Arkiv

Posts Tagged ‘skatter og afgifter’

Socialdemokratiet bange for at VKZ får flertal

30. september 2012 18 kommentarer

Socialdemokratiet bange for at VKZ får flertal 

Når hovedparten af landets erhvervsledere og andre med tilknytning til den private sektor holder ferie, er der grund til, at den bliver brugt til grundigt at overveje, hvorledes udviklingen skal være efter efterårets folketingsvalg. Som alt står i øjeblikket, vil Socialdemokratiet kun kunne fortsætte, hvis de danner regering med støtte fra SF. Er det ønskeligt for dansk erhvervsliv? Eller vil man hellere prøve den mulighed, som meningsmålingerne har vist i mere end et år – et VKZ-flertal?

At VKZ ikke længere blot er teoretiske drømme, vidner Socialdemokratiets adfærd om. De er bange, meget bange, for at miste regeringsmagten. De ved, at hvis Nyrup må forlade statsministerposten og blive formand for et mindre folketingsudvalg, da vil Socialdemokratiet ikke komme i regering mere i dette årtusind.

Derfor er de bange, og derfor har de allerede givet smagsprøver på, hvorledes de vil søge at skabe et ekstremt skræmmebillede af, hvad et VKZ-flertal vil betyde. Det er der ingen grund til at blive skræmt over.

Fakta er, at den væsentligste opgave for et VKZ-flertal bliver at flytte centrum for den økonomiske udvikling i samfundet tilbage til den private sektor. Mens den nuværende regering (A, B, CD og KrF, red.) har brugt alle midler for at flytte vækstcentrum ind i staten, så skal et VKZ-flertal bruge ændrede skattelove, erhvervslove, arbejdsmarkedslove, finanslove m.v. til at flytte væksten over, hvor den er samfundsgavnlig, nemlig i den private sektor.

Den nuværende regering har mødt ethvert problem i samfundet med nye love, flere regler, flere embedsmænd og mere planøkonomi. Den nuværende regering tror på, at det er politikere og kommissærer, som skal styre udviklingen. Konsekvensen er blevet stigende skatter, afgifter og gebyrer for erhvervslivet til skade for erhvervsfriheden, konkurrenceevnen og beskæftigelsen. Det er på trods af, at den nuværende regering lovede, at den ikke ville forringe konkurrenceevnen. Hvordan tror man så, det vil blive, hvis CD og KrF bliver skiftet ud med SF?

Mange (alt for mange) ledere i erhvervslivet har valgt den typiske danske “lad-os-nu-se” holdning over for regeringens politik. De meget betydelige flytninger af ideologiske hegnspæle, som regeringen har gennemført – specielt inden for erhvervsområdet, har ikke alle vist deres sande ansigt endnu. Kommuners adgang til privat erhvervsdrift, ødelæggelse af udligningscirkulæret, statslige fonde til erhvervsinvesteringer m.v. er initiativer, som først om nogle år vil vise, hvor planøkonomiske og socialistiske de er. I mellemtiden rinder sandet ud af den private sektors timeglas. Erhvervsledere må derfor tænke lidt længere end til næste termin. De må bruge sommerferien til grundigt at tænke over hvilket politisk klima, de ønsker i Danmark.

Vil man have den planøkonomiske “tredje vej” med den snigende socialdemokratisme, der efter værste salamimetode skærer sig ind på erhvervslivets frihed? Eller vil man have et politisk flertal, hvis hovedmålsætning er at skabe fornyet vækst i den private sektor? VKZ vil møde problemer i samfundet ved at fjerne love, afbureaukratisere og deregulere til fordel for friheden og mangfoldigheden.

Den nuværende regering har gennemført hovedparten af sine initiativer for lånte midler. Væksten i den offentlige sektor har vi slet ikke haft råd til. Alene statens gæld vil i år runde 700 milliarder kroner. Hvor tror man, disse penge skal komme fra? Er det ved at ansætte flere embedsmænd i ToldSkat? Ved at lave nogle kulturprojekter? Ved at systemeksportere vores børnehaver til Østeuropa? Nej, midlerne kan kun komme fra den private sektor. Det bliver den private sektor, som gennem de næste mange år skal afdrage den store gæld. Skal det gøres muligt, må erhvervslivet have vækstfrihed og forbedret konkurrenceevne. Det hjælper jo ikke, at der bliver færre om at løfte byrden!

Ledere og beskæftigede i alle private erhverv fra fiskere, landmænd, industri, transport og håndværk, for slet ikke at tale om handel og service, må derfor bruge sommerferien til – meget grundigt – at overveje, hvad de vil satse på til efteråret. Det er en vigtig beslutning, måske den vigtigste. Det er langsigtede investeringer, der foretages, når Folketinget sammensættes ved efterårets valg.

Kim Behnke 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 22. årgang / august 1994

Kategorier:Økonomi, Den offentlige sektor, Erhvervspolitik, Folkestyre/demokrati, Skat og afgifter, Socialdemokratiet Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Løb fra C til Z

26. september 2012 1 kommentar

Løb fra C til Z

Efter at Det konservative Folkepartis pressetjeneste har fået hjemtaget og analyseret sit dyrt købte opinionsmateriale fra tiden omkring valget den 8. september 1987, oplyser partiets formand, “At det især var midtervælgerne, der i sidste øjeblik svigtede firkløver-partierne, og i stedet stemte socialdemokratisk. De højreorienterede borgerlige vælgere stemte derimod igen på et firkløver-parti”.

Poul Schlüter (C) drager heraf den konsekvens, at nu gælder det for regeringen om at arbejde tæt sammen med Socialdemokratiet for at generobre midtervælgerne.

Her har vi forbrugeroplysning af højeste karat for de såkaldte “højreorienterede”.

Her kan man høre radiointerviews med Mogens Glistrup

Hvis de vil opnå indflydelse, skal de ved næste valg lade være med at stemme på ét regeringsparti. Så bliver resultatet, at VCQM vil føre fornuftig, økonomisk politik i stræben efter at generobre de frafaldne stemmer.

Historien bekræfter da også, at sådan er sammenhængen i de politiske kendsgerninger.

Da Fremskridtspartiet var stærkt, faldt skatterne. Ikke fordi Fremskridtspartiet havde flertal. Men fordi de andre partier gerne ville generobre de skatteforpinte, som havde krydset Z.

Da generobringen var fuldbyrdet den 10. januar 1984, steg skattetrykket til absolutte verdensrekordhøjder. Det var belønningen, de pågældende fik for at lade sig lokke af Schlüter og Co. til at forlade liste Z til fordel for liste C.

Det er nok ikke god takt og tone at bruge udtrykket “die dummen Dänen” om disse vælgere. Men det er faktisk sørgeligt, at de ved valg efter valg lader sig lokke til at stemme forkert og derved bidrager til, at det går skævere og skævere for Danmark. Med hensyn til den personlige frihed, forhøjelser af skatteplyndringen og deraf følgende verdensrekord i udlandsgæld, som alene kan tilbagebetales af de familier, som har sparet op og derfor ejer noget.

Kan det dog ikke snart trænge ind i folks hjerner, at den eneste måde, vi kan få ordentlige samfundstilstande på, er, at den enkelte bruger sit eneste ene kostbare kryds på valgdagen til at stemme Fremskridt?

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 16. årgang / 11. marts 1988

Hvorfor holder Socialdemokratiet fast ved en politik, der er så åbenlys forkert?

21. august 2012 97 kommentarer

Hvorfor holder Socialdemokratiet fast ved en politik, der er så åbenlys forkert? 

Jeg tænker her på Socialdemokratiets politik m.h.t. den voldsomt store offentlige sektor, der har medført en forskel mellem udgifter og indtægter i milliardklassen.

Statsgælden kommer op på ca. 400 mia. kr. i 1983 som et resultat af mange års forsyndelser. Tallet sættes i relief, når man kan konstatere, at de personlige indkomster i 1983 forventes at udgøre 390,7 mia. kr., og de samlede skatter og afgifter vil beløbe sig til 234,3 mia. kr.

Hvis man havde ønsket, at der skulle være balance mellem statens indtægter og udgifter, skulle der have været opkrævet skatter og afgifter for yderligere ca. 400 mia. kr.

Man trykker statspapirer

Det turde Socialdemokratiet ikke. I stedet valgte man at trykke statspapirer, der kunne sælges – skulle man tro – til Socialdemokratiets politiske modstandere, nemlig kuponklipperne. For at dække underskuddet ind, måtte Socialdemokratiet give kuponklipningen imellem 10 til 20 mia. kr. i skattefri gevinster forlods, for at nogle overhovedet ville købe statspapirerne. Dernæst måtte Socialdemokratiet give kuponklipperne ca. 40 mia. kr. i renteindtægter. Altså en stensikker indkomst af passive investeringer der ikke har medvirket til nye produktive arbejdspladser.

Hvem skal nu betale denne statsgæld, kursgevinster og renteindkomster til kuponklipperne? Det skal de lønmodtagere, der ikke har mere i indkomst, end til at betale skatter, husleje og andre fornødenheder. Fremskridtspartiet finder, det er en ejendommelig fordelingspolitik, Socialdemokratiet fører. Dette parti tager fra de fattige og giver til de rige (kuponklipperne).

Det er ikke os, der er asociale

Når Socialdemokratiet skælder Fremskridtspartiet ud for at være asocialt, så kan Fremskridtspartiet melde hus forbi. I stedet for at skabe balance på de offentlige budgetter har Socialdemokratiet ved sin asociale politik yderligere skabt over 300.000 arbejdsløse i den private sektor. Det kan man da kalde fiasko på alle fronter.

Socialdemokratiet har haft travlt med at forsvare kuponklippernes, de finkulturelles, de højtlønnede offentligt ansattes interesser, frem for almindelige lønmodtageres interesser. Oven i alle de andre ulykker Socialdemokratiet har påført de mindre indkomster her i landet, har Socialdemokratiet forbitret bekæmpet Fremskridtspartiets idé med at hæve den skattefri bundgrænse. Socialdemokratiet vil kun være med til at forbedre statens budget ved at opkræve nye skatter og afgifter.

De lave indkomster skal ud af skattesystemet

Uanset hvordan man vender og drejer skattelovene, så må det være indlysende, at det er en fordel for de laveste indkomster, at de bliver løftet ud af skattesystemet. At hæve den skattefri bundgrænse er et udtryk for, at de laveste indkomster ikke kan bære skattebyrden.

Hvordan Socialdemokratiet kan få en sådan skattepolitik til at være asocial, kan kun være et udtryk for, at Socialdemokratiet har mistet enhver tillid til, at indkomstskatten er anvendelig til noget som helst.

Hvis det skulle være tilfældet, så støt Fremskridtspartiet i, at vi får afskaffet et asocialt skattesystem.

Ole Maisted

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 38 / 11. årgang / 28. oktober 1983 

Kategorier:Økonomi, Den offentlige sektor, Offentligt ansatte, Skat og afgifter, Socialdemokratiet Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Nye skatter hele tiden

23. juni 2012 216 kommentarer

Nye skatter hele tiden

Regeringen (A og B, red.) har siden 1993 indført nye skatter og afgifter, som betyder, at vi i dag – efter bare 6 år – betaler 100.000 millioner kroner mere i skatter og afgifter. I samme periode er der indført 75 nye skatter og afgifter. Hvis de offentlige udgifter var blevet holdt i ro over de 6 år, så kunne vi i dag have klaret os med f.eks. 15 pct. moms, eller 5 pct. point lavere indkomstskat. Men det seneste år er det med Pinsepakken gået rigtigt hurtigt.

Alene vores boligejere vil komme til at betale 3.300 millioner kroner mere i skat i 1999. Når Pinsepakken er helt gennemført i år 2002 vil boligejerne betale 10.000 millioner kroner mere om året end før Pinsepakken.

En familie som bor i eget hus, har bil og en kapitalpension vil – når Pinsepakken er helt gennemført – komme til at betale 25.000 kr. mere om året i skatter og afgifter. For hele befolkningen er det 22.000 millioner kroner!

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridtspartiets nyhedsbrev nr. 1 / 18. marts 1999  

Skatter og afgifter, der er indført eller forhøjet under Nyrup

29. maj 2012 17 kommentarer

Nyhedsbrev nr. 1

18. marts 1999

Nyhedsbrev over 73 skatter og afgifter, der er indført eller forhøjet under Nyrup

Nye skatter og afgifter:

Arbejdsmarkedsbidrag for arbejdsgivere (1993)

Goodwillbeskatningen genindført (1993)

Afviklingen af ulandslempelse (1993)

Indgreb mod anpartsprojekter m.m. (1993)

Spildevandsafgift (1993)

Bruttoskatten (1993)

Afgift på bæreposer (1993)

Vandafgift (1993)

CO2-afgifter (1995)

Afgifter på bilbatterier (1996)

Afgift på slam (1997)

Nye bilafgifter (1997)

Passagerafgift på indenrigsfly (1997)

Sygeskat (1997)

Obligatorisk aconto-selskabsskat (1997)

Afskaffelser af erhvervslivets bestikkelsesfradrag (1997)

Pinsepakken: Den midlertidige ATP-opsparing blev permanent

Pinsepakken: Ejendomsværdiskat

Pinsepakken: Aktieskat på pensionsopsparing

Pinsepakken: Regler om tynd kapitalisering

Pinsepakken: Regler om armslængdeprincippet

Stramninger af eksisterende skatter:

Skærpet beskatning af ejendomsavancer (1993)

Forhøjelse af CO2-afgifter på el og kul (1993)

Forhøjelse af diesel- og benzinafgifter (1993)

Forhøjelse af registreringsafgift på varebiler (1993)

Aftrapning af fradrag for varelagernedskrivning og investeringsfond (1993)

Forhøjelse af affaldsafgift (1993)

Reduktion af befordringsfradrag (1993)

Skærpet beskatning på biler og personalegoder (1993)

Udhuling af fradrag generelt (1993)

Skærpet beskatning på investeringsbeviser (1993)

Skærpet beskatning af aktieavancer (1993)

Diverse stramninger af bruttoskatten

Forøgede ATP-bidrag (1993, 1996 og 1997)

Fremrykning af bankernes afregning af pensionsskatter (1996)

Forhøjelse af diverse energi- og CO2-afgifter (1996)

Forhøjede tobaksafgifter (1996)

Forhøjede bilafgifter (vægtafgift og ansvarsforsikring) (1996)

Nye afgiftsforhøjelser på naturgas og bygas (1996 og 1997)

Nye forhøjelser af benzinafgifter (1997)

Forhøjelser af afgifter på øl og vin (1997)

Grøn afgiftspakke: Bl.a. forhøjet stempelafgift (1997)

Forhøjelse af afgift på affald (1997)

Forhøjelse af lønsumsafgift (1997)

Fremrykning af skat på feriepenge (1997)

Fremrykning af betaling af lønsumsafgift (1997)

Fremrykning af momsbetaling for landbrug og fiskeri (1997)

Fremrykning af kommunernes skattebetaling (1997)

Fremrykning af betaling af el-afgifter (1997)

Fremrykning af skattebetaling vedr. kursgevinster i realkreditinst. m.v. (1997)

Finanslov ´98: Forhøjede afgifter på pesticider og kvælstof

Finanslov ´98: Forhøjede afgifter på forbrugsgoder, bl.a. tobak, kaffe, is og chokolade

Forhøjelse af afgifter på emballage til fødevarer m.v.

Pinsepakken: Arbejdsmarkedsbidraget faldt ikke som tidligere forudset

Pinsepakken: Rentefradraget reduceres

Pinsepakken: Ligningsmæssigefradrag reduceres

Pinsepakken: Benzinafgiften forhøjes

Pinsepakken: Fradrag for indskud på kapitalpensioner reduceres

Pinsepakken: Hyppigere momsafregning for større virksomheder

Pinsepakken: Højere afgift på olie

Pinsepakken: Højere afgift på naturgas

Pinsepakken: Højere afgift på kul

Pinsepakken: Beregning af registreringsafgiften skærpes (mindsteavancereglen ændres)

Pinsepakken: 3 måneders kredittid på registreringsafgift afskaffes

Pinsepakken: Skatteloftet hæves til 59%

Pinsepakken: Skattepligtig værdi af firmabiler hæves fra 23 til 25%

Pinsepakken: Afgiften på varme fra affald hæves

Pinsepakken: Afgiften på El-varme hæves

Pinsepakken: Afgift på El til andet formål hæves

Pinsepakken: Bygningsafskrivningssatsen ændres til enhedssats

Fremskridtspartiet

Her kan De læse om 15 fremskridt for økonomien.

Årsag og virkning

15. maj 2012 Skriv en kommentar

Årsag og virkning

I Kristeligt Dagblad skriver kordegn Otto Sommer, København:

Enhver, der skaffer sig skattelettelse ved legal fidus, gavner sig selv, skader andre og er asocial.

Umiddelbart vil de fleste vel give ham medhold. Men prøv nu, at tænke lidt over sagen.

For det første vil der være udbredt uenighed om, hvad der er en legal fidus. Den familie, som køber sig et parcelhus at bo i, eller den, som yder bidrag til Kirkens Korshær og nyder fradrag herfor vil ofte selv finde, at han bestemt ikke begår noget fidusagtigt.

Anderledes ligger det imidlertid ikke med andre, som foretager dispositioner og som under nutidens skattegennemsyrede samfund må affinde sig med, at disse dispositioner tillægges skattemæssig virkning af en eller anden art.

Og vi kan nu engang ikke opretholde et samfund, ja, ikke engang et enkelt menneskes liv, uden at der foretages dispositioner.

Sommer retter derfor kanonen i den gale retning, når han skyder på den enkelte borger. Bredsiden skal i stedet fyres af mod folketinget, som er det organ, der fastsætter, hvad der er legalt.

Her kan man høre radiointerviews med Mogens Glistrup

Når folketinget imidlertid derefter giver sig til at arbejde med indkomstskattens problemer, end det kan være beskåret folk, der er travlt optaget på andre felter, vil tinget opdage, at indkomstskatten simpelthen ikke på nogen fornuftig måde kan indpasses i nu- og fremtidens samfund.

Dette er ikke blot Fremskridtsfolks fantasier. Alle, der fordomsfrit har arbejdet med indkomstskattens problemer, er med snesevis af forskellige gode begrundelser nået samme resultat. Det er således ikke med urette, at vor førende universitetsskatteøkonomiekspert, Gunnar Thorlund Jepsen har skrevet, at 90 % af landets skatteinspektører er enige med ham i, at den personlige progressive indkomstskat må afskaffes (side 111 i bogen ”Skatterne før, nu og i 1985.)”

Vil man have en fremtidsorienteret samfundsdebat, må man tage dette udgangspunkt. Diskussionen kommer så til at gå på i hvilke omfang, der må ske offentlige besparelser, og hvorvidt man kan finde andre tidssvarende skatteformer til erstatning af indkomstskatten.

Det er sørgeligt, at den danske skattedebat endnu ikke er modnet så langt, at de toneangivende indrømmer, at sådan ligger problemstillingen.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 6. årgang  / 6. juni 1978

Slut med favorable skatteordninger

22. april 2012 13 kommentarer

Slut med favorable skatteordninger 

Omfattende beslutningsforslag fra Fremskridtspartiet skal sikre normal beskatning af politikere.

Fremskridtspartiet har i Folketinget fremlagt et forslag til folketingsbeslutning, der drejer sig om, at politikerne m.fl. der modtager betaling i forbindelse med Danmarks internationale aktiviteter, skal underlægges normal dansk beskatning.

Forslaget indeholder følgende fire hovedelementer:

1. Politikere, med bopæl i Danmark, som er valgt eller udpeget til varetagelse af hverv i internationale fora, skal underlægges normal dansk beskatning af den betaling, de modtager for varetagelse af hvervet.

2. Politikere, med bopæl i udlandet, som er valgt eller udpeget fra dansk side til varetagelse af danske interesser, og som modtager betaling for hvervet fra danske skatteyder-finansierede kilder skal underlægges normal dansk beskatning.

3. Personer, med bopæl i Danmark, som er ansat til varetagelse af officielle danske interesser i danske eller internationale organer, skal underkastes normal dansk beskatning.

4. Pensionsordninger, med bidrag fra dansk eller international skatteyderkilde for de under punkt 1, 2 og 3 nævnte personer skal underkastes normal dansk beskatning af pensionsordningen.

I bemærkningerne til forslaget hedder det:

Fremskridtspartiet er af den opfattelse, at det er ganske urimeligt, at en række politikere m.fl. som er ansat eller valgt til varetagelse af hverv i forbindelse med Danmarks internationale aktiviteter opnår meget mild eller slet ingen beskatning af de særdeles favorable betalinger, de modtager for deres hverv.

Fremskridtspartiet mener ikke, det er rimeligt, at den danske lønarbejder eller anden lavindkomstgruppe skal betale over 50 pct. i indkomstskat af deres løn. Derfor skal indkomstskatten afvikles fuldstændigt og helst gennem forhøjelse af den skattefri bundgrænse. Indtil skatterne bliver nedsat, må der være rimelighed i skattebyrden.

Mens regeringen (A, B og CD, red.) og ikke mindst skatteministeren (Carsten Koch, A, red.), bruger mange ressourcer på at jagte danske lønarbejdere for at pine flere skattepenge ud af deres kørselsfradrag eller forhøje afgiften på forbrug af el eller vand, så er samme regering totalt passiv, når det gælder beskatning af de politikere m.fl., som modtager enorme honorarer for de internationale hverv, de er valgt eller ansat til.

Regeringen har jagtet såkaldte frynsegoder i dansk erhvervsliv samtidig med, at man ser gennem fingrene med, at politikere f.eks. i EU-systemet skovler skattefri frynsegoder ind hver måned. Det er ikke rimeligt.

Derfor dette forslag.

Fremskridtspartiet ønsker med forslaget at få kortlagt, hvordan de 179 folketingsmedlemmer stiller sig. Det spørgsmål, som Folketinget kommer til at stemme om er:

Skal toppolitikere have markant lavere skat end danske lønmodtagere?

Hvis svaret er nej, så skal man vedtage dette pålæg til regeringen.

Bemærkninger til de enkelte punkter:

ad1) Politikere, som er valgt til eller udpeget til at varetage hverv i f.eks. EU-systemet, herunder Europaparlamentet og EU-Kommissionen, FN og alle underorganer, OSCE, Nordisk Råd, Europarådet m.v., og som bor her i landet skal betale normal skat af det vederlag eller den løn, de får for hvervet. Det gælder uanset, hvem der er den officielle “arbejdsgiver” og udbetaler lønnen. Uanset om det er danske skatteyderkilder, eller det er EU-skatteyderkilder, så skal der betales normal dansk skat.

ad2) Politikere, som er udstationeret fra Danmark til varetagelse af danske interesser i internationalt fora, men som har valgt at flytte bopæl til udlandet skal også betale normal dansk skat, såfremt de modtager deres betaling fra danske skatteyderkilder.

ad3) Da det ikke kun er politikere, som varetager hverv i internationale organer, så er det vigtigt, at reglerne også kommer til at omfatte de personer (som ikke er politikere), som er ansat eller udpeget til at varetage et dansk hverv i et internationalt organ. Det gælder f.eks. ansatte ved EU-kommissionens kontor i Danmark, ansatte ved UNICEF og andre FN underorganers kontor i Danmark, EU’s Miljøagentur og alle øvrige lignende internationale organers medarbejdere med bopæl i Danmark. Det er aldeles urimeligt, at en person, som går på arbejde i en dansk virksomhed skal betale over 50 pct. indkomstskat, mens de ansatte i nabobygningen, som tilfældigvis er EU-kommissionens kontor bliver beskattet meget mildere. De ansatte ved EU-kommissionen m.fl. har jo samme adgang til sygehushjælp, skoler, biblioteker og de andre offentlige goder, som finansieres af skatterne.

ad4) Et er den løn eller det vederlag, man får for at varetage de i forslagets omfattende hverv. Men mange af disse hverv er med tilknyttende særdeles favorable pensionsordninger. EU-parlamentsmedlemmer og EU-kommissærer modtager meget store særpensioner, der ikke beskattes på normal vis. Det er meget urimeligt, eftersom almindelige danskere brandbeskattes af deres pensionsordninger.

Økonomiske konsekvenser og omfang:

Fremskridtspartiet har gennem spørgsmål via Folketingets Skatteudvalg, til skatteministeren søgt at få afdækket omfanget af de i dette forslag omfattende personer. Selvom spørgsmålene er stillet på bilag 540 fra den 15. august 1996, så er de til dato ubesvarede. På grund af ny Folketingssamling har vi endda været nødsaget til at genstille spørgsmålene. Når skatteministeren afgiver fyldestgørende svar, vil der kunne sættes antal og økonomi bag de punkter, som dette forslag omfatter.

Folketinget har tidligere medtaget komplette lister over, hvilke fhv. ministre der modtager pension, hvor stor den er, og hvor længe de har fået den m.v. Det er altså muligt at opgøre omfanget af disse horrible ordninger, hvis viljen er til stede. Vi forventer, at der i forbindelse med udvalgsbehandlingen af dette forslag vil kunne ske yderligere afklaring af, hvor mange der er med i den “gyldne båd”, og hvor meget skatteyderne går glip af.

Fremskridtspartiet har gennem svar på spørgsmål i Folketingets Finansudvalg bilag 09-01 af 14. oktober 1996, fået dokumenteret, at når f.eks. Folketingsmedlemmer tager deres ægtefælle med på rejse til udlandet (f.eks. FN), så er denne rejse skattefri for ægtefællen! Mens ministeren slår fast, at f.eks. en privat ansat vil være skattepligtig, hvis der medtages ægtefælle på rejse betalt af firmaet.

Disse urimeligheder skal nu bringes til ophør. Derfor dette forslag.

Er det muligt at lave de nødvendige ændringer:

Det er ofte blevet fremført, at honorar, løn, frynsegoder eller pension for disse grupper ikke kan underkastes normal beskatning, eftersom de udfører helt specielle hverv og derfor er omfattet af andre regler. Dette forslag er derfor heller ikke kun et påbud om at ændre dansk lovgivning, men i lige så høj grad et påbud til regeringen om, at de øvrige regler som forvalter dette område bliver ændret. Det er muligt, at sagen skal rejses i EU’s Ministerråd. Det er muligt, sagen skal rejses i FN og andre relevante steder. Hvis det er tilfældet, må regeringen påtage sig opgaven.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 24. årgang / november 1996

”Skatteburhøns”

18. april 2012 3 kommentarer

”Skatteburhøns”

Stavnsbåndet blev ophævet i 1788 til stor glæde for de mange bønder, der led under stavnsbåndets svøbe.

199 år senere agter en såkaldt ”borgerlig-liberal” regering (V, C, CD og KrF, red.) at indføre ”skattestavnsbåndet” for de danske borgere, så muligheden for at kunne nyde ”høsten” af sit livsværk under skattevenlige himmelstrøg nu effektivt stoppes, så skattefolket svinestavnsbindes til at fylde det stenalder politikerfyldte gælds-danaidernes kar.

På trods af den misregerende skatteminister Isi Foighel (C) udtalelser om at han ikke vil være med til at omdanne Danmark til en form for skattefængsel, indfører han et 14-punkts program, der skal sikre, at ”malkekøerne” holder sig inde i folden. Trøstende udtaler ”skatteprofessoren” dog, at skattestavnsbåndslovene” ikke skal have tilbagevirkende kraft.

Når det drejer sig om ”burhøns”, er bølgerne jo gået meget højt for at beskytte de stakkels kræ, så de kan få en rimelig tilværelse at leve i.

Når det gælder skattefolket, er der ingen grænser for hvor lille et rådighedsrum, der levnes dem.

Der er i sandhed tale om ”skatteburhøns”.

LO 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 15. årgang / 30. januar 1987

Væk med gamle småskattesager

4. april 2012 13 kommentarer

Fremskridtsforslag: Væk med gamle småskattesager

Mogens Glistrup redegør for lovforslag, der skal afskaffe umådeligt tidsspilde for offentligt ansatte, skatteborgerne og deres rådgivere, fordi skattevæsenet har alt for travlt med unødvendige småkorrektioner af skatteregningen.

Samfundsmæssigt er det rent spild af beslaglagte ressourcer til indkomstskattevæsenet. Herved tilvejebringes intet trivselsskabende. Danmarks kosteligste råstof – arbejdskraften – bør derfor ikke benyttes til bureaukrati ud over, hvad der er strengt nødvendigt for at opretholde nødvendige funktioner.

Her kan man høre radiointerviews med Mogens Glistrup

Faktum er imidlertid, at umådelig megen tid bruges både af de offentligt ansatte, skatteborgerne og deres rådgivere til noget så nyttelyst som at korrigere skatteligningen. Under alle omstændigheder vil den være skrigende uretfærdig, fordi indkomstskattesystemet ikke kan tilpasses det moderne samfund, og fordi den danske indkomstskattelovgivning er så rædselsfuld dårlig.

Lovforslaget

Fremskridtspartiet har derfor i folketinget fremsat følgende lovforslag om begrænsning af skattesagernes antal:

”Har en skatteyder (fysisk person) ikke senest den 8. november i det efter indkomståret følgende år fået meddelelse om iværksættelse af forhøjelse af ansættelsen af hans skattepligtige indkomst, formue eller særlige indkomst, kan sådan forhøjelse ikke senere ske, medmindre den udløser skattekrav for de pågældende indkomstår på mindst 40.000 kroner.

En sådan ordning vil medføre større tryghed i danske hjem og stærkt nedsætte skattevæsenets personalebehov. Den vil næppe medføre noget nævneværdigt nettoprovenuetab og ej heller forøge skatteuretfærdighederne.

Et af degenerationselementerne i indkomstskattesystemet ligger i myndighedernes overnidkærhed med skønsvilkårlige indkomstforhøjelser, for eksempel vedrørende et længst udrundet års befordring, privatforbrug og overarbejdsfradrag. I det offentliges mange milliardforretning er det småpenge. Men skatteyderen rejser børster. Og hurtigt har sagen slugt mere til administration m.v., end skattekravet udgør. Og ingen ved, om det rejste krav eller det oprindeligt selvangivne, er det mindst ukorrekte for en millimeterretfærdig optimus vir (juridisk for en idealperson som er i besiddelse af den højeste viden på et givet livsområde, red.).

Landsskatteretten overdynges med sager i forhold til, hvad den på sit nuværende ineffektivitetsniveau har kapacitet til at behandle og afgøre. Skattemyndighedernes tilbøjelighed til at gå tilbage i tiden for at foretage småreguleringer er en af hovedkilderne til overbebyrdelse af landsskatteretten.

Om ”8. november”

Når skattevæsenet skriver til skattesubjekterne om forhøjelser af skatteindkomsten, plejer man at anføre, at svar skal være meddelt i løbet af nogle få dage eller uger.

Man kunne – hvis det var nødvendigt – selvfølgelig opstille endnu kortere frister for det arbejde, som skattevæserne skal udføre. Deres folk er jo specialister, heldagsbeskæftigede og professionelle på skatteområdet.

Imidlertid er det for en hensigtsmæssig måde at tilrettelægge ligningsarbejdet på ikke nødvendigt at være så skrap over for eksperterne, som de er over for menigmand.

Man kan vente helt frem til begyndelsen af november måned med at forlange, at eksperterne skal være færdige med den selvangivelse som de har modtaget for 5-10 måneder forinden.

Fra 8. november er der cirka tre måneder til, at det næste års selvangivelser begynder at strømme ind. Disse tre måneder kan anvendes til afholdelse af ferier for skatteembedsmændene, færdiggørelse af de sager, som er rejst før 8. november for det foregående indkomstår og forberedelse af ligningsarbejdet for det nye år.

Dette sidste må så ske på en sådan måde, at nogle skatteydere eller skatteydergrupper ikke år efter år begunstiges ved at blive sat nederst i rækken, så deres selvangivelser er dårligere gennemgået end andre i perioden før 8. november.

Kernen er, at skattepersonalet under alle omstændigheder skal klare ét indkomstår på ét års arbejde. I stedet for inden for det enkelte år at beskæftige sig med mange indkomstår er det langt mere befolkningsvenligt til stadighed kun at beskæftige sig med det sidst indkomne hold selvangivelser.

Om ”40.000 kroner”

Hovedbetragtningerne bag det stillede lovforslag og hensynet til enkelhed i lovgivningen ville føre til, at tidsfristen 8. november var absolut.

Mange af betragtningerne taber imidlertid i vægt, hvis den enkelte sag drejer sig om et noget større skattebeløb.

Fremskridtspartiet mener derfor, at der i sådanne tilfælde skal kunne ske en afvigelse fra 8. november-grænsen.

Det er vigtigt, at få en helt skarp og klar grænse. Langt vigtigere end at man herved udsætter sig for ioniseringer vedrørende den, der ligger lige under grænsen i forhold til den, der ligger lige over grænsen. Sådanne angreb plejer socialdemokrater (herunder VCQMBF´ erne) at svælge i, men ret beset er de blot afkom af den lille misundelse over i den tarveligste og tommeste Christiansborgtone.

De 40.000 kroner er ikke noget helligt tal og for at kunne fremme med nytænkningen og lade denne chance for at vise sine velsignelser i praksis, vil Fremskridtspartiet gerne forhandle om et mindre grænsebeløb, som vi altid har været og altid vil være kompromisvillige, når blot udviklingen går i den rigtige retning.

En lav grænse vil imidlertid føre til, at mange gamle sager kommer op på ny. Sager, der ellers højst kunne føre til skatteforhøjelser på 8.000, 10.000 eller 12.000 kroner, undersøges. Fejlanvendelse af arbejdskraft finder derved sted, og man presser måske til syvende og sidst forhøjelser svarende til 15.000 kroner i merskat igennem, hvis grænsen for eksempel blev lagt på dette beløb.

Om ”strafbare forhold”

Det har været overvejet, om man ud over den objektive afgrænsede undtagelse på de 40.000 kroner, også skulle have en subjektivt afgrænset undtagelse, så strafbare forhold skulle føre til, at man under alle omstændigheder kunne foretage forhøjelser.

Herved ville man hidføre en enorm social ubalance. Det ville blive en undtagelse, som ramte rengøringskonen, den der privat udlejer sit sommerhus og andre ikke-skatteakrobater. Derimod er det typiske for den, der med Nureddin-mentalitet snu lægger sine skatteforhold til rette – eventuelt med revisorbistand – at hans skatteunddragelser bevæger sig uden for det strafbare område.

Dertil kommer, at dansk skattestrafferet er udformet så tilfældigt og vilkårligt, at myndighederne uden noget særligt overbevisende grundlag somme tider lader en sag falde inden for det strafbares område og til andre tider lader en ganske tilsvarende sag falde uden for.

Dette er tilfældighedernes hasardpræg over for skattevæsenshverdagen ville blot yderligere blive sat i skarp sovs, hvis der blev indført en undtagelse for strafbare forhold. Man ville meget vel kunne risikere, at skattevæsenerne i deres jagt på at få nogle flere personaleomkostninger ville undergrave hele lovens formål ved blot at kalde meget mere end nu for strafbart. I så fald ville man ikke nå den tilsigtede betydelige begrænsning af skattesagernes antal.

Selve lovforslaget og mere om spørgsmålet kan fås på folketingsgruppens kontor.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 7. årgang / 19. marts 1978

Skatteverdensrekord

14. marts 2012 Skriv en kommentar

Skatteverdensrekord 

Frem til oktober 1982 var det danske skattetryk for nedadgående. Tempoet var dog alt for langsomt.

Det kunne Fremskridtsgruppen have rådet bod på, da vi kom i en nøgleposition efter, at Anker Jørgensen havde smidt statsministertøjlerne.

Men Thorndalisterne (Uffe Thorndahl, red.) agtede ikke på Z-besøgelsestiden.

I stedet hyggede de sig som Schlüterspytslikkere. Med det resultat at skattetrykket steg og steg til højder som ingensinde før.

Lad os lære af erfaringen og ikke gentage fadæsen.

Her kan man høre radiointerviews med Mogens Glistrup

Vi er valgt til at føre Z-politik. Ikke til at være halehængslivvagter for de ”borgerlige” partier. De bare håner os og hundser med os, så snart de ikke lige har brug for, at vore stemmer skal redde deres egne taburetter.

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 22 / 15. årgang / 19. juni 1987

%d bloggers like this: