Arkiv

Posts Tagged ‘glistrup’

Socialdemokratiets ødelæggelse af det danske fiskeri

21. august 2011 9 kommentarer

Socialdemokratiets ødelæggelse af det danske fiskeri 

De nuværende socialdemokratiske ledere har aldrig bekymret sig særligt om dansk fiskeri.

Værst var det, da K. B. Andersen i Haag oktober/november 1976 sagde ja og amen til alle englændernes og irernes ønsker. Angola og Rhodesia-manifestationer ligger vor udenrigsminister meget mere på sinde end sperling og tobis.

Men godt har det heller ikke været med det ene tilbagetog efter det andet fra først Poul Dalsager (A) og senere Svend Jakobsen (A).

Næsten i hver eneste af de over 150 uger, der er forløbet siden Dalsagers første kapitulation den 8. juli 1975, har vi hørt ministrene fortælle os, at hvis Danmark nu bare gav denne eller hin indrømmelse, ville de andre EF-lande støtte os og så var der opnået en – for dansk fiskeri – acceptabel ordning.

Venstre og konservative har til stadighed bakket socialdemokratiet op. Fremskridtspartiets vedholdende protester har derfor ikke kunnet hindre de mange nederlag.

Hvornår vil ABCMQV-partierne dog forstå, at det eneste England respekterer, er fasthed og bestemthed og at det intet hjælper med den hidtidige eftergivenhed for at undgå mere vrøvl og vinde goodwill hos de seks oprindelige medlemslande. Sandheden er, at Italien, Luxembourg o.s.v. er sprøjtende ligeglade med Vesterhavsfiskeriet. De vil blot have fred for at skulle høre mere om det.

Engang skabte dansk fiskeri ved dygtighed og udholdenhed Vesterhavets altdominerende kutterflåde.

Snart har de gamle partier – skår for skår – dræbt fiskeriets muligheder.

Men Eva Gredals (A) bistandskontorer står parat. Og kunderne dér er ligesom meget bedre tilpassede til at indgå i den socialdemokratiske verdensopfattelse end uregerlige fribårne fiskere.

Anker Jørgensen begyndte at dressere dem, da han var fagforeningsmand. Som statsminister er han ved at fuldbringe værket.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 6. årgang / 3. juli 1978

Afskaffelse af arbejdsløsheden

9. juni 2011 53 kommentarer

Afskaffelse af arbejdsløsheden

Arbejdsløsheden skyldes, at prisen på arbejdskraft er så høj, at firmaernes efterspørgsel efter arbejdskraft er mindre end udbuddet.

Sættes prisen ned, vil der komme balance. Bliver prisnedsættelsen tilstrækkelig stor, tipper forholdet over. Der bliver større efterspørgsel end udbud altså overbeskæftigelse.

Prisen på arbejdskraft hedder løn.

Men ordet ”løn” bruges forvirrende nok på nudansk i to vidt forskellige betydninger. De fleste tænker på det, som de får for at arbejde.

Denne økonomiske størrelse er imidlertid ret ligegyldig i forbindelse med kampen mod arbejdsløsheden.

Her drejer det sig om den betydning af ordet ”løn”, som udtrykker, hvad arbejdsgiveren skal betale for at få udført arbejde. I denne omkostning indgår udover udbetalingen til medarbejderen også kildeskat.

Derfor er det denne skat, vi skal have fat i og nedsætte, når vi skal stille om fra et arbejdsløshedssamfund til et overbeskæftigelsesland.

Nedsættes kildeskatten – skatten på arbejde – tilstrækkeligt opnås, at prisen på arbejdskraft falder til det punkt, hvor arbejdsløshedsproblemet er totalt forsvundet.

Men hvad skal vi dog gøre af alle de varer, der bliver produceret, når alle mennesker kommer i arbejde? Dem skal vi i vidt omfang sælge til udlandet for at stoppe Danmarks gældsætningsforblødning  og tilbagebetale den allerede pådragne valutagæld.

Anderledes udtrykt: Vi demonterer en bombe mod vore børns og børnebørns livsmuligheder. Danmark kan jo under ingen omstændigheder blive ved med at låne og låne i det uendelige. Når bare priserne bliver lave nok, er der i udlandet marked for alt, hvad vi overhovedet kan producere.

Danmark er jo blot så lille et fnug på globussen, at det overhovedet ikke kan mærkes ude i den store verden, om vi så tidoblede vor eksport.

Midlet til at klare såvel arbejdsløsheden som betalingsbalancen hedder derfor skattelettelse.

Og reallønfremgang på holdbar vis får vi kun, hvis langt flere slutter op om Fremskridtspartiets kamp for lavere skatter.

Arbejdspladser flyttes til produktionen fra den alt for overoppustede offentlige sektor.

Da de andre partier ikke fortjener nogen stemmer.

Sådan som de opfører sig nuomdage, er valget let: Gå fra A til Z.

Mogens Glistrup  

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 12 / 15. årgang / 3. april 1987  

Bundløs gæld truer Danmarks fremtid

24. maj 2011 3 kommentarer

Bundløs gæld truer Danmarks fremtid

Vi reddes alene i land af øget produktion.

Men den får vi kun, når mindre skatter gør det fornuftigt at knokle løs.

I stedet har de gamle partier misbrugt vælgernes tillid ved bestandig at lade skatter og gæld vokse i stadig vildere tempo.

Kun gennem et stort Z-valg forskrækkes de til at handle mere fornuftigt. Sådan gik det i 1973, 1975, og 1977. Sådan kan det gå igen i 1987.

Men det er op til hver eneste vælger – hver for sig – at vække de andre med et Z.

Vis dem Fremskridtsvejen.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 15. årgang  / 29. maj 1987

Staten forskelsbehandler

15. maj 2011 13 kommentarer

Staten forskelsbehandler 

Knopskydningen i den offentlige sektor har skabt et vildnis af specialmyndigheder.

To mennesker behandles ofte helt forskelligt alt efter, hvilken forvaltningsgren de kommer ind under.

Den narkokriminelle modtager et væld af skatteyderbetalte hjælpetilskud, som ikke forundes hans nabo-jævnaldrende, der blot må gå rundt som ufaglært undgomsarbejdsløs. Den, som har fået studiestøtte efter SU-loven fritages for kartoffelkurskat modsat den, som har anden formel basis for sin studiegæld. Driver man skibsværft, får man langt rigeligere erhvervstilskud, end hvis man er i hundredevis af andre krisekonjunkturramte brancher. Den, som er asbestforgiftet eller LSD-offer får meget, meget større offentlig hjælp end den, der har tilsvarende handikap af andre grunde.

På internationalt plan gentager historien sig, når fattigdomsbundløsheden i ulandene bekæmpes. For eksempel ved at den, der kalder sig flygtning får overstrømmende hjælp fra alskens TV-sentimentale indsamlinger.

Eller for palæstinenserne som er den mest veluddannede befolkningsgruppe i araberverdenen, fordi der i kølvandet på staten Israels oprettelse i 1948 blev etableret hobevis af særlige hjælpeorganisationer for netop den gruppe.

Mogens Glistrup  

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 24  / 15. årgang / 7. august 1987

Muhammed og Birthe

1. maj 2011 Skriv en kommentar

Muhammed og Birthe 

Set i et perspektiv på nogle få årtier bliver terrorsabotagevåbene frygtelige trusler. De kan være baseret på atomkerneeksplosioner, på bakteriespredning, på kemiske gifte eller noget helt fjerde.

Enhver statsmagt vil kunne udruste massemordpatruljer, der let kommer ind i åbne lande – for eksempel Danmark.

Nutidens danske statsmænd – altså Fremskridtsfolk – handler her og nu ud fra dette perspektiv ved, at vi får så få kontakter som muligt med de mest udprægede fantastfolkeslag – altså den muhammedanske verden.

Har vi først Shiitter, libanesere og lignende i stort omfang inden for vore grænser, er det uundgåeligt, at misforståelser og forskellige tankemåder og virkelige modsætningsforhold vil udløse aktioner, som kan dræbe millionvis af danske.

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 24 / 15. årgang / 7. august 1987

Z-folkets ansvar

20. februar 2011 5 kommentarer

Z-folkets ansvar

Dansk økonomi glider hurtigere og hurtigere ned af skråplanet.

SVCQMBF-parternes mod og indsigt var alt for lille, da det var let at styre landet. Derfor er de totalt uegnede til at styre, efter at deres uforstandige politik har fået vanskelighederne til at tårne sig op.

De kan forsat lime sig fast til ministertaburetterne, fordi den danske befolkning jo ikke har som hovedinteresse at dykke ned i nationaløkonomiske sammenhænge. Danskernes dagligdag byder på langt mere påtrængende problemer: Familien, arbejdspladsen, hygge med vennerne, sport, kortspil, bilens og sommerhusets pasning o.s.v.

Derfor forlader han sig på, at Bishoff og de andre stats- eller partiansatte fortæller ham, at det hele såmænd går meget godt, og at der i al fald ikke er andre til at løse problemerne end de partier, som kalder sig selv de ansvarlige.

Sandheden skjules i hverdagens erfaringer for ham på den mest ondskabsfulde, djævelske og bedrageriske måde. Ved at disse ”ansvarlige” partier hele tiden optager kæmpelån – udenlands som indenlands.  Derfra kommer midlerne til, at danskeren i hverdagen kan opretholde et ganske højt forbrug. Og til at de højtråbende (den såkaldte venstrefløj) kan få stoppet alskens statstilskud i gabet. Det er begrænset, hvor meget de galer op, når de har mundene fulde.

Men en uskøn dag skal disse lån betales tilbage. Med renter og rentes rente.

Og vent ikke at Roskilde Universitet, Christiania eller hvem, der nu har snyltet på lånene betaler pengene tilbage. Nej, tilbagebetaling kan kun ske fra dem, der ejer noget. Denne gang – som ved den sidste statsbankerot i 1813 – skal først og fremmest undgælde de, der har opsparet i fast ejendom.

Som dengang må der nødvendigvis lægges førførsteprioriteter – med høj rente og korte afdragstider – ind i de faste værdier. Kun derfra kan tilstrækkeligt med milliarder skaffes. Og så bliver staten naturligvis nød til at sløjfe en række udgifter til folkepension, skoleformål og andet, der virkelig batter. De samme penge kan ikke bruges to gange, og da der skal betales på lånene, bliver dette uundgåeligt.

Til den tid nytter det ikke at jamre. Da vil løbet ubønhørligt være kørt.

Men endnu er der tid til, at man kan besinde sig: Man skal massivt bruge tid og kræfter på at styrke det eneste alternativ til afgrundspolitikken: Støtte Z-partiet som altid har fået ret i sine forudsigelser, og som i alle detaljer har fremlagt en sammenhængende politik, som kan bringe Danmark på ret køl igen.

Småkævl og personstrid må ganske forstumme overfor denne altdominerende Fremskridtsopgave. Denne eneste mulighed for at vore børns og børnebørns generationer ikke opsluges af Ragnarok.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 7. årgang / 3. september 1979 

Mogens Glistrup om samfundsøkonomien

6. februar 2011 7 kommentarer

Mogens Glistrup om samfundsøkonomien

I FREMSKRIDT 1978-1 side 16 fortaltes om de foreslåede offentlige udgifter 1978/79.

Den danske 1979-økonomis hovedtal (regnet i milliarder) er som i kolonne SV og havde været som i kolonne Z, hvis Fremskridtspartiets finanslovsforslag var blevet vedtaget:

Område SV Z
Nationalprodukt 330 340
Underskud overfor udlandet 11 0
Til forbrug og investering i Danmark 341 340
Heraf disponerer de, der selv tjener pengene 123 174
Mens der over for de offentlige kasser går 218 166
Gebyrer og andre betalinger for offentlige ydelser 31 34
Skattefinancierede udgifter 187 131
Indkomstskat 77 55
Andre skatter og afgifter 67 144
Underskud for stat og kommune på tilsammen 70 125
Forbrug af tidligere opsparing 43 6
Staten og kommunerne låner til byrde for 2 4
Kommende års skattetryk 41 2

Kronen havde ved årets begyndelse haft samme købekraft i Fremskridtssamfundet som i SV-samfundet, men da inflationen var blevet dæmpet, ville en Z-krone i december 1979 have kunnet købes for cirka 6 % mere end en gammelpartikrone. I nationalproduktets sammensætning ville indgå mere trivselsskabende og mindre gold administration.

Z-kolonnen for 1979 afspejler ikke økonomien i Fremskridtssamfundet (herom kan henvises til for eksempel FREMSKRIDT 1977-10 side 7-9), men det første år i den oprydningsperiode, der bliver nødvendig som følge af, at folketingsflertallene i de senere år har kludremiklet med økonomien.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 7. årgang / 25. juni 1979

Førtidspension må ikke diskriminere

2. januar 2011 3 kommentarer

Førtidspension må ikke diskriminere

Normalt er folketingsarbejdet så forceret, at gruppen ikke kan nå at drøfte ret mange betænkningsbidrag med andre Fremskridtsfolk. Vedrørende Aukens  efterlønsforslag (FREMSKRIDT 1978-7 side 25) har det imidlertid flasket sig sådan, at betænkningsafgivelsen er udskudt til efteråret. Gruppesekretariatet modtager derfor gerne forbedringsforslag til følgende udkast:

Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget fremhæver, at lovbestemt før pension – eller efterløn om man vil – alene bør knyttes til, om vedkommende er nedslidt og derfor ikke i stand til at fortsætte på arbejdsmarkedet. Når grænselinjen skal drages mellem dem, der opnår sådan en efterløn og dem, der ikke gør det, må alene omfanget af den bevarede erhvervsevne tillægges betydning. I stedet går regeringens (Socialdemokratiet, red.) forslag ud på at diskriminere efter, om den pågældende i fem år har været medlem af en bestemt privat organisation (arbejdsløshedskasse).

En sådan forskelsbehandlingslov modsætter Fremskridtspartiet sig.

Ikke bureaukratisk jungle

Førtidspensionslovgivningen skal være en enkelt altomfattende gennemsigtig ordning og ikke – som socialdemokraterne arbejder på – en bureaukratisk jungle af forskellige pensionsformer i love om: Enke-, invalide- og folkepension samt nu efterløn. Det bevirker at to mennesker – hvis situationer er ret ensartede – behandles efter vidt forskellige regelsæt med forskellige månedsbeløb og andre vilkår. Nogle får 71.000 kroner og andre 22.000 kroner. En sådan lovgivningsfacon er uacceptabel.

Dertil kommer, at en udvidet pensionslovgivning ikke skaffer arbejde til en eneste, som nu er arbejdsløs. Var det så let at klare arbejdsløshedsulykken, kunne man jo blot udbyde lige så mange pensionsordninger som man har registreret ubeskæftigede. Den samfundsøkonomiske sammenhæng er imidlertid, at produktionslivet belastes med udgifterne til pensionen plus administrationsomkostningerne. Disse beløb må indkalkuleres i firmaernes udsalgspriser, og derfor kan der sælges færre varer. Følgen heraf er, at der bliver færre arbejdspladser. Hver gang der førtidspensioneres 20.000 ældre medarbejdere, må det forventes, at mindst det samme antal arbejdspladser må nedlægges.

Det er derfor fejltænkning af dimensioner at foregøgle nogen, at det er den automatik, at når en 62-årig trækker sig tilbage fra en arbejdsplads, kan en 22-årig straks den næste dag rykke ind i den. Som arbejdsløshedsbekæmpelse vil efterlønsordningen blive den samme fiasko, som tilfældet har været med alle de mange andre såkaldte beskæftigelsesplaninitiativer, socialdemokraterne med brask og bram har lanceret.  Simpelthen fordi den hviler på samme mangel på respekt for samfundsøkonomiens funktionsområde.

Arbejdsgalde skal ikke presses ud

Dertil kommer imidlertid også, at befolkningens aldersklassemæssige sammensætning i øjeblikket udvikler sig sådan, at vi først kan tillade os at sænke pensionsalderen, når vi virkelig har opnået en sådan rigdomsforøgelse, at vi først har kunnet standse gældsætningen til udlandet dernæst tilbagebetalt den letsindigt pådragne udlandsgæld og endvidere opsparet en valutareserve.

Vejen frem til lavere pensionsalder går altså over produktionsforøgelse, men den kræver, at hundredetusinder flere hænder kommer i arbejde i nyttig beskæftigelse.

Tiden er altså ikke til nu at fremskynde, at mennesker forlader arbejdslivet – endsige skabe grundlag for, at de mod deres inderste ønske presses væk fra aktiv beskæftigelse, som giver deres liv indhold og arbejdsglæde.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 6. årgang / 19. juni 1978

Hårdt styrbord!

12. december 2010 2 kommentarer

Hårdt styrbord!

I forlængelse af en leder der stammer fra Børsen, og som omhandler de danske fiskeres situation, havde Mogens Glistrup denne kommentar:

Udviklingen i Danmark i de sidste 18 år har været domineret af, at folketinget – over de offentlige budgetter – har bevilget penge til langt flere uproduktive formål, end samfundsøkonomien har kunnet bære.Virkningen heraf er, at staten har mishandlet og forfordelt de befolkningsgrupper, som skaber og udvider det nationalprodukt, som vi alle sammen på længere sigt skal leve af. Også Lise Østergaard (A), børnehavepædagogerne, de finkulturelle og alumerne på Roskilde Universitet og i Christiania.

I det hele og store har de produktive befolkningsgrupper bidt vanskelighederne i sig. Den ene restriktion efter den anden. Den ene forøgede skattebyrde efter den anden.

fiskeriområdet har den uheldige udvikling været særlig fremherskende. Der er man nu begyndt ligefrem at forbyde fiskerne at udføre deres samfundsnyttige arbejde.

Desværre har denne udvikling kunnet foregå under ligegyldighed fra medierne, regering (Socialdemokratiet, red.) og folketingsflertal.

Derfor er der meget samfundssundt i, at fiskerne – som den første gruppe – rejste sig til en kraftig aktion, så de ikke længere blev overset og trampet på.

Enhver, som vil Danmark det godt, må vise vid forståelse og tolerance heroverfor.

Fiskerne har bestemt ikke så meget at skamme sig over som de herskende klasser, der er ved at ødelægge Danmark.

Alle – også fiskerne – må selvsagt beklage, at samfundsmekanismen fungere på den måde, at ulovligheder betaler sig. Denne kendsgerning kan man imidlertid hverken bebrejde fiskerne eller Fremskridtspartiet. Den stammer fra maj 1968, hvor VKR-flertalsregeringen lå fladt på maven for studenterbevægelserne fra universitetet. Det er navnlig udviklet ved forkælelsen af Christianitternes 6½- årige besættelse af Bådsmandsstrædes Kaserne. Også de seneste dage har bekræftet, at folketingsflertal, regering og medier i øjeblikket er så svage i koderne, at de bøjer sig for ulovlige aktioner.

Dette bliver nok ikke bedre, før vi får en modig og konsekvent ledelse af landet. En ledelse, der tør se problemerne i deres multimilliardsammenhæng i øjnene og gennemføre de nødvendige foranstaltninger til afskaffelse af valutaunderskud, brandbeskatning og tilbagebetaling af udlandsgælden. Med de eksisterende partidannelser i folketinget vil det sige, at det er nødvendigt med en regering med et meget stærkt indslag af Fremskridtsfolk.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 6. årgang / 6. juni 1978

Fyns Stiftstidende angreb redningsplanen

8. december 2010 2 kommentarer

Fyns Stiftstidende angreb redningsplanen

I lederen den 1. ds. påstod Stiftstidende, at en besparelse på 30 % af de offentlige udgifter over en toårig periode ville resultere i forøget arbejdsløshed og forringede ordninger.

Det er simpelthen forkert, hvis besparelsen gennemføres overensstemmende med de helt talpræcise forslag, som Fremskridtspartiet har fremsat i folketinget.

Besparelsen er nemlig først og fremmest mest samlet om, at virksomhederne slipper for mangfoldigt papirarbejde, og at det ved skattenedsættelse gøres mere tillokkende, at arbejde. Dermed opnås stærkt øget konkurrenceevne, og dette betyder igen rigeligt udbud af arbejdspladser og altså, at arbejdsløsheden totalt forsvinder. Dertil kommer, at forslagene er udformet sådan, at de ikke på nogen måde rammer de ældre, de syge eller de svagtstillede – tværtimod vil de få det bedre. Derfor er det også direkte vildledende, når lederen påstår det modsatte. Det er kendetegnende, at man intet eksempel kan anføre. Det skyldes, at noget sådant ikke eksisterer.

At spare 30 % på de offentlige udgifter betyder, at de områder hvor man har frit forbrugsvalg udvides endnu stærkere. Det samlede nationalprodukt vil jo ganske givet blive forøget når de, der bestiller noget, selv får lov til at beholde frugten af deres arbejde.

Når de offentlige udgifter kan tåle denne slankekur -som kun vil styrke danskernes levestandard -, skyldes det, at folketingsflertallet i de senere år (VKR´ ere, augustforligspartier, SV-regering o.s.v.) har været for slappe og eftergivende overfor pressionsgrupper. Derfor er de offentlige udgifter i de sidste år – regnet i faste priser – steget med mere end de nævnte 30 %. Og ingen vil med sandhed kunne påstå, at vi havde for lille en offentlig sektor, da VKR-regeringen i sin tid tiltrådte med det vælgerløfte, at nu ville man skære ned på de offentlige udgifter – et vælgerløfte som partierne dengang viste sig at være alt for svage til at holde. Og de er ikke blevet stærkere siden.

Derfor er den sammenhængende redningsplan for Danmark bestemt rosværdig,, og Stiftstidendes kritik af den var aldeles malplaceret.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 7. årgang / 15. oktober 1979

%d bloggers like this: