Ubalance mellem forbrug og produktion

25. januar 2009

Ubalance mellem forbrug og produktion


At arbejde er et godt middel til at opnå velstand både for den enkelte og for hele samfundet er en gammel sandhed, som store dele af den danske befolkning vil være enige om.


Det er derfor ufatteligt, at Danmark nu i mange år er blevet regeret af et arbejderparti, som med det ene lovkompleks efter det andet har givet landet en enorm arbejdsløshed og en kæmpegæld til udlandet, således at velstanden for alle er blevet forholdsvis mindre og mindre, og helt besynderligt er det, at det socialdemokratiske arbejderparti ikke kan se, hvad landet har behov for – nemlig arbejde –, og at arbejde er vejen til velstand, forudsat, at det kan betale sig at arbejde!


Og her er nok sagens kerne at under det socialdemokratiske system, er det blevet mindre og mindre lønsomt at gøre en ekstra indsats eller tage en risiko, fordi skattetrykket er blevet større og større, samtidig med at den sociale- og offentlige sektor svulmede op med mange tilbud om både ”godt arbejde og tilskud”.


En sådan politik må på et eller andet tidspunkt føre til, at der bliver ubalance mellem forbrug og produktion, og det er rystende, at en ansvarlig regering (Socialdemokratiet, red.) gennem så lang tid ikke har kunnet finde på andet middel mod denne ubalance end at låne – og blive ved med at låne i udlandet!


Men det må vel gå op for socialdemokraterne, at den førte politik ikke alene er til skade for ”arbejderne”, men for hele befolkningen og at den politik, der skal sikre fremtiden ligger hos de partier, der i stedet for at beskatte arbejde vil belønne det, således at borgerne får mulighed for større økonomisk uafhængighed, hvis der gøres en ekstra indsats, også hvis denne indsats anvendes til privat opsparing.


Det er som et alternativ til den politik, der hidtil er ført, at Fremskridtspartiet også fremstår som et arbejderparti, og dette er partiet ikke mindst, da dets vigtigste programpunkt er at afskaffe skat på arbejde med den begrundelse, at det er den bedste måde til både at øge arbejdsglæden og den produktion, som er grundlaget for den velstand, der berører alle.


At flest muligt skal deltage i at øge produktionen – i stedet for at øde den væk i f.eks. ØD (økonomisk demokrati, red.) burde også være en selvfølge.


Men så længe der ikke kan skabes et flertal for en sådan alternativ arbejderpolitik i videste forstand, er der ikke udsigt til, at forholdene i Danmark ændres til det bedre og langt mindre til, at arbejde fører til velstand!


B. Schmidt

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2  / 8. årgang / 4. februar 1980

%d bloggers like this: