Arkiv

Posts Tagged ‘Venstre’

Er pråsen ved at gå op for Venstre?

17. september 2012 7 kommentarer

Er pråsen ved at gå op for Venstre?

Gennem årerne har Venstre i Folketinget ligget under for alskens erhvervsorganisationers pression. På ordre fra Håndværksrådet, Landbrugsrådet, Industrirådet o.s.v. har partiet stemt for erhvervstilskud i massevis.

I de sidste 13 år har Fremskridtsfolk i indlæg efter indlæg påvist, hvor nærsynet dette har været.

Som den tålmodige lærer glæder sig, når pråsen omsider går op for den tunge elev, frydes vi Z-folk derfor over følgende 14 punkter i “Børsen”:

1. Erhvervsfremmeordningerne bør gradvis omlægges, så der anvendes færre midler til finansieringsstøtte og traditionelle anlægsprojekter, og til gengæld flere midler til forskning, uddannelse og indførelse af ny teknik i produktionen.

2. De mange forskellige ordninger bør samles i nogle få effektive ordninger. Administrationen skal forenkles af hensyn til brugerne.

3. Der skal satses mere på en iværksættelses politik med henblik på etablering af nye virksomheder.

4. Der skal sættes massivt ind på at fremme softwareprojekter (dvs. udvikling af Edb-programmel).

5. Generelt skal erhvervsstøtten gøres mindre selektiv. Der skal satses mere på de generelle virkemidler.

6. Venstre afviser at lade staten støtte nogle på forhånd udpegede teknologiske vækstbrancher (vinderstrategien). Denne strategi lider af mindst to svagheder: Risikoen for at udpege de forkerte vindere og det offentlige bureaukratis langsommelige omstilling til hastigt skiftende teknologiske vilkår.

7. Alternativet er en markedsbaseret strategi, hvor det offentliges rolle alene er at smøre markedsmekanismen, så den fremmer en vækstproces.

8. En vis erhvervsfremmende indsats kan være nødvendig på kort sigt. Men ordningerne skal være midlertidige og afvikles hurtigst muligt.

9. Direkte støtte til private virksomheder er farlig af mange grunde. Subsidier til nogle virksomheder betales blot af andre virksomheder i form af højere omkostninger.

10. Der er en risiko for, at støtten omsættes i højere omkostninger fremfor i bedre konkurrenceevne.

11. Støtte til udvalgte brancher vil altid medføre tilfældige afgrænsninger og tendens til konkurrenceforvridning.

12. Statslig støtte til erhvervslivet vikler virksomhederne ind i et net af reguleringer og kontrol friheden undermineres gradvist.

13. Erhvervsstøtteordninger er ikke til at komme af med igen. De virker som afhængighedsskabende narkotika, fordi visse virksomheder og erhvervslivets organisationer indretter sig på dem og til en vis grad lever af dem. Derfor er det farligt at indføre nye støtteordninger, og derfor er det en stor opgave at indskrænke omfanget af den bestående erhvervsstøtte.

14. Venstre er tilhængere af den frie markedsøkonomi. Vi tror på, at den frie konkurrence og selvhjulpne virksomheder sikrer forbrugerne de bedste produkter til de fordelagtigste priser. Det langsigtede mål bør derfor være helt at afvikle den direkte statslige støtte til erhvervsvirksomhederne. I takt med afviklingen af erhvervsstøtten skal beskatningen af virksomhederne lettes tilsvarende. Filosofien skal være, at virksomhederne skal have lov at beholde en større del af deres indtjening, så de selv kan finansiere det nødvendige forsknings- og udviklingsarbejde”.

Fortsat risiko

Selvfølgelig er risikoen stadigvæk stor for, at næste gang et stålvalseværk eller en landboforening vil have statspenge, vil Venstre på ny dumpe i det kortsynede stemmekøbs-hul og stemme ja. Lad os derfor skynde os at glæde os over den omvendte synder, så længe glæden kan nydes uden bitter smag i munden.

Men det er nu alligevel en million gange sikre at krydse Z end at løbe risikoen for en V-stemme, der meget vel også i fremtiden kan vise sig at være spildt for den vælger, der ønsker et selvhjulpent – og dermed stærkt – dansk erhvervsliv.

Børsen og

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 40 / 12. årgang / 16. november 1984

Et sejt træk

10. maj 2012 6 kommentarer

Et sejt træk

En af de vigtigste bærepiller i det danske folkestyre er Grundlovens bestemmelser om, at ingen kan straffes for deres politiske overbevisning eller tro.

Endvidere er der i dansk folkestyre oparbejdet traditioner for, at politisk tale og politiske forhandlinger skal foregå i åbenhed.

Mange af Grundlovens idéer om personlig frihed, samt gode traditioner i dansk folkestyre lider kolossalt i disse år under de gamle partiers lukkede forhandlinger. Venstre og Konservative medvirker til denne nedbrydning i afmagt over ikke mere at besidde den moralske styrke til at forsvare deres partiers oprindelige idégrundlag. Der er givet mange eksempler her i FREMSKRIDT de sidste fire år.

Socialdemokratiet derimod bruger bevidst denne slappe holdning hos de gamle borgerlige partier til, med deres hjælp, at ændre det danske samfund til et liv i ufri, grå socialisme.

Fremskridtspartiets opståen og indvælgelse i folketinget for fire år siden var en brat opvågen og forskrækkelse, som medførte, at gammelpartierne lukkede deres cirkler endnu mere i stedet for at møde de nye tanker og idéer, der vil opstå i et folkestyre, som er ved at blive knægtet.

Fremskridtspartiet stod frem med den åbenhed, som tidligere var så højt prist.

Fremskridtspartiet pegede præcist på de kæmpefejl, der blev begået af de gamle borgerlige politikere, såvel på det kulturelle – som på undervisnings- og økonomiske områder.

Fremskridtspartiet har i de første fire års virke på Christiansborg afsløret mange omgåelser af folkestyrets principper, ved bl.a. at holde åbne gruppemøder, samt nægtet at dække over de politiske rævekager, det fik kendskab til.

Endvidere har gammelpartierne afsløret deres afmagt ved – gang på gang – at nedgøre Fremskridtspartiets lovforslag for kort tid efter at fremsætte det samme forslag som deres eget.

Det er et sejt træk Fremskridtspartiet fortsat skal tage med de borgerlige partier for at hale dem væk fra støtten til det socialdemokrati, som i dag står for socialisme.

Roland

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 6. årgang / 23. januar 1978

Kun Fremskridtspartiet tør rydde op

21. januar 2012 4 kommentarer

Kun Fremskridtspartiet tør rydde op 

Ja, så har Folketinget haft jule- og nytårsferie – faktisk velfortjent, for uanset hvad man mener om det arbejde, der foregår i Folketinget, så foregår der et stort og tungt stykke arbejde med utrolig megen læsning, skrivning, debat, udvalgsmøder m.v., som sammenlagt giver meget lange arbejdsdage og det uanset hvilket parti, man tilhører. For landet som helhed der tror jeg, det er udmærket, når Folketinget holder pauser, så sker der trods alt færre og mindre ulykker fra den kant.

Aviserne og pressen har gjort et stort nummer ud af 3 ting de sidste par måneder og har gentagne gange sagt, at NU bliver der folketingsvalg o.s.v., men kære læser, det er kun for at lave en overskrift og for at få spændingen til at stige, så I måske læser hele teksten og får noget at snakke om. De 3 ting, jeg her tænker på, og som har været mest omtalt, er:

Nyrups radikale rådgiver

Niels Helveg Petersens (B) selvbiografi hvor han blandt andet skriver, at han var en slags rådgiver for Poul Nyrup (Poul Nyrup Rasmussen, A, red.), inden han tog kampen op med Svend Auken  gav stor omtale og blev udråbt som den helt store mærkværdighed, men det kan den jo næppe være. Enhver, der vil forsøge at tage magten fra en anden, er nødt til at sondere terrænet for at finde ud af, hvad baglandet mener, og selv om det ikke har stået i Niels Helvegs bog, så vil jeg da regne med, at alle var klar over, at inden Nyrup tog kampen op med Svend Auken, så var det helt naturligt, at Nyrup både spurgte sine egne tillidsfolk til råds, men også de andre partier, han skulle kunne samarbejde med efter en eventuel sejr over sin partifælle Svend Auken.

Det er jo noget, enhver ved, og det er ikke blot på Christiansborg, det sker, men også andre steder. Hvis f.eks. en person ønsker at blive formand for en idrætsklub eller en lokal partiforening, så må han også sondere terrænet for at vælte den siddende formand.

Salman Rushdies danmarksbesøg

Sagen om Salman Rushdies besøg i Danmark gav jo også anledning til det store postyr i pressen, men jeg vil da gerne lige fortælle læserne, at mange har spurgt, om vi ikke havde andet at få tiden til at gå med, og hvordan vi har tid til at beskæftige os med sådanne bagateller. Her vil jeg gerne sige, at vi menige medlemmer af Folketinget ikke har brugt så meget som 2 minutter på Rushdie-sagen Det er kun lige de ministre, der har været involveret i sagen plus enkelte andre partiledere, der har udtalt sig.

Én ting må vi jo så støtte Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen, A, red.) i, og det er, at hvis regeringen (A og B, red.) ikke havde udvist stor forsigtighed, og der måske under Rushdies besøg var sket en bombesprængning, hvorunder 2-300 danskere var omkommet, så ville regeringen jo blive bebrejdet, at den ikke havde taget eventuelle advarsler alvorligt. Selv om vi alle går ind for ytringsfrihed – også for Rushdie i hans hjemland – så må vi sige, at det han har skrevet er en hån imod den religion, der er gældende i hans land. Hvis en person skrev en meget, meget kritisk bog om kristendommen, den danske folkekirke og om den måde danskerne gebærder sig på inden for det kristne område, så ville der også være folk her, der ville reagere. Jeg husker endnu den kamp, der var for 5-10 år siden inden for Indre Mission her i landet bl.a. om kvindelige præster, om vielse af bøsser og lesbiske, gravpladser til muslimer o.s.v.

Religion er et ømtåleligt punkt for næsten alle folkeslag. Dette skriver jeg ikke for at forsvare muslimerne, for jeg synes selvfølgelig, det er helt urimeligt, at de bruger mordtrusler o.s.v. mod dem, der ytrer sig imod deres religion, men enhver sag skal altid ses fra to sider. Det viste sig, at Salman Rushdie ikke selv var særlig ydmyg eller taknemlig over, at regeringen arrangerede prisoverrækkelsen her i landet for EU. Rent faktisk havde vi ingen forpligtelser til at gøre det.

Finansloven

Den tredje ting, der har været meget omtalt som emne for udskrivningen af valg, har jo været finansloven, og som det er sket hver eneste gang i de otte år, jeg har siddet i Folketinget, så har oppositionen været meget kritisk over for den siddende regering og truet med både det ene og det andet og i samtlige år – fra 1993 og frem – hvor vi har haft en socialistisk regering, har Venstre og Konservative fire måneder før finanslovsvedtagelsen brystet sig i den ene avisartikel og Tv-udsendelse efter den anden med, at nu ville de rigtigt rette op på tingene, nu ville de finde besparelser, det var en uforsvarlig finanslov, regeringen fremlagde o.s.v., men hvert eneste år er de fuldstændig faldet til patten, og det vidste jeg allerede, da jeg så deres første udtalelse for fire måneder siden, at det ville de også gøre i år.

V og K farer op som trold af en æske for at prøve at bilde befolkningen ind, at de ønsker noget andet end socialisterne, men ved målstregen falder de ned og stemmer for hele den socialistiske finanslov. Det er altså mere et propagandanummer end et reelt ønske om forandringer, og vi må vel også sige, at selv om Mogens Lykketoft (A) som finansminister får megen skældud, så er han såmænd nok lige så hård over for sine egne kernevælgere, som en VK-regering ville være.

Det hjælper altså ikke, at hvis f.eks. Venstre alene bliver større, det er kun, hvis Venstre og Konservative sammen med Fremskridtspartiet får et flertal ved det kommende valg, at der virkeligt vil blive ryddet op, for hvis Fremskridtspartiet bliver en VK-regerings parlamentariske grundlag, så vil vi jo konstant holde den kurs, de lægger op til hvert eneste år i forbindelse med finanslovsforhandlingerne og op til et folketingsvalg.

Det bedste finanslovsforlig Danmark har haft, det var i 1990, hvor Fremskridtspartiet gik sammen med den daværende borgerlige regering. Der kom vitterligt forbedringer. Derfor kan jeg godt love allerede nu, at der ikke kommer folketingsvalg, (med mindre der sker noget helt uforudsigeligt), før september 1998. Grunden til at jeg tør forudsige det er, at den eneste der kan udskrive valg før den 21. september 1998, er statsminister Poul Nyrup Rasmussen, og det gør han ikke.

Hvorfor skulle han frivilligt udskrive valg, nu hvor han står til at miste 10-15 af sine folketingsmedlemmer?

CDs (Centrum Demokraterne, red.) udtræden af regeringen vil ikke fremprovokere et valg. CD er trådt ud af trekløveret for bedre at kunne profilere sig, men vil – for ikke at tvinge Nyrup til en Dronningerunde – gøre alt for at hjælpe S og R til at hutle sig igennem de næste halvandet år. Men samtidig vil CDs partiformand – Mimi Jacobsen – og partiets gruppeformand – Peter Duetoft – udtale sig kritisk om regeringens politik.

Det radikale Venstre (B) ønsker heller ikke et valg. Hvis de fremprovokerer et folketingsvalg, er de faktisk nødt til at skifte side – altså gå over til V og K igen.

Hvis Enhedslisten og SF går sammen med de borgerlige partier, så kan de vælte regeringen på enkelte lovforslag, men det er ikke ensbetydende med et valg.

Da V og K sad som regering, kom de også i mindretal ved afstemningen om flere lovforslag, f.eks. CO2-afgiftsloven, men da valgte VK-regeringen jo at lave en lov om CO2-afgift, selvom de selv var imod – altså i stedet for at udskrive folketingsvalg.

Hvis f.eks. de borgerlige plus SF og Enhedslisten fandt sammen om et mistillidsvotum til regeringen, så betød det heller ikke valg. Det ville blot betyde, at Nyrup var nødt til at foretage en ny Dronningerunde, hvor alle partier bliver inviteret for at anbefale, hvem der så skal danne regering. Derved ved både SF og Enhedslisten, at de vil komme i et dilemma. De er nødt til at pege på Nyrup igen, så derfor vil de ikke ydmyge sig selv ved at tvinge Nyrup til at foretage en Dronningerunde, som igen vil betyde, at et flertal vil pege på ham. Så derfor kære læser: alt det der med valgtrusler og valgrumlen har intet på sig. Det er, hvad jeg kalder et spil for galleriet.

Men fakta er, at Danmark har en samlet gæld på ca. 800 milliarder kroner, hvilket er ca. kr. 154.000 pr. indbygger. Og det er altså både det nyfødte barn og den 90-årige på plejehjemmet, der skal betale denne gæld, og der er reelt kun mellem 6-700.000, der arbejder i de produktive erhverv, som kan betale forrentning og afdrag på denne gæld. Derfor er det faktisk ikke så rosenrødt, som mange vil gøre det til.

Det eneste parti, der virkelig tør rydde op og gøre noget ved problemerne, er Fremskridtspartiet. Husk det, ved det kommende valg!

Hermed vil jeg ønske alle et godt nytår.

Aage Brusgaard

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 25. årgang / januar 1997

OH – disse Venstremænd

8. september 2011 8 kommentarer

OH – disse Venstremænd 

Henning Christophersen (V) skriver i ”Liberal” juli 1979:

Danmarks økonomiske problemer er opstået gennem mange års uforsigtighed. Fra midten af tresserne og med få afbrydelser frem til slutningen af halvfjerdserne.

Vor udlandsgæld er vokset fra 0 kroner til over 60 milliarder.

Anders Andersen (V) siger til Erhvervsbladet:

Alle – der arbejder med det danske samfunds økonomiske problemer – ved, at fortidens synder er meget tyngende. Dem kan man ikke sådan løbe fra.

Kommentar af Mogens Glistrup:

Hvis folk dog bare ville tænke sig om og spørge sig selv om, hvem det var, der i fortiden disponerede på syndefuld måde alle de mange august- og septemberforlig, VKR-ordninger, buketter o.s.v. er lavet af gammelpartierne, der nu søger at smutte uden om ved bare i ubestemthed at tale om ”fortidens synder”.

Kunne de dog blot nå frem til at erkende, at SVCQMBF´ erne har været uduelige til at løse Danmarks problemer, dengang spørgsmålene var meget lettere at klare end nu, og at de herved har tilvejebragt et så alvorligt miskmask, at der ikke er nogen som helst grund til at formode, at de der ikke var dygtige nok i sin tid – nu, hvor katastrofen nærmer sig – skulle egne sig til at styre landets økonomi.

Derimod har Fremskridtsfolk jo hver evig eneste gang fået ret i vor vurdering af udviklingen. Og vi har et logisk og sammenhængende program, der viser, hvordan vi kan klare opgaverne.

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 13 / 7. årgang / 20. august 1979

Betaling for sygdom

24. april 2011 7 kommentarer

Betaling for sygdom 

Det er beklageligt og påfaldende, så ofte og ensidigt venstrefolk økonomisk truer dem, der er blevet ramt af sygdom.

Senest skete det ved et møde i Hjerndrup, hvor Venstres folketingskandidat i Haderslev-kredsen – Eva Kjer Hansen – ifølge Jydske Tidende udtalte, at Venstre mente, det var yderst rimeligt, om folk selv betalte, hvis de fik brug for lægehjælp enten ved ulykker eller sygdom.

Venstres asociale holdning til dette spørgsmål fortjener så absolut et par barske ord med på vejen.

Som Eva Kjer Hansen så udmærket ved, har vi danskere verdensrekord i skattetryk. Rekorden gælder såvel, hvad angår de direkte personskatter som afgiftsniveauet. Under den nuværende såkaldte borgerlige regering er skattetrykket blevet endnu værre. Folk bliver ganske enkelt flået i skat, og mange har som følge deraf dårlig råd til at betale deres andre udgifter til bolig, tøj og mad.

Skulle man nu oven i det hele til at lægge en slags skat på sygdom, hører alting op. Kronisk syge og ældre mennesker ville selvfølgelig blive så hårdt ramt, at der kun var råd til læge og medicin først på måneden. Men for alle andre ville det også blive et lotterispil, om man kunne holde sig sund og rask.

På verdensplan ynder Danmark – oftest repræsenteret ved udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) – at svinge sig på de bonede gulve. Var det ikke bedre, om Venstre støttede Fremskridtspartiets forslag om at skære ned på de milliardbeløb, vi hver eneste år øser ud til meningsløse projekter i udlandet? Eller hvad med om vi fik hjemsendt nogle af de mange fremmede, der har invaderet landet de sidste år?

Var det ikke mere rimeligt end at straffe folk, der bliver syge?

Fremskridtspartiet har altid ment, at de offentlige udgifter skulle reduceres og skatterne sænkes. Derfor har vi tidligere stillet hundredevis af ændringsforslag til Finansloven om at fjerne helt urimelige tilskudsordninger og udgifter. Men Fremskridtspartiet kunne ikke drømme om at sparke til folk, der ligger ned. Ikke mange ved det, men i 1983 var de nuværende regeringspartier (V, C, CD og KrF, red.) og Det Radikale Venstre enige om, at patienterne på sygehusene selv skulle betale for mad og drikke.

Som formand for Fremskridtspartiets folketingsgruppe fejede jeg forslaget af bordet under et møde i Statsministeriet, og det kom aldrig til behandling i folketingssalen. Eksemplet viser blot, hvor farligt det kan være at stemme på de partier og folketingskandidater, hvis synsrækkevidde bedst kan sammenlignes med muldvarpens.

Helge Dohrmann 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 25 / 15. årgang / 21. august 1987

Plads for alle i 1977

2. februar 2011 3 kommentarer

Plads for alle i 1977

Men Venstre må komme ud af busken, og de øvrige partier må føre saglig propaganda.

Når regningerne om nogle år skal betales, vil vi høre megen jammer om den totale ansvarsløshed, hvormed Anker Jørgensens regering (Socialdemokratiet, red.) fremturede med gælds- og underskussætning.

Venstres holdning

Herom skriver finansministeren (Knud Heinesen, A, red.) bl.a.:

Venstre anser dette underskud for uforsvarligt stort, men hverken ved finanslovsdebatten i Folketinget eller ved andre lejligheder har Venstre anvist veje til, at reducere dette underskud. Tværtimod.

På indtægtssiden har Venstre afvist energiafgiften og andre afgiftsforhøjelser på tilsammen godt 3 milliarder kroner, og på udgiftssiden kan Venstre overvejende byde på nogle opfordringer til tilsagn i brede vendinger til yderligere besparelser på de offentlige budgetter.

Det forekommer meget pauvert blot at gentage en generel vilje til flere besparelser. Der må overfor Folketinget og befolkningen bestå en pligt til at være langt mere konkret med hensyn til, hvor besparelserne skal gennemføres.

Fremskridtspartiet har da også fulgt ansvarlighedens vej og har klart anvist, hvor vi vil spare hvor meget. Det er ikke nok med et enkelt eller nogle få områder, når summen skal blive tilstrækkelig stor. Derfor er det sagligt set piskende nødvendigt med de mange ændringsforslag, som man håner os så meget for.

Inden ret mange finansloves tid er henrundet, bliver staten utvivlsomt nødt til at spare et par snese milliarder kroner om året. Gør vi det ikke frivilligt, får vi det påtvunget som England oplever det i disse dage. Til den tid bliver der blomster til os fremskridtspionerer for, at vi har været modige nok til at gøre forarbejdet til operationen, som bliver mere smertefyldt, jo længere den udskydes.

Z-planen

Man bliver til det yderste forstemt, når man oplever, hvordan de øvrige partier opdynger løgnløgn, efter at de for sig selv har måttet erkende, at der intet holdbart angrebspunkt er mod fremskridtspolitikken. I de sidste par måneder af 1976 hørte vi Kirsten Stallknechts usandfærdigheder (Kirsten Stallknecht var formand for Dansk Sygeplejeråd, og Glistrup henviser til, at KS gik i spidsen for en stor protestdemonstration vendt mod Fremskridtspartiets agitation mod offentligt ansatte, red.). vi oplevede, at Socialdemokratiet i en million eksemplarer udspredte en sort løbeseddel med fem påstande om, at Fremskridtspartiet skulle have fremsat forslag i Folketinget om urimelige foranstaltninger, uanset at Socialdemokratiet udmærket ved, at der var tale om fem bevidste usandheder fra partiets side. Vi så noget lignende i den pjece, som Venstre udsendte vedrørende de 60.000 kr. skattefrit.

Den parlamentariske krise ligger først og fremmest i, at Socialdemokratiet og Venstre bruger deres enorme indflydelse til i så høj grad at tage løgnen i deres tjeneste.

Nytårsønsket for 1977 må blive, at den politiske debat bliver mere renfærdig, så vi kan gennemføre Oskar Hansens ønske:

Hver den, der virkelig med evne og ånd,

og hver og en, der skaber med den barkede hånd,

hver den, der ærligt i arbejdets flid

vil bygge op den nye dag, den nye folkets tid,

plads for dem alle, plads for alle,

der vil Danmark for folket.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 5. årgang / 13. januar 1977

Korrektion af Henning Christophersen (V)

15. december 2010 9 kommentarer

Korrektion af Henning Christophersen (V)

Henning Christophersen (V) gav forkerte oplysninger om Fremskridtspartiets forslag i den ekstravalgudsendelse, Danmarks Radio forærede Venstre den 28. september 1979.

Han sagde tre ting om forslaget, og det var forkert alt sammen.

  • Halvdelen af statsbudgettet skulle spares ifølge Christophersens oplysninger. Tallet er godt 20 % det første år af alle offentlige udgifter lidt mere det næste år, så vi i alt kommer op på, at 30 % af de offentlige udgifter spares. Det er nødvendigt for at klare de meget, meget alvorlige økonomiske problemer som Danmark er kommet ud i på grund af de regeringer og de forlig som Venstre har deltaget i gennem de sidste 11 år.
  • Endelig beskyldte Venstres formand Fremskridtspartiet for at ville skære kraftigt ned på de nødvendige sociale udgifter. Det er usandt. Socialvæsenet må lukke, hvis regeringens (A og V) politik fortsætter en halv snes år endnu, fordi alle pengene skal bruges til afdrag på den gæld, staten påtager sig. Derimod får det offentlige social– og sundhedsvæsen midler og bliver forbedret for de virkeligt svagt stillede og de ældre og syge, hvis Z-politikken gennemføres.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 7. årgang / 15. oktober 1979

%d bloggers like this: