Arkiv

Archive for the ‘Sundhedspolitik (1997)’ Category

S U N D H E D S P O L I T I K

3. august 2008 9 kommentarer

Det vil Fremskridtspartiet

 

S U N D H E D S P O L I T I K

 

Fremskridtspartiet mener, at vores sundhedspolitik skal have fire væsentlige formål:

 

1. Sundhedssystemet skal give befolkningen tryghed.

2. Flest mulige sygdomme skal forebygges.

3. Syge skal helbredes hurtigst muligt.

4. Sundhedsvæsenet skal arbejde effektivt.

 

Sundhedspolitikken vedtaget i Folketinget. Det er derfor vigtigt, at vælgerne sammensætter Folketinget således, at der er politisk vilje til at føre en velfungerende sundhedspolitik – en sundhedspolitik, hvor trygheden har højeste prioritet. Amternes andel af sundhedsvæsenet skal tages fra dem.

 

Gennem alt for mange år har flertallet i Folketinget ført en utilstrækkelig sundhedspolitik. Befolkningen føler ikke længere tryghed ved sundhedsvæsenet. Danmark fremstår i dag som et samfund med lange ventelister til sygehusene, såvel for mindre lidelser og livstruende sygdomme. Sundhedsvæsenet er ved at drukne i bureaukrati til skade for patientbehandlingen. Det vil Fremskridtspartiet ændre på.

 

Tryghed – ved mindre politik og mere sundhed

Det er efter Fremskridtspartiets opfattelse på høje tid, at man sætter trygheden for borgerne i centrum, også når det gælder sundhedssektoren.

 

I 1988 fik Fremskridtspartiet en dagsorden vedtaget i Folketinget, som gik ud på, at der skulle arbejdes frem mod maksimum 3 måneders ventetid til behandling af syge mennesker. Dette er endnu ikke sket, tværtimod ser vi, at ventelisterne fortsætter.

 

Skiftende regeringer, både borgerlige og socialistiske har forhandlet med amterne om at få nedsat ventelisterne. Dette har man stadig ikke fået et tilfredsstillende resultat ud af. Fremskridtspartiet mener, at det er tid til at give amterne kniven – med andre ord: Stoppe al behandling, der ligger under amtsregi og føre sundhedssektoren ind under sundhedsministeren og Folketinget således, at disse får det direkte ansvar for den fejlførte sundhedspolitik.

 

Tryghed – med patienterne i centrum

De andre partier har man gang efter gang hørt udtale, at patienten skal i centrum og at der skulle gøres noget virkeligt gennemgribende for at fjerne ventelisterne. Med dybt alvorlige miner, taler de andre partier om, hvordan de skal løses. Op til valg hører man, at bare de får din stemme ved de forskellige valg, uanset om det er amts- eller folketingsvalg, så skal det nok blive meget bedre.

 

Det er ærligt talt ganske fantastisk at høre på. Specielt fordi de andre partier gennem en lang årrække har medvirket til det stik modsatte. De har desværre bidraget til at undergrave vort sundhedsvæsen med deres fejlslagne politik. Viljen hos de øvrige partier for at stoppe de helt uacceptable lange ventelister har reelt ikke været til stede.

 

Tryghed – hos sundhedsministeren

Fremskridtspartiet er af den opfattelse, at man bør samle al økonomisk, organisatorisk og administrativt ansvar for hele sundhedsvæsenet hos sundhedsministeren og Folketinget. Udgifterne til sygehusene skal dækkes af Folketinget. Vi ønsker lovfæstede og juridiske rettigheder for den enkelte borger til den nødvendige pleje og omsorg igennem fastsatte frister, nemlig 3 måneders frister, hvad angår behandling.

 

Vi ønsker samtidig i Fremskridtspartiet, at det skal være slut med sundhedsvæsenets afhængighed af smarte politikere i kommuner og amter, der ikke kan få systemet til at virke ordentligt.

 

Vi ønsker ikke længere, at det skal være afhængigt af skiftende politiske flertal i amter, der skal afgøre, om der bliver etableret tilstrækkeligt med sengepladser på sygehusene.

 

Vi vil have et system, der er bygget op på samme måde som for eksempel sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge. På disse områder er der, som bekendt, aldrig noget problem med at udbetale penge. Man kan så spørge, hvorfor det da skal være tilfældet indenfor sundhedssektoren.

 

Tryghed – med Fremskridtspartiet

Fremskridtspartiet har ofte fremsat konkrete forslag til, hvordan man skulle løse de problemer, som alle er enige om vi har i sundhedssektoren. Staten må overtage det økonomiske ansvar for sundhedssektoren.

 

Fremskridtspartiet har ved de alternative finanslovsforslag vist, at vi ønsker at tilføre sygehusene det, der er nødvendigt. Pengene må følge patienten, uanset om patienten ønsker at blive indlagt på et dansk offentligt sygehus/klinik, på privathospital/-klinik eller eventuelt udenlandsk sygehus. Pengene må patienten tage med uanset, hvor man ønsker at blive behandlet. Det, det handler om for Fremskridtspartiet er, at det er ligegyldigt, hvor patienten bliver behandlet, bare den syge hurtigst muligt bliver rask igen.

 

Tryghed – gennem forebyggelse

Når sundhedspolitik drøftes, er der en tendens til, at der fokuseres stærkt på sygehusene. Det er naturligvis relevant i diskussionen om, hvordan sundhedssektoren skal indrettes, men alligevel kommer de i anden række. Det primære er at satse på forebyggelse, så sygdomme ikke opstår. Det er naturligvis vigtigere at rette opmærksomheden mod, hvordan sygdom kan undgås.

 

Billedligt talt kan forholdet mellem sundhed, sygdomme, forebyggelse og helbredelse sammenlignes med en flod, der skal stoppes. Floden begynder som en kilde, der udspringer fra toppen af et bjerg. Jo længere kilden får lov at løbe, jo større bliver den. Efter en vis strækning er kilden blevet til en stor og kraftig flod. Floden er nemmere at stoppe, jo tættere på udspringet, der forsøges.

 

På samme måde forholder det sig med forebyggelse og helbredelse af sygdomme. Det mest optimale er, at den forebyggende indsats er så effektiv, at sygdom aldrig opstår. Hvis sygdom opstår skal den så vidt muligt behandles og kureres i begyndelsen. Hvis sygdommen får lov til at udvikle sig, kan det blive vanskeligt og ressourcekrævende at kurere den.

 

Fremskridtspartiet mener derfor, at der skal ofres meget mere opmærksomhed på, hvordan sygdomme kan afhjælpes gennem forebyggelse. Det er meget dyrt at drive vores moderne sundhedsvæsen. Kan forebyggelse spare udgifter til helbredelse, spares der både menneskelige lidelser og skattepenge.

 

Tryghed – i et sund samfund

Det er ikke muligt at give en nøjagtig beskrivelse af, hvilke forhold, der er optimale med hensyn til forebyggende indsats. Imidlertid står det fast, at mange elementer er afgørende for, hvor effektiv den forebyggende indsats kan blive. Forhold som personlig og psykisk ligevægt og økonomisk stabilitet er meget betydningsfulde for, at børn opnår udvikling og opvækst, der vil sikre, at de er psykisk og fysisk sunde.

 

Således giver forhold som: Skattesystemet og skatternes størrelse, arbejdsløshed, undervisningskvaliteten, boligmassens kvalitet m.m. et betydningsfuldt bidrag til den generelle helbredstilstand i samfundet. Derfor er det af stor betydning, at samfundet som helhed er “sundt”. Et “sundt” samfund medfører, at befolkningen bliver sund.

 

Tryghed – i den primære sundhedssektor

Den primære sundhedssektor – vores privatpraktiserende læger m.v. – kan reformeres således, at den vil komme til at fungere mere effektivt, hurtigere og med færre kødannelser og vil kunne komme til at levere ydelser af højere kvalitet.

 

I dag er store dele af den primære sundhedssektor detailreguleret fra politisk hold. Den primære sundhedssektor bør liberaliseres således, at ydelserne stadig finansieres af det offentlige, men at sektoren i øvrigt fungere på konkurrencemæssige betingelser.

 

Der skal indføres fri adgang til at etablere sig og udbyde sundhedsydelser for alle, der har anerkendte uddannelser. En fri etableringsret vil sikre et langt større behandlerudbud på alle niveauer i den primære sundhedssektor.

 

Der skal være fri prisdannelse på sundhedsydelser udført i den primære sundhedssektor. Det offentlige refunderer udgifter i overensstemmelse med et takstsystem, hvor priserne for alle ydelser på forhånd er aftalt på baggrund af gennemsnitsomkostningerne for ydelserne. Takstsystemet kendes allerede fra tandlægerne.

 

Den frie prisdannelse mellem behandler og patient vil betyde, at f.eks. yngre nyetablerede praktiserende læger vil kunne levere ydelser til meget lave priser for at tiltrække patienter, mens f.eks. ældre, erfarne læger vil kunne tillade sig at tage højere priser, fordi de er mere erfarne. Takstsystemet vil dog sikre, at det ikke vil blive profitabelt at tage ublu priser.

 

Da der er tale om priser, der er udregnet og aftalt på baggrund af gennemsnitsomkostninger, vil det være muligt at opnå en større indtægt ved at behandle billigere end forudsat. “Overskuddet” fra de billigere behandlinger vil økonomisk kompensere for behandlinger, der er dyrere end beregnet.

 

Den konkurrence, der vil opstå som følge af den frie etableringsret og den frie prisdannelse, styrker kvaliteten af de udbudte ydelser, samt giver behandleren tilskyndelse – f.eks. de alment praktiserende læger – til altid at levere ydelser af høj kvalitet og vedvarende holde sig orienteret om den nyeste medicinske og behandlingsmæssige udvikling.

 

Der skal indføres et fuldstændigt frit lægevalg, og -lægeskift samt fri speciallægeadgang, dog må patienten selv afholde eventuelle omkostninger i forbindelse med lægeskift. Patienterne skal have fri journalindsigt.

 

Tryghed – i den sekundære sektor

Fremskridtspartiet mener, at målsætningen for den sekundære sundhedssektor (hospitaler) er at give forbrugerne/patienterne mulighed for at vælge sundhedsydelser af så høj kvalitet og så lave priser som muligt.

 

For at opfylde dette formål er det nødvendigt at reformere det eksisterende sundhedssystem, således at det frie marked inddrages i stor udstrækning – og i langt højere grad end i dag.

 

Fremskridtspartiet ønsker at lade pengene følge patienten. Det, det handler om for os er, at der bliver behandlet flest mulige patienter i stedet for det nuværende system, der ikke er lykkedes. Man skal i sygehusene et incitament til at fuldføre flest mulige behandlinger. Jo flere, der bliver behandlet, desto flere penge tilføres det enkelte sygehus.

 

Det offentlige skal betale for samtlige sundhedsydelser, der udføres i sundhedssektoren, dog undtaget kosmetiske operationer, der ikke er lægeordinerede, inseminationer og andre handlinger, der ikke er strengt lægeligt begrundede.

 

Den sekundære sundhedssektor bør reformeres, så hospitalerne fungerer på selvstændige forretningsmæssige vilkår. Hospitalerne skal ikke modtage driftstilskud fra det offentlige. Offentlige driftstilskud fjerner tilskyndelsen til at levere effektive og omkostningsbevidste ydelser af høj kvalitet.

 

Efter en sådan reform af sundhedssystemet vil det eneste offentlige engagement i forbindelse med udførelsen af sundhedsydelser herefter være køb af ydelser udført af private hospitaler på et konkurrerende marked.

 

De eneste indtægter fra det offentlige, der kan komme på tale, er, at det offentlige tilfører hospitalsvæsenet betaling for sundhedsydelserne.

 

Patienter bør i forbindelse med alle behandlinger frit kunne vælge sygehus (behandlingsinstitution). Det frie sygehusvalg skal også omfatte privathospitaler og andre private behandlingsinstitutioner.

 

Tryghed – med ny finansiering

Fremskridtspartiet ønsker at reformere sundhedssektoren, så hospitalerne bliver selvstændige og private økonomiske enheder, der fungerer på almindelige forretningsmæssige vilkår.

 

Den reform af hospitalssystemet, som Fremskridtspartiets ønsker gennemført, vil indebære, at udbuddet af sundhedsydelser i hospitalssektoren vil foregå på et marked med konkurrence, dog vil udførelsen af ydelserne fortsat blive betalt af det offentlige.

 

Konkurrenceelementet vil tilskynde en konkurrence institutionerne imellem. Således vil hospitalerne presses til at udbyde ydelser til en kvalitet, der er konkurrencedygtig med konkurrenterne på markedet.

 

Tryghed – ikke i det eksisterende bevillingssystem

I den offentlige sundhedssektor er der i dag ingen tilskyndelse til at yde den bedst mulige behandling. Det eksisterende finansierings- og bevillingssystem er en grund til den ringe produktivitet og dårlige ressourceudnyttelse, der i dag finder sted i den offentlige sundhedssektor.

 

I det eksisterende rammebevillingssystem er der ingen krav om, hvor mange patienter, der skal behandles. Det eneste krav, der reelt eksisterer i den sammenhæng, er et krav om, at bevillingsrammerne skal overholdes. Derfor opfatter sygehusledelsen i dag patienterne som omkostninger, der “æder” bevillingerne.

 

Hvis det enkelte sygehus behandler “for mange” patienter, er der risiko for, at sygehuset overskrider budgettet. Ventelisterne opstår p.g.a. denne bevillingsform. Ved at nedprioritere f.eks. de operative behandlinger, kan der fremkaldes et “patientpres” mod politikerne med bøn om flere ressourcer.

 

Tryghed – med nyt “Stykpris-finansieringssystem”

På grund af den ineffektive og ødelæggende måde, de eksisterende rammebevillingssystemer eksisterer på, ønsker Fremskridtspartiet at ændre bevillingssystemet, således at bevillingssystemet i sig selv ikke bevirker, at hospitalerne leverer ineffektive ydelser af dårlig kvalitet.

 

Det er muligt at indføre et finansierings- og bevillingssystem, der har en langt bedre ressourceudnyttelse end det eksisterende. I den forbindelse peger Fremskridtspartiet på stykpris-finansieringssystemet. Ved stykpris-finansieringssystemet får sygehusene betaling i forhold til antallet af behandlinger. Herefter vil hver patient opfattes som en “indtægt” og således opstår der en direkte tilskyndelse til at foretage flest mulige operationer og behandlinger så effektivt som muligt og af så høj kvalitet som muligt.

 

Tryghed – på medicin- og lægemiddelområdet

Det eksisterende lægemiddelmarked er et af de mest regulerede markeder i Danmark. Den omfattende offentlige regulering bevirker, at der er store vanskeligheder forbundet med at etablere og drive et apotek. End ikke hvis man har en farmaceutisk uddannelse er det lovligt at etablere et apotek. Der må ifølge apotekerloven kun eksistere det antal apoteker som Sundhedsstyrelsen finder fornødent i Danmark.

 

Der skal være fri etableringsret af apoteker, således at det bliver muligt at købe medicin langt flere steder. Det eneste krav, der skal gælde til etablering af apoteker, er, at der på apoteket er minimum én ansvarlig ansat eller ejer med en farmaceutisk uddannelse.

 

Forbrugerne vil få store fordele af fri konkurrence på apotekerområdet. Det frie marked vil tvinge apotekerne til at holde omkostningsniveauet så lavt som muligt. Det vil bl.a. få betydning for den geografiske placering af apotekerne og forretninger med apotekerudsalg. Apotekerne må yde en service, prispolitik, kvalitetspolitik etc., som kunderne finder tilfredsstillende, og derfor vil efterspørge. Derfor må apotekerne placere sig der, hvor kunderne er.

 

Priserne og avancerne på apoteksområdet fastsættes i dag gennem forhandlinger mellem Danmarks Apotekerforening og sundhedsmyndighederne.

 

Tryghed – med sygeforsikringsordningerne

De private sygeforsikringer styrkes ved, at der gennemføres skattefradrag. Den eksisterende offentlige sygeforsikring har ingen tilskyndelse til at sikre, at ydelserne i sundhedssektoren bliver udført til lave omkostninger og til høj kvalitet. Derfor vil Fremskridtspartiet ændre den eksisterende sygesikring.

 

Der skal indføres frit valg af sygesikring. Forbrugerne, der mener, at en privat sygesikring kan tilbyde bedre og hurtigere behandlinger end den offentlige sygesikring, skal have lov til at benytte en privat i stedet for den offentlige.

 

Det offentlige skal stadig betale udgifterne til hver enkeltes sygesikring.

 

Gennem en sådan reform vil der stadig skabes et konkurrerende sygesikringsmarked, hvilket vil sikre en mere hensigtsmæssig anvendelse af de økonomiske ressourcer.

 

Tryghed – med akutberedskabet

I dag har flere amter besluttet, at bestemte private hospitaler og lignende institutioner af ideologiske årsager skal holdes uden for akutberedskabet.

 

Amterne skal ikke have kompetence til at beslutte, at bestemte hospitaler og lignende institutioner, der har udstyr og er indrettet til at foretage akutbehandlinger og -operationer, skal holdes uden for akutberedskabet.

 

Akutberedskabet bør eksistere på privat basis med private aftaler mellem hospitalerne og de eksisterende ambulancevirksomheder.

 

Det er ikke et politisk anliggende, hvilke kundskaber ambulanceførerne skal have, og hvorledes ambulancerne skal være indrettet. Disse anliggender må afklares gennem private aftaler mellem hospitalerne og anbulancevirksomhederne.

 

Flere undersøgelser viser, at det private Falck er bedre, billigere og mere effektivt end det kommunale brandvæsen i København. Brandvæsenet i København bør privatiseres.

 

Tryghed – ved præhospital behandling

I forbindelse med akut-behandlinger er de første minutter, efter en skade er indtruffet, de vigtigste for, at vedkommende ulykkespatient dels vil overleve dels få et liv uden handicaps.

 

Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt kan tilbydes uddannelse i at udføre førstehjælp. Forholdsvis enkle greb overfor ulykkesramte kan redde menneskeliv og samtidig være med til at give et værdigt liv efter ulykken.

 

Det er vigtigt, at der etableres et akutberedskab, hvor der er læger tilknyttet. Ambulanceberedskabet i de større byer kan forbedres med henblik på lægemedvirken i den præhospitale behandling.

 

Tryghed – også på hospices

Personer der er døende, skal have mulighed for at opholde sig i menneskevenlige omgivelser. I dag må mange døende, der opholder sig på hospitaler, leve deres sidste dage i kolde og kliniske omgivelser. Døende skal have mulighed for at få en værdig afslutning gennem ophold på hospices, der kan indrettes meget privat og personligt, idet der ikke er kliniske forhold at tage hensyn til.

 

Erfaringerne fra bl.a. Storbritannien og Finland viser, at en plads på hospices koster ca. det halve af den billigste sengeplads på et hospital.

 

Der skal derfor gives adgang til, at det offentlige kan betale ophold på hospices på lige fod med f.eks. hospitals- og plejehjemsophold.

 

Ovennævnte stammer fra Fremskridts-brochuren fra 1997:

Det vil Fremskridtspartiet: S u n d h e d s p o l i t i k

%d bloggers like this: