Æterfrihed

Æterfrihed

At Socialdemokratiet, Arne Melchior (CD) og Frode Nør Christensen (Centrum Demokraterne (D) – ud fra deres socialistiske grundholdning – ønsker at forstærke Post- og Telegrafvæsenets monopol kan vel ikke komme som den store overraskelse. Mere påfaldende var det sikkert, at både Venstre og Det konservative Folkeparti – uden kritiske kommentarer – stemte ja til indgrebet mod den personlige frihed om frit at kunne modtage TV fra satellitterne.

Speciel hvad angår Venstres folketingsgruppe, er det efterhånden påfaldende, så ofte dette partis medlemmer stemmer ja til de love, der vedtages for så kort tid efter at sole sig i medierne med afvigende synspunkter. Ivar Hansen (V) og Svend Heiselbergs (V) kritiske holdning til hybridnettet er fuldt ud berettiget. Men hvorfor i alverden reagerede de to venstrefolk da ikke, før de selv var med til at stemme ja til lovforslaget?

Hvad angår selve hybridnettet – set i relation til TV –, er det en kendt sag, at de mange milliarder kroner, der skal anvendes til nedlæggelse af kabler er en total fejlinvestering. Private husejere og antenneselskaber kan via parabolantenner hente signalerne direkte ned fra satellitterne.

Loven om hybridnettet er således alene vedtaget for, at statsdirigerede smagskontrollører kan bestemme, hvad folk allernådigst må se eller ikke se. Derudover indebærer loven naturligvis også, at man ud over den sædvanlige licens vil opkræve ekstra skatter til etableringen og senere en hybridlicens.

Ifølge ordbogen betyder hybrid krydsning eller bastard. Fremskridtspartiet vil gøre alt for, at denne udanske bastard-lovgivning bliver ophævet igen. Uden at drage direkte sammenligning minder forbuddet mod at se direkte TV alt for meget om Hitler-tiden, hvor det såvel i Tyskland som i de besatte lande var forbudt at aflytte udenlandske radiostationer som fx BBC.

Derfor skal man ikke bøje nakken og stiltiende acceptere lovmagernes henvisninger til enten det ene eller det andet cirkulære. Frit at kunne læse aviser, høre radio, udtale sig og se TV er fundamentale demokratiske rettigheder. Disse rettigheder forsøger et folketingsflertal at knægte.

Adlyd dem ikke!

Helge Dohrmann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 15. årgang / 6. februar 1987