien

I FREMSKRIDT 1978-1 side 16 fortaltes om de foreslåede offentlige udgifter 1978/79.

Den danske 1979-økonomis hovedtal (regnet i milliarder) er som i kolonne SV og havde været som i kolonne Z, hvis Fremskridtspartiets finanslovsforslag var blevet vedtaget:

Område SV Z
Nationalprodukt 330 340
Underskud overfor udlandet 11 0
Til forbrug og investering i Danmark 341 340
Heraf disponerer de, der selv tjener pengene 123 174
Mens der over for de offentlige kasser går 218 166
Gebyrer og andre betalinger for offentlige ydelser 31 34
Skattefinancierede udgifter 187 131
Indkomstskat 77 55
Andre skatter og afgifter 67 144
Underskud for stat og kommune på tilsammen 70 125
Forbrug af tidligere opsparing 43 6
Staten og kommunerne låner til byrde for 2 4
Kommende års skattetryk 41 2

Kronen havde ved årets begyndelse haft samme købekraft i Fremskridtssamfundet som i SV-samfundet, men da inflationen var blevet dæmpet, ville en Z-krone i december 1979 have kunnet købes for cirka 6 % mere end en gammelpartikrone. I nationalproduktets sammensætning ville indgå mere trivselsskabende og mindre gold administration.

Z-kolonnen for 1979 afspejler ikke økonomien i Fremskridtssamfundet (herom kan henvises til for eksempel FREMSKRIDT 1977-10 side 7-9), men det første år i den oprydningsperiode, der bliver nødvendig som følge af, at folketingsflertallene i de senere år har kludremiklet med økonomien.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 7. årgang / 25. juni 1979

%d bloggers like this: