Arkiv

Archive for the ‘Boligpolitik’ Category

Forslag om annuitetslån hilses velkomment – men det er bare ikke nok

8. august 2012 Skriv en kommentar

Forslag om annuitetslån hilses velkomment – men det er bare ikke nok 

Regeringens (A, B, Centrum Demokraterne (D) og KrF, red.) forslag om at genindføre annuitetslån som boligfinansiering og lempe stempelafgiften hilses velkommen af Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke.

Fremskridtspartiet stemte imod de tvungne mikslån, da de blev indført og har siden benyttet alle boligdebatter i Folketinget til at argumentere for genindførelse af annuitetslån. Derfor hilser partiet regeringens nye forslag meget velkomment.

Situationen på det danske boligmarked er imidlertid så alvorlig, at ændrede lånetilbud ikke er nok. Realkreditinstitutionernes forfejlede lånepolitik må ændres markant og regeringens vægelsind og manglende fasthed i skattereformdebatten må afløses af stabilitet og vished. Og regeringen må klart og uden omsvøb erklære rentefradragsretten som hellig og klippefast, siger Kim Behnke.

Først når hele boligmarkedet får genetableret tilliden til fremtiden, vil hushandlerne igen finde sit normale leje.

Fremskridtspartiet opfordrer regeringen til at følge de fornuftige forslag om annuitetslån og lempelse af stempelafgiften op af yderligere forslag til normalisering af boligmarkedet, siger Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 21. årgang / april 1993

Lykketoft ødelægger muligheden for yderligere rentefald

11. juni 2012 7 kommentarer

Lykketoft ødelægger muligheden for yderligere rentefald

Det er topmålet af dumhed, når landets finansminister, Mogens Lykketoft (A), udtaler, at renten ikke kommer under 7 pct. – siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke.

Regeringen (A, B, Centrum Demokraterne (D) og KrF, red.) har lovet titusinder af boligejere, at deres økonomi kommer i bedring ved låneomlægning. Mange er i øjeblikket fanget i en blindgyde, eftersom renten er begyndt at stige igen.

Hovedansvaret for den utilfredsstillende udvikling for realkreditobligationerne kan placeres hos Mogens Lykketoft.

Først ødelagde regeringen markedet for realkreditobligationer ved at udstede 7 pct. statsobligationer på et aldeles destruktivt tidspunkt. Investorerne vil selvfølgelig hellere købe statsobligationer med 5,1 million kautionister end realkreditobligationer, hvorfor boligomlægningen gik i stå.

Nu fuldender Mogens Lykketoft sit angreb mod omlægningsbølgen ved at erklære, at renten ikke kommer længere ned end 7 pct. Denne selvopfyldende profeti vil komme til at koste dyrt for de tusinder af boligejere, der har hentet lånetilbud, men fortsat afventer gunstige obligationskurser.

Lykketofts handlinger viser regeringens totale mangel på forståelse for rente- og kursdannelser på et frit marked, slutter udtalelsen fra Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 22. årgang / august 1994

Den skinhellige Poul Schlüter

26. maj 2012 2 kommentarer

Den skinhellige Poul Schlüter 

Amtskommunerne har to hovedindtægtskilder: Indkomstskat og ejendomsskat. 

Når der ikke anvises besparelsesmuligheder, vil en lov om nedsættelse af ejendomsskatterne derfor automatisk være en lov om forhøjelse af indkomstskatten.

Det er derfor skinhellighed, når Poul Schlüter (C) i Berlingske Tidende har undret sig over, at Fremskridtspartiet går imod det fremsatte forslag til lettelse af den amtskommunale ejendomsbeskatning. Poul Schlüter burde vide, at Fremskridtspartiet er imod forhøjelse af indkomstskatten.

Fremskridtspartiet 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 2. årgang / 19. februar 1974

Dom om sommerhusbeboelse hilses velkommen

21. maj 2012 3 kommentarer

Dom om sommerhusbeboelse hilses velkommen

– Østre Landsrets dom i sagen mellem Farum kommune og Tilsynsrådet i Frederiksborg amt hvor kommunen har fået medhold i, at den godt må lade folk bo fast i deres sommerhuse er glædelig. Og vi må håbe, at den danner præcedens, så alle kommuner nu vil rette sig efter den. Det siger Fremskridtspartiets miljø- og kommunalordfører, Aage Brusgaard.

– Dommen er også en stor sejr over miljøminister Svend Auken, der har forsøgt at nedlægge veto mod Farum kommunes beslutning om at gøre sommerhusområdet til helårsbeboelse.

Det kan ikke være rigtigt, og det er dommen også et udtryk for, at folk ikke må benytte deres sommerhuse året rundt. Det er en formynderisk holdning, og nu må landets øvrige kommuner tage dommen til efterretning og tillade helårsbeboelse af sommerhuse. Centralmagten skal ikke blande sig i, hvor folk vil bo, og dette er en vigtig principiel sejr for den personlige frihed, siger Aage Brusgaard, der mener, at Danmark nu må til at opføre sig som de andre lande i EU.

– Danmark er det eneste EU-land, hvor man ikke må bo i sit sommerhus året rundt. Det må give stof til eftertanke hos de øvrige unionsivrige partier i Folketinget, slutter han.

Aage Brusgaard

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 24. årgang / januar 1996

Huslejestigninger i EF

23. marts 2012 Skriv en kommentar

Huslejestigninger i EF 

Danmark havde største huslejestigninger i EF, oplyser EF-kommissionen i en beretning om udviklingen på det sociale område i EF i tiden 1976 til 1977.

Den gennemsnitlige husleje i Danmark steg med 12,1 %. I de øvrige EF-lande svingede huslejestigningerne fra nul procent i Irland til 8,5 % i Belgien.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 6. årgang / 19. juni 1978

Parcelhusejernes fremtid

5. marts 2012 68 kommentarer

Parcelhusejernes fremtid

VKR-regering nummer 2 har påført Danmark alle tiders verdensrekord i gælds og skattetryk.

Det bagatelliserer medierne. Men befolkningen kommer til at bøde i mange år for firkløverrets (V, C, CD og KrF, red.) svigtende mod og manglende rygrad.

Om vi piber eller synger, må vi vedgå byrder og gæld efter Schlüter. Men vi kan også lære af vore erfaringer. Sådan gik det, fordi vælgerne ved det sidste folketingsvalg svigtede Fremskridtets parti. Og værre vil det gå, hvis det kommende valgs stemmesedler på ny gør liste Z magtesløs. Skatte- og gældsplyndring vil løbe endnu mere grassat.

Men får Z styrke, vil fremtiden opvise faldende skatter. Og dermed også betalingsbalanceforbedringer.

Folk er slet ikke klar over, hvor langt ned i skidtet det regerende folketing har smidt os. Derfor må Fremskridtskræfter bruges til at oplyse om fakta.

For kun hvis man ind til marv og ben forstår hvor galt, det er fat, kan man som vælger disponere med maksimum af fornuft (og få også andre til at stemme Fremskridt).

Udlandsgælden er røget op i ca. 550 milliarder kroner. Heroverfor står tilgodehavender på ca. 280 milliarder pålydende. Men da en del er rente- og afdragsfrie udlån til Ulande og lignende er det rimeligt at sige, at vi skylder 290 milliarder kroner væk.

Det beløb stiger til langt over 300 milliarder ved en forventede devaluering og ved det underskud der uundgåeligt i det halve års tid, som er mindsteperioden for, at Folketinget kan nå frem til betalingsbalanceoverskud.

Kun de danske som ejer hus eller andre faste værdier har styrke til direkte at betale af på denne gæld. Pro persona skylder de i gennemsnit ca. 300.000 kroner plus renter.

Fortsætter gammelpartiernes samvittighedsløse gældsstiftelse i hidtidige spor, fordobles beløbet ca. hvert femte år.

Når de udenlandske kreditorer erklærer, at Danmark har gået planken ud, ruineres mange danske gennem påførsel af førførsteprioriteter i deres faste ejendom. Der er ikke andre håndfaste værdier, som teknisk kan bruges i en fart.

Sammenlagt blev alle landets faste ejendomme pr. 1. januar 1986 vurderet til 1.516 milliarder kroner. En bankerotrekonstruktion vil nok omfatte beboelsesejendomme m.v. til en værdi af ca. 1.200 milliarder. Da der skal være en vis margen i kreditorernes interesser, og da nye lånefaciliteter bliver nødvendige for, at vi løbende kan klare vore afdragsforpligtelser, bliver før førsteprioriteterne forventeligt på ca. 40 % af vurderingsbeløbet. Er husvurderingen (parcelhus plus sommerhus) fx 1.250.000 kroner, vil det sige, at ejeren påtvinges en ny gældsbyrde på 500.000 kroner at afvikle med lige store afdrag over 5 år med tillæg af en rente i størrelsesordenen 25 % p.a. Så betydelige rystelser vil forplante sig herfra at også Christianitter, socialhjælpsmodtagere, lejere osv., vil få deres familiers velfærd ødelagt med virkning årtier ud i fremtiden.

Men selv før bankerotten vælter alle danskere omkuld, er skattekvælertaget med parcelhusejere uhyggeligt stigende fra år til år, så længe liste Z er magtesløs.

Det begyndte med, at fradragsretten blev taget fra ejendomsskatterne. Man sagde, at så ville ejendomsskatten falde tilsvarende. I stedet er den vokset stærkt. Især her i 1987. Alt er lagt op til, at 1988 bliver endnu værre.

Dernæst gennemførte regeringen 18. almindelige vurderings stigninger i ejendomsvurderingerne. Det forhøjer de lejeværdier, som bevirker, at man i kontanter skal betale skat, selv om tegnebogen ikke har fået flere penge. Sammenligner man selvangivelsens ejerskema over de seneste år, opdager man, hvor slem forringelsen er. Endda har vi heller ikke her endnu set det værste. Selv om vurderingsstigningen ikke fortsætter, vil lejeværdien – med uændret lov – stige 20 % hvert år langt ud i fremtiden.

De høje ejendomsvurderinger betød videre for omkring 100.000 parcelhusejere, at de oven i alle de andre skatter også blev belemret med formueskat (eller kraftig forøgelse af den formueskat, de i forvejen betalte). Hver en øre de herefter sparer op rammes af formueskatten: 10 kroners renteindtægt beskattes med 9,20 kroner. Opsparingsværdien fortæres derudover af inflation, som kun har holdt midlertidig pause i de år, olien og andre importvarer fladt kraftigt i pris.

Omvendt går det den, som gældsætter sig eller bruger løs, indtil han igen er kommet under de 5 kvarte millioner, som ungefähr er formueskattebundgrænsen (det dobbelte hvis man skipper vielsesattesten og er skatteplanlægningsminded). Vil man være lige så røget, som Foighel (Skatteminister Isi Foighel, C, red.) er speget, må man ofte frigøre sig for al god gammeldags opsparingsopdragelse og erkende at den mest varige og urørlige lykke, der kan opnås i Nu-Danmark er forbundet med dyre turistrejser eller andet storforbrug. Som allerede Liva Weel kvad: ”Minderne har jeg da lov at ha´. Dem kan du aldrig, nej aldrig ta´”.

Men værst af alt: Rentefradragsretten er særligt for den yngre generation blevet udhulet på det groveste. Da man lånte penge, kunne man regne med, at hver gang man havde 10.000 kroner i renteudgifter, skulle man kun selv betale 2.700 kroner. Fradragsvirkningen dækkede nemlig de 7.300. Sådan er det sidste gang på de selvangivelser, man afleverer i disse måneder. Derefter vil skattereformen og kartoffelkvaksalveriet (kartoffelkuren, red.) hurtigt komme til at betyde, at de 2.700 kroner bliver til 6.900 kroner – altså mere end en 2½-dobling. Bevares, ofte er det ”kun” 5.000 kroner, og visse overgangsregler vil i de første år mildne skaden lidt.

Men de love som Isi Foighel i 1986 fik vedtaget i Folketinget mod Fremskridtsstemmerne, vil have det nævnte indhold. Også for de mange faste lån med måske 20 års eller længere løbetid som man påtog sig i tillid til firkløvernes gentagne forsikringer og garantier om, at rentefradragsretten ikke ville blive svækket.

Fra regeringsside foreligger allerede udtalelser om, at det ” måske kan blive nødvendigt med yderligere stramninger af rentefradragsretten”.  Man skal ikke være ekspert i fuglenes tale for at oversætte dette til, at det betyder, at der vil ske yderligere udplyndringer, hvis befolkningen ikke ved førstkommende valg iværksætter et nyt Z-skatteopgør.

Fyringsolien er allerede fordyret ved regeringens påskepakke og kartoffelkur. Men nu lurer Schlüter på, hvad der er kaldt en 5-dobbelt påskepakke, så man skal betale for 10 liter, hver gang der kommer én liter i tanken.

Skattens fader og moder er de offentlige udgifter. Når Anker, Schlüter (C), Gert (F), Ellemann (V), Mimi (Centrum Demokraterne, D), Helveg (B) og deres følgesvende lader de offentlige udgifter eksplodere, vil skatten uundgåeligt også stige. Det kan man kun lægge på dem, der har noget at betale med. Altså typisk dem, der har sparet op. Så barsk er realiteternes verden.

Skylden for at det er gået så galt ligger derfor hos de folketingspartier, som i de sidste 27 år har stemt ja til finanslove, som har opbygget den offentlige sektor langt udover, hvad Danmark har råd til.

Hybridødsleri, Ulandshjælpvækst, lønstigninger til offentligt ansatte, de 12 milliarder der smides nytteløst i Kattegat varsler, at spenderingen med skatteyderpenge vil stige meget kraftigt i de kommende år, hvis gammelpartierne ikke forskrækkes hårdt af mange Fremskridtsstemmer. Den kost er den eneste, de overhovedet har respekt for.

Flimmerfordummelseskassen sætter nok lighedstegn mellem højden af social velfærd og offentlige udgifter. Det er én af de helt katastrofale fejlindoktrineringer af befolkningen. Tværtimod er produktionsforøgelse den mest effektive solidaritetsindsats overfor samfundets svage.

Folketinget kan ikke uddele større kage, end den produktionssektoren giver mulighed for at bage.

Skal vi derfor have midler til at tilbagebetale udenlandsgælden og trives i frihed for eksorbitante (enorme, red.) skatter, er der kun én vej: Stærk nedsættelse af de offentlige udgifter.

Og når vi kommer til det kardinalpunkt, er Fremskridtspartiet helt alene på broen. Kun liste Z har fremlagt de fornødne spareforslag. Om nogle af disse skal gennemføres beror alene på, at folketingsvalget 1987 giver en stærk Z-modvægt til det VKR-ødsleri, som befolkningen blev plaget med fra 1968-1971 og nu igen i perioden 1984-87. Hvert eneste Fremskridtskryds hjælper med til at mindske de uanstændige og samfundsskadelige skurkestregsanslag mod personlig frihed i Danmark.

Vælgerne må ikke på ny lade sig narre af skøn forførelsespræk. Det eneste han kan regne med er, hvordan de enkelte folketingspartier betjener folketingssalens afstemningsknapper. Her afslører kendsgerningerne brutalt, at de andre partier stemmer ja til øgede offentlige udgifter som vejrhaner, der slapt og viljeløst registrerer, hvilken vej vinden blæser den dag. Og hver dag byder på nye medieopblæsninger af så det ene, så det andet område, hvor der ønskes yderligere statsstøtte.

Der skal jo sælges aviser hver dag.

De sidste 13 års erfaring bekræfter entydigt, at Fremskridtspartiet ikke lader sig kaste hid og did af oppiskede stemningsbølger, men konsekvent siger nej til ikke absolut nødvendige offentlige udgifter.

Intet tyder på, at A, V, Q, M, B, F´erne ikke igen falder i grøften, hvis der atter kommer til at mangle Z-havkatte i folketingshyttefadet.

At stemme Z er den eneste vej til at undgå yderligere skatteforhøjelser og til at opnå de massive skattenedsættelser, som er så piskende nødvendige i det fallittruede Danmark. Uden på hver eneste parcelhusgadedør hvor der ikke stemmes Z, kan man med sandhed klistre plakaten: ”Her bor de tossede”.

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 13 / 15. årgang / 10. april 1987

Kategorier:Økonomi, Boligpolitik, Centrum-Demokraterne, Den offentlige sektor, Det konservative Folkeparti, Mogens Glistrup, Offentligt ansatte, Skat og afgifter, Venstre Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Ejendomsrettens ukrænkelighed

28. januar 2012 6 kommentarer

Ejendomsrettens ukrænkelighed 

Grundlovens § 73, stk. 1. lyder:

Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom uden, hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Sådan har der stået lige siden den første Grundlov af 5. juni 1849.

For den tids magthavere var det helt selvfølgeligt.

Også under nutidens forhold er det efter Fremskridtsopfattelsen en god regel, som der står i vort partiprogram:

Ejer glæde inspirerer til livslykke og virkelyst. Den private ejendomsret tilskynder den enkelte til at strenge sig an og udvise initiativer. Privatejendomsretten er ifølge al historisk erfaring den eneste effektive modvægt mod, at statsmagten ved vilkårlighed og overgreb breder sig ud over alle grænser og under planøkonomiens grusomme fane. Den er det nødvendige grundlag for, at produktionen kan udvikle sig så effektivt i den internationale konkurrence, som landets fortvivlede situation nødvendiggør.

Men vi skal naturligvis ikke lukke øjnene for, at store befolkningsgrupper er uenige med Fremskridtspartiet på det område. Samfundsstrukturen har jo unægtelig ændret sig i de forløbne 137 år.

Derudover er større magt faldet i hænderne på bureaukratembedsmændene. Og deres indflydelse beror på, at de undergivne borgere i så ringe omfang som muligt uærbødigst overfor finakademikere kan tillade sig at pukle på grundlovsrettigheder og andre forstyrrelseselementer i SF-verdenen.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / 15. årgang / 27. februar 1987 

%d bloggers like this: