Arkiv

Posts Tagged ‘Genopretningspolitik’

Løb fra C til Z

26. september 2012 1 kommentar

Løb fra C til Z

Efter at Det konservative Folkepartis pressetjeneste har fået hjemtaget og analyseret sit dyrt købte opinionsmateriale fra tiden omkring valget den 8. september 1987, oplyser partiets formand, “At det især var midtervælgerne, der i sidste øjeblik svigtede firkløver-partierne, og i stedet stemte socialdemokratisk. De højreorienterede borgerlige vælgere stemte derimod igen på et firkløver-parti”.

Poul Schlüter (C) drager heraf den konsekvens, at nu gælder det for regeringen om at arbejde tæt sammen med Socialdemokratiet for at generobre midtervælgerne.

Her har vi forbrugeroplysning af højeste karat for de såkaldte “højreorienterede”.

Hvis de vil opnå indflydelse, skal de ved næste valg lade være med at stemme på ét regeringsparti. Så bliver resultatet, at VCQM vil føre fornuftig, økonomisk politik i stræben efter at generobre de frafaldne stemmer.

Historien bekræfter da også, at sådan er sammenhængen i de politiske kendsgerninger.

Da Fremskridtspartiet var stærkt, faldt skatterne. Ikke fordi Fremskridtspartiet havde flertal. Men fordi de andre partier gerne ville generobre de skatteforpinte, som havde krydset Z.

Da generobringen var fuldbyrdet den 10. januar 1984, steg skattetrykket til absolutte verdensrekordhøjder. Det var belønningen, de pågældende fik for at lade sig lokke af Schlüter og Co. til at forlade liste Z til fordel for liste C.

Det er nok ikke god takt og tone at bruge udtrykket “die dummen Dänen” om disse vælgere. Men det er faktisk sørgeligt, at de ved valg efter valg lader sig lokke til at stemme forkert og derved bidrager til, at det går skævere og skævere for Danmark. Med hensyn til den personlige frihed, forhøjelser af skatteplyndringen og deraf følgende verdensrekord i udlandsgæld, som alene kan tilbagebetales af de familier, som har sparet op og derfor ejer noget.

Kan det dog ikke snart trænge ind i folks hjerner, at den eneste måde, vi kan få ordentlige samfundstilstande på, er, at den enkelte bruger sit eneste ene kostbare kryds på valgdagen til at stemme Fremskridt?

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 16. årgang / 11. marts 1988

Schlüters sandhedsflugt

26. august 2012 17 kommentarer

Schlüters sandhedsflugt 

Sætter man sig ind i de sidste to års udvikling, får man myrekryb over Poul Schlüters (C) selvforherligende tomme fraser om, hvor meget lettere det er blevet at være dansker på grund af firkløverregeringen (V, C, CD og KrF, red.). Hvad den sådan rent konkret har foretaget sig omtales ikke.

Men vi får da at vide, at “engang i 90´erne” afdrager vi den sidste krone på milliardgælden. Det var det, som Per Hækkerup (A) for 18 år siden daterede med fuld sikkerhed til “engang i 70´erne”. Dengang var gælden 6 milliarder og årsunderskuddet 1. Nu er gælden 201 milliard kroner og underskuddet 15.

Hvornår tør Danmarks Radio?

Om fortiden siger Schlüter:

Det er jo næsten forbryderisk, at man de sidste ti år har uddannet et tusindtal akademikere og andre med nærmest statsgaranti for arbejdsløshed.

Det var faktisk et hovedpunkt på Z-gruppens sommergruppemøde i 1974, hvor vi påpegede, hvad der skulle ske. Og det blev vi ved med år efter år. Men alle de andre – også daværende folketingsmand, Poul Schlüter, – stemte imod vore mange forslag.

Hvornår tør Danmarks Radio lade Matador- og Poul Hammerich-serierne afløse af konkret vælgeroplysning om hvad, hvilke partier har stemt for igennem de 24½ år, hvor Folketinget ødelagde Danmark?

Så vil det blive afsløret, at firkløveret og socialdemokraterne hele tiden har været og stadig er to alen af præcis det samme usmagelige stykke.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 13. årgang / 1. marts 1985

Schlüter og Co: Nej til skattelettelser

7. august 2012 12 kommentarer

Schlüter og Co: Nej til skattelettelser

Z-forslag om forhøjelse af bundgrænsen stemt ned af firkløveret og Maisted. 

Det er fantastisk, at firkløverregeringen (V, C, CD og KrF, red.) der kom til magten ved at love skattelettelser, nu i Folketinget har stemt imod et forslag, der ville have betydet, at den enkelte skatteyder til næste år kunne have set frem til at slippe nogle hundrede kroner billigere i skat.

Hvad mon regeringenspartiernes vælgere mener om et sådant løftebrud?

Det er Fremskridtspartiets skattepolitiske ordfører Ove Jensen, der spørger.

Kort før Folketingets sommerferie var han ved at skaffe flertal for et ændringsforslag til udskrivningsloven, der ville have betydet en samlet skattelettelse i omegnen af 1 milliard kroner.

Ved et dygtigt og gennemført forarbejde i Folketingets skatte- og afgiftsudvalg, havde Ove Jensen sikret sig støtte til milliardbesparelsen hos både Socialdemokratiet, SF og VS, og kun fordi den konservative juntaledelse på Christiansborg brød en clearingsaftale med Socialdemokratiet, og fordi vælgerbedrageren Ole Maisted undlod at stemme(!), gik forslaget i brokkassen.

Ude i tovene

Det skete ved tredje behandling af udskrivningsloven, fortæller Ove Jensen. Regeringen foreslog loven for 1985 vedtaget, så det ville medfører en betydelig skatteforhøjelse. Mit, og dermed Fremskridtspartiets ændringsforslag gik på en forhøjelse af den skattefri bundgrænse og skalatrinet med 4 procent, hvilket svarer til en skattelettelse på samlet ca. 1 milliard kroner.

Regeringen var så langt ude i tovene, at den måtte bede Folketingets formand om at afbryde 3. behandlingen indtil der var kommet styr på tropperne. Der blev simpelthen sendt bud efter medlemmer, der var til møder andre steder.

Så vigtigt var det for Schlüter (C) og hans makkerskab, at gå imod egne valgløfter!

VKR-tragedien

Det må siges, at firkløverregeringen er godt på vej til at blive en tro kopi af VKR-regeringen, der blev berygtet for at gennemføre de største skatteforhøjelser i landets historie.

Det kunne se ud som om Schlüter og Foighel (skatteminister Isi Foighel, C, red.) satser på at slå den rekord.

Det kan ikke hævdes, at Fremskridtspartiets skattelettelsesforslag ville have betyder ruin for regeringens politik, og beløbsstørrelsen var da heller ikke højere, end at såvel Socialdemokratiet som VS og SF stemte for.

Ikke tilfreds

Jeg vil gerne understrege, tilføjer Ove Jensen, at den omstændighed, at vi kun foreslog denne beskedne skattelettelse på 1 milliard kroner naturligvis ikke skal tages som udtryk for, at vi er tilfredse med dette beløb. Vi står naturligvis fast på vort krav om helt anderledes store skattelettelser, men den ene milliard var, hvad vi i øjeblikket havde mulighed for at komme igennem med.

At det så alligevel ikke gik, ja det må firkløverfolkene og deres lejesvend Ole Maisted stå til regnskab for overfor vælgerne.

T. Zinglersen

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 22  / 12. årgang / 8. juni 1984

500 millioner kr. for at kunne klare skatte”reformen”

27. juni 2012 14 kommentarer

500 millioner kr. for at kunne klare skatte”reformen”

Kommunerne vil ansætte 600 nye medarbejdere på skattekontorerne.

Kommunerne forlanger 100 millioner kroner af staten til nye medarbejdere og omskoling af gamle, for at kunne opfylde kravene i skatte”reformen”.

Berlingske tidende skriver: ”Der er katastrofestemning på skattekontorerne. Medarbejderne flygter, og resten skal på kursus for at sætte sig ind i den nye skatteopkrævnings-reforms mysterier. Der skal mindst 600 nye medarbejdere til!

Spørgsmålet er, hvem der skal betale for de flere nye medarbejdere, som er nødvendige. Der er over de næste fem år tale om en udgift på 500 millioner kroner. Kommunerne siger, at deres økonomi er så anstrengt, at de ikke har mulighed for at betale. De mener, det må være statens opgave”.

Et bogholderispørgsmål

Til det sludder har Ekstra Bladet denne kommentar: ”Nu er der heldigvis ikke tale om en naturkatastrofe, men en menneskeskabt. Det havde været muligt at forme et forenkelt skattesystem, men i stedet valgte politikerne at sammenflikke en ny serie revisorbeskæftigelses-venlige regler. Det skal nok blive et skattefestligt 1987.

Det er ret misvisende at spørge, hvem der skal betale. Der er kun én gruppe: Skatteyderne. Om det bliver via stats- eller kommuneskat er alene et bogholderispørgsmål”.

Ekstra Bladet og

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 23 / 14. årgang / 20. juni 1986

Skatteskorpionerne

19. juni 2012 6 kommentarer

Skatteskorpionerne

Sagesløse skatteydere har gentagne gange gjort den erfaring, at hver eneste gang regeringspartierne (V, C, CD og KrF, red.) indgår en aftale med Socialdemokratiet, er dette ensbetydende med, at skatteskruen bliver strammet en ekstra omgang.

Det vakte berettiget opsigt, da disse grådige partier for kort tid siden – under stor pressemæssig dækning – meddelte, at der nu var enighed om at lempe realrentebeskatningen, så den højst kunne udgøre 56 %.

Glæden i Fremskridtspartiet varede dog kun, til forslaget lå på tryk i folketingssalen, og vi således fik mulighed for at læse, hvad det egentlig var Isi Foighel (C) og Mogens Lykketoft (A) – med opbakning fra deres fem respektive partier – havde brygget sammen og formentlig ”glemte” at orientere offentligheden rigtigt om.

Det viser sig nemlig, at det der ved første blik ser ud som en skattelettelse på ca. 3 milliarder kroner i 1988 – for dem, der har sparet op – allerede i 1989 udarter sig til en skattestigning på ca. 5 milliarder kroner, ligesom årene fremover med en forventet stigende inflation også vil være ensbetydende med, at sparerne vil blive flået i skat.

Førstebehandlingen i Folketinget var nærmest pinlig. Ordførerne fra regeringspartierne takkede hjerteligt skatteministeren (Isi Foighel, C, red.) uden, at det egentlig kom frem, hvad det var, man mente Isi Foighel fortjente tak for.

Eneste afveksling var, da SFs ordfører – Jens Toft – i lighed med sit indlæg i Jyllands-Posten den 18. maj nærmest knugede såvel Venstre som Konservative til sit bryst i begejstring over, at dem der har sparet lidt op nu igen får et spark og bliver straffet, fordi de har fulgt skiftende regeringers opfordringer om at sætte lidt til side, og dermed har givet afkald på at bruge rub og stub af deres disponible indtægter.

Skattealliancen mellem regeringen og Socialdemokratiet er nu så langt ude, at SF begejstret roser de forlig, der indgås. Dermed er bunden formentlig nået i retning af politisk uvederhæftighed fra regeringspartiernes side.

Helge Dohrmann 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 15. årgang / 29. maj 1987

Grænsehandelen

4. juni 2012 15 kommentarer

Grænsehandelen

For at få løst grænsehandelskatastrofen, der koster Danmark milliarder af kroner og stribevis af butikslukninger, har Fremskridtspartiet fremlagt et forslag, hvorefter den danske regering (V, C, CD og KrF, red.)  hurtigst muligt skulle optage forhandlinger med Vesttyskland og derigennem finde frem til en aftale, der vare for vare angav hvornår, og på hvilket niveau afgifterne kunne tilpasses hinanden i de to lande.

I betragtning af Fremskridtspartiets forslag er den eneste konkrete løsningsmodel, der er fremlagt i Folketinget og med lokale folketingsmedlemmers udtalte bekymring i erindring, var forventningerne til behandlingen i Folketinget yderst optimistiske.

Og at offentligheden også er stærkt interesseret i at finde en løsning, skal i det følgende – i uddrag – citeres, hvad skatteminister Isi Foighel (C) og partiernes ordførere sagde i Folketinget:

Isi Foighel:

Fremskridtspartiets forslag om, at regeringen skulle indlede forhandlinger med den vesttyske regering om en tilnærmelse af afgifterne, kan regeringen (V, C, KrF og CD, red.) ikke gå ind for. Det er regeringens helt klare opfattelse, at fastlæggelse af skatter og afgifter udelukkende er et dansk nationalt anliggende, og at det selvfølgelig derfor alene er Folketingets opgave at træffe beslutninger herom. Det er ikke et anliggende, vi ønsker at inddrage andre i.

Ole Stavad, Socialdemokratiet:

“Jeg synes, det var en ganske udmærket tale, skatteministeren holdt. Jeg mener ikke, at vi løser problemerne ad de veje, Fremskridtspartiet anviser.”

Aagaard, Det konservative Folkeparti:

“Jeg er meget enig med skatteministeren.”

Bente Nielsen, Venstre:

“Jeg finder ikke, at Fremskridtsparties forslag er særdeles realistisk.”

Thoft, Socialistisk Folkeparti:

“SF ønsker ikke at medvirke til hr. Dohrmanns personlige sønderjyske valgkamp, og vi er uenige.”

Bernhard Baungaard, Det radikale Venstre:

“Det radikale Venstre kan ikke støtte forslaget fra Fremskridtspartiet.”

Kofoed-Svendsen, Kristeligt Folkeparti:

“Jeg synes, skatteministeren holdt en glimrende tale.”

Albrechtsen,Venstresocialisterne:

“Det er meget uheldigt og meget farligt, hvis man rækker Fremskridtspartiet så meget som en lillefingernegl i en sag som denne.”

Centrum-Demokraterne: Ikke tilstede i folketingssalen!

Som det tydeligt fremgår nåede Fremskridtspartiet ikke langt. Dette var måske til at bære, hvis skatteministeren eller andre partiers ordførere var fremkommet med gode idéer om, hvorledes grænsehandelskatastrofen ellers kunne løses.

Vi må således konstatere, at det kun er tomme fraser, der flyder, når andre partier påstår, de vil stoppe galskaben.

Helge Dohrmann 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / årgang 15 / 24. april 1987

Kategorier:Økonomi, Centrum-Demokraterne, Det konservative Folkeparti, Det radikale Venstre, Grænsehandel, Skat og afgifter, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Venstre Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Schlüters bogholderiprokurator tricks

28. maj 2012 5 kommentarer

Schlüters bogholderiprokurator tricks

FREMSKRIDT nr. 5, side 4 og side 5 meddelte henholdsvis en oversigt over statsudgiftsvæksten i 1987 og et angreb på dem med sugerør i de offentlige kasser.

Dette suppleres nu af omstående citater fra Berlingske og fra Finanstidende samt af artiklen om Post-skatten. Men der er mangt og meget yderligere at tilføje om, hvordan befolkningen bedrages med påstande om, at den borgerlige regering (V,C, CD og KrF, red.) holder den offentlige sektors vokseværk i stram snor.

De offentlige udgifter er vokset med mindst 30 % fra 1982 til 1986 og stiger med mindst 10 % fra 1986 til 1987. Regeringen har selv regnet ud, at hvis der kommer en gennemsnitlig stigning på 2 % hvert år, vil skattetrykket i år 2010 være vokset fra de nuværende ca. 52 % til ca. 69 %.

Berlingske har blandt andet følgende kommentar:

Faktum er, at det offentlige i dag ”af sig selv” øger sine udgifter med fire-fem milliarder kroner hvert år, hvis ikke der skrides ind. Det skyldes fortrinsvis, at flere og flere pensionister skal forsørges af det offentlige. Hvis Palle Simonsen (C) vil holde sine udgifter på samme niveau som året før, skal han altså starte med at barbere fire-fem milliarder kroner ud af budgettet, uden at det overhovedet kan spores i regnskaberne.

Økonomen Frank Dahlgaard har beregnet, at de offentlige bruttoudgifter i 1986 lå 3 % over 1983-niveauet i stedet for det, som var regeringens hensigt, 3 % under. Det svarer til, siger Dahlgaard, at de offentlige udgifter i 1986 i fast købekraft var 20 milliarder kroner større end oprindelig tilsigtet af Schlüter-regeringen.

Ingen bør lade sig fuppe af at Storebæltsbro, Naturgas, TV-2, Hybridnet, og andre fejlinvesteringer ikke står på finansloven, men posteres over for eksempel A/S´er selvejende institutioner, firmaer eller andre dækfigenblade.

Når staten er økonomisk garant, påvirker projekterne nemlig samfundsøkonomien mindst lige så skadeligt som, hvis folketingsflertallet havde været ærlige og ikke dumsmart søgt at skjule disse frådserier med skatteydernes penge.

Det skyldes at de væsentligste danske produktionsfaktorer består i:

  • 5,1 millioner danskeres arbejdskraft.
  • Råstoffer i jord og hav.
  • Maskinpark m.v.

Når vi diskuterer ændring af den offentlige sektors størrelse, er det vigtigste realøkonomiske problem, om der lægges beslag på færre eller flere af de nævnte produktionsfaciliteter til andet end at fremme styrken hos udlandskonkurrerende virksomheder. Firkløverne prædiker i stedet om bogholderirammer. Samtidig praler de med, at de gennem ”kreativ bogføring” reelt inddrager mere og mere under statens og kommunerne regier.

Med bankerotafgrundstruslen under de danskes fødder er det nu folketingets hovedopgave at sørge for, at disse produktionskræfter i størst mulige omfang bruges til eksportproduktion.

Oftest vil det derfor gavne at flytte en arbejder eller anden produktionsfaktor fra offentlig til privat sektor.

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 16 / 15. årgang / 8. maj 1987

Kategorier:Økonomi, Centrum-Demokraterne, Den offentlige sektor, Det konservative Folkeparti, Erhvervspolitik, Mogens Glistrup, Skat og afgifter, Venstre Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Radikal særbehandling

7. maj 2012 Skriv en kommentar

Radikal særbehandling

I sit partiblad – Berlingske Tidende – udtaler finansminister Palle Simonsen (C) om forliget vedrørende finansloven 1987:

I drøftelserne med de radikale (B) er sket nøjagtigt det samme, som er sket i de foregående tre år, nemlig at for at nå til enighed, må de radikale naturligvis have nogle af deres ønsker opfyldt.

Det glemmes undertiden i den offentlige debat, at når man skal indgå en politisk aftale, må man naturligvis betale noget på nogle områder.

Sådan set er dette ikke andet end banaliteter. Men det tør jo nok siges, at i forhold til Fremskridtspartiet følger firkløverne (V, C, CD og KrF, red.) til stadighed en helt anden kurs.

Det skyldes måske, at man tror, at Fremskridtspartiet under alle omstændigheder vil stemme imod et hvilket som helst finanslovsforslag. Det er imidlertid ikke korrekt. Vi vil blot have en rimelig indflydelse på, at de offentlige udgifter falder betragteligt. Selvfølgelig ser vi helst et finanslovsforslag, som fører til formindskelse af statens gæld. Men der er ikke nogen principiel barriere hos Fremskridtspartiet, som hindrer os i – i givet fald – at stemme for et underskudsforslag eller for den sags skyld imod et finanslovsforslag, som udviser overskud.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 15. årgang / 16. januar 1987

Statsudgiftsvækst i 1987

26. april 2012 77 kommentarer

Statsudgiftsvækst i 1987

Det er regnskabsfusk, når Palle Simonsen (C) m.fl. påstår, at de offentlige udgifter holdes i ro i disse år. Men det er rigtigt, at firkløverne (V, C, CD og KrF, red.) anvender alskens Tribini-tricks for at bilde folk ind, at der skulle være offentligt udgiftsstop eller måske endda besparelser.

En af regeringens bedragerimetoder er at tale nettotal: Altså ikke sammenligne de faktiske udgifter, men derimod udgifter med fradrag af, hvad der kommer ind i gebyrer osv. Og det er ikke småting. Ifølge budgetredegørelse 1986 har tallene inden for statens område udviklet sig således i Schlüter-epoken (C):

År Milliarder kroner
1982 31,3
1983 33,5
1984 37,7
1985 40,9
1986 45,1
1987 49,9

I VCQMB-sminkekrukken findes andre ”indtægter på udgiftskonti”. De er kommet op i størrelsesordnen 5-6 milliarder. Energiministeriet er en af topscorerne, når de skal lænse A. P. Møller-selskaberne for kapital, der unægtelig kunne være anvendt langt mere fornuftigt end at forsvinde i den bundløse statskasse. Små 60 milliarder kroner af de samfundsressourcer – som staten beslaglægger – går altså helt uden om det, som Palle Simonsen oplyser som statens samlede udgifter.

Herudover kommer en række andre narreværker: Fx at statens renteudgifter konteres som ”negative indtægter”. I 1987 forventes det at blive 52,8 milliarder kroner, hvortil kommer afdragsforpligtigelser m.v. for 105.609.300.000 kroner. Næsten alle disse ca. 160 milliarder statsudgifter stammer fra statsgæld, som de fire partier har stemt for. Det gælder lige fuldt gælden før som efter det formelle statsministerskifte i 1982.

Et tredje bogholderifup – hvormed Palle Simonsen bluffer befolkningen – er først begyndt her i 1987. Det gælder børnetilskud, som nu også skal være med til at være negative indtægter og derfor ikke formelt påvirker det statsudgiftstal, som regeringen foregøgler befolkningen.

For 1987 drejer det sig om 2,9 milliarder kroner, men allerede i 1988 bliver tallet fordoblet.

Kontingentudgiften til EF (6,5 milliarder i 1987) behandles på tilsvarende vis.

Dernæst er femkløversnakken om at holde de offentlige udgifter i ro blændværk, for så vidt staten vælter udgiftsområder over på kommunerne og derefter bryster sig af, at statsudgifterne ikke skulle være steget.

Det, som interesserer såvel samfundsøkonomien som borgernes privatøkonomi er selvfølgelig, hvor meget de samlede offentlige udgifter stiger som følge af det nuværende løsslupne og letsindige folketingsflertals fædrelandsødelæggende frådserier med borgernes penge.

Specielt for 1987 er en af Simonsens julelege bag hans såkaldte udgiftsloft, at den største post vedrørende statsrefusion af de kommunale sociale udgifter kun dækker 11 måneder. Ganske tilsvarende er boligministeriet jonglørekspert. Det øger bestandig det tilskudsberettigede byggeri. Man omlægger de tekniske udbetalingsregler, så staten skyder en voksende udgiftsdyne foran sig, men ministrene foregiver, at de holder deres budget i ro.

De udgiftstal som Palle Simonsen taler om skifter fra artikel til artikel. Men, de er så at sige altid for lave. Også af den grund er de renset for inflation. Men de virkelige udgifter som statskatteyderne skal skrabe sammen til, er de virkelige priser altså inklusive mellemliggende prisstigninger.

En række statsudgifter klares helt uden om Palle Simonsens finanslovstal ved, at regeringen lader nogle formelt statsuafhængige betale som fx Danmarks Radio, DONG, elselskaberne osv. Storebæltsbroen går altså under området. Angiveligt fordi de radikale hellere vil stå til søs, når de skal fra Sjælland til Danmark.

Efter finanslovens vedtagelse myldrer det ind med yderligere statsudgifter, som vi først får det samlede tal på, når tillægsbevillingsloven for 1987 forelægges i 1988. Altså efter valget: Miljøtiltag, arbejderbeskyttelse, EF, lønforhøjelser for offentligt ansatte osv. Finanslovslæseren får unægtelig det modsatte indtryk. Han støder på en post på 1,8 milliarder til endnu ikke fundne besparelser – et tal Palle Simonsen er blevet nødt til at nedfælde, fordi ikke engang summen af hans mange andre tyvetricks har været nok til at skjule, at han ikke har noget som helst styr på statsudgifterne. I lodret modstrid med hvad han selvpralende fremfører, hver gang han får ordet skriftligt eller mundtligt.

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 15. årgang  / 13. februar 1987

Schlüters underskud

12. april 2012 1 kommentar

Schlüters underskud 

Schlüters 1986-valutaunderskud på 33 milliarder må ses i sammenhæng med, at han forlods har fået foræret 15 milliarder kroner på olieprisfald og et lignende beløb på andre råstofpriser o.l.

Sandheden er derfor, at firkløveret (V, C, CD og KrF, red.) bare har ladet stå til og overhovedet ikke har magtet at gøre noget som helst for at bedre landets forhold.

Men, svage folketingspolitikere har givetvis optrådt lige så elendigt, hvis det havde været Anker / Ritt / Auken-klanen, som havde siddet på ministertaburetterne.

Humlen er, at Folketinget er sammensat sådan, at Fremskridtsindflydelse for øjeblikket er alt for ringe.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 15. årgang / 13. marts 1987

%d bloggers like this: