Arkiv

Archive for april 2010

Konservativ taknemmelighed

28. april 2010 Skriv en kommentar

Konservativ taknemmelighed

Det konservative Folkeparti i Rønne siger TAK til de vælgere, der ved folketingsvalget stemte på GLISTRUP.

Det har rusket op i de gamle partier, det har også rusket op i os.

VORE SKATTER MÅ BEGRÆNSES

————————————————————————————————————————————————————————–

Sådan stod at læse i Det konservative Folkepartis valgbrochure forud for kommunevalgene på Bornholm.

Påstanden om, at “det har også rusket op i os”, kan man vist rolig tage med forbehold.

Bortset fra, at partiet har tillagt sig en større del af Fremskridtspartiets programpunkter, er der ikke megen “rusk” i C-folkene.

Fremskridtspartiet


Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 19. marts 1974 / 2. årgang

Danmarks ve og vel

28. april 2010 3 kommentarer

Danmarks ve og vel

Med en løs hensigtserklæring som sin hovedbestanddel var septemberforliget fra 1975 en skueret. Dette stod klart for alle året efter. Så indgik man augustforliget med betydelige skatteforhøjelser og maximumgrænse for lønfremgang.

Herudfra forhandlede arbejdsmarkedets parter. Forligsmanden lavede en skitse, som den ene part forkastede. Dermed endte overenskomsterne i Folketinget.

Nu var chancen der. Nu kunne Socialdemokratiet og de borgerlige stemmer have arbejdet. De burde have set problemerne i et større økonomisk perspektiv, end arbejdsmarkedet har pligt til. De har langt flere strenge at spille på end fagforeninger og arbejdsgiverforening, som f.eks. ikke kan sikre lønfremgang gennem skattelettelser.

Men ak, de åh så ansvarsbevidste partier skyndte sig at bortforklare alle afvigelser fra deres eget augustforlig, så de i en fart kunne træffe beslutninger. Herved slap de også for at få augustforligets utilstrækkelighed i den offentlige debat.

Folk vil se resultater, siger forligspartierne, og så giver man dem beslutninger, som ikke kan føre til resultater. Man kalder sig ”arbejderstemmer” og ”stemmer, der arbejder”, men er i virkeligheden stemmer, der med store ord og armbevægelser går ind for intet at foretage sig.

Hvor længe kan vi leve med skueretter?

Hvor længe varer det, inden det danske folk vågner og reagerer mod den hurtige fattiggørelse af land og enkeltpersoner? Holger Danske må nu have fået så megen søvn, at der er energi og kræfter til en kæmpe redningsaktion til gavn for Danmarks ve og vel.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / 5. årgang / april 1977

Regeringen har ikke ført borgerlig boligpolitik

25. april 2010 9 kommentarer

Regeringen har ikke ført borgerlig boligpolitik

Fremskridtspartiet var aktivt medvirkende til at kvoten for almennyttige boliger i 1990 blev nedsat fra 8.500 til 7.000 enheder og at ungdomsboligernes opførselsantal i 1990 blev nedsat fra 3.000 til 2.500 altså, at der blev 1.500 færre almennyttige boliger og 500 færre ungdomsboliger.

De private andelsboliger bliver der ikke rørt ved for 1990.

Fremskridtspartiets ønske om, at antallet af offentlige støttede boliger blev reduceret i forbindelse med finanslovsforliget, er i overensstemmelse med vore synspunkter angående reduktionen af de offentlige udgifter.

Fremskridtspartiets generelle synspunkt på de offentligt støttede boligers kvoter er, at over en 3-4 år burde der ved lov gennemføres et totalt frit boligmarked, således, at udbud og efterspørgsel bliver bestemmende for antal boligers opførsel samt huslejeniveauet. Så bliver det beliggenhed og størrelse o.s.v., der kommer til at bestemme prisen og ikke hvor stort et tilskud, skatteyderne tvinges til at yde en bestemt gruppe.

Efter behov

Endvidere mener vi, at boligsikring og boligydelse skal udmåles på grundlag af en behovsanalyse for hver enkelt familie ligesom ved andre sociale ydelser altså, hvor de bliver givet til familien og ikke til bygninger, boligselskaber og disses bestyrelse  med det resultat, at en del af de penge, det offentlige lader tilflyde boligselskaber, anvendes til biler, lystejendomme og feriehuse.

Hvis bygge aktiviteten på det offentligt støttede boligområde fortsætter uændret, vil disse udgifter stige med 50 % i de næste 10 år eller 500 millioner kroner om året indtil år 2000. Også dette beløb skal jo betales af parcelhusejerne. Disse er ellers blevet hårdt nok ramt gennem de sidste år med kartoffelkuren og ved at ejendomsskatten ikke længere er fradragsberettiget, samt at der ikke længere er fuldt rentefradrag. Ligeledes er vandlederafgiften steget i mange kommuner til 2.000 kroner om året og det er alt sammen sket samtidig med, at de personlige skatter også er steget.

Kun et sted at tage pengene

På grund af den store vækst i de offentlige udgifter har staten skulle skaffe flere penge – og der har faktisk kun været eet sted at tage dem fra, nemlig den familie, der står op hver morgen og går på arbejde – uanset lidt mave- eller hovedpine. Folk, der gør det, er meget ofte parcelhusejere, for de ved, at der skal tjenes penge. De har ikke for vane at gå på socialkontoret og boligstøtte får de jo heller ikke.

Denne store parcelhusejergruppe har nok i deres arbejde samt at betale renter og afdrag og de orker ikke konstant at protestere mod nye angreb mod dem. Derfor er de blevet tvunget i knæ og er blevet samfundets betalere.

Tvangsauktionerne stiger

En følge heraf er den meget store stigning i tvangsauktioner. Der blev nemlig i de tre første kvartaler af 1989 kundgjort 13.645 tvangsauktioner eller en stigning på 34 % i forhold til samme tidsrum i 1988 – det højeste antal tvangsauktioner nogensinde registreret.

En af hovedårsagerne er det alt for store skattetryk vi har her i Danmark og hvor kun Fremskridtspartiet – tilsyneladende – forsøger, at få det nedbragt.

Det er kun det beløb, som boligejerne har efter skat, de kan betale mad, bil og bolig med, selv om Schlüter (C) sagde i 1982, da han blev statsminister og har gentaget det flere gange siden, at det skulle blive lettere, at være dansker. Men det er gået den stik modsatte vej.

Er det borgerlig politik?

I 1985 blev 86 % af de boliger, der blev bygget i Danmark, opført med offentlig støtte, men her under den borgerlige regering (V, C og B, red.) er antallet steget til 79 % i 1988. Er det at føre borgerlig politik?

Fremskridtspartiets politik er, at så længe renteindtægten er skattepligtig, skal renteudgiften til parcelhuslån også være fradragsberettiget på skatteskemaet. Blandt andet derfor og for at afværge en del tvangsauktioner, fremsatte Fremskridtspartiet den 10. maj 1989 et beslutningsforslag om afværgelse af tvangsauktioner. En vedtagelse ville have afstedkommet, at renteudgifternes fradragsværdi igen ville få fuld vægt på samme måde, som reglerne bestemte før 1. 8. 1987 – altså tilbage før kartoffelkuren.

Man skule tro, det var løgn

En undersøgelse, som Håndværksrådet har foretaget, viser, at siden 1982 er økonomien i en ny ejerbolig i faktiske priser blevet fordyret med 51 %, mens udgifterne i en ny almennyttig bolig i samme tidsrum er steget med blot 1,5 %.

Det er altså fortsat stærkt nødvendigt, at Fremskridtspartiet er i Folketinget til at holde den såkaldt borgerlige regering i ørerne og til, år efter år, at komme med konkrete forslag til finansloven, hvilket trods alt kan givet et vink i den rigtige retning.

Og de parcelhusejere, der vil hjælpe sig selv, kan gøre det ved at bakke op om Fremskridtspartiets politik.

Aage Brusgaard

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 8. årgang / marts 1990

Kategorier:Boligpolitik, Det konservative Folkeparti, Det radikale Venstre, Venstre Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Landsformanden har ordet…februar 1994

18. april 2010 Skriv en kommentar

Landsformanden har ordet

Februar 1994

Kære partifæller!

En kold østlig februarvind står i skrivende stund ind over landet, og i dens kølvand satte et udenlandsk skib forleden 36 flygtende tamiler i gummeflåder helt uantastet ud i dansk farvand. Presset på vore asylcentre vokser dag for dag, og rygtet om det gavmilde Danmark løber vidt omkring. Fremskridtspartiets flygtninge- og indvandrerpolitik er derfor mere aktuel og nødvendig end nogensinde.

Med baggrund i en lovvedtagelse den 30. juni 1993 blev der forleden udnævnt en formand for “Nævnet for etnisk ligestilling”. Uden at ville argumentere for forskelsbehandling må det være tilstrækkeligt at fastslå, at der her i landet er ligeret for loven. Vi må ikke glemme at forudsætningen for et land – en nation – netop er, at folkets nationalitet har en klar særstilling, ellers forsvinder grundlaget for det danske sprog, for folkekirken, folkeskolen, vor grundlov og dansk kultur i det hele taget.

Der er solgt nok ud af dansk selvbestemmelsesret de seneste år, og med den voksende strøm af indvandrere og flygtninge vi nu oplever, er faren for at vort land gøres til et multietnisk område overhængende stor.

Fredag den 4. februar 1994 blev MF Kirsten Jacobsen (Z) fuldt fortjent af Erhvervssammenslutningen G1930 kåret som årets politikere i 1993. Kirsten Jacobsen blev valgt for hendes store og ihærdige indsats mod kreditforeningernes overbelåninger og for hendes “råben vagt i gevær” om Himmerlandsbanken. Stort tillykke til dig Kirsten! Din vedvarende og dybdeborende kritik af en lang række skandaløse store sager har været med til at give Fremskridtspartiet og dig meget positiv omtale – tak for det!

Det er ikke første gang, at kendte Fremskridtspolitikere er blevet kåret som årets politiker, den 26. januar 1990 fik vor politiske ordfører, Pia Kjærsgaard, også denne ærefulde titel. -Hvem bliver den næste?

Selv om statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen, A, red.) forleden fyrede et par ministre (da de lige var blevet ministerpensionsberettiget), rokerede lidt om og udnævnte en ny CD-minister, så går det jo just ikke godt. Arbejdsløsheden er – opsvinget til trods – stadig stigende og rekord stor.

De helt tåbelige orlovsordninger og andre såkaldte beskæftigelsesordninger er mere end uansvarlig ødslen med skatteborgernes penge. At arbejdsløse nu kan gå på orlov i et til to år og, at sygeplejersker og børnehavepædagoger tager orlov i så stort omfang, at der tales om ansættelse af svensk arbejdskraft på disse områder understreger, sammen med det forhold at forældre på orlov har ret og krav på en halvdags plads i en offentlig børnepasningsordning, at hele orlovsordningen er rablende tåbelig og uigennemtænkt.

Ja, der er sandelig stadig væk og i voksende grad brug for Fremskridtspolitik.

Sammen med Fremskridtspartiets kommunalpolitiske forening har vort kursusudvalg planlagt nogle regionale kurser. Det er mit håb at disse kurser – sammen med de kurser, der tilbydes vore folkevalgte i kommunalt regi – må medvirke til at dygtiggøre vore fremskridtsfolk til gavn for fremskridtspolitikkens udbredelse.

De kommende budgetlægninger for 1995 bliver meget vanskelige, og der skal mange steder foretages en meget kraftig udgiftsnedskæring. I sådanne situationer er Fremskridtspartiets grundlæggende politik en stor støtte til den enkelte fremskridtspolitiker i amts- eller byråd.

Johannes Sørensen

Landsformand

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 22. årgang / februar 1994

På med vanten – bevar Danmark dansk!

14. april 2010 1 kommentar

På med vanten – bevar Danmark dansk!

Fremskridtspartiets folketingsgruppe slås jo hver eneste dag for at få mest fornuft ind i de helt fjollede regler, som de syv andre partier herinde har gennemført i samdrægtighed om at forkæle og særbegunstige de mange tusinde muhamedanere, som så ulykkeligt er strømmet ind over Danmarks grænser gennem de senere år.

De er nogle hårde karle at danse med de andre partier. De hænger alle sammen herinde sammen som ærtehalm for at blive ved og blive ved med at konkurrere om at give mere og mere af fordele og indrømmelser til alle disse muhamedanere.

Forholdet er jo det, at det der i virkeligheden interesserer de syv andre partier er jo kun at klæbe til deres egne taburetter. Det er jo kun at de kan opnå genvalg. Og der er de så ganske overbevist om, at det eneste det gælder om er at holde sig gode venner med journalisterne  – hvad enten det er på fjernsyn eller i aviser – er jo først og fremmest nogle, der er indstillet på, at den offentlige sektor med dens sagsbehandlermasser skal være så stor som muligt og at netop de mennesker fra fremmede lande, – der har så svært ved at tilpasse sig danske forhold -, de giver et væld af sagsbehandlerstillinger på socialkontorer, i fængsler og alle mulige andre steder.

Derfor er der al mulig grund til at appellere til de retsindige dansk-nationale kræfter om, at støtte os. For når vi engang imellem kan opnå, at der i hvert fald sker nogen begrænsning i nogle af de lange urimeligheder, så er baggrunden hver evig eneste gang præcis den samme som det, der gør kampen vanskelig – nemlig medierne.

Hvis der i aviserne har været tilstrækkeligt mange fornuftige læserbreve, der kræver, at danskerne også skal have lov til at være her i Danmark, så er det noget, der kan få nogle af de 164 vantro herinde på Christiansborg til at blive lidt svage og bløde i knæene.

Derfor må vi fra Fremskridtspartiets folketingsgruppe appellere til, at man bliver langt, langt mere aktive rundt omkring i landet. Det er så vigtig en sag, som jo faktisk gælder spørgsmålet om, hvordan vore børn og børnebørn skal have mulighed for at opretholde en tilværelse i Danmark, hvor der med den nuværende skæve udvikling ligefrem vil være et muslimsk flertal omkring år 2038. Men, bare man kommer op på en 3-4-5-600.000 af de mange aktive og aggressive muhamedanere her i landet, så bliver her bestemt ikke rart at leve.

Derfor, på med vanten. Gør en indsats. Se at få skrevet noget eller foretaget noget som medierne skriver om, sådan så vi kan komme videre frem i vores kamp for at bevare Danmark dansk.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 18. årgang / februar 1990 

Folketinget bør dadles – ikke snabeldyrene

11. april 2010 Skriv en kommentar

Folketinget bør dadles – ikke snabeldyrene

Amtsmanden over Frederiksborg amt, Elkjær-Larsen, har i bekymring for sit gode udkomme og sin behagelige skrivebordsstilling i skatteyderfinancierede tæppebelagte kontorer med barskabet i hjørnet, formået Frederiksborg Amts Avis til at tildele sig spalteplads for et håbløst forsvar for sin overflødige gerning.

I den anledning udtaler Mogens Glistrup:

Når man taler om afskaffelse af Ulandshjælp, kunstfonds eller Danmarks Statistikkan man gå ud fra, at de, som har deres virke på området fremhæver, at netop på deres felt kan der bestemt ikke spares.

Det svar får man simpelthen overalt fra de myriader af offentligt ansatte, hvis stillinger bør nedlægges, såfremt samfundet ikke skal gå i stykker indenfor det kommende tiår.

Der var således intet overraskende i, at også det tredje hjul på overadministrationsvognen – amterne – fandt en fortaler.

Een ting har Elkjær-Larsen ret i på linje med de hundredtusinder andre med landsskadelige snabler i skatteyderkassen: Det er ikke de pågældende mennesker, der skal dadles. Det er det Folketing, som ikke forstår at handle efter tidens krav og derfor tøver med at afskaffe amterne og alt det andet dårligskab som tiden er løbet fra.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 2. årgang / 19. februar 1974

Den borgerlige regering stikker kniv i ryggen på det private erhvervsliv

7. april 2010 3 kommentarer

Den borgerlige regering stikker kniv i ryggen på det private erhvervsliv

Fremskridtspartiets gruppeformand, Aage Brusgaard, finder det chokerende, at den borgerlige regering (V og C, red.) tilsyneladende er godt i gang med at indgå forlig med Socialdemokratiet om den famøse CO2 afgift.

Aage Brusgaard siger:

Næppe har et effektivt og dygtigt privat erhvervsliv bragt Danmark på fode med hensyn til betalingsbalancen, før VK-regeringen falder samme erhvervsliv i ryggen med nye afgifter og dermed forværring af konkurrenceevnen. Regeringen forsøger at købe stemmer hos vælgerne gennem afgiftslettelse til forbrugerne og så lade erhvervslivet betale. Der findes kun én fornuftig vej til lavere skatter og afgifter og det er offentlige besparelser.

Nu forstår man bedre, hvorfor regeringen var så ivrig efter at få erhvervslivet til at indgå lave overenskomster. Det var med den skumle bagtanke bagefter at kunne komme og opkræve regningen for afgiftslettelser hos virksomhederne. Vi kan endnu en gang konstatere, at vi har en borgerlig regering, som befinder sig glimrende med at administrere socialdemokratisk politik. De gyldne løfter til erhvervslivet er rene blålys. Industri- og energiministeren (Anne Birgitte Lundholt, C, red.) har tidligere påpeget de meget uheldige konsekvenser for det danske erhvervsliv, hvis vi går enegang i indførelsen af CO2 afgifter. Men øjensynlig helliger målet midlet. Målet for den borgerlige regering er flere penge i statens kasse, færre penge i borgernes lommer og så er metoderne, uanset konsekvenser, ligegyldige…

Aage Brusgaard

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 19. årgang / maj 1991

%d bloggers like this: