Arkiv

Archive for februar 2010

Flertal kaster 700 arbejdspladser bort

24. februar 2010 Skriv en kommentar

Flertal kaster 700 arbejdspladser bort

Et flertal bestående af: Socialdemokratiet, Konservative (C), Venstre og Det radikale Venstre (B) har bortkastet mindst 700 nye arbejdspladser og nyinvesteringer for flere milliarder kroner, siger Fremskridtspartiets energiordfører, Kim Behnke.

Vi har med dyb forundring måttet konstatere, at flertallet gennem ekstreme betingelser til Dansk Undergrunds Consortium (DUC) f.eks. krav om, at DUC skal forære staten aktiver i Nordsøen til adskillige milliarder kroner, afviser DUC´s ansøgning om udvidelser af olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen, siger Kim Behnke.

Fremskridtspartiet finder det politisk grotesk, at flertallet i en arbejdsløshedstid fastholder så urimelige betingelser til DUC, at man forhindrer etableringen af mindst 700 nye arbejdspladser.

Sagen viser, hvor dobbeltmoralsk de nævnte flertalspartier opfører sig i arbejdsløshedsdebatten. Det virker som om parolen er: ”Hvorfor nøjes med 300.000 arbejdsløse, hvis man kan få 400.000!”, slutter Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 20. årgang / februar 1992

Indkomstskatten gør mest skade

21. februar 2010 4 kommentarer

Indkomstskatten gør mest skade

Derfor går flertallet af Fremskridtspartiets gruppe imod 2½ % -afgiftens ophævelse

Hvad er nu det? Går Fremskridtspartiet imod skattelettelser?

Ja, sådan kunne det måske ved en overfladisk betragtning se ud. Det har i al fald i visse kredse vagt opmærksomhed, at Mogens Glistrup som ordfører ved første behandling af regeringens (V) forslag om ophævelse af den 2½ % afgift ved ejendomshandel meddelte, at majoriteten af Fremskridtspartiets gruppe formentlig ville stemme imod ophævelsen.

Fremskridt har bedt Mogens Glistrup uddybe begrundelsen for flertallets synspunkt:

2½ % afgiften er en tåbelig og urimelig skat. Dette gælder imidlertid et væld af vore skatter og afgifter. Man kan jo godt dråbevis begynde at ophæve først denne afgift, så momsen på fødevarer, så totalisatorafgiften, der er ved at ruinere vore travbaner, så ejendomsbeskatningen på produktionsjord o.s.v., o.s.v. Der vil imidlertid ikke være nogen fornuftig planlægningsdisposition i at gå dråbevis frem på den måde. Hele den offentlige sektor vil blive et endnu større morads. Derfor er det min opfattelse, at det vi fremover skal koncentrere os om, er den skat, der gør størst skade her i landet nemlig den personlige indkomstskat. Dropper vi den lille milliard, som 2½ % afgiften i løbet af nogle få år vil indbringe i hvert finansår, vil vi være så meget længere tilbage med hensyn til at kunne gøre noget effektivt for at kunne bekæmpe indkomstskatten.

Afgift uden administration

Dertil kommer, at 2½ % afgiften næppe i særlig grad virker tyngende nogen som helst steder. Fast ejendom plejer at stige med 1 % godt og vel om måneden og derefter betyder 2½ % blot, at ejendomssælgere ikke får dagspris, men prisen som den var for et par måneder siden. Afgiften kræver ikke nogen særlig administration. I realiteten administreres den som en forhøjelse af stempelafgiften ved skødeskrivning. Denne stempelafgiftssats har bevæget sig noget op og ned og blev altså i 1972 forhøjet med 2½ %. Disse indgår som en del af omkostningerne ved ejendomshandler, hvilke omkostninger jo – bl.a. som følge af de helt urimelige advokatsalærtakster – plejer at ligge på godt 6 %, hvoraf 2½ % afgiften altså er mindre end halvdelen.

Det er på tilfældige tidspunkter i tilværelsen, at folk støder på denne 2½ % afgift, men der, hvor den virkelig skæpper noget, er på millionejendomshandlerne, der med de inflationsudviklinger, der har været, nok kan bære en sådan afgift meget bedre end mange beskatningsområder. Det er selvfølgeligt, at ejendomssælgere ikke kan få endnu flere penge i kassen, men at disse i stedet skal ned i foret på finansministeren (Anders Andersen, V, red.) og hans følgesvende, men når man ser på, hvordan indkomstbeskatningen mishandler masser af produktivt arbejdende her i landet, forekommer det mig meningsløst at skulle sinke tempoet i afviklingen af indkomstskatten for at varetage den tilfældige gruppe af ejendomsmægleres interesser.

Mogens Glistrup og

T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 2. årgang / 22. januar 1974

Skattevæsenet skal ikke kunne beholde overskydende skat

17. februar 2010 3 kommentarer

Skattevæsenet skal ikke kunne beholde overskydende skat

Fremskridtspartiets skattepolitiske ordfører – Kim Behnke – henvender sig nu til skatteministeren (Carsten Koch, A, red.) for at sikre, at borgerne altid får overskydende skat retur.

Kim Behnkes initiativ kommer på baggrund af oplysninger om, at skattemyndighederne skovler millioner ind i kassen, fordi borgerne ikke får hævet deres overskydende skat.

– Det skal vi have ændret. Hvis folk ikke får hævet deres overskydende skat, skal beløbet modregnes i næste års skat. Præcis som det sker, hvis folk har betalt for lidt i skat. Med de moderne computere Told & Skat har, er der ingen problemer i den sag. Derfor ønsker Fremskridtspartiet, at skatteministeren indfører systemet straks. Vil han ikke det, fremsætter Fremskridtspartiet forslag herom til efteråret, siger Kim Behnke.

– Sidste år blev 42 mio. kr. i overskydende skat ikke hævet. Pengene tilfalder efter fem år statskassen, og det bliver til ganske mange penge over en årrække. Told & Skat skal ikke være berettiget til at beholde pengene, hvis borgerne glemmer at hæve dem. Skylder borgerne det offentlige penge, farer man frem med bål og brand. Derfor skal Fremskridtspartiets forslag også ses som en styrkelse af borgernes retssikkerhed i skattesager, siger Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 25. årgang / september 1997

Det Økonomiske Råd skal nedlægges

14. februar 2010 1 kommentar

Det Økonomiske Råd skal nedlægges

Fremskridtspartiet vil nu i Folketinget fremsætte lovforslag om, at Det Økonomiske Råd bliver nedlagt.

Med den interne strid der er i rådet, er det reelt blevet uarbejdsdygtigt, og det betyder også at den vismandsrapport, der om et par måneder kommer, ikke vil have nogen som helst troværdighed, siger Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke og fortsætter:

Når overvismand Claus Vastrup siger, at rådet har en værdi som en uafhængig tænketank, er det noget vrøvl. Regeringen (V og C, red.) har i forvejen embedsmænd i alle ministerier, herunder Budgetdepartementet, så Det Økonomiske Råd kan sagtens nedlægges.

De danske skatteydere poster ca. seks millioner kroner ud til Rådet. Disse penge er spildt, for efter den senere tids ballade blandt de såkaldte vismænd, vil det være utopi at forvente et seriøst arbejde fra den kant. Med uroen har Rådet reelt opløst sig selv, så nu mangler vi kun at slette bevillingen på finansloven, siger Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 19. årgang / december 1991

Finanslovforliget er politisk makværk på Svend Aukens bestilling

7. februar 2010 4 kommentarer

Finanslovforliget er politisk makværk på Svend Aukens bestilling

Svend Aukens bestilling sprængte Centrumdemokraterne det ikke-socialistiske flertal allerede i oktober ved 1. behandlingen af finansloven, da Mimi Jakobsen (Centrum Demokraterne, D) flot iscenesat bebudede, at hun vil støtte Socialdemokratiet og SF i kampen mod besparelser.

Fra den dag blev det politiske Danmark til et tag-selv-bord for Socialdemokratiet. Fremskridtspartiet ønskede ikke at være gidsel i forhandlinger, hvis resultat var givet på forhånd og tændte derfor samtlige advarselslamper ved at forlade finanslovsforhandlingerne.

Finanslovsaftalen er politisk makværk, hvis indhold regeringen (V og C, red.) og finansminister Dyremose (C) selv har advaret imod. Unavngivne besparelser, tvivlsomme engangsindtægter og kreativ bogføring i milliardklassen er, hvad regeringen formår, når den søger at dække over den kendsgerning, at det ikke længere er Venstre og Konservative (C), der regerer landet.

Den tværpolitiske enighed blandt forligspartierne om, at underskuddet må stige yderligere, gjorde det umuligt for et ansvarligt parti som Fremskridtspartiet at være med, og vi skal derfor totalt afvise forliget om finansloven.

Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 20. årgang / januar 1992

Arbejdsløsheden

3. februar 2010 4 kommentarer

Arbejdsløsheden

Efter to års Anker Jørgensen-styre må vi konstatere, at han ikke magter at afskaffe arbejdsløsheden.

Et fortsat Anker Jørgensen-styre betyder øget arbejdsløshed.

Arbejdsløsheden opstod på tre måneder i efteråret 1974. Baggrunden var dels oliekrisens økonomiske omslag, dels at den daværende Hartling-regering (V) sad med hænderne i skødet.

Ved sin tiltræden i februar 1975 erklærede Anker Jørgensen, at det var hans regerings allervigtigste formål at afskaffe arbejdsløsheden igen. Socialdemokraterne kunne simpelthen ikke godtage situationen og ville derfor sætte alt ind på dette punkt frem for noget som helst andet.

Efter to års Anker Jørgensen-styre må vi konstatere, at han ikke evner at nå det af ham selv satte mål. Tværtimod har arbejdsløsheden bidt sig fast, og regeringen (A) må erkende, at en fortsættelse af dens politik snarere vil føre til flere end til færre arbejdsløse.

Der kan absolut ikke søges nogen som helst undskyldning herfor i udenlandske forhold. Ingen nævneværdig modvind ude fra har mødt Danmark i de sidste tre år. At udlandet også har en del arbejdsløse behøver ikke at betyde, at vi skal have folk ubeskæftigede. Danmark er så lille en dråbe. Vi dækker kun godt en tusindedel af verdens befolkning. Ikke flere end der bor i et væld af fremmede storbyer. Arbejdsløshedsproblemet i Danmark angår ca. 300.000 mennesker, som er ubeskæftigede eller fejlbeskæftigede. Intet i udlandet hindrer os i, at sætte dem i gang. der er 2.700 gange så mange købedygtige forbrugere i Vesteuropa, Nordamerika, Japan o.s.v.

Det bestående produktionsapparat skal udnyttes

Danmark har produktionsapparatet stående fra dengang, vi havde overbeskæftigelse for tre år siden. Vi har den uddannede arbejdskraft og er i det hele taget i en fortrinlig position til at frembringe eftertragtede varer.

Det er nødvendigt for os at gå i gang hermed. Det er nemlig den eneste måde, hvorpå vi kan komme ud af vor valutagæld. Vi må producere nogle varer, som kan sælges i udlandet eller udkonkurrere noget af den alt for store import, der i Hækkerups (A) tid mere og mere er blevet en dødsensalvorlig trussel for Danmarks fortsatte selvstændighed.

Det kan ikke nytte noget, at anskue problemet som om det kun drejede sig om de registrerede arbejdsløse. Skal krafttaget med valutabesværlighederne lykkes, skal mange flere over i den egentlige produktion. For eksempel må denne ikke mere tynges af så dyr en offentlig sektor  og så megen gold administration, som erhvervslivet nu må betale for. Derfor vil Fremskridtspartiet i de næste to år nedlægge 4.300 stillinger i det offentlige pr. måned (der vil kun i meget begrænset omfang være tale om afskedigelser, idet afgangen klares ved naturlig afgang og omrokeringer). Men også mange af de arbejdstimer, der nu i erhvervslivet bruges til regnskaber, ATP-opgørelser, cirkulærelæsning, statistikindberetninger o.s.v. forsvinder ved Z-planens gennemførelse og herfra vil titusinder også strømme over til den egentlige produktion.

Over samme to-årsperiode formindskes antallet af universitetsstuderende fra ca. 59.000 til 28.000.

Ca. en fjerdedel af invalidepensionisterne – eller omkring 35.000 – må have en rimelig tilværelse ved, at de kan få arbejde på normale arbejdspladser og dermed ikke mere føle sig som udstødte af samfundet.

Inden for de næste par år skulle der altså helst skaffes arbejde til godt 300.000 mennesker. Fremskridtspartiet erkender imidlertid, at man ikke kan få arbejdsløshedstallet ned under 25.000, men så langt skulle vi også kunne nå i løbet af nogle få måneder og derefter fastholde dette niveau.

Plan for arbejdsløshedens afskaffelse

Hvordan vil vi dog gøre det?

  • På vore finanslovsforslag har vi fundet plads til, at staten kan betale sygelønnen og 5-ugers reglen altså ophæves. Dette vil utvivlsomt medføre, at mange af Danmarks 350.000 erhvervsvirksomheder vil beskæftige én eller to medarbejdere flere.
  • Kapitalvindingsskatten afskaffes straks. Herved vil landbruget med følgevirksomheder kunne nybeskæftige ca. 18.000 og byerhvervene ca. 10.000 mennesker.
  • Arbejdsformidlingen effektiviseres ved, at den overføres til fagforeningerne og andre private. Dette vil få skønsmæssigt 8.000 flere i arbejde.
  • De høje skatter  og den kunstigt lave pris på daginstitutioner har tvunget mange kvinder ud på arbejdsmarkedet. Når forældrene selv får lov til at bestemme og ved skattenedsættelse får råd til at gøre dette effektivt, forventes omkring 30.000 mødre og/eller fædre, at forlade arbejdsmarkedet.
  • Den omstændighed, at erhvervslivet fremover kan påregne indkomkstskattefrihed og afskaffelse af restriktioner bevirker, at de tidligere og nytilkomne danske arbejdsgivere vil investere i titusindvis af nye arbejdspladser.
  • Udenlandske firmaer bliver tilskyndet til at placere deres europæiske filialer i Danmark, når Danmark bliver pionerlandet med afskaffelse af indkomstskat og restriktioner.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Femskridt nr. 3 / 5. årgang / 10. februar 1977

%d bloggers like this: