Arkiv

Archive for januar 2009

Et stærkt Danmark

30. januar 2009 7 kommentarer

Et stærkt Danmark

Gammelpartifilosofien er at de, som lidet har skal have mere. forærende fra de offentlige kasser. Som igen skaffer sig dækning ved at stjæle fra de, som gennem hårdt arbejde og dristig nytænkning har tjent gode penge. Skat kan man jo ikke tage fra andre end de mennesker, som har noget, de kan plukkes for.

Denne Palmedevise med at styrke de svage og stække de stærke svækker os alle. For den store danske masse får ikke et spark i enden, som kan få nøgne kvinder til at spinde. Når de stort set får samme udbytte af ikke at gøre en indsats som at ofre sig til yderste sveddråbe i produktionen, er det forståeligt, at de ikke maser sig på for at skabe vækst i produktionen. Hygge og sløvt søvngængeri er nu engang det letteste, når man ikke drives til aktivitet.

Men et gældsundermineret land som Danmark skal gøre enormt meget for at få go i gakkelakkerne.

Det er faktisk det mest påtrængende i resten af dette årtusinde.

Men ingen andre end Fremskridtspartiet holder fast herved, når vi kommer ud i de forskellige politiske forgreninger: Udenrigspolitik, undervisningspolitik, boligpolitik, landbrugspolitik, socialpolitik, miljøpolitik o.s.v.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 32/14. årgang /26. september 1986

Landbrugets muligheder

28. januar 2009 6 kommentarer

Landbrugets muligheder

 

Landbruget er i klemme økonomisk og organisatorisk. Tvangsauktionerne breder sig i annoncespalterne, i dag er det 38 i Jyllands-Posten.

 

Landbrugets arbejdere på slagterier og mejerier kræver lønforhøjelse på lige fod med andre lønmodtagere, og det er ikke at fortænke dem i, landbruget har blot ikke råd til at betale.

 

Hvad gør man?

Regeringen (Socialdemokratiet, red.)  har gennemført en række lapperier med ”støtteordninger”, der intet er værd. Det viser sig igen, at hver gang man støtter med en million, plyndrer man landbruget med nye skatter og afgifter på 2 millioner.

 

Landbruget forbløder langsomt og sikkert, ødelagt af jordskatter, særskat, formueskat, kapitalvindingsskat og urimelige renter.

 

Bønderne arbejder gratis og forærer samfundet 30.000 millioner kroner årligt, samtidig med at de beskæftiger 300.000 mennesker. Til gengæld bliver de hånet og trådt på. Man diskuterer hidsigt ”jobordninger” for unge arbejdsløse, og samtidig uddannes årligt 2.400 unge landmænd for lidt. Om få år står man med en lang række ødelagte gårde og et lavproducerende landbrugserhverv.

 

Hvornår går landbruget i aktion?

Landbrugets ledere er rådvilde og desværre fastlåst i gammel partipolitisk og ortodoks tankegang.

 

Se dog til andre erhverv, og lær af dem: Udviklingen skal jo vendes, og så er det åbenbart nødvendigt med hårde midler.

Landbrugsforhandlingerne må have en anden form og ikke godkendes, før de har været til urafstemning. Så vil lederne vågne op og blive virkelig aktive.

 

Modforholdsreglerne

Dersom der ikke kan opnås rimelige vilkår, må landbruget tage til modforholdsregler. Det kan landbrugerne ikke blive enige om, siges der. Jamen så brug dog nogle midler, der ikke kræver 100 % enighed, og som ikke slår noget i stykker for den enkelte landmand.

 

Nedsæt produktionen med 10 %, og dersom det ikke er nok så med 20 % eller 30 %. Det vil koste samfundet 3.000 – 10.000 millioner kroner årligt og koster ikke landbruget noget, når de alligevel ikke tjener på produktionen.

 

Midlertidigt vil en produktionsnedsættelse tilmed øge likviditeten og afskaffe de dyreste lån.

 

Afsætning gennem fælles terminaler

Terminalerne bør nu etableres. De vil blive et meget effektivt våben i kampen for retfærdighed. Disse terminaler behøver ikke at koste noget, når de etableres som fem kontorer, – et på Sjælland og Fyn, og tre i Jylland. Gennem disse terminalkontorer distribueres alle landbrugsvarer, og landmændene kan lukke et eller flere, til målet er nået.

Ingen landmand behøver at holde svin, kreaturer eller mælk tilbage under aktionen.

 

Et landbrugsproletariat bør ikke tolereres

Landbruget skal naturligvis have samme indtægter og levevilkår som andre befolkningsgrupper.

 

Den eneste vej til at gennemtvinge dette er, at reducere de offentlige udgifter, stoppe for offentlig låntagning og heraf følgende renteplyndring, nedsætte almindelige skatter og afskaffe særskatter. Dette vil tilmed skabe nye arbejdspladser og afskaffe arbejdsløsheden.

 

Landbruget har midlerne. Ja, men hvorfor bruger man dem så ikke?

 

A. Th. Riemann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19  / 9. årgang / 22. maj 1981

Landbrugskrisen skærpes

28. januar 2009 2 kommentarer

Landbrugskrisen skærpes

 

300 tvangsauktioner i januar kvartal.

 

Kontorchef Ib Skovbæk, De danske Landboforeninger, kan ikke udelukke, at mellem 1.000 og 2.000 landbrug kommer på tvangsauktion i år – det er brug, som ikke kan reddes via de eksisterende støtteordninger.

 

Eksperter har beregnet, at indkomsten for de 10.000 dårligst stillede landbrug i året 1979/1980 ligger på et minus på kr. 100.000. Og så er det endda før privatforbrug. Mange af disse brug vil få overordentligt svært ved at undgå en økonomisk katastrofe.

 

Yderligere 10.000 har et overskud, som er så beskedent, at også de har behov for betydelige indkomstforbedringer for at kunne overleve. Gennemsnittet for disse 10.000 sidste ligger på en indkomst på kr. 9.700. En sådan indtægt kan naturligvis ingen eksistere af i det lange løb. Dansk Landbrugs Realkreditfond venter, at ca. 300 landbrug vil komme på tvangsauktion i løbet af januar kvartal.

 

Gårdene som kommer på tvangsauktion, er meget vanskelige at sælge og priserne ligger ofte 25 % under 16. alm. vurdering.

 

I december udgjorde restancerne for kvartalet 19 %, oplyser DLR. Et halvt år tidligere var samme procent 12. Tallene fortæller om den fortvivlede situation, landbruget befinder sig i.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 9. årgang / 23. januar 1981

Regeringens venstresving vil koste skatteborgerne dyrt

26. januar 2009 1 kommentar

Regeringens venstresving vil koste skatteborgerne dyrt

 

Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke, anser valgfrygten for overdrevet.

 

Han siger:

 

– Det kan næppe være i fuld alvor, at Socialdemokratiet overvejer at afvise regeringens (V, C og B, red.) tilbud om forlig på den såkaldte “helhedsløsning”. Regeringen har med sine tilbud tonet rent, rødt flag. Poul Schlüter (C) & Co. har i sin iver for at “klæbe til taburetterne” indført “påbudt venstresving“, og dermed forværres situationen for den danske befolkning i retning af øget offentlig gældssætning og dårligere erhvervsforhold.

Mindst balance

– Havde Statsministeren (Poul Schlüter, C, red.) flyttet “hegnspælene” lige så langt i retning af Fremskridtspartiet, som han nu gør mod Socialdemokratiet, var resultatet mindst blevet balance på statsbudgettet, men det er åbenbart mere i en borgerlig regerings interesse ensidigt at forsøge sig med socialisterne i Folketinget i stedet for at benytte det flertal, som vælgerne har sammensat.

Kim Behnke slutter:

– Taberne i regeringens finanslovshasard med Socialdemokratiet bliver dansk erhvervsliv og dermed hele befolkningen i form af mindre eksport og dermed øget arbejdsløshed. Skattebyrden på erhvervslivet skal sænkes, ikke forøges. Ansvarlige skattelettelser kan kun finansieres på én måde; Offentlige besparelser og privatiseringer. Kun derved kan Danmarks økonomiske problemer løses effektivt. 

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 18. årgang / november 1990

Ubalance mellem forbrug og produktion

25. januar 2009 8 kommentarer

Ubalance mellem forbrug og produktion


At arbejde er et godt middel til at opnå velstand både for den enkelte og for hele samfundet er en gammel sandhed, som store dele af den danske befolkning vil være enige om.


Det er derfor ufatteligt, at Danmark nu i mange år er blevet regeret af et arbejderparti, som med det ene lovkompleks efter det andet har givet landet en enorm arbejdsløshed og en kæmpegæld til udlandet, således at velstanden for alle er blevet forholdsvis mindre og mindre, og helt besynderligt er det, at det socialdemokratiske arbejderparti ikke kan se, hvad landet har behov for – nemlig arbejde –, og at arbejde er vejen til velstand, forudsat, at det kan betale sig at arbejde!


Og her er nok sagens kerne at under det socialdemokratiske system, er det blevet mindre og mindre lønsomt at gøre en ekstra indsats eller tage en risiko, fordi skattetrykket er blevet større og større, samtidig med at den sociale- og offentlige sektor svulmede op med mange tilbud om både ”godt arbejde og tilskud”.


En sådan politik må på et eller andet tidspunkt føre til, at der bliver ubalance mellem forbrug og produktion, og det er rystende, at en ansvarlig regering (Socialdemokratiet, red.) gennem så lang tid ikke har kunnet finde på andet middel mod denne ubalance end at låne – og blive ved med at låne i udlandet!


Men det må vel gå op for socialdemokraterne, at den førte politik ikke alene er til skade for ”arbejderne”, men for hele befolkningen og at den politik, der skal sikre fremtiden ligger hos de partier, der i stedet for at beskatte arbejde vil belønne det, således at borgerne får mulighed for større økonomisk uafhængighed, hvis der gøres en ekstra indsats, også hvis denne indsats anvendes til privat opsparing.


Det er som et alternativ til den politik, der hidtil er ført, at Fremskridtspartiet også fremstår som et arbejderparti, og dette er partiet ikke mindst, da dets vigtigste programpunkt er at afskaffe skat på arbejde med den begrundelse, at det er den bedste måde til både at øge arbejdsglæden og den produktion, som er grundlaget for den velstand, der berører alle.


At flest muligt skal deltage i at øge produktionen – i stedet for at øde den væk i f.eks. ØD (økonomisk demokrati, red.) burde også være en selvfølge.


Men så længe der ikke kan skabes et flertal for en sådan alternativ arbejderpolitik i videste forstand, er der ikke udsigt til, at forholdene i Danmark ændres til det bedre og langt mindre til, at arbejde fører til velstand!


B. Schmidt

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2  / 8. årgang / 4. februar 1980

Udnyt chancen – kast åget bort

23. januar 2009 9 kommentarer

Udnyt chancen – kast åget bort

 

Bag en levedygtig politik må ligge en ideologi. Et sæt ideer om samfundets opbygning og fællesskabets samarbejde.

 

Politiske partier uden ideologi består ikke, derfor er tanker om et “parcelhus-parti”, “pensionist-parti” eller “ungdoms-parti” utopiske.

 

Gammelpartierne

Gammelpartierne i folketinget bygger alle på ideologerne om, “gammelliberalisme”, “socialliberalisme” og “marxisme“, – ideer og tanker, der opstod for mere end 100 år siden, og som helt er ude af takt med vor tids oplyste samfundsmønster, uddannelse og teknik.

 

Gammelliberalismen der danner grundlag for radikale, venstre og konservative bygger på ideen om den enkeltes frihed til at udnytte andre. Den form for frihed er i vor tid en utopi. Den enkelte står ikke – som i gammelliberalismens tid alene -, men er godt beskyttet af modernismens retsudbygning og faglige organisationssystem.

 

Marxismen er endnu mere forældet. Samfundets, statens overtagelse eller dirigering af flere og flere opgaver er fantastisk dyr og ineffektiv. Det er først og fremmest arbejdere og bønder, der økonomisk lider under nutidens halv- og helsocialisme, medens de velbjergede – også indenfor Socialdemokratiet og SF – har forstået at holde sig skadesløse.

Arbejderne har fået stene for brød, idet den privatkapitalisme man ville bekæmpe, er blevet afløst af en endnu brutalere statskapitalisme.

 

Staten forarmer os

Gammelpartierne har ved fortsat og stadigt at bygge på forældede ideologier ført os længere og længere ind i en tvangsstat. Erhvervslivet og den enkelte borger lovbindes, spærres inde og hæmmes af et lovvivar, der truer med at klemme vejret ud af os alle, medens bureaukratismen breder sig over alt og alle.

 

Vi har her i Danmark en uhyggelig hær af “arbejdsløse”, der nok arbejder, men ikke producerer, og som er en utålelig byrde for den producerende del af samfundet. Resultatet er bl.a. at Danmark har verdensrekord i skatteplyndring, og at gammelpartierne gennem deres politik forarmer store dele af befolkningen. Man skaber økonomisk social nød, som man derefter søger at afhjælpe gennem nye mængder af love, endnu mere kontorstyre og stadig stigende skatter. Målet er fuldt! Tiden er inde til, at vi kaster tvangsstyret af os. “Velfærdsstaten” er løbet over gevind. Lovjunglen, embedsmandsvældet og skatteflåningen forarmer os. Det går ikke længere fremad, men stærkt tilbage.

 

Gammelpartier og deres forældede ideer duer ikke mere. Der trænges til udluftning i regering og folketing.

 

Nye tanker – nye folk

Heldigvis har nye tanker og ideer i det sidste år fået tag i befolkningen. “Gammelliberalismens” og “marxismens” mosgroede tid er ved at være forbi. Nu gælder det fremskridtet – progressivismen.

 

Fremskridtspartiet har udformet progressivismens ideer, der – trods stærk modstand fra gammelpartiernes monopolpartier – vinder støt fremgang i befolkningen.

 

Grundlaget for progressivismen er: Oprydning i lovjunglen, afskaffelse af bureaukratiet og afvikling af indkomstskatterne.

 

Valglovens spærreregler skal ophæves og samfundsstyret bygge på følgende hovedregler:

 

· Landet gøres til én valgkreds.

 

· Folketingets medlemstal reduceres til i alt 40.

 

· Folkeafstemningsprincippet udbygges.

 

· Embedsmandsvældet afvikles.

 

Vil i være med til at skabe frihed?

Alle gammelpartierne – også Erhard Jakobsens nye fraktion – bygger på gamle, forældede principper. Tilslutning til Erhard Jakobsens “centrumsdemokrati” vil medføre fortsat socialisme, thi manden har altid været og er stadig socialist.

 

En “borgerlig” regering vil fortsætte, hvor socialisterne slap. Ikke en eneste gang har de lovet at ophæve den nuværende regerings (A) vanvittige love eller ødelæggende skattesystem. Hver eneste gang vi har fået en “borgerlig” regering, har de trolig fortsat i “socialisternes” fodspor.

 

Fremskridtspartiet har vist vejen. Vi har chancen for at kaste åget af os, – hvis vi vil!

 

A. Th. Riemann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 1. årgang / 23. november 1973 

Grundloven og de politiske hædersmænd

23. januar 2009 14 kommentarer

Grundloven og de politiske hædersmænd


Grundloven er tænkt som Folketingets lov at fungere efter.


Hvordan kan vi da på grundlovsdagen i 1981 i Folketinget hævde, at Grundloven overholdes?


Noget af det uskrevne i Grundloven er, at folketingsmedlemmer og partier nogenlunde skulle arbejde efter det, de er valgte på. Centrum Demokraterne (D) har en gruppeformand, der har talt en del om ”de politiske hædersmænd”. Ved førstebehandlingen af lovforslaget om statsstøtte til Det Danske Stålvalseværk udtalte René Brusvang – på vegne af Centrumdemokraterne -, at den politiske overvejelse tilsagde CD at støtte dette regeringsforslag. CD vurderer altså ikke sagligt, hvorvidt man vil støtte et lovforslag, men udelukkende, hvorvidt man støtter socialdemokraternes mishandling af det danske samfund.


En række af de seneste love, eksempelvis om at ejendomsskatter ikke kan fratrækkes, når boligomkostningerne gøres op til selvangivelsen, er eksempler på, at CD giver sikkerhedsstillelse til en regering, der går stik modsat af Erhard Jacobsens løfter om at ville beskytte den jævne borgers mulighed for at have sit eget hus. De faldende registreringsafgifter viser også, at den jævne borgers privatbil har det elendigt i det samfund, hvor CD holder en socialistisk regering ved magten.


De radikale (B), der historisk set skulle varetage husmændene, kan gå ud og tælle op blandt de konkurstruede husmænd og så glæde sig over deres virke som ”hædersmænd” i dagens Danmark. De vælgere, der har spildt deres stemmer på de politiske ”hædersmænd” i Kristeligt Folkeparti, er nok de vælgere, der er blevet mest bedragede. Kristeligt Folkeparti bidrager direkte til at holde et styre ved magten, der i hvert fald ikke trækker i retning af et samfund, hvor vor kristne kulturarv respekteres.


Det er trist, men på grundlovsdagen 1981 kan vi ikke tale om at de tre små partier, der støtter den socialistiske regering, lever op til betegnelsen ”politiske hædersmænd” i hvert fald ikke, hvis de 3 partiers folketingsgrupper skal arbejde for den politik, der er annonceret som partiernes grundlag.


Det er synd for Danmark, at de forenede forligspartier ikke fuldt ud respekterer Danmarks Riges Grundlov.


Hvornår får vi dog et valg, så vælgerne kan få lov til at fælde dommen?


Leder

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 21 / 9. årgang / 5.  juni 1981

E R H V E R V S Z O N E R

22. januar 2009 108 kommentarer

E R H V E R V S Z O N E R  et frit marked

 

Erhvervszoner er noget ganske nyt i dansk lovgivning og i dansk politik. I udlandet er erhvervszoner imidlertid en velgennemprøvet metode til at skaffe flere i arbejde og oprette mange nye virksomheder.

 

Nærværende forslag er derfor også et udtryk for et af Fremskridtspartiets bud på, hvordan dansk erhvervsliv opnår bedre konkurrenceforhold end konkurrenterne.

 

Erhvervszoner – 90´ernes løsning:

Idéen med erhvervszoner er ikke ny. Der har i udlandet været erhvervszoner lige siden 1958. Der er derfor tale om et velfungerende, internationalt afprøvet system. Alle steder har resultatet været etablering af mange tusinde nye virksomheder og millioner af arbejdspladser.

 

I 1958 oplevede den irske by Shannon en krise. Ud af en arbejdsstyrke på 2.000 mistede 300 deres arbejde som følge af lukning af en større virksomhed. Byrådet indstillede, at området blev udlagt til skatte-fri-zone. Regeringen gav tilladelse. Dertil kom en garanti fra alle myndigheder om, at alle ansøgninger ville blive besvaret inden for 24 timer.

 

Dermed var det 20. århundredes første industri-zone etableret under navnet Shannon Free Zone. 27 år efter var der i området etableret 23.000 jobs. Der produceres/omsættes for ca. 400 millioner irske pund i Zonen. Midwestern regionen har oplevet, at yderligere ca. 10.000 nye jobs er blevet etableret i nye udenlandske virksomheder som følge af afledt effekt fra Zonen. Zonen har betydet, at 300 irske arbejdere har etableret egen virksomhed uden for Zonen.

 

Deres virksomheder beskæftiger i alt 3.000 personer.

 

Rådgivningsfirmaet Institutum Europaeum, Bruxelles, har medvirket til etablering af ikke mindre end 226 Zoner i 39 lande og med over 1 million beskæftigede. Det amerikanske rådgivningsfirma International Parks Inc., Arizona har etableret 37 Zoner i 20 forskellige lande.

 

I EF er der industrizoner i Irland, Storbritannien, Belgien, Grækenland og Spanien. Dertil kommer at Frankrig, Belgien og Luxembourg arbejder med etablering af meget store multinationale frizoner.

 

Storbritannien har hele 24 Zoner og 6 frihavne. Erfaringen fra den engelske Corb. Enterprise Zone er, at der på bare fem år blev etableret 5.000 jobs ved etablering af 200 små virksomheder. Så længe en Erhvervszone tillader etablering af virksomheder fra alle lande (alle EF lande) har EF ingen indvendinger mod disse zoner.

 

Fælles for de mange Erhvervszoner er, at der inden for et geografisk areal er blevet givet særlige begunstigelser til nyetablerede virksomheder. Begunstigelserne er ikke i form af tilskud, men i form af fritagelse for afgifter og skatter samt hurtig offentlig godkendelsesprocedure. Den typiske frizone i udlandet har karakter af at være et område udlagt til industri. Myndighederne kan derfor med få dages varsel give godkendelse til etablering. Virksomhederne har en meget høj frihedsgrad i forhold til produktion, udvidelse, produktvalg o.s.v. Som ekstra gulerod er der også lavere skat eller skattefrihed for virksomhederne i Zonen. Skattefriheden kan være åremålsbestemt, afgrænset til særlige afskrivninger eller lignende begunstigelse.

 

Det er vigtigt at fastslå, at der ikke er tale om tilskud til virksomhederne. Altid frihed: Frihed for skat og frihed til erhverv.

 

Finansielle konsekvenser:

Indførelsen af Erhvervszoner adskiller sig fra andre politiske forsøg på at nedbringe ledigheden og andre politiske indgreb på flere væsentlige områder.

 

For det første er der ikke tale om øgede offentlige udgifter.Der er tale om færre offentlige indtægter. Det er værd at bemærke, at hver gang det offentlige betaler tilskud til erhvervslivet, betyder det, at der i gennemsnit skal opkræves tilsvarende beløb plus 30 pct. fra andre skatteydere, eftersom det koster at administrere pengestrømmen.

 

Færre indtægter koster derimod alene det reducerede provenu og ikke et “velfærdsøkonomisk tab“. Denne mekanisme er velargumenteret beskrevet i Skattepolitisk Redegørelse fra maj 1990.

 

For det andet vil etableringen af Erhvervszoner give sig udslag i etableringen af mange nye arbejdspladser. Derved sparer det offentlige udgifter til dagpenge og bistandshjælp, lige som der opnås større skatte- og afgiftsindtægter til det offentlige.

 

For det tredje er der nøje parallelitet mellem det provenue det offentlige mister som følge af mange virksomheder, der benytter Erhvervszone-tilbuddet og det provenue det offentlige opnår gennem sparede udgifter og øget skat og øgede afgifter. Jo flere nye virksomheder – jo flere arbejdspladser.

 

Der er med andre ord ingen ubehagelige overraskelser i dette forslags økonomiske virkninger.

 

De Erhvervszoner, der er etableret i andre lande, har alle opnået en betydelig tilgang af udenlandske virksomheder. Fremskridtspartiet er derfor ikke et øjeblik i tvivl om, at indførelse af Erhvervszoner i Danmark vil betyde en betydelig interesse fra udlandet – og nyetablering her i landet.

 

Anslår vi forsigtigt, at f.eks. 5 Erhvervszoner vil give 25.000 nye arbejdspladser på 5 år, giver det en betydelig besparelser på de offentlige budgetter. Sparede dagpenge og bistandshjælp vil akkumulerende over de fem år nå op på en årsværdi, det femte år, svarende til en besparelse på mindst 2,5 milliarder kroner. I tilgift kommer der så yderligere skatte- og afgiftsindtægter fra de 25.000 personer, der går fra offentlig hjælp til beskæftigelse og egen-indtjening.

 

Regeringen taler meget om begrebet krone-til-krone-finansiering. Det betyder, at man ikke vil give f.eks. en skattelettelse, med mindre der er fuld dækning i form af offentlige besparelser (eller oftere nye indtægter). Dette princip er selvfølgelig prisværdigt i det omfang, der er politisk mod og flertal bag offentlige besparelser. Er der ikke det, betyder en ultimativ krone-til-krone holdning, at alt går i stå.

 

Dette forslag lægger ikke op til at gennemføre kamikaze ændringer i den offentlige økonomi. Forslaget lægger op til, at man dels erkender sammenhængen i bedre forhold for erhvervslivet og reducerede dagpengeudgifter, og dels tager et politisk hop ud af den onde cirkel som økonomien i øjeblikket befinder sig i. Den onde cirkel er udgifter til ledige, højere skatter, flere ledige, flere udgifter til ledige…o.s.v.

 

Konkurrenceforvridning:

Det er selvfølgelig relevant at spørge, hvorvidt disse Erhvervszoner vil udgøre en konkurrenceforvridende faktor?

 

Svaret er ja!

 

Det forholder sig nemlig sådan, at et hvert politisk initiativ, enhver lov, et hvert tilskud, enhver skat o.s.v. er konkurrenceforvridning. Selv, hvis hele Danmark blev omgjort til en Erhvervszone på en gang vil det give konkurrenceforvridning. Titusinder af virksomheder er jo etableret under de nuværende højskatteforhold. De vil opleve forskelsbehandling i forhold til nyetablerede virksomheder under nye lavere skattebetingelser.

 

Erhvervszonernes succes vil få kommuner til at konkurrere om, hvem, der kan tilbyde virksomhederne de bedste forhold i retning af færre byrder og hurtigere sagsbehandling.

 

Erhvervszonerne vil give dynamik og fremgang for såvel det område, hvor de er placeret, som for hele samfundet. Den byrde, som hele landet lider under som følge af arbejdsløsheden og stagnationen, vil blive lettet betydeligt, når Erhvervszonerne kommer til at udgøre en art “Industri Lokomotiver”.

 

Erhvervszoner skal etableres ud fra følgende 6 forudsætninger:

 

1)

Erhvervszoner etableres, i første omgang som et forsøg, i fem amtskommuner. De fem amtskommuner udvælges som de amtskommuner, hvor ledigheden er størst. Fremskridtspartiet mener, at man sagtens kan gøre hele Danmark til een Erhvervszone. Det er imidlertid vigtigt at få startet, derfor vil en forsøgsordning med fem amter være bedre end ingenting.

 

2)

Erhvervszoner etableres som et geografisk afgrænset område inden for en enkelt amtskommune, men gerne således, at arealet overskrider flere kommunegrænser.

 

Det skal forstås således, at der kan være tale om et helt ubebygget område, der udlægges til Zone. Der kan også være tale om et område, der allerede er bebygget eller delvist bebygget (f.eks. Københavns havn).

 

Uanset arealets eksisterende bebygningsgrad kan arealet overskride kommunegrænser.

 

Arealets geografiske størrelse er ikke afgørende.

 

3)

Erhvervszoner tildeles forlods samtlige de myndighedsgodkendelser, der er behov for til brug for hurtig og fri etableringsret for virksomheder inden for Erhvervszonen.

 

Virksomheder, der ønsker at starte, skal ikke først afvente en stribe myndigheders godkendelser af deres etablering. Godkendelserne skal gennemføres forlods. De skal gennemføres i en form, som også gør det muligt for virksomhederne at udvide o.s.v. efter den egentlige etablering.

 

Denne godkendelsesprocedure udgør den offentlige sektors direkte bidrag til at få dette projekt til at lykkedes. For administrationen vil det også være en betydelig administrativ besparelse, at hver enkelt virksomhed ikke skal have særskilt godkendelsesprocedure.

 

Netop problemerne med den besværlige og langsommelige opnåelse af ret til etablering er i mange tilfælde den direkte årsag til, at virksomhederne opgiver deres planer. Det vil derfor være en meget betydelig lettelse for virksomhederne, at de har en egentlig etableringsret i disse Zoner.

 

4)

Erhvervszoner tildeles særstatus derved, at kommunalt, amtskommunalt og/eller statsligt pålagte afgifter, skatter og/eller gebyrer for erhvervsvirksomheder kan nedsættes eller helt bortfalde for virksomheder, der etableres inden for Erhvervszonerne.

 

Etableringsomkostningerne omfatter f.eks. udgifter til grundkøb, byggeudgifter, el-tilslutning, kloak-tilslutning, vand-tilslutning og byggesagsbehandling. I f.eks. Roskilde kommune må en nystartet entreprenør påregne 13 millioner kroner i udgift til kommunen, mens Skovbo kommune “kun” forlanger 7,5 millioner kroner for tilsvarende ydelser. Som et andet eksempel kan nævnes, at det koster næsten 3 millioner kroner mere at starte en bilforretning i Greve end i Skovbo.

 

Efter etableringen er der løbende udgifter til kommunen. En maskinfabrik vil i Roskilde skulle betale 325.000 kroner årligt mod 140.000 kr. i Skovbo! – Kilde: Jyllands-Posten 2.5.1991.

 

Der kan være tale om permanent eller periodisk bortfald af de skatter og afgifter, som virksomheder betaler til stat, amt eller kommune. Jo mere omfattende “lempelses-pakken” bliver, jo mere attraktivt bliver det for virksomhederne at starte i Erhvervszonen.

 

Af statslige skatter og afgifter, der kan indgå i lempelses-pakken kan nævnes følgende, hvor det for alle gælder, at de kan nedsættes, udgå helt – permanent eller være årmålsbestemt:

 

Selskabsskatten og virksomhedsskatten på 34 %.

Stempelafgifter.

Energiafgifter.

Forskellige arbejdsmarkedsbidrag.

Kapitaltilførselsafgift.

 

Også indkomstskatten kan bringes i overvejelse. I forbindelse med etableringen af DIS (Dansk Internationalt Skibsregister) bortfaldt sømandsskatten. Forudsætningen er, at sømænd ikke længere skal betale sømandsskat af deres indkomst og nettolønnen forbliver uændret, idet nye overenskomster betyder, at skattelettelsen kom rederierne til fordel i form af lavere bruttoløn. Der kan i forbindelse med Erhvervszonerne etableres et DIE (Dansk Internationalt Erhvervsregister), hvor forudsætningen er, at alle eller en del af de beskæftigede på virksomheder i Zonen opnår en særlig personskattelettelse (f.eks. forhøjet personfradrag) mod, at der indgås særlige overenskomster, hvorved virksomhedernes bruttolønudgift reduceres samtidig med, at nettolønnen for de ansatte fastholdes (eller forbedres).

 

For at have faste rammer omkring denne del af skattelettelsen, vil det være hensigtsmæssigt om der sker en særlig registrering af virksomhederne i f.eks. et DIE.

 

I kommuner og amter kan følgende skatter og afgifter bl.a. indgå i Zonelettelserne:

 

Amts- og primærkommunale grundskatter.

Amts- og primærkommunale ejendomsskatter.

Amts- og primærkommunal dækningsafgift.

Kommunale koncessionsafgifter.

 

5)

Erhvervszoner tildeles særstatus ved, at afskrivningsreglerne for erhvervsvirksomheder etableret i Erhvervszonerne forbedres.

 

En række af de udenlandske Zoner har særlige regler om at virksomhederne opnår hurtige eller bedre afskrivningsregler, når de etableres i Zonen. Vi kender i Danmark reglen om 125 pct. afskrivning for særlige forskningsinvesteringer.

 

For at tilskynde virksomhederne til at etablere sig i Erhvervszonerne kan der også laves særlige gunstige afskrivningsregler for de etableringsudgifter, som virksomhederne har.

 

Det kan ske i form af mulighed for hurtigere afskrivning og/eller bedre afskrivning – f.eks. gøre 125 pct. afskrivnings ordningen gældende for alle investeringer inden for Zonen.

 

6)

Erhvervszoner tildeles særstatus derved, at virksomheder etableret i Zoner opnår mulighed for at søge dispensation fra lovgivning vedrørende ferieforhold, arbejdstid fastsættelse af erhvervsleje og lukkelov.

 

De nævnte forhold vil i stedet blive aftalt lokalt mellem arbejdsgiver og -aftager eller disses repræsentanter.

 

For mange virksomheder er de snævre regler vedrørende f.eks. ferieforhold, arbejdstid, fastsættelse af erhvervsleje og lukkelov med til at forhindre en dynamisk udvikling. Regler fastsat i lovgivning har det meget store problem, at virkelighedens mangfoldighed aldrig kan presses ned i en firkantet lovbestemmelse uden, at det giver problemer for en række virksomheder.

 

Det er Fremskridtspartiets grundlæggende opfattelse, at der slet ikke bør være lovgivning for de nævnte fire områder. Det har desværre nok lange udsigter at få lovgivningen ophævet. Derfor vil der med denne “forsøgsordning” blive skabt grundlag for at vurdere, hvordan lokale aftaler kan fungere i praksis, uden lovgivning.

 

Fremskridtspartiet

Fri os fra Christiania

22. januar 2009 23 kommentarer

Fri os fra Christiania

 

Det såkaldte “alternative” samfund er en parasit og en hån mod enhver skattebetalende samfundsborger.

 

Debatten omkring “Fristaden Christiania” – det okkuperede forhenværende kaserneareal på Amager – er blusset op igen, og i skrivende stund har forsvarsminister – Kjeld Olesen (A) – netop proklameret, at “vi vil nu prøve at normalisere forholdene i Christiania”. Utroligt at der kan være så meget at tale om. Området bør snarest ryddes – om nødvendigt med magt.

 

Ethvert samfund bør have råd og plads til eksperimenter og til mennesker, der ønsker at leve på anden vis end dem, flertallet opfatter som normale. Men når eksperimenterne går over til selvtægt, overtrædelser af landets love og kun drejer sig om, at sikre sig gratis husleje, gratis lys, vand og varme, opretholdelse af forretninger med kæmpeomsætning uden momsafgift, om handel med narkotika og våben og andre lyssky forehavender, ja, så må det betalende samfund have lov at gribe ind og gribe effektivt ind.

 

Herr Olesens idé om “normalisering” bør kun have et eneste sigte nemlig, at få stoppet ulovlighederne, få draget lovbryderne til ansvar, få totalt ryddet og lukket bygningerne og areal og omgående være på vagt, hvis noget tilsvarende skulle spire frem andetsteds.

 

T.  Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 1. årgang / august 1973

Ulandspenge flyder i en strid strøm

21. januar 2009 22 kommentarer

Ulandspenge flyder i en strid strøm

 

Flertallet i Folketinget har vedtaget, at Danmark skal yde 15.000 millioner kroner i bistand til andre lande. Det gælder miljøbistand, østhjælp og ulandsbistand.

Ulandsbistanden udgør i 1996 ca. 9.000 millioner kroner af de 15.000 millioner kroner. Folketingets finansudvalg får hver onsdag forelagt ansøgninger om anvendelse af ulandspengene.

I denne Folketingssamling har flertallet (alle partier minus Fremskridtspartiet) vedtaget ulandsbevillinger:

 

 

Akt Modtager Millioner kroner
15 Zimbabwe, film og videouddannelse 14,2
19 Uganda, transmissionslinie 111,2
50 Sydafrika, pilotprojekt for jordreform 72,5
70 Mozambique, betalingsbalancestøtte 61,0
72 Cambodia, kortlægning af vådområder 10,8
73 Burkina Faso, betalingsbalancebistand 50,5
75 Benin, betalingsbalancebistand 40,8
101 Burkina Faso, drikkevandsforsyning 83,7
102 Uganda, gældslettelse 30,8
111 Niger, strukturtilpasning 33,5
118 Sydafrika, ørkenkonvention 10,0
140 Eritrea, undervisningssektoren 80,0
143 Sydafrika, reform vandsektoren 18,0
145 Uganda, vedligeholdelse distriktsveje 27,3
146 Rakai, distriktsudviklingsprogram 62,0
147 Uganda, medicinforsyningsprogram 73,0
148 Vietnam, kvalitetsforbedring af fiskeprodukter 32,2
159 Uganda, kvindeprogram 17,4
196 Zambia, telekommunikation 15,5

Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 24. årgang / april 1996

%d bloggers like this: