Arkiv

Archive for the ‘Uddannelsespolitik’ Category

Dansk dynamik – En helt ny vækststrategi

20. maj 2013 9 kommentarer

Dansk dynamik – En helt ny vækststrategi

Kilde:

DANSK DYNAMIK – En helt ny vækststrategi.

Er udgivet af Fremskridtspartiets folketingsgruppe 1993

Må gengives med fuld kildeangivelse

 ———————————————————————————–

Forord

Det danske samfund oplever en ulykkelig situation, hvor arbejdsløsheden er steget uafbrudt siden 1987. I samme periode er beskæftigelsen faldet, hvilket påviser, at arbejdsløsheden ikke alene skyldes aftagende økonomisk vækst og vigende efterspørgsel. Adskillige undersøgelser og analyser har dokumenteret, at ledigheden fortrinsvis skyldes en forkert indretning af vort dagpengesystem kombineret med et skattesystem, som straffer den aktive indsats.

Såvel dagpengesystemet som skattesystemet er indrettet under helt andre forhold end de nuværende i 90´ernes Danmark. Dagpengereglerne er ikke tilpasset en ledighed på over 300.000 helårspersoner. Og skattesystemet er ikke indrettet på den internationalisering, vores økonomi er blevet udsat for.

Der er derfor brug for en grundlæggende revision af den del af de systemer, som i dag udgør en barriere for at få genskabt en kraftig velstandsskabende vækst i vores erhvervsliv og hele samfund.

Politiske forlig i Folketinget er præget af her-og-nu løsninger uden perspektiv og uden vilje til at ændre på grundlæggende forhold.

Mange udvalg har været nedsat, mange rapporter er blevet skrevet, og endnu flere politiske forhandlinger har været ført uden, at det har fået et flertal i Folketinget til at foretage de fornødne ændringer i lovgivningen og den administrative praksis.

Resultatet er blevet, at ledigheden er steget, statens gældsætning er forøget, og det samlede skatteniveau er forhøjet. Det vil Fremskridtspartiet ikke affinde sig med.

Siden Fremskridtspartiet første gang kom i Folketinget den 4. december 1973, har Fremskridtspartiet fremlagt grundige forslag til, hvordan det danske samfund kan rettes op – økonomisk og velfærdsmæssigt. Dette forslag er ikke gammel vin på nye flasker, men derimod en helt ny vækststrategi for det danske samfund. Vækststrategien er dog fortsat baseret på det veldokumenterede rigtige synspunkt, at vejen til mindre arbejdsløshed og mere velfærd går gennem markant lavere personskatter (skat på arbejde) og en kraftigt reduceret offentlig sektor.

Visse skattelettelser giver ikke indkomsttab for det offentlige, eftersom de er så vækstskabende, at de bliver selvfinansierende. Andre skattelettelser giver indkomsttab for det offentlige. I stedet for at kompensere dette tab med andre indtægter (nye skatter og afgifter) foreslår Fremskridtspartiet i dette udspil, at der gennemføres beskæftigelsesneutrale besparelser i den offentlige sektor. Det vil sige, at de offentlige budgetter reduceres betydeligt uden at der, som en netto-betragtning, gennemføres afskedigelser.

Fremskridtspartiet har med interesse læst Socialdemokratiets udspil ”Den gode cirkel” og KV-regeringens udspil ”Vejen til fuld beskæftigelse”. Dette er et udspil fra Fremskridtspartiet, som skal modsvare de to andre udspil. Hvor de andre partiers udspil ikke gør op med den fejlslagne politik, så gør Fremskridtspartiets udspilEn helt ny vækststrategi.

Det er ganske enkelt Dansk dynamik.

Fremskridtspartiets folketingsgruppe, 1993

 ———————————————————————————————————————————————-

Dansk dynamik

Vejen til øget beskæftigelse går via øget produktion. Denne erkendelse er udgangspunktet for Fremskridtspartiets udspil til løsning af de to helt grundlæggende problemer i det danske samfund: Lav vækst og høj ledighed.

Fremskridtspartiets udspil er et angreb på de væksthæmmende barrierer, som i dag bidrager til at fortrænge produktion og beskæftigelse:

  • Arbejdsmarkedsuddannelserne, der ikke er i overensstemmelse med virksomhedernes nuværende og fremtidige behov.
  • Dagpengeydelserne, der sammenpresser lønstrukturen på arbejdsmarkedet og i praksis virker som en politisk fastsat minimumsløn.
  • Beskatningen, der både reducerer udbuddet af arbejdskraft, opsparing og investeringer og påvirker virksomhedernes risikovillighed og lokaliseringsovervejelser negativt.
  • Statsgælden, der beslaglægger en stadig større andel af udlånsmassen og bidrager til et højt renteniveau.
  • Reguleringen, der hæmmer den fri etableringsret og erhvervsudøvelse.

Ved at sammenkæde en række politiske tiltag der enten fjernes eller reducerer disse fortrængningseffekter, præsenterer Fremskridtspartiet en helt ny vækststrategi, der sigter mod en grundlæggende forbedring af erhvervs- og beskæftigelsesvilkår i Danmark.

Vækststrategien er et opgør med de myter og forestillinger, der har præget den politiske og økonomiske debat i Danmark i de sidste 30 år. Det er et brud med den økonomiske politik, som har søgt at reducere ledigheden ved at fjerne visse personer fra arbejdsmarkedet, øget beskatningen og belastet erhvervslivet med omfattende detailregulering.

Ambitionsniveauet er højt, men ikke urealistisk. Stort set alle OECD-lande har i 80´erne gennemført samfundsmæssige forandringer, der er lige så vidtgående, som det foreliggende udspil. Og selvom enhver omstilling kræver opofrelse, så behøver det rent faktisk ikke at gøre ondt, før det bliver godt. Det hele afhænger alene af hvilke midler, der tages i anvendelse.

1.1  Alternativet

De fleste politiske partier er bekymrede over den store arbejdsløshed. Det er Fremskridtspartiet også, men vi ønsker at gøre noget ved det. Ikke ved at forøge statens underskud og anvende midlerne til fremrykning af offentlige anlægsinvesteringer, institutionaliseret uddannelse- og erhvervsstøtte, som Folketingets øvrige partier har foreslået. Det er traditionelle instrumenter, som hidtil har vist sig fuldstændig virkningsløse.

Intet tyder på, at de anførte instrumenter er blevet tilført nogen ny magisk kraft – snarere tværtimod.

For det første er offentlige anlægsinvesteringer i dag underlagt EF´s licitationsregler, hvilket på forhånd tilslører den beskæftigelsesmæssige virkning.

For det andet har de hidtidige offentlige uddannelses- og beskæftigelsespolitiske foranstaltninger ikke haft nogen dokumenteret effekt, der berettiger til en forøget indsats. Og endelig er erfaringerne med selektiv erhvervspolitik så dårlige, at påstanden om en mulig beskæftigelsesgevinst kan afvises.

Forventninger om at de traditionelle virkemidler vil resultere i mere beskæftigelse er således grundløse. Men hertil kommer de utilsigtede virkninger af et stadigt større statsunderskud. Det offentliges lånebehov vil føre til rentestigninger, idet en større andel af udlånsmassen skal anvendes til finansiering af statsunderskuddet. Det vil fortrænge ellers rentable private investeringer og derved øge både ledighed og statsunderskuddet yderligere.

KV-regeringens og Socialdemokratiets udspil – ”Vejen til fuld beskæftigelse” og ”Den gode cirkel” – vil således ikke bidrage til øget vækst og beskæftigelse, men nærmere forstærke de problemer, vi står over for i dag. Fremskridtspartiet ønsker med det foreliggende udspil at præsentere et alternativt forhandlingsoplæg, der bygger på velstandsskabelse i stedet for fattigdomsforståelse. Vi har nemlig ikke mistet troen på, at der kan gøres noget effektivt for at reducere den høje ledighed.

1.2  Den nye vækststrategi

Udspillet består af fire hovedhjørnestene, som samlet set vil bidrage til en øget vækst og beskæftigelse, samtidig med, at der tilstræbes balance på statsregnskabet.

– Arbejdsmarkedets strukturelle stivheder nedbrydes og erstattes med mere dynamiske tilpasningsmekanismer. Dagpengesystemet erstattes af understøttelsesordninger, der både hviler på individuelle og kollektive forsikringsprincipper. Det nye dagpengesystem bygger på frivillighed og er omkostningsneutralt for alle virksomhedstyper.

– Personbeskatningen reduceres. Den skattefri bundgrænse øges til 60.000 kr., dels med det formål at give en indkomstforbedring for alle og dels for at eliminere de såkaldte samspilsproblemer. Marginalskatten på 6 % fjernes for at øge arbejdsudbud, opsparing og investeringer. Der etableres en særlig fradragsordning for virksomheder, så alle uddannelsesinvesteringer kan afskrives med 125 %. Og endelig bortfalder de evt. ejendomsbeskatninger som følge af nye vurderinger.

– En række beskæftigelsesneutrale udgifter justeres som følge af de strategiske skattelettelser. Arbejdsmarkedsuddannelserne afvikles og erstattes af virksomhedsrelaterede uddannelsesordninger, ligesom tilbageværende erhvervsstøtteordninger ophæves. På længere sigt – når den private sektors efterspørgsel efter arbejdskraft øges – nedbringes antallet af offentligt ansatte, så der etableres flere permanente besparelser.

– Statslige aktie- og ejendomsbesiddelser afhændes og en række udvalgte statsinstitutioner udbydes til salg. De frigjorte éngangsindtægter og løbende driftsbesparelser anvendes til henholdsvis nedbringelse af statsgælden og til skattelettelser. Samtidig gennemføres der liberaliseringer på en række infrastrukturelle områder. Det drejer sig bl.a. om energi-, transport- og boligsektoren.

Det overordnede motiv bag udspillet er at flytte ressourcer fra den offentlige til den private sektor. Det er her fremtidens vækst og arbejdspladser skal skabes, og derfor er det nødvendigt at reducere skattetrykket væsentligt, så der både er tilskyndelse og fornøden likviditet til beskæftigelseslovende investeringer.

Vækststrategien er imidlertid underlagt en tidshorisont, der strækker sig over flere finansår. For eksempel udskydes reduktionen i antallet af offentligt ansatte, indtil den private sektor kan opsuge den offentlige sektors overkapacitet.

Reklamer

Her er tallene Hartling ikke fik i TV

17. juni 2012 10 kommentarer

Her er tallene Hartling ikke fik i TV 

Fremskridt afslører statsministerens fuskargumentation og bringer besparelsesposterne for skolesektoren.

I mange måneder interesserede Fremskridtspartiets spareforslag og fuldt udarbejdet budget, Hvad koster 60.000 kr. skattefrit?” ikke venstrehøvdingen Poul Hartling. Først minuttet før valgklokken faldt i slag – på et tidspunkt, hvor Fremskridtspartiet takket være TVs´ minutdemokrati var afskåret fra at give udtømmende svar, og de hartlingske insinuationer således kunne hænge fritsvævende i æteren – kom interessen. 

Ved samme lejlighed afslørede Poul Hartling sin totale uvidenhed om summen af de milliarder kroner, indførelsen af “60.000 kr. skattefrit” kan spare landets hårdt plagede skatteydere for og sammen med den “friske” bemærkning: “Jeg har lige rekvireret budgettet,” fortæller det en hel del om saligheden i argumentationen og den politiske orientering hos rigets nuværende førstemand.

Fremskridt har gjort sig den ulejlighed, Poul Hartling ikke fandt nødvendig. Vi har set på budgettet og begrundelserne for de foreslåede nedskæringer på skolesektoren.

Her er resultatet:

2,7 milliarder skal spares

Hvis skattetrykket holdes uændret, vil en fortsættelse af de sidste års politiske linje i de offentlige udgifter medføre, at skolerne i finansåret 1975/76 bruger 11 milliarder kroner. Får Fremskridtspartiet lov til at råde, bliver beløbet 8,3 milliarder.

Af de 11 milliarder bruges ca. 2 centralt samt til skolebyggeri. Dette tal vil Fremskridtspartiet nedsætte til 500 millioner kroner.

De 9 milliarder, der anvendes lokalt, fordeler sig på ca. 830.000 elever, eller pr. elev ca. 10.800 kr.

Ved at nedsætte undervisningspligten fra 9 til 7 år fra august 1974 og gennem det øvrige felttog mod akademikersnobberiet, forventer Fremskridtspartiet at opnå, at elevtallet i 1975/76 bliver gennemsnitligt ca. 790.000. De 7,8 milliarder kroner repræsenterer altså en gennemsnitsudgift pr. elev på ca. 9.900 kr.

De 7,8 milliarder kroner vil blive fordelt til de enkelte skoler – private som offentlige – til ret fri anvendelse, således at det beløb, som hver enkelt skole får, vil afhænge af skolens elevtal, elevernes aldersfordeling, og hvor tyndt befolket skoledistriktet er.

Forældrene skal bestemme

Herefter vil det være op til forældrekredsen ved hver skole for sig at finde ud af, hvordan den mene at kunne få størst udbytte af det modtagne beløb. De væsentligste restriktioner forældrene bliver underkastet vil være, at den offentlige skole skal lægge hovedvægten på at lære eleverne at regne, at læse og at udtrykke sig skriftligt, samt at lære eleverne fremmede sprog grundigt, og at den offentlige skole ikke må give sig af med at indoktrinere eleverne.

I de forældreskoler, hvor Fremskridtsfolk kommer til at præge budgetterne, vil besparelsen på gennemsnitlig 900 kroner pr. elev (godt 8 pct.) nok ofte forekomme med stor vægt lagt på nogle af følgende poster:

Tolv områder

1. Administrationsarbejdet nedskæres drastisk. F.eks. ved bortskæring af refusionsordninger, forenkling af lønberegninger og bortryddelse af statistikopgaver.

2. Alle penge bliver mere værd, når indkomstskatteafviklingen bremser inflationen.

3. Lønningerne falder med gennemsnitligt 11.000 kr. pr. ansat samtidig med, at indkomstskatten lettes med godt 25.000 kr. for de fleste i gruppen.

4. Skolebøger fornyes ikke så ofte. Sparsommelighedsdyrkere står for uddeling af stilehæfter, ringbind og lignende.

5. Skolepsykologerne henvises til at blive selvstændige næringsdrivende.

6. Skolebiblioteker, lydbilledsamlinger etc. fornyes næsten ikke i nogen år. Regionscentraler mindsker ulemperne herved.

7. Særfag med små hold opgives (tilvalgsskolen har meget store løn- og materialeudgifter).

8. Eleverne rengør i vidt omfang selv skolen.

9. Skolelægeordningen (herunder også sundhedsplejersker) og skoletandplejen begrænses.

10. Stipendiestøtte bliver unødvendig i mange tilfælde, når forældrene bliver indkomstskattefrie. Skolebespisningsordninger kan også spares.

11. Skolerejser begrænses.

12. Skolekørslen bliver mindre omfattende, når man standser nedlæggelsen af småskoler og opførelsen af centralskolepaladser.

Mogens Glistrup og

Torben Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 2. årgang / 8. januar 1974 

Den åndelige folkesundhed

31. maj 2012 Skriv en kommentar

Den åndelige folkesundhed 

Af hensyn til den åndelige folkesundhed må der gås kraftigt til værks, så tvangsinddrevne skatteyderpenge ikke fordufter til at undervisningssystemet – fra vuggestuer til universitetet – er i de samfundsødelæggende kvaksalveres vold.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 13 / 15. årgang / 10. april 1987

Skatteyderbetalte udenlandsrejser

30. april 2012 2 kommentarer

Skatteyderbetalte udenlandsrejser

Flertallet af de skatteyderbetale udenlandsrejser er overflødige.

Derfra kan man imidlertid ikke slutte, at Fremskridtsfolk altid skal holde sig hjemme. Nu om dage foregår udviklingen nemlig på den måde, at ganske afgørende beslutninger bliver truffet på internationale kongresser og det, der er blevet besluttet internationalt, bruges så senere hen som mere eller mindre tvingende argumenter i den hjemlige danske debat.

En aktuel illustration – der imidlertid blot er ét eksempel blandt hundreder – er, at der i FNs arbejdsorganisation (ILO) i 1974 blev vedtaget en konvention, hvori tre hovedprincipper blev formet således:

  1. Der skal sikres ret til frihed til uddannelse.
  2. Uddannelsesfriheden skal ikke alene kunne bruges til erhvervsmæssig uddannelse, men også til uddannelse i almene samfundsmæssige emner til uddannelse i fagforeningsvirksomhed.
  3. Der skal under uddannelsefriheden ydes en økonomisk støtte til deltagerne af en sådan størrelse, at deltagerne bevarer deres hidtidige indtægtsniveau gennem fortsat udbetaling af løn eller ved udbetaling af tilstrækkelig kompensation herfor”.

Når specialister på arbejdsområdet sidder i den hyggelige receptionistskåleatmosfære, som præger internationale kongresser, glider den slags skønne udgydelser meget let ned. Der er så meget, der skygger for udsigten til, hvordan de skønne idealer i grunden kan gennemføres i den prosaiske virkelighed indenfor nationens økonomiske bærekraft.

Er der Fremskridtsrepræsentation, er det selvfølgelig ikke således, at man kan forvente en sådan gennemslagskraft, at Fremskridtsfornuften slår igennem til at blive det altdominerende. På den anden side er opgaven med Fremskridtsindflydelse i de afgørende udviklingsfaser ikke så håbløs som man umiddelbart skulle tro. Dels er de fleste andre udsendinge nogle dovne hunde, og derfor kan de flittige Fremskridtsfolk ved internationale konferencer reelt få nok så stor indflydelse på en hel del formuleringer. Dels er der i andre landes delegationer ofte folk, som er mere modtagelige for Fremskridtsargumenter, end de etablerede magthavere er på Anker Jørgensens  og Arne Melchiors (CD) hjemmebane.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 7. årgang / 3. september 1979

Nej til forhøjelse af punktafgifter

28. marts 2012 Skriv en kommentar

Nej til forhøjelse af punktafgifter

Fremskridtspartiet vender sig på det kraftigste mod regeringens (A, B og Centrum Demokraterne (D), red.) planer om at finansiere rabatkort til de studerende over en forhøjelse af afgifterne på øl, vin og spiritus. Det siger Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke.

– Punktafgifterne er en skjult skat, og Fremskridtspartiet vil under ingen omstændigheder være med til at skatteskruen får endnu et nøk opad. Tværtimod. Danskerne er verdens mest skatteplagede folk, og fordi regeringen nu føler sig presset til at give de studerende rabat på deres transport til og fra skole, skal det ikke gå ud over den øvrige del af befolkningen.

Ordet ”spare” indgår desværre ikke i regeringens ordbog. Man tvivler nogle gange på, om de overhovedet kan stave til det. Hvis de studerende skal have mulighed for at komme til og fra skole – billigere end nu – så må der findes tilsvarende besparelser for denne udgift.

Det nytter ikke, at hver gang regeringen vil have finansieret et af sine påhit, så skal pengene finansieres over skatter, afgifter eller gebyrer. Befolkningen er i forvejen ved at kvæles af det alt for høje skatteniveau, der slår ethvert initiativ ihjel.

Fremskridtspartiet kræver, at regeringen sætter sig ned og finder kompenserende besparelser, hvis de studerende skal have et rabatkort og ikke bare blindt vælte udgifterne over på skatteyderne, slutter Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 24. årgang  / maj 1996 

”Hva´ mæ´ kulturen?”

21. marts 2012 Skriv en kommentar

”Hva´ mæ´ kulturen?” 

Inden for det sidste halve års tid er det lykkedes regeringen (Socialdemokratiet, red.) ved hjælp af den almindeligt accepterede form for ”partnerbytte” – at få diverse forlig samt finansloven i hus. Specielt det økonomiske forlig, der har båret regeringen igennem overenskomstfornyelsesproblemerne.

I alle andre spørgsmål derimod kan Anker Jørgensen og hans udvidede regering og folketingsgruppe forlige sig frem til venstre eller højre for midten efter forgodtbefindende.

I denne kendsgerning ligger valgets mest dystre perspektiver, specielt hvad angår kultur- og uddannelsespolitik.

I Folketinget har Socialdemokratiet + SF + VS + kommunister og radikale (B) – 90 mandater. Det må med føje befrygtes, at regeringen vil forsøge at anvende dette flertal til nye rosenrøde lovgivningsinitiativer samt åbne mulighed for – med det flertal i ryggen – en mere venstredrejet administration af de allerede eksisterende love på disse områder.

I en sådan situation hjælper hvide knappenåle og verbale kanonader kun lidet. Det er derfor på tide, at de liberale politikere gemmer lommeregnerne og de indbyrdes uoverensstemmelser væk for en stund og i stedet samler alle kræfter om en offensiv kultur- og uddannelsespolitik.

I perspektiverne for en sådan ligger – dybest set – vor eneste mulighed for på længere sigt at overleve som et ikke-socialistisk samfund.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 5. årgang / maj 1977

Samfundsgavnlig undervisning

23. juni 2011 19 kommentarer

Samfundsgavnlig undervisning 

Kun en veluddannet befolkning kan fortsat skabe høj levestandard og gode sociale kår

Den danske befolkning ønsker en høj levestandard og en god omsorg for syge, nødstedte og ældre.

Da vore naturlige rigdomme imidlertid er meget begrænsede, må vi selv skabe værdierne, men dette forudsætter at vi kan lave specialiserede og højt udviklede produkter og hertil kræves en høj arbejdsmoral og en god uddannelsesmæssig baggrund. Derfor er uddannelsessystemet af vital betydning for vor fremtid.

I de sidste 10-15 år har vort undervisningssystem gennemgået en drastisk ændring. Begrundelsen har været, at undervisningen skulle være samfundsudviklende, men i virkeligheden var bagtanken at ændre selve samfundssystemet gennem påvirkning af børn og unge.

Socialdemokratiet og de øvrige socialistiske partier har – med god hjælp fra partiet Venstre – fået gennemført, at alle uanset evner, lyst og vilje skal modtage samme skoleundervisning, hvorved indlæringsniveauet som helhed er blevet sænket.

På denne måde har man fjernet forudsætningerne for de unge, der i fremtiden skal skabe de store værdier, som er nødvendige for det samfund, befolkningen ønsker, og i stedet har vi fået en generation af rodløse nedbrydere.

Først efter Fremskridtspartiets blotlæggelse af disse socialistiske overgreb med indoktrinering fra vuggestue til universitetet, er store dele af befolkningen vågnet af deres døs under arbejdsræs og skattetryk.

Vi må stædigt fastholde troen på, at denne Fremskridts-erkendelse ikke er kommet for sent.

Redaktionen

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9  / 4. årgang / 6. maj 1976

%d bloggers like this: