Fremmedvold

8. september 2008

Fremmedvold

Da 5 palæstinensere fra Odense i november 1996 med vold prøvede at komme ind på diskotek David Crokett i Århus, stak den 22 årige Ahmed Abdullah Abou-Chaker en kniv i hjertet på dørmanden, bokseren Racheed Lawal. Han blev senere idømt 12 års fængsel og udvist af landet for bestandig – en af de få domme for indvandrervold som har danskernes fulde opbakning. Helt utroligt gik hans 4 voldskammerater fri for tiltale.

Men seerne kunne opleve dem på TV sammen med 20 andre voldsbøller udenfor Vestre Landsret i Århus, da dommen over kammeraten faldt.

Og dagen efter bliver vi præsenteret for en ny voldsbande, denne gang i Fælledparken i København hvor cyklister, der skyder genvej gennem parken, bliver overfaldet af en indvandrerbande. Den 22. oktober blev 3 cyklister, indenfor en time slået i jorden og gennembanket med knytnæver, stave og køller. En 29-årig mand blev overfaldet af 4-5 unge indvandrere og gennembanket og fik bl.a. brækket knoglen mellem næsen og tænderne. Et kvarter senere blev en 51 årig mand overfaldet af 6-8 indvandrere, gennemtævet med knytnæveslag og slagvåben og frarøvet sin tegnebog. Ti minutter senere blev en 23 årig overfaldet af to indvandrere bevæbnet med køller og kæppe. Politiet oplyser at der tidligere er blevet anmeldt overfald i parken, og vicekriminalkommissær Peder Ladefoged siger, at den meningsløse vold i parken skal stoppes.

Samme dag blev en 18 årig indvandrer fremstillet i Københavns dommervagt sigtet for at have spyttet på og 3 gange sparket en kvindelig lærer i maven. Indvandreren tilstod, at han var gået ind på Niels Brocks Handelsskole i Valby, selv om han ikke er elev. Sammen med en kammerat havde han smidt wc-ruller ud af et vindue, og da læreren bad ham om at forsvinde, blev hun overfaldet. Voldsmanden var også sigtet for grove trusler mod et vidne, og han blev varetægtsfængslet i 27 dage.

Niels Brocks og Ishøj Handelsskole i København er plaget af indvandrervold, og man har nu ansat uniformerede vagter, der skulle sikre, at uvedkommende ikke kommer ind på skolen. En tredjedel af eleverne er indvandrere, der tager deres kammerater med på skolen og foranlediger slagsmål med de danske elever.

Undervisningsminister Ole Vig Jensen (B) siger, at han ikke stiltiende vil betragte udviklingen i voldssagerne på handelsskolerne, og at der skal gribes ind over for volden her og nu. Syv ud af ti ungdomsskolelærere har været udsat for trusler: Om vold – og for 7 % er det ikke blevet truslerne, de har været udsat for fysisk vold på deres arbejdsplads. Landsforbundet af ungdomsundervisere mener, at man skal finde forklaringen på voldsproblemerne i elevsammensætningen på ungdomsskolerne.

Danskerne har hele sommeren oplevet den ene voldssag efter den anden, hvor indvandrere har overfaldet danskere og i nogle tilfælde myrdet dem. LO’s forretningsudvalg har derfor den 18. oktober startet en ”oplysnings- og debatkampagne om flygtninge og indvandrere. LO’s formand – Hans Jensen – siger, at Udgangspunktet for kampagnen er at imødegå det fremmedhad, som synes mere og mere udbredt.

Fagbevægelsen har en forpligtigelse til at imødegå yderligere splittelse mellem danskere og flygtningeLO’s betontåber har øjensynlig ikke bemærket, at ”fremmedhadet” mest går ud over folk med blondt hår og lys hud, der får stadig sværere ved at bevæge sig rundt i det samfund, der før Socialdemokratiets import af 500.000 fremmede var et homogent land, hvor folk kunne gå fredeligt på gaderne, eller sidde i en skoleklasse uden fare for overfald og vold.  Men mon ikke LO’s tanketomme fremmedpropaganda har lige præcis den modsatte virkning, nemlig at partiets vælgere fortsætter den udvandring som meningsmålingerne hele sommeren fortalte om. Og så er de millioner af medlemmernes penge som LO bruger til fremmedpropaganda da givet godt ud. Og måske skulle vi tage godt imod Socialdemokratiets vælgere.

V. Kristensen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 12 / 25. årgang  / december 1997

Advertisements
%d bloggers like this: