Arkiv

Archive for marts 2011

Den lov må Fremskridtspartiet gå hårdt imod!

30. marts 2011 22 kommentarer

Den lov må Fremskridtspartiet gå hårdt imod!

Danskerne dyrker apartheid – forskelsbehandling. Man råber op om urimelighederne i andre lande, og så er man ikke selv bedre!

Danske bønder forskelsbehandles i EF på grundlag af danske love. Landbruget nedgøres. Bøndernes erhvervsfrihed er langt mindre end andre bønders i fællesmarkedet, og nu indskrænkes den igen.

Den danske husdyrsproduktion er allerede sakket bagud i forhold til Holland, som vi før var foran og med nye planer og lovudkast, vil vi blive overløbet totalt.

Er det meningen? Eller har man overhovedet ikke tænkt sig om?

Bonden må ikke længere selv råde over sin bedrift. Embedsmanden har placeret sig ved bordenden!

Ny lov om husdyrhold og husdyrssygdomme

Lovforslaget er en væsentlig stramning af de nugældende regler, og man kan med rette undre sig over en sådan stramning.

Sundhedstilstanden i det danske husdyrbrug har aldrig været bedre end nu. Dette bevises blandt andet af det lave foderforbrug, den bedre vækst og den højere produktkvalitet, der afspejles i høj anseelse på internationale markeder.

Landbruget er endvidere – igennem de sidste 20 år – blevet langt mere oplyste og orienterede på det sundhedsmæssige område.

Endvidere er husdyrbrugerne påpasselige og ansvarsbevidste i anvendelsen af medikamentelle hjælpemidler i sundhedsarbejdet, hvilket bevises af resultaterne fra kødkontrollen. Her kan henvises til veterinærdirektoratets sidst udsendte årsberetning, hvor man – ved laboratorieundersøgelser af slagtedyr med tegn på tidligere sygdomsangreb og behandling, samt ved stikprøvekontrol på i alt 8.000 svin – kun fandt små medicinrester i nyrerne på 2 (to) svin.

I de sidste 20 år er der desuden fremkommet et stort antal nye hjælpemidler til forebyggende og kurativ brug i sundhedsarbejdet.

I øvrigt kan der henvises til de veterinære regler og sædvaner i lægmandsarbejdet indenfor EF, hvor danske bønder naturligvis må have samme rettigheder som deres kolleger og konkurrenter indenfor fællesskabet.

Alt berettiger til en liberalisering indenfor det danske sundhedsarbejde i husdyrbruget. Det vil være urimeligt og helt uantageligt for danske bønder, dersom der i stedet for gennemføres en stramning af reglerne, som der lægges op til i det nye lovudkast.

Tålmodighed misbruges!

Om lovens formål og område anføres at landbrugsministeren (veterinærdirektoratet – dyrlægeforeningen) kan ændre loven og blandt andet bestemme, hvornår dyrlægen skal tilkaldes.

Svineavlerne må ikke længere tage sæd af deres egne orner eller selv inseminere med indkøbt sæd!

Landbrugsministeren (altså igen den veterinære fagforening) kan fastsætte regler for staldens indretning, og man kan påbyde opførelse af udleveringsrum og give ordre til staldafdelingernes dyreantal. Embedsmændene kan ikke alene bestemme staldens indretning, men også angive hvilke ventilationsanlæg man skal etablere. Man kan påbyde overvågning af dyrene og pålægge landmanden at føre sygdomsregistre med regelmæssig indberetning til veterinærdirektoratet.

Samme embedsmænd kan bestemme, hvordan sundhedskontrol og forebyggende behandlinger skal foretages.

Direktoratet kan – efter forgodtbefindende – og på egen hånd forbyde anvendelse af lægemidler og pålægge landmændene at føre protokol over forbruget af medikamenter. Protokollen skal inspiceres af embedsmændene.

Som rådgivere for landbrugsministeren fungerer embedsmænd fra Sundhedsstyrelsen, veterinærdirektoratet (Dyrlægeforeningen) og disses embedsmænd, medens landbruget er blevet udelukket, men dog udset til at betale.

Bønder trues med politi

Personer (embedsdyrlægerne) har – under politibeskyttelse – til enhver tid, uden retskendelse, adgang til private lokaliteter. Landmanden skal – vederlagsfrit (uden betaling) – stille bistand til rådighed.

Sager mod bønder behandles simpelthen som politisager pointerer lovudkastet!

Lovforslaget gælder ikke for Grønland og Færøerne, så der kan bønderne altså finde et fristed.

Loven skal gælde alle former for sygdomme og ikke blot som den nugældende lov for smitsomme sygdomme. Produktions- og miljøforhold skal inddrages under loven.

Herunder giver loven regler for sundhedsprogrammer, hvis indhold bestemmes og kontrolleres af embedsmændene. Indretningen af lokaler af alle arter og til alle slags husdyr såsom burhøns, tremmekalve, reolgrise, mink, ræve, hjortedyr og regnorme (se § 3!) vil blive fastlagt af embedsmænd, medens samme ”eksperter” instruerer bønderne om pleje, pasning, fordring, – embedsmændene bestemmer ensidigt, hvad der må puttes i fodermidlerne m.m.m.

Embedsmændene bestemmer naturligvis også, hvornår dyrlægen skal tilkaldes, medens betalingen herfor dog overlades til bonden.

En ny stab af veterinære embedsmænd skal ansættes og lønnes. Foreløbig har man afsat 5,5 millioner kroner foruden de store millionbeløb, der allerede anvendes, men tro derfor ikke, at bønderne slipper. Nej, de skal honorere og betale de prøver, som ”eksperterne” forlanger indsendt.

Moderne Edb-anlæg skal i fremtiden ”samkøre” embedsmændenes sundhedsprogrammer med kødkontrollens slagteregistre, og bønderne vil i den forbindelse få påbud om at føre obligatoriske besætningsjournaler.

Det gennemgående tema er, at bønderne overalt skal deltage i betalingen og udføre embedsmændenes ordre. Til gengæld får de intet at sige over ”sundhedsprogrammerne”, der ensidigt fastlægges af de samme embedsmænd og retsligt sikres med trusler om politisager og straffebestemmelser.

Behandles som analfabeter

Jo, bønderne er sandelig kommet i søgelyset. De er blevet samfundets prygledrenge og embedsmændenes udbytningsofre. Som den minoritet landbruget er blevet, skal man ikke regne med politikernes bevågenhed. Hvad tæller 80.000 bønder mod bureaukraternes 800.000 embedsmænd?

Nej, bønderne må forudse at samtidig med at 200-års dagen for stavnsbåndets ophævelse og bondestandens frigørelse, sendes en hær af embedsmænd ud for at fortælle, hvordan bønderne skal passe deres dyr og dyrke deres marker. Andre embedsmænd vil give besked på, hvordan møddinger skal indrettes, og foder opbevares. Bonden vil få pålæg om såtid, sædskifte, gødskning, sprøjtning, plantning og husindretning.

Told- og skattevæsen vil tage sig af det regnskabsmæssige og afgøre, hvor lidt bonden kan få lov til at beholde af et tvivlsomt overskud.

Nu mangler vi bare en lov om hvem, der skal beskytte bønderne!

Udviklingen får mig til at tænke på en tur til Ungarn og Østtyskland, hvor jeg sammen med derboende kolleger besøgte en række kommunistiske landbrug.

Det bestandige omkvæd hvor vi kom frem var ”arme, arme leute”, stakkels, stakkels folk. Omkvædet kan snart komme til at gælde for danske bønder – arme, arme bønder! Bondens frihed undergraves dag for dag, og snart er han, – som den kommunistiske kolkhosbonde – reduceret til at være røgter på sin egen gård.

Vi mangler en Skipper Clement til – som for 300 år siden – at gå i spidsen for et bondeoprør. Hvor er han, og vil bønderne ”vove pelsen” i en frihedskamp?

I modsat fald får vi en ny form for stavnsbånd og hoveri.

A. Th. Riemann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 15. årgang / 23. januar 1987

Forhåndslån

27. marts 2011 Skriv en kommentar

Forhåndslån

Siden foråret 1974 har Fremskridtspartiet gang efter gang i folketingsdebatten arbejdet for gennemførelse af frivillig forhåndslåneordning. Senest stillede Kirsten Jacobsen (Z) dagsordensforslag herom den 7. september. Det umiddelbare resultat var, at forslaget blev stemt ned af de såkaldte parlamentarisk skolede partier, men den 14. september, blev ordningen alligevel indført.

Der er ingen tvivl om, at det er det utrættelige fremskridtsarbejde – måned efter måned -, for at forklare de andre om de fordele ordningen har, som er den vigtigste enkeltårsag bag beslutningen.

Udadtil må det bare ikke se ud, som om det er Fremskridtspartiet, der opnår noget som helst resultat. Derfor blev vi stemt ned den 7. september.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 5. årgang / 10. oktober 1977

917.000 kroner i kunststøtte (1973)

23. marts 2011 Skriv en kommentar

917.000 kroner i kunststøtte

Så er der igen faldet guldregn over parnasset.

57 forfattere og 36 billedkunstnere har modtaget 917.000 gode skattekroner i såkaldte arbejdslegater.

Statens Kunstfond er den glade giver, skatteborgerne betaler gildet.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 1. årgang / juli 1973

Hjemmehjælp

20. marts 2011 2 kommentarer

Hjemmehjælp

I 1972 var der cirka 26.000 hjemmehjælpere. Nu er tallet cirka 30.000, og i 1982 forventes cirka 36.000. De har gennemsnitsarbejdsuger på cirka 22 timer. Heraf går vel cirka 4 til udfyldelse af papirblanketter, som derefter samler støv på rådhuslofternes arkiver.

Men ikke blot skal hjemmehjælperarbejdstiden bruges mere klientvenligt. Væksten i antallet af hjemmehjælpere bør også fremskyndes meget mere end planlagt. Især er det vigtigt at få dækket hjemmehjælperbehovet fra fredag eftermiddag til mandag morgen og på ugens øvrige dage i timerne mellem klokken 16 og 22.

Udtrykt i tal mener Fremskridtspartiet, at der i 1979 bør bruges 2,5 milliarder skatteyder kroner til hjemmehjælp og ikke som planlagt 2,1 milliarder kroner, (hvis vi får en bundgrænse på 60.000 kroner), bliver tallet dog ca. 2,2 milliarder kroner.

Derimod tager Fremskridtspartiet afstand fra, at der skal oprettes de 32 hjemmehjælperseminarier, som Eva Gredal (A) har forordnet ved cirkulæreskrivelser af 10. og 14. oktober 1977. Venlighed, hjælpsomhed og husmoderbaggrund er det eneste, der skal kræves af hjemmehjælpere.

BUPLeri-erfaringerne fra børnehaveområdet skræmmer.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 6. årgang / 6. marts 1978

Politikerne og flygtningene

16. marts 2011 2 kommentarer

Politikerne og flygtningene

”Medens græsset gror, dør Horsemor”, og medens nogle Christiansborgpolitikere smider sand og mudder mod hinanden i Tamil-sagen for at forsøge at vaske sig selv lidt renere, ja, så vokser Danmarks problemer støt og roligt: Kæmpe-arbejdsløshed – virksomhedslukninger – uhyggelig stor udlandsgæld – begyndende raceproblemer som følge af svag og gennemhullet flygtningelovgivning og rekordagtigt underskud på statsfinanserne – for blot at nævne nogle af de løsbare problemer, der kendetegner dagens Danmark.

Kære Christiansborgpolitikere! Ordene fra Peder Laales ordsprogssamling ”Medens græsset gror…”, burde I tænke på. Danmarks problemer løses ikke af Tamil-sags mudderkastning. I flygtningeproblematikken er flertallet af i Christiansborgpolitikere ikke i overensstemmelse med befolkningsflertallet. I er valgt af folket – og burde derfor arbejde for folket! Lad dog nu den Tamil-sag køre færdig ved undersøgelsesretten – og tag i så roligt fat på gennemførelse af en politik, der kan skabe grundlaget for arbejde, produktion og afsætning. Det er det Danmark, og det danske folk har brug for her og nu.

I øvrigt burde vi for længst have haft en folkeafstemning om Danmarks flygtningepolitik, så Christiansborgpolitikerne havde fået befolkningens klare mening om dette for os alle så vigtige og store problem.

Der skal kun 60 folketingsmandater til for at få kravet om en folkeafstemning gennemført.

Fremskridtspartiet er parat, men hvor er de resterende mandater?

En folkeafstemning om Danmarks flygtningepolitik ville kunne medvirke til en klarere lovgivning på dette livsvigtige område og forhindre fremtidige ”Tamil-sager”. Et folketingsvalg derimod løser ingen problemer og vil ej heller styrke vælgernes tiltro til politikerne på Christiansborg.

Men udskrives der valg, så er Fremskridtspartiet parat, og netop på holdning til flygtningepolitikken har vi hele tiden tonet rent dansk flag.

Johannes Sørensen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 19. årgang / juni 1991

Norge under socialdemokratisk vanstyre

13. marts 2011 8 kommentarer

Norge under socialdemokratisk vanstyre

For et par år siden – da det store oliefund åbnede en lys fremtid for vore norske brødre -, tegnede det norske Arbejderpartis leder, Trygve Bratteli, et strålende billede af Norges fremtid.  Han så i sin fantasi et Norge, hvor oliepengene afskaffede alle sociale misforhold, og Norge blev et socialistisk mønstersamfund for hele verden. 1978 skulle være året, hvor pengene efter de store investeringer skulle strømme til landet.  Nu fortæller Sunday Times korrespondent i Oslo, at en af regeringens eksperter har betroet ham, at der ikke vil komme balance i Norges udenrigshandel før i 1990!

Det rekordhøje underskud på norsk betalingsbalance på 27 milliarder har vakt politisk storm. Det skyldes naturligvis, at regeringen selv har villet drive oliehandelen, og det er derfor gået helt anderledes end Bratteli spåede. Olieproduktionen har kun været 18 millioner tons i 1977, mod de 30 millioner Bratteli lovede. I penge betyder de norske socialdemokraters nævenyttighed, at der mangler 6.000 millioner kroner i regnskabet, som regeringen nu må hente på det internationale lånemarked.

De norske socialdemokrater nærede frygt for, at al denne rigdom fra havet ville gøre nordmændene trykke og dovne. Den frygt er der ikke nogen, der har mere, tværtimod er det lykkedes Arbejderpartiet at ødelægge optimismen hos nordmændene. Aktiekurserne er i 1977 faldet med 27,6 %. Det har påført aktionærerne et værditab på 2.640 millioner norske kroner. Dermed er kurstabet i de sidste 4 år under socialdemokratisk vanstyre kommet op på 11.210 millioner kroner, hvilket er 67,8 %, altså 2/3 af kursværdierne den 1.1. 1974. Og dette enorme tab ville være endnu større, hvis man medregnede faldet i kroneværdien, som i denne periode har været på 32 %.

I samme 4-års periode har arbejderne haft en reallønsstigning på 25 %. Resultatet er, at de norske produkter ikke kan konkurrere, hverken i udland eller indland. Den norske Tandberg TV- og radiofabrik har i 1977 haft et tab på millioner og er nu under konkursbehandling. Det har ikke forhindret, at de ansatte har krævet og har fået lønforhøjelser og takkebrev fra direktionen.. ”Bedriften synes pilråtten” skriver det norske forretningsblad ”Farmand”.

De nye arbejdspladser – som olievirksomheden skulle give – er udeblevet og samtidig med, at man på forhånd har disponeret over og brugt olieindtægterne, er de blevet forsinkede og vil måske helt udeblive. Sunday Times mener, at den socialdemokratiske regering – for at få hurtige lån i udlandet og bedre kredit – har opstillet et budget, som er alt for optimistisk.

Man hører danske socialdemokrater undskylde deres gældsætning af Danmark med, at vi er et lille land uden råstoffer, der effektivt udnyttes. Det har de naturligvis ret i, for vort eneste virkelige råstof – dansk snilde og dygtighed – kan ikke effektivt udnyttes, når dansk erhvervsliv tvinges til at være dresserede hunde, der bringer bureaukraterne bundter af udfyldte formularer i stedet for at koncentrere sig om det egentlige, at skabe noget.

Men Norge viser, at det socialdemokratiske bureaukrati er af en sådan karakter, at det endog er lykkes for dem i disse fire år, hvor olien er sprunget i Nordsøen, og landet med rette har kunnet forvente at blive rigere, at bortødsle en fjerdedel af den store kapitalsum som norsk industri og skibsfart repræsenterer foruden at bringe mange store virksomheder til ruinens rand, så de må lukke og præge hele landet med dyb pessimisme.

En af TV-speakerne berettede for nylig med ondskabsfuld sarkasme om nordmændenes vanskeligheder. Vi i Fremskridtspartiet gælder os ikke over al det kaos, som de norske socialdemokrater – trods uhørte muligheder – har skabt i broderlandet. Vi ønsker nordmændene al muligt godt. Og for resten har vi jo ikke noget at lade dem høre. Vore socialdemokrater har jo været i stand til i 1977 at oparbejde et betalingsunderskud, der er 6 milliarder større end Norges!

Der er nu kommet meddelelse om, at der er gjort et oliefund i den norske del af Nordsøen, der er endnu større end de hidtil gjorte. Man kan forstå den nordmand, der med galgenhumor mindede om anekdoten om en kvinde, hvis mand uventet havde arvet en stor sum penge, hvad der resulterede i, at han troede, han kunne tillade sig alt og endte med at bringe familien på ruinens rand. Da han så igen arvede en stor sum penge, sukkede konen: Åh gud! Skal vi nu igennem alt det én gang til!

Vi må håbe, at der snart vil komme en ikke-socialistisk regering i Norge, der kan bringe velstanden ind i produktive baner.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 6. årgang / 13. februar 1978

Den danske tragedie

9. marts 2011 Skriv en kommentar

Den danske tragedie

Sammenlagt har alle jordens lande selvfølgelig lige store overskud og underskud på deres betalingsbalancer.

I de dele af verden – der har de bedste ydre kår – er overskuddene naturligvis de dominerende.

Således også i EF hvor de fleste plejer at have valutaoverskud. I 1978 levede således 198 af de 261 millioner i overskudslandene.

Danmark havde imidlertid underskud for femtende år i træk. Udelukkende fordi de styrende politikere i vort land er særlige dårlige.

Og i størrelse var det danske underskud – også som sædvanligt – enormt meget større end andetsteds.

Det var mere end dobbelt så stort pr. indbygger som det næststørste (Irland). Og det tredje af EF-landene med 1978-underskud havde mindre end en tredjedel af underskud pr. indbygger end Irland.

Fy for pokker – ud med Anker og Henning (V) og Poul (C) og Jens og Niels og Erhard (D) og Gert.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 7. årgang / 11. juni 1979

%d bloggers like this: