Arkiv

Archive for the ‘Terror’ Category

Terrorbekæmpelsens virkninger til dato

8. oktober 2012 Skriv en kommentar

Terrorbekæmpelsens virkninger til dato 

Når Danmarks Radio i dag kl. 16.00 i Radioavisen oplyser at en rapport udarbejdet af angiveligt 17 amerikanske efterretningstjenester afdækker, at “den amerikanske præsidents kamp mod terroren har ført til øget islamisk ekstremisme“, er der næppe grund til at betvivle dette.

Der er ej heller nogen særlig grund til at handle indenrigspolitisk overilet med udenrigspolitiske overtoner, således som SF’s landsformand Villy Søvndal straks gør det.

Udgangspunktet, også i den danske politiske debat med relation til terrorbekæmpelse, er et villet politisk anlagt forløjet standpunkt støttet helt frem til og med i dag og langt ud over alle rimelige grænser af en medspillende og uansvarligt handlende ekstrem venstresnoet medieverden tilstræbende særinteresser af tvivlsom karakter.

Ingen har mere end Fremskridtspartiet og Mogens Glistrup i tide advaret mod den udvikling, der er i gang og som klart manifesterer, at den til en vis grad politikerstøttede politiske Islam med fortsæt arbejder ud fra en dobbelt-standard, der indebærer, og som mål har den totale konfrontation mellem på den en side den politiske Islam og på den anden side den demokratiske verden.

Det må derfor betegnes som helt naturligt, at al indsats mod terror vil føre til en “paralleloptrapning” fra den politiske Islams side af den grundlæggende konflikt indtil konfrontation eller underkastelse.

Modarbejdes terroren ikke, vil den politiske Islam lettere, hurtigere og mere smertefrit nå den politiske Islams erklærede overordnede mål: Den totale undertrykkelse af al ikke-islamisk kultur, hvilket vil betyde al kulturs ophør!

SF’eren Villy Søvndal og tilsvarende politikere her i landet og ud over verden bærer et særskilt meget stort ansvar for det Damoklessværd i luksus-Saracener-udgave, der nu er ophængt over den demokratiske verden.

Enhver politiker i den demokratiske verden der virker for et ophør af terrorbekæmpelsen gør sig derfor skyldig i et forsætligt politisk svig overfor den kultur, som vedkommende har sit udspring i.

Et svig der vil få katastrofale følger for enhver, der vil opleve sig indblandet i det af den politiske Islam aktivt tilstræbte kulturopgør.

Derfor skal navnene huskes på de personer og de politiske bevægelser, der svigter den demokratiske verden.

“Der kommer en dag”.

Jørn Herkild, landsformand

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 og 4 / 34. årgang / september og oktober 2006

Terrorister truer Danmark

24. august 2012 Skriv en kommentar

Terrorister truer Danmark

En følge af den lemfældige danske flygtningepolitik, mener anset britisk ugemagasin. 

Vestlige sikkerhedsfolk er blevet advaret om, at en palæstinensisk terrorgruppe forbereder et nyt angreb, muligvis på Danmark, skriver Foreign Report i London.

Politiet frygter nye udbrud af vold på linie med de bombeeksplosioner, som hærgede amerikansk og jødisk ejendom i København i juli og september.

“Omkring 10.000 flygtninge fra Mellemøsten ventes i år at strømme til Danmark, som har usædvanligt frie indrejseregler“, anfører Foreign Report. “Danskerne, der tilhører propalæstinensiske grupper, siges at bruge deres lørdag-søndage på at deltage i våben-øvelser. Politiet frygter, at palæstinenserne vil forsøge at bombe hoteller med mange amerikanske gæster”, skriver bladet.

Foreign Report udgives ugenligt af den ansete Economist-koncern og menes at have gode forbindelser til flere vestlige efterretningstjenester.

Danmark med et lavt politiberedskab og en høj grad af retssikkerhed har længe været betragtet som et “blødt” mål for udefra kommende terrorister. At landet var sparet for terrorangreb frem til de blodige attentater 22. juli mod synagogen og det amerikanske luftfartsselskab Northwest Orient i København viser kun, siger eksperter, at Danmark kan have haft andre funktioner, som f.eks. ferieparadis for udbrændte terrorister”.

Foreign Report  og 

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 43 / 13. årgang / 6. december 1985

Krigerne på Amager

6. oktober 2011 31 kommentarer

Krigerne på Amager 

Da PLO – den palæstinensiske befrielsesfront – fik tilladelse til at åbne et propagandakontor i København, var der en del mennesker, som fandt, at nu overdrev man frisindet. PLO har et dårligt ry som paraplyorganisation for en række terrororganisationer, der foruden at bekæmpe Israel også fører blodig krig mod hinanden. Her i landet udsender organisationen et dansksproget kampskrift, som i jødefjendtlighed ikke står tilbage for nazitidens værste.

Palæstinensernes tragedie skal ikke underkendes, men det er rimeligt at se på årsagerne og ikke blot på virkningen. Da staten Israel i 1948 blev oprettet som den første og hidtil eneste stat i Mellemøsten med parlamentarisk demokrati – og med hele den demokratiske verdens billigelse –, var det jødernes opgave at kultivere et landområde, hvis dyrkede arealer var mindre end på Kristi tid – faktisk kun et stenet område, hvor nomader levede et kummerligt liv med deres hjorde. De skabte en moderne stat efter vestligt forbillede med det resultat, at mange palæstinensere flygtede. Andre, som ikke ville affinde sig med det nye styre og bekæmpede det, blev udvist. Palæstinenserne modtog reelt ingen støtte fra deres stenrige arabiske brødrefolk, som trods milliardindtægter fra olieboringer (foretaget af vestlige olieboreselskaber) bare anbragte dem i elendige flygtningelejre, hvor de hverken kunne leve eller dø, og nu får så Danmark regeringen præsenteret og ansvaret overdraget.

Ugeavisen Amager Posten redegjorde nylig for, at asylansøgerene i lejren ved Kongelunden på Amager er krigere fra PLO og kommer fra flygtningelejrene i Mellemøsten. Under en samtale med lederen af PLO’s propagandakontor erfarede man, at det overvejende er unge mennesker, som næsten aldrig har gået i skole, men hele livet ernæret sig med deres våben, og at PLO ikke vil have noget ansvar for dem!

Beboerne i Søvang – de nærmeste naboer til lejren – har henvendt sig til Dansk Røde Kors og Hovedstadens Trafikselskab med jammerklager. Dels om de vanskeligheder de har ved at komme hjem fra byen efter arbejde, hvor busserne allerede på Rådhuspladsen er fyldt af palæstinensere, som har været på bytur –, dels at busserne ydermere forsinkes på grund af chaufførernes bryderier med at få betaling for transporten af palæstinenserne.

Amager Posten talte også med en række beboere, som nødigt ser deres navne på tryk for repressalier.

De siger, at deres døtre er bange for at køre med busserne, medens ældre mennesker er betænkelige ved at gå udendørs. Hos købmand Møller-Jensen, der har et minimarked, fylder gæsterne deres lommer med varer i et omfang, så købmanden er nødt til at gå i hælene på dem, når de gæster butikken.

Kunne det være anderledes? Næppe! Og det er ikke helt rimeligt at bebrejde palæstinenserne deres opførsel, når de aldrig har lært andet end tag-selv-princippet. De er ukendte med den civiliserede opførsels begreber. Bebrejdelserne bør ramme de partier og politikere, som gennem en idiotisk lovgivning har udvirket, at danske borgere dårligt nok kan leve i deres eget land uden frygt for knivstikkere og tyvepak.

Man har åbnet grænserne for halvvilde, som aldrig vil kunne klare sig i det højtudviklede danske samfund som andet end kriminelle og bistandsmodtagere. Eller mener politikerne virkelig, at det er muligt at integrere 20-25-årige analfabeter her, hvor der i forvejen er hård kamp om jobbene, og hvor kravene i de kommende år vil stige betydeligt? Her i 80´erne skal vi konkurrere med de hårdt arbejdende og knalddygtige folk fra Japan, Singapore, Taiwan og Korea –, og i 90´erne kommer de myreflittige kinesere ind på arbejdsmarkedet med 1 milliard nye arbejdslystne, der hverken holder ferier, weekend eller 39 timers arbejdsuge, men i stedet pukler 80 timer med uddannelse og produktion af varer, så de kan skaffe sig de goder, vi andre betragter som selvfølgeligheder.

Socialdemokratiets indvandrerudvalg har foretaget en beregning, der viser, at der om 13 år vil være omkring 400.000 fremmede i landet –, at ca. 10 % af befolkningen til den tid vil være muslimer og uden forudsætninger for at klare sig – personligt, arbejdsmæssigt og kulturelt.

Begivenhederne i England i de senere år – massive raceoptøjer, bandekrige og uhyrlige ødelæggelser af samfundsværdier – har åbenbart ikke været nogen lære for de danske politikere.

Venstrefløjspolitikerne – der altid klager mest over samfundsforholdene – har været og er de mest ivrige for at få fremmede hertil. Grunden er naturligvis, at Iran forsyner os med Tudehfolk, kommunister, og at de mellemøstlige flygtninge næsten alle er socialister – følgelig vælgere i en nær fremtid.

Kulisserne er sat for et drama uden sidestykke i Danmarks historie. Den generelle oplysning om problemerne med de fremmede er elendig, for mens der er stor sandhed i, at nogle flygtninge kan berige den danske kultur – nemlig de fjernøstlige, som vi kan lære meget af –, så er det til at overse, hvad vi kan lære af krigeriske mellemøstlige analfabeter.

Frost-Hansen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 16 / 15. årgang / 8. maj 1987

Muhammed og Birthe

1. maj 2011 Skriv en kommentar

Muhammed og Birthe 

Set i et perspektiv på nogle få årtier bliver terrorsabotagevåbene frygtelige trusler. De kan være baseret på atomkerneeksplosioner, på bakteriespredning, på kemiske gifte eller noget helt fjerde.

Enhver statsmagt vil kunne udruste massemordpatruljer, der let kommer ind i åbne lande – for eksempel Danmark.

Nutidens danske statsmænd – altså Fremskridtsfolk – handler her og nu ud fra dette perspektiv ved, at vi får så få kontakter som muligt med de mest udprægede fantastfolkeslag – altså den muhammedanske verden.

Har vi først Shiitter, libanesere og lignende i stort omfang inden for vore grænser, er det uundgåeligt, at misforståelser og forskellige tankemåder og virkelige modsætningsforhold vil udløse aktioner, som kan dræbe millionvis af danske.

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 24 / 15. årgang / 7. august 1987

ANC – en voldsbevægelse

21. april 2011 3 kommentarer

ANC – en voldsbevægelse

ANC er terrororganisationer, der driver deres terror i hele det sydlige Afrika. I Zimbabwe under navnet ”African National Council” og i Sydafrika som ”African National Congres”.

Danmark støtter ANC og har oven i købet oprettet et ANC-kontor i København. Vi er med andre ord blevet terrorister i Afrika. Nu kan vi vel vente, at omtalte lande – som gengæld – opretter BZ-kontorer til støtte for voldsmænd her i Danmark. Jo, så er krigen i gang startet af socialistiske danskere fra både den ”borgerlige” og ”røde” fløj.

I Sydafrika er kun en lille gruppe rabiate kommunister tilsluttet ANC. Langt de fleste sorte tager afstand fra ANC.

Lederne i Sydafrika holder et vågent øje med ANC og både det militære, og politimæssige efterretningsvæsen har infiltreret organisationen.

Hver gang ANC sender medlemmer på terroristuddannelse i Østtyskland eller Angola, er der et par folk fra ”Secret Service” med, og regeringen er derfor godt orienteret om ANC’s planer og metoder.

Man er på samme måde godt informeret om, hvor terroristerne i nabolandene holder til og kan omgående slå igen mod deres snig angreb. Derfor er der meget få bombeangreb i Sydafrika.

Danmarks forsmædelige støtte til voldsmænd og mordere har – heldigvis – ikke nogen stor effekt, men forkastelig er den. Og mest forkastelig fordi vi – der er modstandere af terror – tvinges til at være medbetalere.

A. Th. Riemann  

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 25 / 15. årgang / 14. august 1987

Nyrup lyver!

17. april 2009 25 kommentarer

Nyrup lyver!

 

De –  hr. statsminister (Poul Nyrup Rasmussen, A, red.) – taler mod bedre vidende, når De i radioen meddeler, at De intet kendskab har til, at udenlandske terrorister har ophold i Danmark, og at De straks vil sætte PET i gang med sagen. Sikke noget vrøvl hr. statsminister.

 

De – og de fleste danskere – har vidst i årevis, at Danmark og Canada er fristeder for terrorister ganske uden hensyn til, hvor mange de har dræbt. Her til lands får de deres fulde frihed, de får familien bragt hertil på statens regning (d.v.s. borgerne betaler), og de får en ypperlig check hver måned så stor, at ingen af dem arbejder, men ofte rejser rundt til “muslimske brødre” i andre lande.

 

Det er jo ikke så længe siden, at det belgiske politi i en stor aktion arresterede bl.a. to “danskere”, som de kaldes i nutiden. Danske var de naturligvis ikke – hverken af sind eller skind -, men Den danske Stat har maget det så, at sådanne får dansk pas. Den terrorist der dræbte den ægyptiske præsident, bor også her til lands og får sin månedlige check. Det samme gør en af bagmændene bag World Trade Center-bombningen i 1993. Fra PLO-rækken understøtter vi ligeledes bloddryppende terrorister. Og givetvis endnu flere, for statsministerens små veninder – Marianne (Jelved, B, red.) og Mimi (Stilling Jacobsen, CD, red.) – er jo henrykte for farvede lovovertrædere.

 

Statsstøtte til terrorister!

Jo, jo hr. statsminister. Vi har en hel del statsunderstøttede terrorister i Danmark. Fra tid til anden er der i dagspressen artikler om dem. Så De – hr. statsminister – er jo nok den eneste, der “ikke kender” til det forhold, som andre lande, gennem nu snart mange år, så ofte har bebrejdet os – nemlig, at Den danske Stat siger velkommen til enhver allerede dømt terrorist og hans familie, forsyner ham senere med dansk pas, og kalder ham “nydansker” med en månedlig flot check, så han fortsat kan dyrke sine interesser.

 

Hvis det stadig er en gåde for Dem – hr. statsminister -, skal jeg gladelig give Dem et par adresser på sådanne personager. Så kan De jo selv tage en sludder med dem, for de fortryder intet, er nærmest stolte af deres bedrifter.

E. Mortensgaard

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 29. årgang / oktober 2001

Den franske intifada

22. december 2008 13 kommentarer

Den franske intifada

I Frankrig er man kommet tilbage til såkaldt normale tilstande efter, at der i de 20 dage fra den 27. oktober til den 17. november 2005, blev afbrændt 9.000 biler i 300 franske byer. Der blev i alt foretaget 3.000 arrestationer, og 126 politifolk blev såret. To kirker og en række andre offentlige bygninger blev brændt af. En parisisk borger blev dræbt af voldsmændenes slag. Han havde prøvet at slukke ilden i en affaldscontainer. Den 17. november erklærede det franske politi, at nu var opstanden slut. For antallet af afbrændte biler var nu nede på 100 pr. nat, og det anså man for at være normale tilstande.

Denne fredstilstand leder tankerne hen på noget, vi har set før. Det var efter Oslo-fredsforhandlingerne i 1993. USA´s præsident Bill Clinton, Israels Yitzhak Rabin og palæstinensernes leder Yasir Arafat gav hinanden hånden på græsplænen foran Det Hvide Hus. Palæstinenserne fik selvstyre, og freden var hjemme. Israelerne tilbød fleksibilitet, tilbageholdenhed og generøsitet. Dette tolkede Arafat givetvis som svaghed, og hans næste træk blev intifadaen (af arabisk: “at kaste noget af sig”, red.) med horder af stenkastende unge og selvmordsbombere med eksplosiver og metalstykker i specialdesignede dødsveste. For palæstinenserne selv blev resultatet et liv med korruption, fattigdom, dødskult, selvmordsfabrikker og militant islamisk radikaliseren. Deres overordnede mål var Israels udslettelse gennem jihad (hellig krig, red.). Man har aldrig anerkendt Israels ret til at eksistere. Som der fortsat brutalt trues på hjemmesiden: http://www.hizb-ut-tahrir.dk/new/“tilintetgørelsen af jøde-entiteten” og “dræb dem, hvor I end finder dem”. 80 % af Palæstinas indbyggere mener da også, at det var brugen af vold, der drev Israel ud af Gaza.


Den almindelige forklaring i pressen på den franske opstand har været dårlige sociale forhold. Men undersøger man omstændighederne, er der andre ting, der dukker op. For det første var de allerfleste oprørere muslimer. Selv om der også lever mange vietnamesere og kinesere under ringe forhold, har de ikke deltaget i optøjerne. For disse nationaliteter går vejen til fremgang over hårdt arbejde. Men på samme måde som i Palæstina, betegnes de muslimske bydele som besat område. På en af opstandens første dage filmede et hollandsk Tv-hold en bande unge mennesker med pandebånd med koran-citater råbende: “Allah Ak´bar”, Allah er stor, sådan som vi kender det fra Palæstina. Og den tyrkiske premierminister – Erdogan – har kædet oprøret sammen med det franske forbud mod, at skolepiger bærer det muslimske slør.


Washington Post skrev den 19. oktober, at franskmænd var blevet rekrutteret til jihad-træning i bl.a. Irak, Syrien og Libanon til indsættelse i Frankrig. Den franske indenrigsminister, Sarkozy, skrev den 27. september, at den algeriske muslimske Salafist Gruppe for Prædiken og Kamp, GSPC, havde kaldt til kamp mod Frankrig, som man kaldte fjende nr. 1, “fjende af vor religion”. Og i brevet af 12. oktober til Danmarks statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), truede de 11 muslimske ambassadører bl.a. med, at avistegningerne af profeten Muhammed kunne skabe reaktioner blandt muslimske samfund i Europa. Så tingene er blevet udtrykt ganske klart.


Et resultat af islamiseringen af franske bydele er, at her bærer alle kvinder slør, og mændene har skæg efter de religiøse forskrifter. Detailhandlere der solgte alkohol og svinekød er blevet tvunget væk og syndige steder som: Biografer, teatre og dansehaller er blevet lukket. Som det blev sagt til en journalist: “Vi forlanger bare at kunne passe os selv”. Dette gælder også politiet, som holder sig væk fra disse områder. Det hedder “no go” zoner. Det er sket 9.000 gange i 2005, at politibiler er ramt af stenkast også fra stor højde. Taxaer kommer heller ikke i områderne.


Som i Palæstina er antisemitismen (jødehad, red.) voldsom i Frankrig, hvor der bor 5 – 7 millioner muslimer og 600.000 jøder. I 2002 blev en synagoge nedbrændt i Marseilles. I Strasbourg blev en synagoge forsøgt antændt. Den franske regering finder, at angrebene mod jøder skal ses i sammenhæng med den Palæstinensiske-Israelske konflikt. Når situationen i Palæstina tilspidses, giver det sig også udslag i Frankrig.

Det såkaldte internationale samfund – herunder USA, EU og Danmark – betaler også milliarder til Palæstinenserne. Det er de ikke blevet mere fredelige af. Tværtimod. EU´s kommissionsformand Barosso har stillet i udsigt, at EU vil betale en milliard euro til de berørte franske by-områder. Dette er udtryk for en utilgivelig naivitet. Som om jihad-krigerne skulle overgive sig, fordi man kaster pengesedler efter dem.

O. Gerstrøm

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 34. årgang / februar 2006

%d bloggers like this: