Arkiv

Archive for juni 2012

Hvad med at lære dansk

30. juni 2012 Skriv en kommentar

Hvad med at lære dansk 

I den lille Hedensted skole går ikke færre end 18 tyrkiske børn.

Forældrene var ikke tilfredse med tre ugentlige undervisningstimer i tyrkisk. De forlangte, at børnene fik yderligere to timer i dette sprog.

Skolekommissionen sagde ja, men det blev dog for meget for byrådsmedlemmerne, der sagde nej til yderligere bevillinger.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 26 / 14. årgang / 15. august 1986

Franskmændene ånder lettet op

29. juni 2012 Skriv en kommentar

Franskmændene ånder lettet op

Det er blevet lettere at være franskmand!!

Jaques Chiracs borgerlige regerings privatiseringspolitik og de lettelser der er sket for erhvervslivet har nu sat deres klare tydelige spor:

1. Franske virksomheders produktion er vokset eksplosivt i denne sommer og ordrebøgerne bugner af ordrer fra ind- og udland.

2. Specielt regeringens skattelettelser overfor erhvervsvirksomheder har medført optimistiske erhvervsinvesteringer overalt i det franske produktionsliv.

3. Følgevirkningerne af ovenstående har medført et markant fald i arbejdsløsheden.

 

Hvis vi skal have franske tilstande i Danmark, så stem Z

– så kan danskerne også komme til at ånde lettet op!!

Forside artikel

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 26 / 15. årgang / 21. august 1987

Socialistisk gok

28. juni 2012 Skriv en kommentar

Socialistisk gok

”Den væsentligste grund til ubalancen er et offentligt overforbrug til forældede marxistiske mærkesager, en betragtelig sjofling af det eksporterende erhvervsliv og et socialistisk gok i nødden på folk, der er dumme nok til at spare op”.

H. Mathiesen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 8. årgang / 4. februar 1980

500 millioner kr. for at kunne klare skatte”reformen”

27. juni 2012 14 kommentarer

500 millioner kr. for at kunne klare skatte”reformen”

Kommunerne vil ansætte 600 nye medarbejdere på skattekontorerne.

Kommunerne forlanger 100 millioner kroner af staten til nye medarbejdere og omskoling af gamle, for at kunne opfylde kravene i skatte”reformen”.

Berlingske tidende skriver: ”Der er katastrofestemning på skattekontorerne. Medarbejderne flygter, og resten skal på kursus for at sætte sig ind i den nye skatteopkrævnings-reforms mysterier. Der skal mindst 600 nye medarbejdere til!

Spørgsmålet er, hvem der skal betale for de flere nye medarbejdere, som er nødvendige. Der er over de næste fem år tale om en udgift på 500 millioner kroner. Kommunerne siger, at deres økonomi er så anstrengt, at de ikke har mulighed for at betale. De mener, det må være statens opgave”.

Et bogholderispørgsmål

Til det sludder har Ekstra Bladet denne kommentar: ”Nu er der heldigvis ikke tale om en naturkatastrofe, men en menneskeskabt. Det havde været muligt at forme et forenkelt skattesystem, men i stedet valgte politikerne at sammenflikke en ny serie revisorbeskæftigelses-venlige regler. Det skal nok blive et skattefestligt 1987.

Det er ret misvisende at spørge, hvem der skal betale. Der er kun én gruppe: Skatteyderne. Om det bliver via stats- eller kommuneskat er alene et bogholderispørgsmål”.

Ekstra Bladet og

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 23 / 14. årgang / 20. juni 1986

Vi stikker os selv blår i øjnene

26. juni 2012 2 kommentarer

Vi stikker os selv blår i øjnene 

“Mange mennesker tror, at en “integrering” i kombination med en tolerant “ikke-racistisk” holdning vil løse problemet”.

Undersøgelser og erfaringer tyder imidlertid på, at folk fra fremmedartede kulturer, som kommer i “klumper”, er vanskelige at integrere. De klumper sig sammen på specielle lokaliteter og opretholder egne miljøer. I stedet for sammensmeltning bliver der tale om en gennem “stille” invasionsskabt landsovertagelse.

Desto flere typer af forskelligartede kulturer, hver for sig med særlige vaner, tankesæt og leveregler, der kommer, desto vanskeligere vil det være at få samfundet til at fungere som en harmonisk helhed mod et højt velfærdsniveau som resultat.

I øvrigt er det faktisk således, at visse dele af de kulturer, vi for øjeblikket importerer, rummer træk, der – for nu at sige det pænt – er groft uforenelige med vore normer og tankesæt. For eksempel hyldes tanken om menneskenes og religionernes ligestilling, samt kravet om respekt for tankens og menneskets frihed, absolut ikke af alle. Diskussionen om muslimernes pligt til at respektere kønnenes ligestilling udgør kun toppen af dette isbjerg.

Alt dette opfordrer til den største påpasselighed på dette område. I stedet for ser det nærmest ud, som om vi stikker os selv blår i øjnene.

O. Hasselbalch

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 41 / 17. årgang / 8. december 1989

Kan finansministeren ikke regne?

25. juni 2012 12 kommentarer

Kan finansministeren ikke regne?

Allerede forud for Folketingets første behandling af finansministerens (Anders Andersen, V, red.) nye afgiftsopfindelse – El – stod det lysende klart, at forslaget ingen som helst fremtid har for sig.

Fremskridtspartiet er uigenkaldelig imod en sådan ekstra byrde og også S, SF og K har meldt fra.

I håb om, at redde en smule ansigt kom Anders Andersen så og forkyndte, at el til opvarmning skal holdes udenfor afgiften. Det bliver forslaget ikke mindre dødfødt af!

I særdeleshed ikke når det fremgår, at fritagelsen skal ske ved at ejere af huse med el-opvarmning først skal betale afgiften, men så senere have godtgjort 700 kroner. Ifølge oplysninger fra landets elværker forbruges ca. 23.500 kW. årlig til opvarmning af et alm. parcelhus. 23.500 kW x 6 øre (5 øre i afgift plus moms) bliver 1.410,00 kroner. Med en papirnusserisk refusion på 700 kroner resterer der således fortsat 710 kroner.

Kan finansministeren ikke regne?

Pedant 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20 / 2. årgang / 3. december 1974

Socialdemokrater og finanslov

24. juni 2012 Skriv en kommentar

Socialdemokrater og finanslov

Den nuværende generation af topsocialdemokraters politik har ført til kæmpe arbejdsløshed, enorm valutagæld, meget høj rente, rekordskattetryk, statsunderskud (en snes milliarder) og alt for lav folkepension. Enhver må kunne se at de mennesker, der har ført denne politik ikke evner korrekt at vurdere samfundsøkonomiens sammenhænge.

Derfor ville det være urimeligt at lægge vægt på det, ledende socialdemokrater siger, når de udtaler sig om Fremskridtspartiets 800 ændringsforslag til finansloven.

Sandheden er, at en vedtagelse af forslagene over kort tid vil fjerne arbejdsløshed, valutaunderskud, lave obligationskurser og størstedelen af inflationspengeforringelsen. Derudover lempes den urimelige indkomstskat, der ikke svarer til tidens krav allerede i år, så den skattefri bundgrænse bliver 21.000 kroner, medens bundgrænsen bliver 60.000 kroner i 1977. Folkepensionen stiger til 23.400 kroner (46.800 kroner for et pensionistægtepar), og der kommer orden i statens finanser.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / 4. årgang / 8. april 1976 

Nye skatter hele tiden

23. juni 2012 216 kommentarer

Nye skatter hele tiden

Regeringen (A og B, red.) har siden 1993 indført nye skatter og afgifter, som betyder, at vi i dag – efter bare 6 år – betaler 100.000 millioner kroner mere i skatter og afgifter. I samme periode er der indført 75 nye skatter og afgifter. Hvis de offentlige udgifter var blevet holdt i ro over de 6 år, så kunne vi i dag have klaret os med f.eks. 15 pct. moms, eller 5 pct. point lavere indkomstskat. Men det seneste år er det med Pinsepakken gået rigtigt hurtigt.

Alene vores boligejere vil komme til at betale 3.300 millioner kroner mere i skat i 1999. Når Pinsepakken er helt gennemført i år 2002 vil boligejerne betale 10.000 millioner kroner mere om året end før Pinsepakken.

En familie som bor i eget hus, har bil og en kapitalpension vil – når Pinsepakken er helt gennemført – komme til at betale 25.000 kr. mere om året i skatter og afgifter. For hele befolkningen er det 22.000 millioner kroner!

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridtspartiets nyhedsbrev nr. 1 / 18. marts 1999  

Ny afgift skal finansiere flygtninge-invasionen

22. juni 2012 8 kommentarer

Ny afgift skal finansiere flygtninge-invasionen  

Ninn-Hansen (C) mangler penge: Forhøjer nummerpladeafgiften med 600 kr. på fjorten måneder

“Vil ministeren fremover afholde sig fra den erhvervs- og forbrugerfjendske politik, der blev udøvet i forbindelse med forhøjelsen af gebyret for nye nummerplader, hvor fordoblingen af priserne uden forudgående varsel blev iværksat fra den ene dag til den anden, således at hverken køber eller sælger havde mulighed for at tage højde for afgiftsforhøjelsen“:

Sådan spørger Fremskridtspartiets landsformand Helge Dohrmann nu justitsminister Erik Ninn-Hansen. Baggrunden er naturligvis, at ministeren med dags varsel forhøjede afgiften for et sæt nummerplader, der koster omkring 50 kroner i indkøb, fra 400 kroner til 800 kroner.

Som sine begrundelser for spørgsmålet anfører Helge Dohrmann:

“Ved enhver bilhandel er den normale fremgangsmåde den, at indregistreringen og leveringen finder sted på et senere, nærmere aftalt tidspunkt. Enhver må derfor kunne sige sig selv, at fuldstændig uforudsigelige ekstraudgifter, som f.eks. forhøjelse af gebyret for nummerplader skaber store problemer, idet prisen jo er aftalt, og der ikke findes undtagelsesbestemmelser for indgåede aftaler.

Ministerens fremgangsmåde med at bekendtgøre gebyrforhøjelserne i Lovtidende dagen før, de træder i kraft, kan således ikke accepteres og bør ændres således, at alle får mulighed for på forhånd at kende betingelserne”.

Ikke til gavn for politiet

Også Pia Kjærsgaard er vred over den nye afgift. I en pressemeddelelse siger hun blandt andet:

“Når danske bilister nu er pålagt nye afgifter på nummerplader på 200 millioner kroner, hænger det sammen med justitsministerens budget til flygtninge og bliver ikke til gavn for politiet. I finanslovsforslaget for 1986 er sket en væsentlig forøgelse af justitsministerens konto til underhold og indlogering af asylsøgere.

Fremskridtspartiet er imod enhver form for afgiftsforhøjelse, og vi kan naturligvis heller ikke acceptere, at der opkræves ekstra skatter, fordi regeringen har lavet en urimelig udlændingelov.

Så længe justitsministeren har frie hænder til at indføre afgifter, vil der ske nye afgiftsforhøjelser. Det er derfor noget, vi må se på, om vi kan få ændret”, slutter Pia Kjærsgaard.

Danaidernes kar

Under overskriften Danaidernes kar skriver Jyllands-Posten i en leder om den ny afgift blandt andet:

” Det er på grund af de tårnhøje bilafgifter, at EF-kommissionen vil have den danske overbeskatning af bilerne indbragt for EF-domstolen. Kommissionens synspunkt er, at de høje afgifter her i landet er et brud på Rom-traktaten, fordi de lægger økonomiske hindringer i vejen for det frie handelssamkvem, der turde være selve pointen i EF-samarbejdet.

Men EF-kommissionens forestillinger har gjort mindre end ringe indtryk i regeringen, for justitsminister Erik Ninn-Hansen har besluttet, at det fra og med i dag skal koste 800 kroner at få et sæt nummerplader. For fjorten måneder siden kostede de 200 kroner. Så røg det op til 400 kroner. Og nu altså én gang til. Plus moms, naturligvis”.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 29 / 13. årgang  / 30. august 1985

Boganmeldelse – Om å bruke andres penge

21. juni 2012 60 kommentarer

Boganmeldelse: Om å bruke andres penge

Juraprofessoren Fridtjof Frank Gundersen stiller op i tilslutning til Fremskridtspartiet ved stortingsvalget i næste måned. Han har netop udsendt artikelsamlingen: Om å bruke andres penge. En innføring i norsk parasittiøkonomi.

Her skildrer han bl.a. den norske problemstilling således: ”Jeg ser det som min vigtigste opgave at forsvare den enkelte skatteborger og forbruger mod det øgede magtmisbrug for organisationer i nærings- og arbejdsliv, den offentlige forvaltning og erhvervspolitikere med fælles næringsinteresser på tværs af partigrænserne. Et vigtigt led i denne kamp er at afsløre organisationernes og politikernes argumentation, når denne tager form af propaganda, som tager sigte på at føre vælgerne bag lyset.

Da kommer man ikke udenom at afsløre Højre, når partiet i Stortingsperioden ikke markere klare alternativer til Arbejderpartiets politik. Men så snart valgene nærmer sig, sætter Højre i gang med en voldsom ordduel med Arbejderpartiet. De to partier forsøger – ved hjælp af en enorm mere eller mindre partibunden presse og mangfoldige millioner kroner i statsstøtte og kollektive bidrag – at dele vælgerne i to grupper.

Ved dette valg skal illusionen personificeres ved at stille Kåre op mod Gro. Arbejderpartiet og Højre har faktisk fælles interesser af at have hverandre at skræmme vælgerne med. Højre er lige så afhængige af Arbejderpartiet som Arbejderpartiet af Højre. På samme måde som LO ville være meningsløs uden at have N.A.F. at kæmpe mod. Jeg ser det som en opgave at afsløre de velorganiserede forsøg på at markedsføre kunstige modsætninger i norsk politik.

Hulheden viser sig bedst, når vi ser, at Højre i praktisk politik ikke seriøst og konkret går ind for at reducere de offentlige udgifter.

Skal Norge reddes uden ren statskapitalisme, må vi støtte et parti, som har mod til at afstå fra at forsøge at købe sig stemmer på skatteborgernes bekostning, og som i stedet søger at skaffe sig vælgere ved at foreslå betydelige nedskæringer i offentligt forbrug og indtægtsoverførsler. Fremskrittspartiet er ikke ligesom Højre indvævet i en masse bånd og forpligtelser til de mægtige organisationer i norsk nærings- og arbejdsliv. Partiet har den uafhængige basis, som er nødvendig for at fremlægge et alternativ til forvaltningsstaten. De, som i det store og hele er enige i de grundtanker bør se det som en vigtig politisk opgave at sikre, at Fremskrittspartiets tanker bliver repræsenteret på Stortinget. Hvis ikke, vil vi komme til at opleve en stærkt amputeret politisk debat fremover. Højre vil i en sådan situation, uden at frygte stemmetab, kunne bevæge sig endda længere i retning af samarbejdspartierne, når det gælder foreksempel landbrugs-, fiskeri- og kommunalpolitik. De vil ikke risikere nogen kritik fra Stortingets talerstol. Og Fremskrittspartiet er jo praktisk talt uden presse”.

Hele bogen er på godt 200 sider og kan erhverves for 50 danske kroner hos forfatteren på adressen:

xxxxxxxxxxxxx

xxxxxxxxxxxxx

xxxxxxxxxxxxx

Forholdene er så ligeartede i Norge og Danmark, at Gundersens kan gennemarbejdes som en lærebog også i dansk Fremskridtspolitik – og udgøre en fortrinlig inspirator ved læserbrevsskrivning.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 30 / 9. årgang / 4. september 1981

%d bloggers like this: