Arkiv

Archive for the ‘Tossegode Danmark’ Category

Upstairs – downstairs

14. oktober 2012 8 kommentarer

Upstairs – downstairs

Den herskende klasse skal nok bjerge sig og sine børn. Elitens moralske frelsthed er kun andenhånds. Dens opbyggelige taler om, at vi skal være åbne og gæstfrie overfor indvandrere og lade os berige af muslimernes og hinduernes farverige kultur, går kun ud på at omvende de fattige danskere, hvis vilkår man ikke gør sig nogen samvittighed af at forringe ved at mase dem sammen med fattige fra fremmede kulturer, som man har åbnet Danmarks grænser for.

For sit eget vedkommende hylder den, i egne øjne frisindede og antiracistiske elite, slægtsegoismen som tilforn. Det voksende svælg mellem upstairs og downstairs i fremtidens danske samfund er en uundgåelig konsekvens af Danmarks verdensomspændende gæstfrihed – som igen er en konsekvens af nationaløkonomisk selvovervurdering ud over alle grænser. Vi ser i dag, at den danske velfærdsstat er i fuld gang med at forslumme, på vej til at knuses under vægten af de alt for store overbygninger, man satte på den i tressernes og halvfjerdsenes økonomiske overmod. Staten, det offentlige, amterne og kommunerne påtog sig nærmest at sørge for borgernes velfærd fra vugge til grav og opsugede gennem skatterne enorme ressourcer for at løse denne gigantiske opgave.

Resultatet blev institutionernes vokseværk, en veritabel volumensyge, som udbud og efterspørgsel smittede hinanden med, med ineffektivitet til følge.

M. Wolff

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 18. årgang  / november 1990

Terrorbekæmpelsens virkninger til dato

8. oktober 2012 Skriv en kommentar

Terrorbekæmpelsens virkninger til dato 

Når Danmarks Radio i dag kl. 16.00 i Radioavisen oplyser at en rapport udarbejdet af angiveligt 17 amerikanske efterretningstjenester afdækker, at “den amerikanske præsidents kamp mod terroren har ført til øget islamisk ekstremisme“, er der næppe grund til at betvivle dette.

Der er ej heller nogen særlig grund til at handle indenrigspolitisk overilet med udenrigspolitiske overtoner, således som SF’s landsformand Villy Søvndal straks gør det.

Udgangspunktet, også i den danske politiske debat med relation til terrorbekæmpelse, er et villet politisk anlagt forløjet standpunkt støttet helt frem til og med i dag og langt ud over alle rimelige grænser af en medspillende og uansvarligt handlende ekstrem venstresnoet medieverden tilstræbende særinteresser af tvivlsom karakter.

Ingen har mere end Fremskridtspartiet og Mogens Glistrup i tide advaret mod den udvikling, der er i gang og som klart manifesterer, at den til en vis grad politikerstøttede politiske Islam med fortsæt arbejder ud fra en dobbelt-standard, der indebærer, og som mål har den totale konfrontation mellem på den en side den politiske Islam og på den anden side den demokratiske verden.

Det må derfor betegnes som helt naturligt, at al indsats mod terror vil føre til en “paralleloptrapning” fra den politiske Islams side af den grundlæggende konflikt indtil konfrontation eller underkastelse.

Modarbejdes terroren ikke, vil den politiske Islam lettere, hurtigere og mere smertefrit nå den politiske Islams erklærede overordnede mål: Den totale undertrykkelse af al ikke-islamisk kultur, hvilket vil betyde al kulturs ophør!

SF’eren Villy Søvndal og tilsvarende politikere her i landet og ud over verden bærer et særskilt meget stort ansvar for det Damoklessværd i luksus-Saracener-udgave, der nu er ophængt over den demokratiske verden.

Enhver politiker i den demokratiske verden der virker for et ophør af terrorbekæmpelsen gør sig derfor skyldig i et forsætligt politisk svig overfor den kultur, som vedkommende har sit udspring i.

Et svig der vil få katastrofale følger for enhver, der vil opleve sig indblandet i det af den politiske Islam aktivt tilstræbte kulturopgør.

Derfor skal navnene huskes på de personer og de politiske bevægelser, der svigter den demokratiske verden.

“Der kommer en dag”.

Jørn Herkild, landsformand

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 og 4 / 34. årgang / september og oktober 2006

Ta´ hjem igen

2. oktober 2012 26 kommentarer

Ta´ hjem igen 

To iranere i Tønder fik i august 1991 af byretten dér tre og to års fængsel for indsmugling af rå opium og 400 gram heroin. Begge skulle desuden udvises efter afsoning. Vestre Landsret, der jo før har vist sin mildhed over for de fremmede, har imidlertid nu ganske vist stadfæstet byrettens straffedom, men samtidig ophævet udvisningsbestemmelsen.

De entreprenante (foretagsomme, red.) iranske købmænd får således mulighed for, snart igen, at udøve deres dødbringende virksomhed blandt svage sjæle her i landet. Landsrettens seneste mildhed kom i øvrigt ikke overraskende.

Allerede i september havde den ophævet en underrets udvisning for bestandig af en 41-årig iraner, der var idømt tre års fængsel for indsmugling af godt 3 kg. rå opium. “Retsbevidstheden er undertiden et flertydigt begreb, men her er der ingen tvivl: Når udlændinge, der opholder sig i Danmark, begår alvorlige forbrydelser som mord og narkotikasmugling, skal de ud, når deres straf er afsonet”. Der blev anholdt 8 iranere i Odense og Svendborg, angivet af en dansk pusher. Men nu ser man, at disse 8 stadig kan beholde deres opholdstilladelse efter straf. Dem skal vi danske borgere så sørge for. Ingen af disse iranere har haft arbejde eller har en mulighed for at få det.

Mange flygtninge kan efter flere år ikke tale dansk eller forsørge sig selv og da må resultatet blive: Ta´ hjem igen, hvor du kom fra. Hvad vil du her? Kan man tage til Iran og retur med stoffer som flygtning, er man ikke flygtning, det er da helt klart. Ja, for menigmand, men åbenbart ikke for vores ledere.

M. Wolff 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 20. årgang / februar 1992 

Luksusflygtninge investerer gerne 200.000 kr. i deres ”flugt” til Dannevang

1. oktober 2012 1 kommentar

Luksusflygtninge investerer gerne 200.000 kr. i deres ”flugt” til Dannevang 

Men det “glemte” flygtningehjælpsformand Thor A. Bak at fortælle om i skandaleudsendelsen “Ugens gæst” i monopol-fjernsynet

Allerede i november 84 kunne Fremskridt fortælle hvorledes en del af de iranere, der oversvømmer Danmarks grænser med påstand og krav om status som politisk flygtning, i deres hjemland for 100.000 kroner og mere har købt sig til færdigpakkede “flugtrejser”.

Dansk Flygtningehjælp afsløringer bekræftes nu af oplysninger i s blad “Flygtninge”. Her beskriver Regner Hansen iranernes tur, der ofte går gennem Tyrkiet og Østberlin blandt andet således:

“Vejen er lang, fyldt med forhindringer og sine steder farlig, inden en spontan flygtning fra Iran kan stige i land i Gedser og fremsætte ønsket om asyl over for det danske grænsepoliti.

Et blik på landkortet og kendskab til den politiske situation i Nærorienten forklarer, hvorfor næsten alle de iranske flygtninge lader deres fælles eksodus gå via Tyrkiet først.

At søge tilflugt gennem Irak er en umulighed, fordi landet som bekendt er i krig med Iran. I den persiske Golf våger det iranske søværn nidkært over ind- og udgående trafik på havet. Et mindre antal flygtninge anvender Pakistan som springbræt, men en restriktiv flygtningepolitik over for iranere gør naboen mod vest til et stadig mindre populært mål. Afghanistan er hærget af krig og Sovjetunionen betragtes som et ugæstfrit værtsland for flygtninge. Tilbage er Tyrkiet, blot man husker at medbringe klækkelige pengesummer.

“Hvis man kan tilbyde tilstrækkeligt med penge, er alt muligt, når man går til de tyrkiske myndigheder”, siger en iransk flygtning.

Iranerne, som overvejende tilhører middel- og overklassen, fortæller, at de før flugten er nødt til at sælge deres ejendele, bl.a. biler. Økonomisk støtte fra forældrene er en anden kilde.

Enkelte rejser direkte med fly til Istanbul i Tyrkiet, og de slipper ud enten ved at bruge falske pas eller bestikke embedsmænd i lufthavnen i den iranske hovedstad Teheran.

De fleste må imidlertid tage den mindre bekvemme tur over land, og de køber en kurdisk fører til at lede sig igennem det uvejsomme og ikke-afmærkede terræn over bjergene. Priser på alt fra 10.000 til 200.000 kroner har været nævnt for denne særtjeneste.

Køb af visa

Næste opgave for dem, der vil videre fra Tyrkiet, er at sikre sig et visum. En mulighed er at købe visummet. Udbuddet er stort og varierer i kvalitet. Priserne svinger tilsvarende. Højest i kurs er visa til USA og Storbritannien. Visaerne sælges på gaden af tyrkere, der har skaffet dem ved – med penge som overtalelsesmiddel – at få udenlandske turister til at søge om visum til udvalgte. Tyrkerne udskifter bare fotoet, og Visaerne er klar til videresalg…

De iranske flygtninge, der kommer til Danmark, hører i Istanbul, hvordan det lader sig gøre. De benytter en anden mulighed. De køber nemlig ikke konstruerede visa. Nej, de tager til DDR-ambassaden i den tyrkiske hovedstad Ankara, hvor de kan få udstedt transitvisum, som gælder til gennemrejse i DDR i op til 36 timer. Flygtninge forklarer, at ambassaden udsteder visa, selv om man ikke er klar over, at passene er falske. En iraner fik endda visum med et pas, han selv havde lavet..

Herefter går de til det østtyske luftfartsselskab Interflugs kontor og køber billet til flyafgang IF 719, den ugentlige forbindelse mellem Istanbul og Østberlin. Flygtninge nævner, at de betaler, hvad der svarer til 50-75 pct. mere end normalprisen.

Efter landingen i Schönefeld-lufthavnen i Østberlin tager nogle iranere med undergrundsbanen til Vestberlin, som i diplomatisk forstand er en åben by, og derfor kræves der ikke indrejsevisum. Iranerne med Danmark som endemål sætter sig derimod i en taxa til Berlin Ostbahnhof. Her tager de plads i Neptunekspressen (eller Østersø-ekspressen) med kurs mod København.

Falske pas

På færgen mod Warnemünde til Gedser smider nogle af iranerne deres pas over bord for at sløre deres identitet ved ankomsten. Andre beholder passet, men indrømmer over for politiet, at det er falsk. Fremgangsmåden afhænger af, hvad de har fået at vide vil fremme deres sag bedst. Og i Gedser er det så, at de fremsætter ønsket om politisk asyl i Danmark.

De fortsætter med toget til Københavns Hovedbanegård, hvor en grøn politibus holder parat til at køre dem til politiet, så de kan blive registreret.

Ganske få iranere kommer over landegrænserne fra Vesttyskland og melder sig hos det såkaldte baglandspoliti, der patruljerer med Padborg som udgangspunkt.

Begge grupper iranere afhøres kort og køres derpå til deres indkvarteringssted, hvor de i den kommende tid venter på, at deres asylansøgning skal blive behandlet. De venter med andre ord på at få at vide, om de får flygtningestatus i Danmark eller ej”.

Overstående afsløringer stammer altså fra Dansk Flygtningehjælps officielle blad!

T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 13. årgang / 22. februar 1985

Indvandreudgifter

12. september 2012 Skriv en kommentar

Indvandreudgifter 

Som immigrant til USA i over 30 år må jeg stemple som barnagtig og virkelighedsfjern al diskussion om, ”hvilke kommuner, der skal betale hvad” i forbindelse med de indvandrere og ”flygtninge”, som nu har gjort Danmark til et multiracialt land. Erfaringerne fra indvandrerlandets USA viser, at indvandrere automatisk søger til områder (bydele), hvor der allerede findes landsmænd og racefæller.

Dels for med disse at drøfte – på deres fælles sprog – indlevelsesproblemer – dels fordi, de der kan regne med at finde krydderier, levnedsmidler og aviser fra det gamle land.

At immigrere er ingen let sag, og i USA regner man med, at 2-3 generationers tid er nødvendigt for assimilering.

I øvrigt har man i USA lovbestemmelser, der tillader deportation (udvisning, red.) af immigranter, som gennem deres adfærd beviser, at de ikke ønsker at følge det nye hjemlands skikke og lovbestemmelser.

Findes en lignende deportationstrussel ikke i de danske indvandrerbestemmelser, kan disse kun betegnes som forræderi imod det af vore forfædre skabte Danmark.

B. Vidkjær

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 15. årgang / 22. maj 1987

Hotel, kost og 400 kr. i lommepenge om ugen

11. september 2012 3 kommentarer

Asylsøgeres levevilkår i Danmark:

Hotel, kost og 400 kr. i lommepenge om ugen 

Det er Dansk Røde Kors, der med sit præasyl-arbejde tager hånd om flygtningene i Danmark.

Men det er staten, der betaler! 

Det er Dansk Røde Kors, der i første omgang sørger for indkvartering og underhold af de flygtninge, der kommer til Danmark og søger om asyl.

De indlogeres på hoteller eller det tidligere rekonvalescenshjem Næsseslottet i Holte i Nordsjælland. Her får de bolig, kost og andre fornødenheder samt 400 kr. om ugen i lommepenge. Staten betaler.

I den seneste udgave af Dansk Røde Kors blad hedder det om ordningen blandt andet:

“Dansk Røde Kors’ såkaldte præasyl-arbejde blev formelt godkendt af Justitsministeriet i foråret. Indtil da havde ordningen kørt godt halvandet år som forsøg. Initiativet går i første række ud på at yde hjælp til de udlændinge, der søger om politisk asyl her i landet. Økonomisk støtte til de to første trin på et danskkursus er den aktivitet, der er mest populær blandt flygtningene.

Rettigheder

For at kunne bevilge en asylsøger politisk asyl i henhold til Flygtningekonventionen af 1951, er det nødvendigt at undersøge hver enkelt sag. Det er nemlig ikke tilstrækkeligt, at flygtningen føler sig forfulgt for at blive anerkendt som konventionsflygtning. Det skal kunne bevises, at vedkommende har forladt sit land som følge af “velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller politiske anskuelser”.

Foruden at bevilge asyl i henhold til 1951-konventionen – som giver flygtninge samme rettigheder som alle andre statsborgere – kan man i Danmark også opnå status som “de facto-flygtning”. Denne gruppe, for eksempel militærnægtere eller personer, der har forladt deres land og alene af den grund bliver forfulgt, hvis de kommer tilbage har en mindre grad af beskyttelse i det samfund, der modtager dem. I tiden mellem at den fremmede asylsøger kommer til modtagerlandet og enten får asyl eller bliver sendt hjem, eksisterer der derimod ikke nogen klart definerede retningslinjer om rettigheder eller beskyttelse. Over 800 udlændinge i Danmark venter i øjeblikket på at få asyl. Der går ikke en uge, uden at nye kommer til”.

Fremskridtspartiet og

Dansk Røde Kors

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 38 / 12. årgang / 2. november 1984

Terrorister truer Danmark

24. august 2012 Skriv en kommentar

Terrorister truer Danmark

En følge af den lemfældige danske flygtningepolitik, mener anset britisk ugemagasin. 

Vestlige sikkerhedsfolk er blevet advaret om, at en palæstinensisk terrorgruppe forbereder et nyt angreb, muligvis på Danmark, skriver Foreign Report i London.

Politiet frygter nye udbrud af vold på linie med de bombeeksplosioner, som hærgede amerikansk og jødisk ejendom i København i juli og september.

“Omkring 10.000 flygtninge fra Mellemøsten ventes i år at strømme til Danmark, som har usædvanligt frie indrejseregler“, anfører Foreign Report. “Danskerne, der tilhører propalæstinensiske grupper, siges at bruge deres lørdag-søndage på at deltage i våben-øvelser. Politiet frygter, at palæstinenserne vil forsøge at bombe hoteller med mange amerikanske gæster”, skriver bladet.

Foreign Report udgives ugenligt af den ansete Economist-koncern og menes at have gode forbindelser til flere vestlige efterretningstjenester.

Danmark med et lavt politiberedskab og en høj grad af retssikkerhed har længe været betragtet som et “blødt” mål for udefra kommende terrorister. At landet var sparet for terrorangreb frem til de blodige attentater 22. juli mod synagogen og det amerikanske luftfartsselskab Northwest Orient i København viser kun, siger eksperter, at Danmark kan have haft andre funktioner, som f.eks. ferieparadis for udbrændte terrorister”.

Foreign Report  og 

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 43 / 13. årgang / 6. december 1985

Socialforskningsobjekt?

19. maj 2012 5 kommentarer

Socialforskningsobjekt?

Siden 1814 har vi haft folkeskolen, der forpligtige børn mellem 7 og 14 år at lære skrivning og læsning. Undervisningen er udbygget med gymnasier, universiteter, højskoler og talrige kurser, der lod os være stolte af dansk folkeoplysning. Når det så alligevel i dag står ringe til med den, kan vi måske bedre forstå, at verden ser ud som den gør – søden for Kongeåen og øst for Skåne. For slet ikke at tale om de talrige lande hvor man slet ikke kan være nyttige.

Det er et meget interessant emne, vi her skal beskæftige os med, som burde appellere til sociologisk nysgerrighed dette, at vi danskere er så skrappe til mangt og meget. Til at bygge broer, komplicerede vejanlæg og klare os fint ude i verden, mens vi overhovedet ikke kan se simple sammenhænge i vort samfund og overskue dagligdagens problemer end ikke, når de bliver klippet i pap og bukket i neon for os. Blinde muldvarpe som løser rumfartsproblemer – en interessant konstellation.

Min saglige far berettede engang for mig, at han som lille dreng en juleaften havde fået et indianertelt af den slags med en stang i midten. Han ville rejse det på gulvtæppet med det samme. Det mislykkedes naturligvis, fordi stangen ikke ville stå. Det udløste skrig og skrål, til han med et klaps i enden blev beordret i seng. Logik var ikke hans stærke side i otteårsalderen. Om end på et højere niveau, men med samme mangel på logik bevæger vi os som folk i dag. Tingene skal hænge sammen og fungere uanset, hvor meget de strider mod naturlovene. Vi er ret tungnemme.

Lad os se på et par eksempler.

1.     

For tiden jamres over et tiltagende fattigdomsproblem. Det siges, at omkring 150.000 er fattige. Heraf ca. 30.000 så elendigt stillede at selv Mother Teresa ville knibe en tåre, hvis hun hørte om deres trængsler. En af hendes disciple hastede tilbage til Bombays slum, da han ikke kunne udholde synet af de lidende danskere.

Smertelig berørt søger socialministeren (Mimi Jakobsen, CD, red.) at fremskaffe 10 millioner kroner til at lindre den værste nød. Forskellige muligheder prøves, hedder det.

Samtidig ansøger udenrigsministeren (Uffe Ellemann-Jensen, V, red.) om finansudvalgets godkendelse af yderligere 700 millioner kroner til asylsøgende og flygtninge. Foruden 120 millioner kroner til at udbedre hullede veje (!) i Kenya og Tanzania. Sidstnævnte land ville også være glad for at få godt 27 millioner kroner til forbedring af transportsystemet. Det er for resten også en erkendelse af, at ca. 400 bevilgede millioner til projekter i Indien er spildte, hvilket dog ikke forhindre, at der bedes om 400 mere. Formanden for ulandsstyrelsen (et ret ironisk navn) – socialdemokraten Chr. Kelm-Hansen – siger i den forbindelse, at vi må lære at forstå mentaliteten i de lande, vi ønsker at hjælpe. Der er ikke den samme forståelse af begrebet tid, og effektivitetskravet har man også svært ved at efterkomme. Det er jo sandt nok og velsagtens årsagen til den elendighed, vi så gerne vil afhjælpe. Det, at man ikke rigtig forstår noget og kræver hjælp på sine egne præmisser, at vi ikke kan sige:  Så fatter vi skovlen venner og tager fat!

2.     

Vi har svært ved at se sammenhængen mellem vor egen sociale deroute, manglen på penge til sygehuse, operationer, vanskeligt stillede medborgere, boliger og anlægsarbejde og det faktum, at vi forærer pengene bort hurtigere, end vi kan tjene dem.

Nuvel, men så kan vi i det mindste glæde os over de mange venner, vi får ude i verden, ikke sandt? Tja, det kan måske diskuteres.

Dagbladet Information bragte for nogle dage siden udtalelser fra en libaneser, som talte på egne og andres vegne. Han kritiserede asylcentret Sandholmlejren og havde sandelig noget at skrive hjem om. Politiet var racistisk, personalet sjusket og de fysiske forhold sammenlignede han med Hitlers koncentrationslejre. Det er nærliggende at formode, at de kurdere som iført håndjern blev ført bort af politiet efter deres happening i København deler disse meninger, iranerne gør det i stor udstrækning som palæstinenserne også.

Mon ikke snart en rimelig portion nationalegoisme kunne være påkrævet i stedet for det daglige vås om, at vi er et af verdens rigeste lande?

Claus frost-Hansen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 25 / 15. årgang / 21. august 1987

Sydafrika

9. maj 2012 5 kommentarer

Sydafrika

Under ”Dansk-Sydafrikansk Selskabs” generalforsamling i Århus 14. marts blev forholdene i det sydlige Afrika drøftet og trukket klart op i en resolution, som desværre ikke kan bringes her i sin helhed.

Det er evident, at også den danske befolkning bliver misinformeret på det groveste om forholdene der – i særdeleshed af DR/TV, men også af den trykte presse og af politikerne i Folketinget, hvoraf et flertal har vedtaget de tåbelige sanktionslove, som primært i virkeligheden mest rammer de sorte. Ikke alene de sorte i Sydafrika, men også i frontliniestaterne, der i forsyninger er stærkt afhængige af Sydafrika.

De danske politikere blander sig utilgiveligt i udviklingen og giver ved deres handling støtte til terrororganisationen ANC, som ikke ønsker en fredelig afvikling afapartheid-systemet” – en afvikling, der i øvrigt i flere år har været på vej, men den må nødvendigvis tage sin tid.

Det bør politikerne tænke på, før tilstandene ender i kommunistisk ragnarok som i andre afrikanske stater.

Sigurd Høy 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 15. årgang / 27. marts 1987

Flygtninge

29. marts 2012 8 kommentarer

Flygtninge

I radioavisen og i dagspressen er det flere gange omtalt, at det er meget vanskeligt at skaffe boliger til 2.000 eller flere flygtninge. Et det virkelig et stort problem?

Hvor er alle de flygtningefrelste, der nu burde komme til hjælp og tilbyde at modtage en eller flere flygtninge i deres hjem mod et beskedent vederlag?

Flygtningevennerne med hr. Brian MacQuire og hr. Jacques Blume i spidsen. Mange af vore politikere med hr. Bernhard Baunsgaard (B), hr. Ole Espersen (A), fru Ebba Strange (F) og fru Aase Olsen (B) i spidsen.

Alle de præster der har talt så strengt til pastor Søren Krarup. Medarbejdere ved Danmarks radio med hr. Michael Juul Sørensen og fru Lone Kühlman i spidsen.

De 103 kulturpersonligheder der forsøgte at få justitsministeren (Erik Ninn-Hansen, C, red.) til at give asyl en bloc til et stort antal flygtninge.

Flygtningehjælpens telefoner burde gløde og de flygtningefrelste stå i kø for at få lov til at være værter for de boligløse flygtninge. Nu må de vise, at deres store ord om næstekærlighed og medmenneskelighed følges af gerning. Ellers tror vi ikke på dem.

Det opståede boligproblem burde være løst i løbet af et par dage. Selvfølgelig er det såre nemt at råbe op om, hvad der bør gøres, men uden tvivl vanskeligt at udmønte de store ord i gerning, hvis det kræver en personlig indsats.

Lad os i radio, TV og dagspressen få at vide, hvor mange, der har meldt sig.

E. Larsen 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 21 / 15. årgang / 2. juni 1987

%d bloggers like this: