Arkiv

Archive for the ‘Islam i Danmark’ Category

Opskriften på et muhamedaner-helvede!

24. oktober 2012 26 kommentarer

Opskriften på et muhamedaner-helvede!

Det er ganske enkelt umenneskeligt. Bare ved at læse beretningen, græder hjertet. Tænk så på de stakler, der lever midt i disse forfærdende tilstande, og nu har gjort det i mere end en håndfuld år.

Jeg taler om de små øsamfund i Indonesien. Der, hvor næsten paradisiske tilstande herskede, hvor ingen behøvede at sulte – naturen gav rigeligt til alt og alle. Temperaturen var året rundt, p.g.a. det omgivende hav så tilpas, at det bare var herligt sommer og vinter. Og de mange mennesker kom fortrinligt ud af det med hinanden på trods af, at de omfattede flere forskellige trosretninger. Den katolsk kristne dog den dominerende.

Da kom en slange ind i paradiset. En slange i form af nye love fra regeringen. Regeringen havde et voldsomt overskud af fødsler blandt de muslimske grupper på hovedøerne. Man besluttede nu, under ekspræsident Suharto, at sende mægtige grupper af disse til andre øer. Endda totalt i et hundredtusindtal. Rent umiddelbart en sød og menneskelig tanke – lade de rige dele med de fattige. Der var protester, men regeringen og de ledende kvalte modstanden.

Få år senere gik det galt. Pludselig udgjorde muslimerne 40-45 % af befolkningen, og nu forlangte de muslimske tilstande. Vi har alle gennem årerne læst om de hundredvis af nedbrændte landsbyer, som fulgte i kølvandet på de forfærdende tilstande, hvor muslimerne nedbrændte de kristne kirker, og de kristne svarede igen ved at nedbrænde moskeer. Hele muslimske eller kristne kvarterer og forretninger blev raseret, huse brændt ned, alt og alle blev voldtaget, skændet og/eller dræbt. Og et hundredtusindtal af mennesker på flugt, brændt eller tortureret ihjel.

Men endnu er det ikke slut. Newsweek (Februar /12, 2001) har genbesøgt et par af øerne. Det er forfærdende læsning. November 2000 ankom en flok muslimer fra naboøen med sværd i hånd til en landsby på øen Kesui og forlangte, at de skulle omvende sig. De fleste af de 100 indbyggere var romersk katolske. De følte sig tvunget til at sige ja til en omvendelse. På dette tidspunkt var de uvidende om, hvad en omvendelse til Islam medførte.

Thomas Oury (billede i artiklen, red) fortæller, at den 5. december ankom muslimske kvinder til deres hjem. De tog hans 6-årige datter, Emillian, og omskar hende (skærer noget af hendes kønsdele bort). “Det var bare så smertefuldt for hende”, forklarer Thomas.

Fire dage senere kom de muslimske mænd. Thomas – og de andre mænd i landsbyen – havde jo sagt ja til omvendelse, nu skulle de omskæres (have forhuden skåret bort fra penis). Og omskåret blev de. Med samme sløve barberblad, som måtte skære 2-3 gange. Thomas fik en så slem infektion, at han ikke engang kunne bære bukser mere.

Den 15. december flygtede 69 personer fra byen. Af disse havde de 63 allerede været tvunget “under muslimsk behandling”. De flygtede til øen Ambon, den tidligere attraktion for store grupper af turister. Men også denne ø er ramt af infektionen, eftersom muslimerne – i øvrigt efter opfordring fra præsident og parlament – var ankommet i hobetal. Snart udgjorde de 40-45 % af indbyggerne. For et par år siden eksploderede det hele i et kristent-muslimsk blodbad; 8.000 dræbte og 500.000 mennesker stod tilbage uden hjem. “Verdens til dato værste borgerkrig”, kaldes den.

Tilbage er resterne. Ambon ligner i dag de sørgelige rester i Beirut. Alt er udbombet og udbrændt. Der er nu skarpt adskilte distrikter i det, der var byer, med neutralt ingenmandsland, bevogtet af militæret. For 2 uger siden blev et dusin mennesker dræbt i en regn af kugler.

På alle, de over 1.000, øer er man nu nødt til at kæmpe hårdt for sin religion. Kommer muslimerne først ind, bliver alle omskåret, og økonomien er få år senere kørt i sænk. Begge de to hovedreligioner (kristendom og islam) kæmper hårdt mod den anden.

I en anden kristen landsby på Kesui fortæller Tommy Rusin om, hvordan de (muslimerne) en dag for nylig kom og forlangte, at alle skulle omvende sig. En kristen lærer, David Balubum, nægtede. Han blev trukket til side. Resten af eftermiddagen blev hans afskårne hoved båret rundt i landsbyen, som opfordring til omvendelse. To andre protesterede også, og hovedforbindelsen blev prompte afbrudt. Deres hoveder blev sat på 2 pæle nær den muslimske moske. Resten konverterede straks til islam. Nogle dage senere blev alle i landsbyen, fra 2 år og op, selv de gamle og syge, omskåret. “The razor-blade wasn´t clean and the pain was unimaginable”.

Ambon: Blot for 5 år siden var det områdets foretrukne ferieparadis, med betagende strande, vældige turistområder, en enestående natur, venlige mennesker, og et velstående samfund. Så ændrede regeringen på strukturen – fordelte de store fødselsoverskud fra muslimske øer rundt på de kristne øer. Derefter forsøgte man at tvinge en integrering igennem; alle skulle holde af hinanden.

Men helvede brød løs i paradis. Tusinder og atter tusinder er brændt ihjel. I hundredvis er kirker og moskeer brændt ned til grunden. Tusinder og atter tusinder overlevede – men måtte acceptere at blive omskåret.

På mindre end 5 år ændredes Indonesiens vel nok smukkeste ø – fra et rigt og blomstrende samfund – til en rygende og stinkende ruinhob, hvor folket på begge sider, nu lever i usselhed, fattigdom og frygt.

Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal afslutte! Kan ikke rigtig finde ord. Så jeg stopper bare her.

E. Mortensgaard

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 og 4 / 29. årgang / marts og april 2001

8.000 underskrifter mod moskébyggeri

15. oktober 2012 8 kommentarer

8.000 underskrifter mod moskébyggeri

Kim Behnke har afleveret de 8.000 underskrifter mod moskébyggeriet Amager til forsvarsminister Knud Enggaard (V).

Kim Behnke siger:

– Indsamlingen af underskrifter viser med al tydelighed, at der er modstand mod statsstøtte til bygning af en stormoské. Statsstøtten til muslimerne bliver på 450.000 kr. pr. år i 40 år. Det påtænkte byggeri har allerede medført uoverensstemmelser mellem forskellige muslimske fraktioner i Danmark. Hvis nærdemokratiet skal have en mening, må de i alt over 12.000 protester blive hørt.

Kim Behnke slutter:

– Røret omkring det planlagte moskébyggeri viser, at der nationalt – såvel som lokalt – er stærk utilfredshed mod byggeriet. Folk finder det simpelthen ikke rimeligt, at der med statsmidler placeres så stor en bygning centralt i København, der ikke er beslægtet det fjerneste med dansk kultur og religion.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 19. årgang / juni 1991

Terrorbekæmpelsens virkninger til dato

8. oktober 2012 Skriv en kommentar

Terrorbekæmpelsens virkninger til dato 

Når Danmarks Radio i dag kl. 16.00 i Radioavisen oplyser at en rapport udarbejdet af angiveligt 17 amerikanske efterretningstjenester afdækker, at “den amerikanske præsidents kamp mod terroren har ført til øget islamisk ekstremisme“, er der næppe grund til at betvivle dette.

Der er ej heller nogen særlig grund til at handle indenrigspolitisk overilet med udenrigspolitiske overtoner, således som SF’s landsformand Villy Søvndal straks gør det.

Udgangspunktet, også i den danske politiske debat med relation til terrorbekæmpelse, er et villet politisk anlagt forløjet standpunkt støttet helt frem til og med i dag og langt ud over alle rimelige grænser af en medspillende og uansvarligt handlende ekstrem venstresnoet medieverden tilstræbende særinteresser af tvivlsom karakter.

Ingen har mere end Fremskridtspartiet og Mogens Glistrup i tide advaret mod den udvikling, der er i gang og som klart manifesterer, at den til en vis grad politikerstøttede politiske Islam med fortsæt arbejder ud fra en dobbelt-standard, der indebærer, og som mål har den totale konfrontation mellem på den en side den politiske Islam og på den anden side den demokratiske verden.

Det må derfor betegnes som helt naturligt, at al indsats mod terror vil føre til en “paralleloptrapning” fra den politiske Islams side af den grundlæggende konflikt indtil konfrontation eller underkastelse.

Modarbejdes terroren ikke, vil den politiske Islam lettere, hurtigere og mere smertefrit nå den politiske Islams erklærede overordnede mål: Den totale undertrykkelse af al ikke-islamisk kultur, hvilket vil betyde al kulturs ophør!

SF’eren Villy Søvndal og tilsvarende politikere her i landet og ud over verden bærer et særskilt meget stort ansvar for det Damoklessværd i luksus-Saracener-udgave, der nu er ophængt over den demokratiske verden.

Enhver politiker i den demokratiske verden der virker for et ophør af terrorbekæmpelsen gør sig derfor skyldig i et forsætligt politisk svig overfor den kultur, som vedkommende har sit udspring i.

Et svig der vil få katastrofale følger for enhver, der vil opleve sig indblandet i det af den politiske Islam aktivt tilstræbte kulturopgør.

Derfor skal navnene huskes på de personer og de politiske bevægelser, der svigter den demokratiske verden.

“Der kommer en dag”.

Jørn Herkild, landsformand

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 og 4 / 34. årgang / september og oktober 2006

Det´ uhyggeligt du!

4. oktober 2012 3 kommentarer

Det´ uhyggeligt du!

I øvrigt mener jeg at muhamedaniseringen skal afskaffes. Muhamedanerne er ved at tage magten i Sudan, og den muhamedanske lov – Shariaen -, er nu indført i flere delstater med voldsomme optøjer til følge.

Hvad vi ikke har fået at vide i dansk presse er, at muhamedanerne har bedt Kina om hjælp, og at der nu er så meget som 700.000 kinesiske soldater i Sudan. Dette er faktisk en omvæltning af den globale magtbalance, som lyder temmelig uhyggelig.

Ole Gerstrøm

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 28. årgang / september 2000

Velfærdens unødvendige vandring derhen, hvor “hønsene skraber”?

28. september 2012 Skriv en kommentar

Velfærdens unødvendige vandring derhen, hvor “hønsene skraber”? 

Velfærdskommissionens oplæg er jf. mediers omtale netop nu til afsluttende politisk behandling. I løbet af kort tid må der derfor forventes et forlig, idet det bredest mulige forlig er regeringens (V og C, red.) mål. Et forlig, der ifølge regeringens politiske udmeldinger vil føre til en række stramninger af betingelser for morgendagens og fremtidens velfærdsydelser.

Med udgangspunkt i artiklen “Aftenlandets undergang”, skrevet af Klaus Wivel og bragt i denne uges udgave af Weekendavisen, synes hele basis for velfærdsreformen at være et politisk bedrag af de ganske store.

Udgangspunktet for artiklen er Bruce Bawer´s bog “While Europe slept – How radical Islam is destroying the West from within”. I artiklen anføres, at Bawer, der også mestrer det danske sprog, har fundet frem til, at de europæiske storbyer kendetegnes ved ressourcetunge “indvandrerghettoer, som for det meste består af muslimer“.

Det anføres, at disse muslimer udgør en typisk befolkningsandel af størrelsesordenen 5% med en ret omfattende beslaglæggelse af velfærdsforbrug, idet dette forbrug angiveligt er af størrelsesordenen 40% af de samlede velfærdsressourcer.

Når dertil kommer ubændig tildeling af ydelser som ulandshjælp og lignende ydelser i form af en meget omfattende dansk militær deltagelse i fjern-operationer af (kultur-) politisk natur, synes det lidt malplaceret, at fjerne danskerens velfærd for at tækkes opgaver, der ikke er folkeligt belæg for.

Fremskridtspartiet noterer sig derfor, at folketingets partier, der måtte indgå et velfærdspolitisk forlig, vil skaffe sig selv dels et alvorligt forklaringsproblem, dels en besværlig fremtid.

Regeringens udmeldinger om, at problemerne løses ved dialog samt sikring af beskæftigelse af de fortsat overrepræsenterede ubeskæftigede indvandrere, må betragtes som ønsketænkning, baseret tillige på en meget omfattende fortielse af den politiske løgn, der har styret den danske politiske debat og beslutningstagen gennem nu mere end 20 år.

Velfærden i Danmark bør gerne fastholdes og om muligt udbygges, medens den “udviklingens bremseklods”, som en hysterisk forsvaret urealistisk og tillige ufolkelig tilvandringspolitik udgør, straks underkastes en afviklingsproces gennem tilbagevisning af personer med muslimsk baggrund og uden reel opfyldelse af indvandrerkriterier til disse personers oprindelige hjemlande.

Politikere og implicerede myndigheder, deltagende i den negativt befolkningsforandrende proces, skal efterfølgende i det danske folks navn underkastes den for sådanne van-styringer af samfundet hjemlede rettergangsaktivitet. Et retsopgør, som før set i Danmarks historie, men uden de pletter, der prægede retsopgøret efter befrielsen i maj 1945.

J. Herkild, Landsformand

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 34. årgang / juli 2006

Muhamedanerfrit område

22. august 2012 54 kommentarer

Muhamedanerfrit område

Muhamedanismen er bloddryppende og uforsonlig ildhu. Undertrykkende, hævnstraffende og totalitær.

Eksempler herpå er dens værdighedsforfængelighed, dens uvederhæftighed, dens straffebarbari, dens kvindeundertrykkelse, dens terrorisme, dens ytringsfrihedsknægtelse, dens demokratiudelukkelse, dens uroskabende æresbegreber og dens århundredelange utilgivenhed overfor menneskeadfærd, der højst kan dadles som enkeltfejltrin, men – som når lejlighed byder sig – fører til hæmningsløs brutal udryddelse af den skyldige (eller dennes familie).

Helheden er, at muhamedanismen på grusom vis blander sig med detailreguleringer i næsten alle samfundsforhold, og for den Allah-tro er der ingen tvivl om, at Islams forskrifter går forud for alt. Også de af det danske Folketing vedtagne paragraffer. Ud i alle enkeltheder angiver Koranen Allahs formål med verden og med mennesket. Absolut lydighed og underkastelse overensstemmende med hele Koranens indhold er den pligt, som går frem for alt på samtlige tilværelsens områder. I de spørgsmål, som Koranen  direkte beskæftiger sig med, må den gamle tekst følges, uanset at samfundsforudsætningerne i øvrigt er nok så meget ændrede i forhold til Beduinklanens ørkentilværelse i det syvende århundrede. Problemer, som er opstået i de 1337 år, siden Koranen blev færdigskrevet, skal løses ud fra spidsfindig fortolkning med det ene mål at udfinde, hvad de hellige tekster ville have udtalt om emnet.

Muhamedanismen er altså et næsten altdækkene regelsæt for alle aspekter i det enkelte menneskes liv og i alle samfundets forgreninger.

Ordet Islam betyder underkastelse

Den vigtigste – religiøse såvel som juridiske og moralske – pligt er loyalt, trofast, selvudslettende og ensrettet at udvide muhamedanismens diktatorområde. Med magt, med svig, med børnefødselsforøgelse, med frihed til at bryde enhver aftale med en vantro, med forhånelser mod dem, der venligt har taget imod de fremmede og med alle andre resultatsøgende midler.

Den, der ikke er for muhamedanerforskrifterne, er gudsbespottelig og derfor hjemfalden til likvidering. I Koranens 4. Sura vers 77-105 udpensles, at ingen af Satans Venner – det vil sige jøder og kristne – må muhamedanerne tage til ven.

De skal gribes og dræbes, hvor de end findes. Muhamedaneren må aldrig blive slap i forfølgelsen af dem. 9. Sura, 17-18 vers fastslår, at vantros gerninger er spildte. De skal forblive i ilden i evig tid. I 2. Sura lyder befalingen til muhamedanerne: “Dræb de hedenske, hvis i overhovedet får fat i dem”. Det er den grundlæggende forpligtigelse til Jihad (Hellig Krig).

Dør den rettroende efter at have dræbt mange ikke-muhamedanere eller kamp for Muhameds direktiver, vil han øjeblikkelig komme i Paradis og her leve til evig tid i den vidunderligste oase med masser af vand og et utal af villige, skønne kvinder. Følgelig higer den rettroende efter at blive martyr ved at dø i kamp mod de kristne.

Svend Auken, Arne Melchior (CD), Gert Petersen (SF), Kirsten Lee (B) m.fl. iførte sig derfor falske pænhedsglorier, da de nedtonede muhamedanismen til blot at være en religion mellem så mange andre religioner. Denne etikettering er falsk varebetegnelse. Muhamedanismen er en verdensødelæggerbevægelse.

Det centrale er ikke gudsdyrkelsesforskrifter, men først og sidst ganske bestemte bindende regler for, hvad som helst dens tilhængere skal foretage sig i enhver livssituation. Totaliteten i dens sammenhængende befalinger lader sig ikke dele op i en religiøs og en ikke religiøs del. Det er derfor afsporing at kræve tolerance overfor de intolerante muhamedanere ud fra moralske eller juridiske opstød om religionsfrihed o.l.

Muhamedanerne er en stærk fantastgruppe, som i over tusinde år i handling har bevist, at deres selvsikre hadefuldhed er dødsensfarlig alvor.

Hvor muhamedanismen har fået magt til det, massakrerer den på det grusomste andre folkeslag. Se blot på kurdere, armenier og Sudans kristne. Giftgas, terrorisme og myrderier trives intetsteds tilnærmelsesvis så stærkt som hos de atombestræbende folkeslag i PLO, Libyen, Irak, Khromeniland og Pakistan.

Samuel Rushdie-aktionerne og de tilløb til terror, Danmark har haft stammer alle fra organiserede muhamedanere. De vil undertrykke os “vantro hunde”. Forsvarer vi os ikke, er risikoen betydelig for koranisering af Danmark.

Fremskridtsmodstanderne  har selvsagt ret i, at generaliserende udtalelser om store menneskegrupper ikke er dækkende for hvert enkelt individ i gruppen. Men denne observation er betydningsløs for Folketingets rette behandling af den her omtalte påtrængende problemkreds. Juridisk tekniske grunde nødvendiggør en enhedsløsning, fordi det ikke er menneskeligt muligt at udskille i tilstrømningsmængden fra de muhamedanske lande, hvem der ikke vil være farlige. Og der er intet forgjort i at afvise “pæne” muhamedanere. Danmark kan nemlig få lige så “pæne” mennesker andetsteds fra i langt større antal, end vi overhovedet kan huse fremmede. Det lille Danmark kan højst rumme en brøkdel af en promille af de 3.500 millioner mennesker, der har det skidt. Så det er vanvittigt at tilbyde nogle af disse få danske pladser til de 1.100 millioner muhamedanere i stedet for at hjælpe blandt de 2.400 millioner ikke-muhamedanere.

Som vore bedsteforældre udryddede tuberkulosen og vore forældre børnelammelsen, er folkesagen for den forhenværende generation derfor at arbejde målbevidst og beslutsomt hen imod Danmark som muhamedanerfrit område. Tolerancens eneste grænse er nemlig ikke at tolerere intolerancen.

Der ligger selvsagt ikke i udtrykket muhamedanerfrit område, at vi skal udvise samtlige muhamedanere, vi har i øjeblikket. En sådan udlægning er lige så tåbelig, som hvis tilhængere af et tuberkolosefrit Danmark i 1920´erne var blevet mødt med en beskyldning om at ville skyde alle tuberkolosepatienter på stedet.

De muhamedanere, som Folketinget har tildelt dansk indfødsret vil det endda volde ganske store – til dels uoverkommelige – folkeretlige besværligheder at få ud igen. Mange, der har boet her i lang tid – måske er født og opvokset her – er så indgroet i det danske samfund, at det bliver svært for et princips skyld at smide dem ud.

Udover udvisningen af dem, der ikke kan klare egen økonomi samt de kriminelle, kan vi imidlertid som altovervejende hovedregel lade være med at tillade indrejse for personer fra muhamedanske lande. Det nationale forsvarsberedskab fører også til at nægte de pågældende indføds– og valgret i Danmark.

En detaljeret gennemgang af problemerne kan selvsagt ikke ske indenfor den spalteplads, der står til rådighed for “Glistrups Hjørne” i Fremskridt. Den, der ønsker uddybning eller supplering henvises derfor til mit bogmanuskript “De fremmede i landet“.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 18. årgang / november 1990

Uhyggelige muslimske meninger i Danmark

18. august 2012 4 kommentarer

Uhyggelige muslimske meninger i Danmark

Det er uhyggelige tilkendegivelser, som flere tusinde muslimer i Danmark giver, når de i samlet flok fistrer rundt på danske gader og agiterer for dødsdommen over den indisk-engelske forfatter Rushdie. Den slags meningstilkendegivelser hører simpelthen ikke hjemme i Danmark. Det er vi overbeviste om, at flertallet af danskere også mener, men af frygt for at blive stemplet som racister på arbejdspladsen eller i pressen, holder man sin kæft.

Det er et uhyggeligt perspektiv, at når en ubestrideligt usympatisk diktator i et fjernt tilsandet land udskriger en dødsdom, så flimrer etniske og religiøse minoriteter i Danmark rundt og tilkendegiver deres bifald. Det er uhyggeligt, fordi Islam ikke er nogen dansk sag, “De sataniske Vers” ikke endnu er udgivet på dansk, fordi Rushdie ikke rager os og under alle omstændigheder har ret til at udtrykke sin mening frit og fordi en bog, en ayatollah, en kritisk forfatter og 10.000 voldførte muslimske flygtninge i Danmark ikke skal undertrykke den danske tradition for meningsfrihed og verbal debat.

Morgenavisen Jyllands-Posten kunne i en artikel fastslå, at der er 10.000 muslimer i Danmark med ayatollah-venlige synspunkter. Spørgsmålet er, hvad de så egentlig laver her?

Hvis deres begreber om Paradis og ytringsfrihed befinder sig i Teheran, hvorfor i al verden så opholde sig i København og her desuden formørke debatten ved at agitere for synspunkter og handlinger, der er så fundamentalt udanske, antivestlige og forbryderiske.

Hvis nu det danske folk havde været ligeså gennemført unuancerede og fordømmende, intolerante og krigeriske som disse ayatollahtilbedere, og allerede i 1980 havde demonstreret imod Irans latterlige slør revolution og for ayatollahens henrettelser, så skulle man bare have hørt et ramaskrig fra den muslimske verden og de racisme-angste muslimske flygtninge, der sympatiserer med Middelalderuhyret fra Teheran…

Leder

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 17. årgang / 10. marts 1989

Muhamedanerfløjen i Socialdemokratiet

16. august 2012 21 kommentarer

Muhamedanerfløjen i Socialdemokratiet 

For kun 19 år siden kunne vi i Danmark leve et ubekymret liv og nøjes med at klare vore egne affærer. Som puslingeland kunne vi hygge os i smug, medens verden brændte om vor vugge. Men Schlüters (statsminister Poul Schlüter, C, red.) udlændingelov af 1983 vendte op og ned på danernes rige, nu skulle vi også få alverdens ufred at føle.

Glistrup straffet

For musliminvasionen vil gøre Danmark til et nyt Kosovo eller Palæstina i løbet af få årtier. Dette er et projekt, som skånselsløst bliver gennemført af nogle få nøglepersoner. Befolkningen er blevet holdt i uvidenhed om de ulykkelige konsekvenser af invasionen. Og den venlige og altopofrende Mogens Glistrup, som har gjort mest af alle for at vække danskerne, er som straf blevet dæmoniseret ud i det groteske.

Muhamedanerfløjen

De stærkeste kræfter i muslimprojektet har været de radikale (B). Men de seneste begivenheder i socialdemokratiet viser også her nogle magtfulde allierede. Det startede med, at Karen Jespersen (A) 1. september uskyldigt udtalte til Jyllands Posten, at:

Vi bør have en diskussion om, hvor mange mennesker fra den 3. verden, der kan bosætte sig permanent i Danmark.”.

Partiformand, Poul Nyrup Rasmussens kommentar hertil var blot lidt udglattende:

Jeg kan ikke stille det sådan op, at jeg er mere enig med den ene end den anden.

Dette brugte udlændingeordfører, Ritt Bjerregaard (A), som påskud for at forlade posten, og hermed var krigen mod Nyrup startet. Nu skulle han sættes på plads, så han kunne forstå, at enhver bevægelse hen mod en begrænsning i musliminvasionen, ville koste ham hovedet. Den ellers Nyrup-tro Lykketoft holdt sig stille i baggrunden, og Svend Auken smilede listigt, da store dele af Socialdemokratiet begyndte at rejse sig mod formanden med trussel om hans afgang. Nyrup forstod beskeden, og i sin tale på partikongressen erklærede han så om de fremmede, at det antalsmæssige jo ikke betød noget. Videre desavouerede han Karen Jespersen gennem et angreb på bogen om muslimer, som hendes mand, Ralf Pittelkow, havde skrevet. Pittelkow har tidligere været Nyrups nære rådgiver.

muhamedanerfløjen i Socialdemokratiet med Lykketoft, Auken og Ritt i spidsen fik demonstreret sin overvældende magt. Nedbrydningen af Danmark fortsætter. På forsiden af Weekendavisen blev Lykketoft gratuleret med overskriften “Maestro”.

O. Gerstrøm

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 30. årgang / oktober 2002

Krigerne på Amager

6. oktober 2011 31 kommentarer

Krigerne på Amager 

Da PLO – den palæstinensiske befrielsesfront – fik tilladelse til at åbne et propagandakontor i København, var der en del mennesker, som fandt, at nu overdrev man frisindet. PLO har et dårligt ry som paraplyorganisation for en række terrororganisationer, der foruden at bekæmpe Israel også fører blodig krig mod hinanden. Her i landet udsender organisationen et dansksproget kampskrift, som i jødefjendtlighed ikke står tilbage for nazitidens værste.

Palæstinensernes tragedie skal ikke underkendes, men det er rimeligt at se på årsagerne og ikke blot på virkningen. Da staten Israel i 1948 blev oprettet som den første og hidtil eneste stat i Mellemøsten med parlamentarisk demokrati – og med hele den demokratiske verdens billigelse –, var det jødernes opgave at kultivere et landområde, hvis dyrkede arealer var mindre end på Kristi tid – faktisk kun et stenet område, hvor nomader levede et kummerligt liv med deres hjorde. De skabte en moderne stat efter vestligt forbillede med det resultat, at mange palæstinensere flygtede. Andre, som ikke ville affinde sig med det nye styre og bekæmpede det, blev udvist. Palæstinenserne modtog reelt ingen støtte fra deres stenrige arabiske brødrefolk, som trods milliardindtægter fra olieboringer (foretaget af vestlige olieboreselskaber) bare anbragte dem i elendige flygtningelejre, hvor de hverken kunne leve eller dø, og nu får så Danmark regeringen præsenteret og ansvaret overdraget.

Ugeavisen Amager Posten redegjorde nylig for, at asylansøgerene i lejren ved Kongelunden på Amager er krigere fra PLO og kommer fra flygtningelejrene i Mellemøsten. Under en samtale med lederen af PLO’s propagandakontor erfarede man, at det overvejende er unge mennesker, som næsten aldrig har gået i skole, men hele livet ernæret sig med deres våben, og at PLO ikke vil have noget ansvar for dem!

Beboerne i Søvang – de nærmeste naboer til lejren – har henvendt sig til Dansk Røde Kors og Hovedstadens Trafikselskab med jammerklager. Dels om de vanskeligheder de har ved at komme hjem fra byen efter arbejde, hvor busserne allerede på Rådhuspladsen er fyldt af palæstinensere, som har været på bytur –, dels at busserne ydermere forsinkes på grund af chaufførernes bryderier med at få betaling for transporten af palæstinenserne.

Amager Posten talte også med en række beboere, som nødigt ser deres navne på tryk af frygt for repressalier.

De siger, at deres døtre er bange for at køre med busserne, medens ældre mennesker er betænkelige ved at gå udendørs. Hos købmand Møller-Jensen, der har et minimarked, fylder gæsterne deres lommer med varer i et omfang, så købmanden er nødt til at gå i hælene på dem, når de gæster butikken.

Kunne det være anderledes? Næppe! Og det er ikke helt rimeligt at bebrejde palæstinenserne deres opførsel, når de aldrig har lært andet end tag-selv-princippet. De er ukendte med den civiliserede opførsels begreber. Bebrejdelserne bør ramme de partier og politikere, som gennem en idiotisk lovgivning har udvirket, at danske borgere dårligt nok kan leve i deres eget land uden frygt for knivstikkere og tyvepak.

Man har åbnet grænserne for halvvilde, som aldrig vil kunne klare sig i det højtudviklede danske samfund som andet end kriminelle og bistandsmodtagere. Eller mener politikerne virkelig, at det er muligt at integrere 20-25-årige analfabeter her, hvor der i forvejen er hård kamp om jobbene, og hvor kravene i de kommende år vil stige betydeligt? Her i 80´erne skal vi konkurrere med de hårdt arbejdende og knalddygtige folk fra Japan, Singapore, Taiwan og Korea –, og i 90´erne kommer de myreflittige kinesere ind på arbejdsmarkedet med 1 milliard nye arbejdslystne, der hverken holder ferier, weekend eller 39 timers arbejdsuge, men i stedet pukler 80 timer med uddannelse og produktion af varer, så de kan skaffe sig de goder, vi andre betragter som selvfølgeligheder.

Socialdemokratiets indvandrerudvalg har foretaget en beregning, der viser, at der om 13 år vil være omkring 400.000 fremmede i landet –, at ca. 10 % af befolkningen til den tid vil være muslimer og uden forudsætninger for at klare sig – personligt, arbejdsmæssigt og kulturelt.

Begivenhederne i England i de senere år – massive raceoptøjer, bandekrige og uhyrlige ødelæggelser af samfundsværdier – har åbenbart ikke været nogen lære for de danske politikere.

Venstrefløjspolitikerne – der altid klager mest over samfundsforholdene – har været og er de mest ivrige for at få fremmede hertil. Grunden er naturligvis, at Iran forsyner os med Tudehfolk, kommunister, og at de mellemøstlige flygtninge næsten alle er socialister – følgelig vælgere i en nær fremtid.

Kulisserne er sat for et drama uden sidestykke i Danmarks historie. Den generelle oplysning om problemerne med de fremmede er elendig, for mens der er stor sandhed i, at nogle flygtninge kan berige den danske kultur – nemlig de fjernøstlige, som vi kan lære meget af –, så er det til at overse, hvad vi kan lære af krigeriske mellemøstlige analfabeter.

Frost-Hansen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 16 / 15. årgang / 8. maj 1987

Sløret –

3. maj 2011 11 kommentarer

 Sløret – 

Fortalt i radioens P1 af en dansk kvinde:

”Jeg blev ansat på en arabisk-islamisk skole i København for at undervise de muslimske børn i dansk.

Da jeg begyndte, stillede man fire krav til mig:

  1. Jeg måtte ikke bære make-up
  2. Ikke være udfordrende klædt
  3. Ikke ryge i timerne
  4. Ikke drikke i timerne

Da jeg ikke bruger make-up, ikke er udfordrende klædt i forvejen og ikke kunne drømme om at ryge eller drikke for øjnene af børn i en skole – selv om det så var danske børn, det drejede sig om –, var det ikke svært at love at overholde de fire ting.

Men allerede dagen efter bad man mig om at deltage i Salath (den muslimske bøn). Jeg svarede, at det ville jeg ikke, da jeg ikke var muslim.

Da jeg havde undervist i en lille uge på skolen, blev jeg bedt om at bære slør, hvilket jeg nægtede. Jeg blev indkaldt til et møde med skolens bestyrelse og fortalte, at jeg ikke havde kæmpet for den danske kvindes frihed i 15 år for at ende med slør.

Jeg blev spurgt, om jeg ikke havde respekt for deres religion. ”Jo”, svarede jeg, ”men har I ingen respekt for min”? Jeg blev selvfølgelig smidt ud og fik i øvrigt aldrig min løn”.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 39 / 15. årgang  / 20. november 1987

%d bloggers like this: