Arkiv

Archive for maj 2012

Den åndelige folkesundhed

31. maj 2012 Skriv en kommentar

Den åndelige folkesundhed 

Af hensyn til den åndelige folkesundhed må der gås kraftigt til værks, så tvangsinddrevne skatteyderpenge ikke fordufter til at undervisningssystemet – fra vuggestuer til universitetet – er i de samfundsødelæggende kvaksalveres vold.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 13 / 15. årgang / 10. april 1987

Reklamer

Alle skatter er hæslige!

30. maj 2012 8 kommentarer

Alle skatter er hæslige!

Fremskridtspartiets udgangspunkt er, at alle former for skatter og afgifter er hæslige. Skat og afgift betyder jo, at der frastjæles nogle værdier fra en borger eller gruppe af borgere, for derefter at bruge pengene til at begunstige en anden borger eller gruppe af borgere. Det skattepolitiske mål må derfor være at reducerer skatterne og afgifterne til et absolut minimum.

Minimal offentlig sektor

Absolut minimum er de penge, som skal til for at opretholde en minimal offentlig sektor, der kun skal varetage nogle få afgrænsede opgaver. For Fremskridtspartiet er de vigtigste fælles-opgaver bl.a. følgende: Sundhed, alderdom, uddannelse, politi, domstole, demokratiet (Folketinget, byråd o.s.v. ), veje, forsvar og social sikring af de få, der absolut ikke kan klare sig selv. Der kan selvfølgelig nævnes nogle få andre opgaver, men hovedudgangspunktet er, at det meste bør foregå i privat regi.

Disse minimumsopgaver skal så betales i form af skat eller afgifter. Spørgsmålet er så, hvilken skal eller afgift, der har den mindste samfundsskade. Vurderingen er, at afgifter på forbrug (moms, punktafgifter o.s.v.) er de mindst skadelige skatteformer.

Den skadelige indkomstskat

I den modsatte ende er skatten på arbejde – indkomstskatten – den mest skadelige skat. Det er der flere grunde til:

1) Indkomstskat betyder, at arbejdsgiveren dels skal betale den løn som medarbejderen har brug for at kunne leve, og så derudover betale en skat. Skatten virker således omkostningsforøgende og dermed konkurrenceødelæggende.

2) Indkomstskatten, uanset, hvordan den sammenstrikkes, har også den virkning, at borgerne foretrækker sort arbejde. Og en lønmodtager må kikke på sin skattebillet før han siger ja til ekstra arbejde. Skatteskalaens hop betyder, at en enkelt ekstra tjent krone kan give et direkte tab!

3) Indkomstskatten, eller skat på arbejde betyder, at man straffer folk for at berige samfundet. Uanset om man er renovationsarbejder, maskinsnedker eller købmand, så er den daglige arbejdsindsats med til at gøre samfundskagen større. Da det er til alles bedste, at samfundskagen vokser, skal man ikke straffe, men belønne arbejdsindsatser.

I landet med verdens højeste skattetryk, kan det virke aldeles udsigtsløst, når borgeren først betaler en høj indkomstskat, derefter betaler 22 pct. moms på forbrug og derefter også betaler punktafgifter. Dertil kommer en mangfoldighed af: Ejendomskatter, lejeværdi af egen bolig, formueskat, arveafgift, miljøafgifter, selskabsskat o.s.v. Der er ikke mange øre tilbage af den tjente krone.

Væk med mine skatter

Man fristes derfor til at forlange skatter og afgifter fjernet i den rækkefølge, som girokortene dukker op i postkassen.

Men er det nu også den rigtige rækkefølge?

Mange gør med rette oprør mod den uretfærdige skat, der kaldes noget så usympatisk som lejeværdi af egen bolig. Spørgsmålet er imidlertid, om denne skat skal stå øverst på ønskesedlen?

Hvad er bedst – at få fjernet lejeværdien eller at få sin løn forhøjet (gennem indkomstskattenedsættelser) så meget, at det svarer til lejeværdien? For privatøkonomien er det ligegyldigt. Men for vores konkurrenceevne og vores samfundsøkonomi er det bestemt ikke ligegyldigt.

For hver milliard det er muligt at skrabe sammen til skattelettelser, da anvendes disse penge bedst på lempelser i indkomstskatten – eftersom det giver forøget konkurrenceevne. At lempe lejeværdien giver ingen konkurrenceforbedring!

EF´s indre marked med harmoniserede skatter og afgifter kan betyde, at forbrugsafgifter, som vi mener, er den bedste kilde til finansiering af en begrænset offentlig sektor, kan blive tvunget ned. Det giver behov for, at opkræve skatter og afgifter på områder, der ikke er omfattet af EF-harmoniseringer – vel at mærke stærkt reduceret skattetryk da indkomstskattens bortreduktion fortsat er målet.

Opretholdelsen af f.eks. ejendomsskatter og lejeværdi af egen bolig skal ses i det perspektiv, at der er gennemført væsentlige reduktioner i andre skatter og afgifter.

Gælden skal betales tilbage

Med en samfundsgæld på over 300 milliarder kroner til udlandet, må enhver skattelettelsesaktion gå på at skabe konkurrenceforbedring – kun gennem øget eksport kan vi fjerne udlandsgælden.

Kommer Fremskridtspartiet derfor i den behagelige situation at skulle afgøre, hvorvidt nogle milliarder kroner skal anvendes til lempelser af indkomstskatten eller lempelser af lejeværdien af egen bolig, så må det være soleklart, at indkomstskatten i bred forstand kommer først.

Men som fastslået i indledningen, så er alle skatter hæslige. Og derfor skal enhver fornuftig skattenedsættelse støttes.

Kim Behnke 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / årgang 18 / april 1990

Skatter og afgifter, der er indført eller forhøjet under Nyrup

29. maj 2012 17 kommentarer

Nyhedsbrev nr. 1

18. marts 1999

Nyhedsbrev over 73 skatter og afgifter, der er indført eller forhøjet under Nyrup

Nye skatter og afgifter:

Arbejdsmarkedsbidrag for arbejdsgivere (1993)

Goodwillbeskatningen genindført (1993)

Afviklingen af ulandslempelse (1993)

Indgreb mod anpartsprojekter m.m. (1993)

Spildevandsafgift (1993)

Bruttoskatten (1993)

Afgift på bæreposer (1993)

Vandafgift (1993)

CO2-afgifter (1995)

Afgifter på bilbatterier (1996)

Afgift på slam (1997)

Nye bilafgifter (1997)

Passagerafgift på indenrigsfly (1997)

Sygeskat (1997)

Obligatorisk aconto-selskabsskat (1997)

Afskaffelser af erhvervslivets bestikkelsesfradrag (1997)

Pinsepakken: Den midlertidige ATP-opsparing blev permanent

Pinsepakken: Ejendomsværdiskat

Pinsepakken: Aktieskat på pensionsopsparing

Pinsepakken: Regler om tynd kapitalisering

Pinsepakken: Regler om armslængdeprincippet

Stramninger af eksisterende skatter:

Skærpet beskatning af ejendomsavancer (1993)

Forhøjelse af CO2-afgifter på el og kul (1993)

Forhøjelse af diesel- og benzinafgifter (1993)

Forhøjelse af registreringsafgift på varebiler (1993)

Aftrapning af fradrag for varelagernedskrivning og investeringsfond (1993)

Forhøjelse af affaldsafgift (1993)

Reduktion af befordringsfradrag (1993)

Skærpet beskatning på biler og personalegoder (1993)

Udhuling af fradrag generelt (1993)

Skærpet beskatning på investeringsbeviser (1993)

Skærpet beskatning af aktieavancer (1993)

Diverse stramninger af bruttoskatten

Forøgede ATP-bidrag (1993, 1996 og 1997)

Fremrykning af bankernes afregning af pensionsskatter (1996)

Forhøjelse af diverse energi- og CO2-afgifter (1996)

Forhøjede tobaksafgifter (1996)

Forhøjede bilafgifter (vægtafgift og ansvarsforsikring) (1996)

Nye afgiftsforhøjelser på naturgas og bygas (1996 og 1997)

Nye forhøjelser af benzinafgifter (1997)

Forhøjelser af afgifter på øl og vin (1997)

Grøn afgiftspakke: Bl.a. forhøjet stempelafgift (1997)

Forhøjelse af afgift på affald (1997)

Forhøjelse af lønsumsafgift (1997)

Fremrykning af skat på feriepenge (1997)

Fremrykning af betaling af lønsumsafgift (1997)

Fremrykning af momsbetaling for landbrug og fiskeri (1997)

Fremrykning af kommunernes skattebetaling (1997)

Fremrykning af betaling af el-afgifter (1997)

Fremrykning af skattebetaling vedr. kursgevinster i realkreditinst. m.v. (1997)

Finanslov ´98: Forhøjede afgifter på pesticider og kvælstof

Finanslov ´98: Forhøjede afgifter på forbrugsgoder, bl.a. tobak, kaffe, is og chokolade

Forhøjelse af afgifter på emballage til fødevarer m.v.

Pinsepakken: Arbejdsmarkedsbidraget faldt ikke som tidligere forudset

Pinsepakken: Rentefradraget reduceres

Pinsepakken: Ligningsmæssigefradrag reduceres

Pinsepakken: Benzinafgiften forhøjes

Pinsepakken: Fradrag for indskud på kapitalpensioner reduceres

Pinsepakken: Hyppigere momsafregning for større virksomheder

Pinsepakken: Højere afgift på olie

Pinsepakken: Højere afgift på naturgas

Pinsepakken: Højere afgift på kul

Pinsepakken: Beregning af registreringsafgiften skærpes (mindsteavancereglen ændres)

Pinsepakken: 3 måneders kredittid på registreringsafgift afskaffes

Pinsepakken: Skatteloftet hæves til 59%

Pinsepakken: Skattepligtig værdi af firmabiler hæves fra 23 til 25%

Pinsepakken: Afgiften på varme fra affald hæves

Pinsepakken: Afgiften på El-varme hæves

Pinsepakken: Afgift på El til andet formål hæves

Pinsepakken: Bygningsafskrivningssatsen ændres til enhedssats

Fremskridtspartiet

Her kan De læse om 15 fremskridt for økonomien.

Schlüters bogholderiprokurator tricks

28. maj 2012 5 kommentarer

Schlüters bogholderiprokurator tricks

FREMSKRIDT nr. 5, side 4 og side 5 meddelte henholdsvis en oversigt over statsudgiftsvæksten i 1987 og et angreb på dem med sugerør i de offentlige kasser.

Dette suppleres nu af omstående citater fra Berlingske og fra Finanstidende samt af artiklen om Post-skatten. Men der er mangt og meget yderligere at tilføje om, hvordan befolkningen bedrages med påstande om, at den borgerlige regering (V,C, CD og KrF, red.) holder den offentlige sektors vokseværk i stram snor.

De offentlige udgifter er vokset med mindst 30 % fra 1982 til 1986 og stiger med mindst 10 % fra 1986 til 1987. Regeringen har selv regnet ud, at hvis der kommer en gennemsnitlig stigning på 2 % hvert år, vil skattetrykket i år 2010 være vokset fra de nuværende ca. 52 % til ca. 69 %.

Berlingske har blandt andet følgende kommentar:

Faktum er, at det offentlige i dag ”af sig selv” øger sine udgifter med fire-fem milliarder kroner hvert år, hvis ikke der skrides ind. Det skyldes fortrinsvis, at flere og flere pensionister skal forsørges af det offentlige. Hvis Palle Simonsen (C) vil holde sine udgifter på samme niveau som året før, skal han altså starte med at barbere fire-fem milliarder kroner ud af budgettet, uden at det overhovedet kan spores i regnskaberne.

Økonomen Frank Dahlgaard har beregnet, at de offentlige bruttoudgifter i 1986 lå 3 % over 1983-niveauet i stedet for det, som var regeringens hensigt, 3 % under. Det svarer til, siger Dahlgaard, at de offentlige udgifter i 1986 i fast købekraft var 20 milliarder kroner større end oprindelig tilsigtet af Schlüter-regeringen.

Ingen bør lade sig fuppe af at Storebæltsbro, Naturgas, TV-2, Hybridnet, og andre fejlinvesteringer ikke står på finansloven, men posteres over for eksempel A/S´er selvejende institutioner, firmaer eller andre dækfigenblade.

Når staten er økonomisk garant, påvirker projekterne nemlig samfundsøkonomien mindst lige så skadeligt som, hvis folketingsflertallet havde været ærlige og ikke dumsmart søgt at skjule disse frådserier med skatteydernes penge.

Det skyldes at de væsentligste danske produktionsfaktorer består i:

  • 5,1 millioner danskeres arbejdskraft.
  • Råstoffer i jord og hav.
  • Maskinpark m.v.

Når vi diskuterer ændring af den offentlige sektors størrelse, er det vigtigste realøkonomiske problem, om der lægges beslag på færre eller flere af de nævnte produktionsfaciliteter til andet end at fremme styrken hos udlandskonkurrerende virksomheder. Firkløverne prædiker i stedet om bogholderirammer. Samtidig praler de med, at de gennem ”kreativ bogføring” reelt inddrager mere og mere under statens og kommunerne regier.

Med bankerotafgrundstruslen under de danskes fødder er det nu folketingets hovedopgave at sørge for, at disse produktionskræfter i størst mulige omfang bruges til eksportproduktion.

Oftest vil det derfor gavne at flytte en arbejder eller anden produktionsfaktor fra offentlig til privat sektor.

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 16 / 15. årgang / 8. maj 1987

Kategorier:Økonomi, Centrum-Demokraterne, Den offentlige sektor, Det konservative Folkeparti, Erhvervspolitik, Mogens Glistrup, Skat og afgifter, Venstre Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Sperlingkassen

27. maj 2012 2 kommentarer

Sperlingkassen

Nu da der skal være valg, bliver SV-ministrene pludselig så interesserede i sagen om sperlingkassen. I mange år har Fremskridtspartiet fredag efter fredag i folketingets markedsudvalg forlangt, at Danmark skulle indklage England for EF-domstolen. Var det sket, var sagen for længst afgjort og Danmark havde som direkte procespart haft rådighed over sagen.

Regeringen (A og V) var imidlertid mere interesseret i ikke, at bringe sin engelske socialdemokratkollegaminister i vanskeligheder. Derfor blev dansk fiskeris interesser solgt dengang, da dansk valgkamp lå langt ude i fremtiden.

Og regeringen blev støttet af alle andre partier i markedsudvalget. De er nemlig alt for svage til at forme og fastholde egne synspunkter, så snart de sidder i de egentlige forhandlinger på Christiansborg.

Det er en sørgelig historie, at det er lykkedes hetzmagerne at holde Danmarks Fremskridtsparti nede. Tag nu at få vækket de snorkende gammelpartier med et bragende Z.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 7. årgang / 15. oktober 1979

Den skinhellige Poul Schlüter

26. maj 2012 2 kommentarer

Den skinhellige Poul Schlüter 

Amtskommunerne har to hovedindtægtskilder: Indkomstskat og ejendomsskat. 

Når der ikke anvises besparelsesmuligheder, vil en lov om nedsættelse af ejendomsskatterne derfor automatisk være en lov om forhøjelse af indkomstskatten.

Det er derfor skinhellighed, når Poul Schlüter (C) i Berlingske Tidende har undret sig over, at Fremskridtspartiet går imod det fremsatte forslag til lettelse af den amtskommunale ejendomsbeskatning. Poul Schlüter burde vide, at Fremskridtspartiet er imod forhøjelse af indkomstskatten.

Fremskridtspartiet 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 2. årgang / 19. februar 1974

Om folkepension

25. maj 2012 22 kommentarer

Om folkepension 

Forskellen mellem Fremskridtspartiet og Socialdemokratiets forslag til folkepensionen fremgår tydeligt, når Fremskridtspartiets tal med 31.000 kroner til enlige og 62.000 kroner til ægtepar og dertil mulighed for skattefri indtægt for hver person på 29.000 kroner sammenholdes med Eva Gredals (A) forslag som nedsætter folkepensionen ved arbejdsindtægter ud over 29.600 kroner om året og pensionen forsvinder helt, når arbejdsindtægten når op på 61.500 kroner for samgifte og 65.700 kroner for enlige.

Derimod berører forslaget ikke den, det har ministerpension, andre statspensioner eller renteindtægter – uanset, hvor store disse indtægter er.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 6. årgang / 6.marts 1978 

%d bloggers like this: