Forside > Erhvervspolitik, EU/EF > Frit erhverv konfiskeret

Frit erhverv konfiskeret

25. august 2010

Frit erhverv konfiskeret

Der var engang et frit erhverv. Alle eventyr begynder med DER VAR ENGANG og efterhånden kan vi tale om frie erhverv i forbindelse med eventyrsfortællingen.

De fleste går rundt i eventyrets verden og tror, at fiskere er frie folk, der søger deres indtjening på havet uden for bureaukraternes og restriktionernes verden. De tror, at fiskerne er underlagt udbud og efterspørgsel for de fisk de lander og prisen på varen er afhængig af deres dygtighed til at levere den vare, der er mest efterspurgt. Nej, ak og ve (AV-regeringen, red.) har sat en stopper for det frie erhverv. Der er ikke fisk nok til danske fiskere, hvis englænderne skal have lov til at fange mange flere fisk end danskerne.

Fra nu af fanges fiskene ikke i havet men omkring skrivebordene i Bruxelles og til alle socialisters fryd bliver der indført kvotaordninger. Det er ordninger, hvor man ikke må fange sild eller torsk det ene år og det næste år smide fiskene over bord. Bureaukraterne danser af glæde og klapper i de små hænder – det ord, der optræder mest med fisk i, er konfiskation. Englænderne snakker om den ene garnstørrelse og ruse efter den anden, og maskehullerne passer hver gang til danskernes hoveder. Englænderne har altid været dygtige kræmmere og til sidst kan de købe danske fiskefartøjer til halv pris. Fiskeministeren (Svend Jakobsen, A, red.) er en stor mand: Se, jeg kan holdeomkostningerne nede, nu koster fiskekuttere kun det halve! Imedens arbejder bureaukraterne som rasende. Ingen fiskere må fiske uden licens, de skal have tilladelse til at fiske fra skibe. Man opretter også særlige udvalg, hvor man skal kende en, der kender en, der er medlem af AV-partiet, for så kan man få tilskud til ophugning af de skibe, man ikke kan sælge til halv pris til englænderne og færinger. Færingerne har pengene, nemlig de tilskud Danmark sender op til deres bankkonti med jævne mellemrum. Et andet udvalg giver efter samme principper tilskud til, at øge produktiviteten på de skibe, englænderne og færingerne endnu ikke vil købe.

Nu findes der jo altid nogle kværulanter, der ikke kan lide bureaukraternes arbejde og som minsandten tror, de kan klare sig uden. For dem laver bureaukraterne særlige ordninger, der indeholder udstedelse af licenser, opdeling af fangstmængder, fangstniveau etc. Og for de utilfredse giver man mulighed for domstolsafgørelser. Bureaukraterne gnider sig i hænderne, for sådanne muligheder for domstolsafgørelser giver masser af arbejde til andre bureaukratkolleger og særlige hjælpere skal nok sørge for, at fiskerne ikke dør af sult, før de får afgørelsen, der alligevel falder ud til fordel for bureaukraterne.

De fleste siger til sig selv: Det er et held, man ikke er fisker!

Men glæd Dem ikke for tidligt…De står sikkert på socialisternes og bureaukraternes liste!

Ole Maisted

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 16 / 7. årgang / 24. september 1979

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 8. juni 2013 kl. 08:48
  2. 8. juni 2013 kl. 09:04
  3. 28. juni 2013 kl. 08:39
  4. 25. juli 2013 kl. 05:50
  5. 5. august 2013 kl. 11:23
  6. 1. september 2013 kl. 14:08
  7. 12. september 2013 kl. 08:20
  8. 14. september 2013 kl. 05:10
  9. 17. september 2013 kl. 08:29
  10. 29. september 2013 kl. 05:30
  11. 5. oktober 2013 kl. 08:46
  12. 6. oktober 2013 kl. 08:49
  13. 23. oktober 2013 kl. 08:25
  14. 29. oktober 2013 kl. 09:27
  15. 5. november 2013 kl. 11:21
  16. 7. november 2013 kl. 08:32
  17. 3. april 2014 kl. 08:41
  18. 16. juni 2015 kl. 05:06
Der er lukket for kommentarer.
%d bloggers like this: