Arkiv

Archive for the ‘Fremskridtspartiet’ Category

Fremskridtspartiets principprogram fra 1996 er genudgivet

1. april 2014 Skriv en kommentar

Så er Fremskridtspartiets principprogram fra 1996 genudgivet.

Der er ganske enkelt tale om Danmarks bedste partiprogram,

der stadig viser vejen væk fra den danske formynderstat.

God fornøjelse.

Z-genrejsningen

7. november 2012 10 kommentarer

Z-genrejsningen

Fremskridtspartiet havde før september 1982 en ikke helt så ringe indflydelse.

Men så startede Thorndahlismen en bølge af bortforæringer af Z-synspunkter. Fremskridtsfolk blev så selvopgivende, at det lignede et totalt ophørsudsalg.

Midt i al traurigheden i afvigte vinter tør vi håbe på, at sabotagen indefra mod vort nødvendige parti alene var noget forbigående og midlertidigt.

Men vi skal ikke være overmodige over, at det nu er gået så fredeligt indadtil i de sidste par år. Vi bøder stadig for synderne i halvandet året med de mange faneflugter. Derfor er det stadig nødvendigt at handle disciplineret og uselvisk og opofrende at afstå fra egotrips:

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 14. årgang / 18. april 1986

Z lige nu

28. oktober 2012 2 kommentarer

Z lige nu

Det statsmonopol som indehaves af Danmarks Radio og TV er helt og fuldt i hænderne på gammelpartiernes røde lejesvende med deres bestandige tromlen fra årle morgen til sen nat for at fremkomme med ensidige budskaber til fædrelandets fordærvelse.

Løgn, fortielse og forvrængning er de våben, hvormed de vil ødelægge Fremskridtsbevægelsen. Brugt år efter år. Nu 16. år i træk. Og af alle de toneangivende journalister.

Derfor har vi nok kun os selv og vore spinkle kræfter at bygge på. Og derfor må disse kræfter udnyttes i længere tid, end de få uger som hengår fra valgudskrivelsen til valgdagen. I de par dusin døgn er det særdeles svært for et kirkerottefattigt parti som Fremskridtspartiet overhovedet at komme til orde. I de dage overlades scenen jo stort set til magthaverpartierne, som lover alt paradisisk og spiller på, at vælgerhukommelsen gang efter gang har vist sig at være uhyggelig kort.

Vor opgave nu er derfor ikke at fuldkommengøre vort indre partiorganisationsapparat. Det må vente. Vort virke skal være udadvendt. Med et ofte anvendt Fremskridtsudtryk: Nu gælder det at missionere blandt hedninge. Og efter opinionsresultater er der over 97 % af dem på landsplan. I visse egne af landet endda endnu flere.

Metoden er ganske enkel. Det eneste vi skal gøre er at sige sandheden. Vi Fremskridtsfolk skal bruge alle vore kræfter til at oplyse om de virkelige forhold.

Hver gang det lykkedes for os, er sejren vor. Hver eneste dansker er nemlig i virkeligheden et Fremskridtsmenneske. De fleste ved det bare ikke selv. Fordi de er blevet proppet med så mange usandheder om Z-partiet. Vor opgave er derfor uforfærdet at være sandhedens fakkelbærere.

I højsædet skal vi sætte de gamle dyder. Folketinget skal forkæle den arbejdsomme, den flittige, den selvdisciplinerede, den selvopofrende. Det er kravene, når vi skal ud af de folketingsskabte plager, som har præmieret ødslerne, de letsindige, de forkælede, de klynkende og de uforstandige.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 15. årgang / 20. februar 1987 

Focus på Z

25. oktober 2012 2 kommentarer

Focus på Z

Den 22. august fyldte Fremskridtspartiet 10 år.

Dette blev selvfølgelig markeret, men det interesserede ikke pressen hverken før eller efter. At alle vore modstandere ved partiets start spåede partiets undergang i løbet af et halvt års tid, men at dette ikke gik i opfyldelse, det har ingen bragt artikler om – udover vi selv. At vi har fået ret i vore forudsigelser har ikke interesseret TV-Aktuelt, Danmarks Radio eller aviserne.

Nu står Danmark ved bankerottens afgrund. Statsministeren (Anker Jørgensen, red.) siger, at nu må der føres overlevelsespolitik, – altså en politik, der sikrer, at samfundet kan overleve.

Man har i de forløbne år hånet Fremskridtspartiet og sagt, at vor politik ville nedlægge velfærdssamfundet. Det blev imidlertid den politik, de andre førte, der nedlagde vort samfund som velfærdssamfund. Man hånede os for det, som man selv forårsagede.

Medierne har ikke villet belyse eller fokusere på det væsentlige omkring Fremskridtspartiet. Men man vil fokusere os.

Mogens Glistrup kom for skade at udtale sig lidt bombastisk på partiets fødselsdag om, at han ville melde sig ud af partiet, hvis nogle nye vedtægter skulle blive vedtaget på landsmødet.

Selvfølgelig er det ikke muligt for noget logisk ræsonnerende menneske at tage en Glistrup-påstand af denne art alvorlig. Glistrup ved, at han ikke kan starte et nyt parti, og derfor vil han aldrig gøre forsøget en gang til.

Når Glistrup efter al den uret, der er begået imod ham de seneste 10 år reagerer, som han gør, er alle ordentlige fremskridtsfolk parate til at tilgive ham, og det var da også den gennemgående reaktion, hin søndag formiddag blandt tillidsfolkene.

At pressen er sensationshungrende og hungrer efter at fokusere på noget uvæsentligt i stedet for at fokusere på det fantastiske, der ligger i, at vi stadig eksisterer med tilslutning fra 11 procent af befolkningen, det er kun et billede af, hvilken vare danske avislæsere ønsker at købe.

Danske aviskøbere ønsker sensationer af underlødig art. Saglig information kan ikke sælges på avispapir. Derfor fik nationen i løbet af sidste del af august 82 et ganske fortegnet billede af, hvad der foregår i Fremskridtspartiet. På trods heraf fortsætter vi vort saglige arbejde. Vi har før overlevet værre storme.

STORM GØR STÆRK!

Leder

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 30 / 10. årgang / 3. september 1982

Ankers sande tanker – partisplittelse hos A

13. oktober 2012 1 kommentar

Ankers sande tanker – partisplittelse hos A

Anker Jørgensen har sagt noget klogt om de indre forhold i Socialdemokratiet. De er i al fald ikke bedre end i Fremskridtspartiet, men til forståelsen kan vi Fremskridtsfolk lære noget ved at kaste blikket ind bag naboens vinduer:

”Gruppen i Folketinget virker splittet, fordi den mindste forskel i synspunkter bliver blæst op til den helt store uenighed. I virkeligheden er der ikke tale om nogen splittelse.

Nogle af medlemmerne siger for meget for at gøre sig bemærket. Her må man forstå, at det netop er en del af demokratiet, at den enkelte politiker siger sin mening. Nogen større beherskelse og selvdisciplin var dog ønskværdig.

Den sideordnede opstilling kalder på den enkeltes aktivitet. Det kan være sundt, men det kan også være farligt.

Det bør gælde, at man har en åben debat indadtil, men optræder enig udadtil. Men det er klart, at der i store spørgsmål som eksempelvis EF, atomkraft i et så stort og åbent parti som Socialdemokratiet er forskel på opfattelserne.

Hverken en million socialdemokratiske vælgere eller 66 folketingsmedlemmer tænker ensrettet. Det ville mildest talt også være pinligt, hvis det var tilfældet”.

Dette stod at læse i Aktuelt for 10. februar 1980. Og er jo sådan set blot en uddybning af Øberg-citatet i FREMSKRIDT 1980-3 side 21. Men det var dejligt, om det kunne sive ind i de titusinder, som – midlertidigt (?) – har opgivet Fremskridtspartiet på grund af den tåbelige oppustning af de påståede strammer/slapper-modsætninger.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 8. årgang  / 14. april 1980

Radioavisen løb videre med avisand

12. oktober 2012 3 kommentarer

Radioavisen løb videre med avisand

Radioavisen (Danmarks Radio, red.)har endnu engang vist sig at være upålidelig når det gælder formidling af nyheder, der berører Fremskridtspartiet. Radioavisen undlod at kontrollere meddelelse, der kunne skade Fremskridtspartiet.

En god del af sidste uges tirsdag kværnede monopolavisen løs med en yderst aparte historie.

Det fremgik, at Fremskridtspartiets folketingsgruppe på Christiansborg sammen med Socialdemokratiet, de radikale (B) og firkløverpartierne (V, C, CD og KrF, red.) skulle have tilsluttet sig et syvkantet forlig, hvis hovedindhold skulle være at tvangsudskrive yderligere ca. 150 millioner kr. – skatteyderkroner til Civilforsvaret.

Nyhedsformidlere – med blot det svageste kendskab til dansk indenrigspolitik gennem de seneste 11 år  – bør ikke  være uvidende om, at Fremskridtspartiet – ikke mindst i forbindelse med de årlige finanslove – er gået imod forøgede bevillinger af den art, som der her var tale om.

Der var da også tale om en ægte “and”.

Meget uheldigt

Fremskridtspartiets John Arentoft, der er medlem af indenrigsministerens udvalg, der behandler og forhandler civilforsvarsspørgsmål siger:

 Der er intet forlig indgået, og på nuværende tidspunkt er der berammet to nye møder i udvalget, så enhver kan sige sig selv, at Radioavisens meddelelse om at der sådan i al stilhed skulle være enighed om et femårigt civilforsvarsforlig har intet på sig. Vi har end ikke drøftet mulighederne i folketingsgruppen.

Jeg synes, det er meget uheldigt, at såvel Radioavisen som Kristeligt Dagblad, som Danmarks Radio opgav som kilde, foruddiskonterer på den måde, slutter John Arentoft.

Kilde eller ikke kilde, så bør Danmarks Radios medarbejdere være så velinformerede, at en sådan gang pølsesnak ikke kan slippe igennem til lytterne. Skulle man være i tvivl på Radioavisen, ville det være let at foretage en hurtig kontrolopringning til et af partiets folketingsmedlemmer, der nemt kunne give de rigtige oplysninger.

g-mand

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 25  / 12. årgang / 29. juni 1984

De gamle partiers berøringsangst

7. oktober 2012 40 kommentarer

De gamle partiers berøringsangst 

Finansminister Henning Dyremose (C) udtaler til BT: “I 1979 fik vi efterlønsordningen, i 1984 lavede vi en reform, der betød, at mange flere blev førtidspensionister, i 1987 lavede vi en kontanthjælps-reform, der afviklede den skønsmæssige udmåling af kontanthjælpen.

I forbindelse med finansloven for 1988 lavede vi en éngangsforhøjelse af dagpenge, efterløn o.s.v., og samme år fik vi en SU-reform.

Det virkelige indhold af de seneste års politik er, at der er sket et voldsomt løft i det sociale system. I dag må vi betvivle, om vi har haft råd til dette løft”.

Kommentar:

Som næsten altid, når de gamle politiske partier angrer deres fejl, må vi konstatere, at Fremskridtspartiet i rette tid gjorde opmærksom på, hvilke ulykker de pågældende forslag ville forvolde, og stemte imod.

Naturgasvildskab, flygtningelovmisere, skatteforhøjelser, offentlig sektor-vækst, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, universitetsudvidelser, skoleforsimpling, tvangsopsparinger, Kongelige Teatre-udbygninger, ulandsbistand, A-kasselove, skattereform, kartoffelkur, børnepasningssocialisering, ytringsfrihedsknægtelse og voldsforbryder-begunstigelser er nogle af de mange andre eksempler, hvor der (stort set) har været samfundsskadelig altdominerende enighed mellem de gamle partier. At der ikke var flere Z-nej-stemmer, lider Danmark og den danske befolkning meget hårdt under i dag.

Men man kan ikke lave fortiden om med tilbagevirkende kraft. Derimod vil hver eneste stemme på Fremskridtspartiet, ved kommende valg, give fornuften bedre chancer på ufornuftens bekostning.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 18. årgang / oktober 1990

Glistrup: Indflydelse efter vælgergrundlag

27. september 2012 20 kommentarer

Glistrup: Indflydelse efter vælgergrundlag 

Da Poul Hartling (V) igennem de sidste 3½ år konsekvent har nægtet at møde mig til debatarrangementer rundt om i landet, må han tage til takke med følgende svar på hans indlæg forleden:

Fremskridtspartiet har siden valget den 9. januar 1975 uden vaklen og gentagne gange påvist, at en socialdemokratisk regering, hverken kan eller tør løse de meget betydelige problemer, som Folketinget har påført landet ved slaphed i økonomiske anliggender. Letsindigheden har ført til statsunderskud og stadigt voksende gældsættelse, som igen fastlåser arbejdsløsheden, højrenten og fortsætter pengeforringelsen.

Vort synspunkt beror ikke på, at vi anser socialdemokraterne for at være værre end folk fra andre partier. Tværtimod har vi fra bevægelsens fødsel i 1971 uafbrudt godtaget den berømte Baunsgaard-udtalelse: ”Det afgørende er ikke, hvem man samarbejder med, men, hvad man samarbejder om”. 

Tydeligere og tydeligere er det imidlertid blevet, at denne sætning trænger til tilføjelsen ”og hvordan man samarbejder”. Dette er bl.a. godtgjort gennem rivningerne i røde kabinetter, VKR-regeringens lammelse på grund af hvert partis vetoret og musefældeklausulfarcen – alt opført, mens landets problemer voksede sig store i årene fra 1967.

Z-oplæg

Efter at Anker Jørgensen holdt sin regerings nekrologtale i fredags, er tiden inde til på ny at gøre et fremstød for at udmønte samarbejdet i praksis. Det gør Fremskridtspartiet herved i nedenstående-ikke-ultimative-fempunktsoplæg:

  1. Massive offentlige besparelser må være hovedgrundlaget for at få orden i dansk økonomi. De, som (endnu) ikke kan indse dette, er (endnu) ikke modne til at være med i samarbejdet om redning af landet.
  2. Den uanstændigt lave skattefri bundgrænse på 12.600 kr. for 1977 må forhøjes – gerne ad flere gange.
  3. Lønfremgangen skabes gennem skattelettelse. For en dels vedkommende kan den modregnes i den lønfremgang, der nu søges opnået ved forøgelse af firmaernes lønomkostninger være sig ved tariflønforhøjelser, lønglidning og/eller dyrtidsportioner.
  4. Samarbejdspartierne må i gerning vise den yderste forståelse og tolerance for hinanden, så ingen kommer til at dominere, men alle ligestilles i overensstemmelse med vælgergrundlag. Mod og hårdhudethed bliver også nødvendig.
  5. Et samlingsregeringsgrundlag, der kun indeholder foranstående punkter, vil være særdeles utraditionelt. I den foreliggende situation er det imidlertid at foretrække. Ellers skal der nemlig spildes lang tid på, at man forhandler sig frem til enighed om mere eller mindre vage formuleringer. Man må alligevel forudse, at den hastige udvikling hurtigt løber fra udformningen som man derefter skal spilde tid og kræfter og indbyrdes tillid på at drøfte ændringer i. holdbarheden i samarbejdet sikres derfor ved, at enhver samarbejdsdeltager kan fordre opstående spørgsmål afgjort bindende for alle samarbejdsdeltagere med en på forhånd aftalt kvalificeret majoritet, for eksempel tre femtedele eller to tredjedele i et fællesmøde mellem samarbejspartiernes folketingsmedlemmer.

400.00 vælgere

Fremskridtsgruppen overser ikke, at kolde skuldre har mødt os alle de mange gange vi tidligere har bedt om at komme ind i samarbejde. Det er imidlertid vort håb, at de seneste begivenheder har åbnet tilstrækkeligt manges øjne for, at landets problemer er af så alvorlig en størrelsesorden, at det er utilstedeligt fortsat at udelukke repræsentanterne for over 400.000 vælgere, som vil være med i et konstruktivt samarbejde og underkaste sig flertals beslutninger heri. Selv erkender vi selvsagt, at der med den nuværende folketingssammenslutning på en lang række områder ikke vil kunne skabes flertal for fremskridtspolitikken – for eksempel med hensyn til størrelsen af de ønskelige besparelser hos det offentlige, Sydslesvig-politik o.s.v. Vi er imidlertid desuagtet rede til at slide under samarbejdets åg, blot vi derved kan få udviklingen trukket i den rigtige retning. Selv om det selvfølgelig vil være kreperligt for os at se, at de løsninger, vi så kunne komme til at medvirke til, er for små og for langsomme sammenholdt med størrelsesordenen på de krav, som er skabt af de store tal på arbejdsløshedsregistrerede, valutagæld, statsunderskud, skattetryk, inflationsrate og rentesats.

VCQM-partierne banede i februar 1975 vejen for Anker Jørgensen-regeringen ved ikke at ville respektere de godt 400.000 fremskridtsvælgere som ligeværdige med deres egne. Lad ikke fejlen gentage sig. Vi kræver ikke større indflydelse for vore vælgere, end vi vil indrømme samarbejdspartnernes. Men et samarbejde, der skal bygge på, at fremskridtsfolkene ensidigt underkaster sig de andre kan aldrig blive noget holdbart samarbejde.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 22 / 4. årgang / 16. december 1976

Løb fra C til Z

26. september 2012 1 kommentar

Løb fra C til Z

Efter at Det konservative Folkepartis pressetjeneste har fået hjemtaget og analyseret sit dyrt købte opinionsmateriale fra tiden omkring valget den 8. september 1987, oplyser partiets formand, “At det især var midtervælgerne, der i sidste øjeblik svigtede firkløver-partierne, og i stedet stemte socialdemokratisk. De højreorienterede borgerlige vælgere stemte derimod igen på et firkløver-parti”.

Poul Schlüter (C) drager heraf den konsekvens, at nu gælder det for regeringen om at arbejde tæt sammen med Socialdemokratiet for at generobre midtervælgerne.

Her har vi forbrugeroplysning af højeste karat for de såkaldte “højreorienterede”.

Hvis de vil opnå indflydelse, skal de ved næste valg lade være med at stemme på ét regeringsparti. Så bliver resultatet, at VCQM vil føre fornuftig, økonomisk politik i stræben efter at generobre de frafaldne stemmer.

Historien bekræfter da også, at sådan er sammenhængen i de politiske kendsgerninger.

Da Fremskridtspartiet var stærkt, faldt skatterne. Ikke fordi Fremskridtspartiet havde flertal. Men fordi de andre partier gerne ville generobre de skatteforpinte, som havde krydset Z.

Da generobringen var fuldbyrdet den 10. januar 1984, steg skattetrykket til absolutte verdensrekordhøjder. Det var belønningen, de pågældende fik for at lade sig lokke af Schlüter og Co. til at forlade liste Z til fordel for liste C.

Det er nok ikke god takt og tone at bruge udtrykket “die dummen Dänen” om disse vælgere. Men det er faktisk sørgeligt, at de ved valg efter valg lader sig lokke til at stemme forkert og derved bidrager til, at det går skævere og skævere for Danmark. Med hensyn til den personlige frihed, forhøjelser af skatteplyndringen og deraf følgende verdensrekord i udlandsgæld, som alene kan tilbagebetales af de familier, som har sparet op og derfor ejer noget.

Kan det dog ikke snart trænge ind i folks hjerner, at den eneste måde, vi kan få ordentlige samfundstilstande på, er, at den enkelte bruger sit eneste ene kostbare kryds på valgdagen til at stemme Fremskridt?

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 16. årgang / 11. marts 1988

Op af sofaen med et Z

24. september 2012 Skriv en kommentar

Op af sofaen med et Z 

I forbindelse med de regerende partiers svigten overvejer mange den medicin mod pesten at blive sofavælger ved næste valg.

Det hjælper ikke en døjt. Hver og én af de 179 taburetter bliver nemlig besat, hvad enten der kommer en stemmeprocent på 9 eller 90.

Vejen frem er at sætte Fremskridtsfolk på flest mulige af folketingets stole. Vi har stemt imod alle begrædelighederne og derudover stillet et vælg af forslag i den brede befolknings interesse, såsom større folkepension, ophævelse af sygehusventelister, mindsket skat o.s.v. o.s.v.

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 15. årgang / 15. maj 1987

%d bloggers like this: