Arkiv

Archive for december 2010

Redningsplanen for Danmark

29. december 2010 4 kommentarer

Pantsætningen af Danmark skal omgående stoppes

Det er skandaløst, at alt hvad generationer før os – under afsavn og sparsommelighed – har bygget op, nu nedbrydes og stilles som pant til udenlandske pengeudlånere.

Fremskridtspartiets folketingsgruppe har derfor gennemarbejdet:

Redningsplanen for Danmark

  • De første 38.000 kroners indtægt skal være skattefri i 1980. Altså en skattelettelse på hen ved 3.167 kroner om måneden.
    • I 1981 får vi 60.000 kroner skattefrit og skatten bliver 50 % af, hvad man tjener derudover.
  • Folkepensionen forhøjes fra 1. januar 1980 til 3.000 kroner om måneden (6.000 kroner for ægtepar).
  • Besparelserne udformes som anført i Fremskridtspartiets ændringsforslag til finansloven for 1979.
  • Fremskridtspartiet siger nej til angreb på rentefradragsretten og nej til værdistigningsafgift.
  • Arbejdsløshedsunderstøttelsen skal være ens for alle, som effektivt er til rådighed for arbejdsmarkedet. I de første 3 måneder skal den være 29 kroner i timen og derefter 26 kroner i timen i de følgende 3 måneder.
  • Efter et halvt år henvises ubeskæftigede til de almindelige sociallovsregler.
  • Fysiske blokader accepteres ikke. Deltagere heri kan ikke få bistand fra det offentlige udover, hvad der måtte være absolut tvingende nødvendigt.
  • Sygedagpenge efter 5 sygedage betales af staten. Lønmodtageren betaler selv de første 2 sygedage, medens virksomheden betaler de følgende 3.
  • I et sundt samfund blander staten sig ikke i løn- og arbejdsvilkår. Når Fremskridtspartiet derfor har fået rettet forholdene op efter mange års katastrofal ledelse af landet, behøver Regering og Folketing ikke på ny beskæftige sig med arbejdsmarkedets overenskomstforhandlinger, sådan som socialdemokrater m.fl. gjorde det i 1975, 1977 og 1979.
  • De må løses i hver virksomhed for sig efter forholdene på den pågældende arbejdsplads.
  • Så længe andre politiske partier rumler med ØD-planer, for eksempel Venstres landsmødeoplæg, jager man danske arbejdspladser væk. Medarbejderne skal finde deres indtægt i lønposen. Ikke hos skatteministeren eller i en eller anden kunstfærdig opsparingsordning – hvad enten denne så tilrettelægges efter Thomas Nielsens (formand for LO, red.) eller efter Henning Christophersens (leder af Venstre, red.) model.

Foranstående redningsplan vil være partiets udgangspunkt i regeringsforhandlinger.

Fremskridtspartiets folketingsgruppe

September 1979

Nu må der ”røres op” i de gamle politikere

22. december 2010 11 kommentarer

Nu må der ”røres op” i de gamle politikere

Dyrlæge A. Th. Riemann gør op med de gamle partiers skalten og valten med dansk erhvervsliv og økonomi.

Der er oprørsstemning i mange befolkningsgrupper. Utilfredsheden og harmen er stor. I løbet af 18 år har uduelige politikere ødelagt vort land og samtidig fyldt os med ”løs tale”.

”Pamperne” har, for at hytte sig selv, misregeret landet og udplyndret befolkningen. Alle de 4 gamle partiers levebrødspolitikere har været lige gode om det. Vi er blevet fyldt med tomme ord og vrøvl og holdt hen med ”reformer og løfter”, som hver gang har bragt os længere og længere ud i et utåleligt pampervælde. Vi er i tilgift blevet forfulgt af skrankepaver, skatterøvere og papirnussere, der er stærkt på vej til at køre erhvervene herhjemme, ja, hele samfundet i sænk.

Der var engang

For 18 år siden var Danmark en kreditornation. Vi skyldte intet væk. Vi have endda penge til gode i udlandet. Siden den tid har skiftende regeringer af socialdemokrater, venstrefolk, konservative (C) og radikale (B) ødelagt økonomien, arbejdsglæden og selvrespekten hos det danske folk. Vi er kommet så langt ud, at vi i dag står med hatten i hånden og tigger om hjælp hos vore naboer.

Trods konfiskation, renteåger og skatteplyndring er statens underskud vokset støt og stadigt. I år er underskuddet således 9 milliarder (9.000.000.000) kroner eller 1/20 af bruttonationalproduktet. Et uhyggeligt tal set på baggrund af et nedkørt erhvervsliv og en hær af arbejdsløse. Alene i sidste kvartal brugte danskerne 3 milliarder kroner mere, end de tjente, og gælden til udlandet steg til 70 milliarder (70.000.000.000) kroner.

Trods disse uhyggelige tal planlægger politikerne nye offentlige investeringer til 163 milliarder (163.000.000.000) kroner til bro, gas og atomkraft. Hvor mon disse penge skal komme fra? Tror de gamle politikere, at vælgerne er evnesvage? Før disse investeringer må vi have orden i Danmarks økonomi, og før det kan ske, må de gamle partiers ødsle politikere skiftes ud.

Politikerne trækker tiden ud

Arbejdsløshed, erhvervspassivitet og økonomisk krise skyldes indenlandske politiske forhold. Kun prisstigninger og inflation kører stærkere og stærkere. Seddelpressen kan knap følge med, og snart vil pengeforringelsen føre os ud i en ulykkelig udvikling med endnu højere priser, lønninger, skatter og statsstøttet ledighed.

Politikerne søger at trække tiden ud med alle mulige ”hjælpeprogrammer”. Man ansætter socialarbejdere indenfor institutioner, socialkontorer og ”velfærdsetablisementer” i et tempo, så vi alle om tyve år vil være placeret i ”hjælpesektoren”. Imens forbløder de produktive erhverv.

Galskaben med vor kronisk syge ”velfærdsstatnæres gennem voksende gæld, overforbrug, bureaukrati og embedsmandsvælde. Den politiske uforsvarlighed er udartet til et ”pengeædende apparat”, der i sidste instans sluger os alle, medens landet forsømmes, og ugjort arbejde hober sig op.

Falsk statistik

Vi er et af verdens rigeste lande, hører vi gang på gang. Statistikken er bare falsk og kun beregnet på at stikke folk blår i øjnene. Man lægger hele befolkningens indtægter og lønninger sammen. ”Hokuspokus” har man nationalindtægten, og den er som sagt en af de højeste i verden.

Regnestykket siger med andre ord, at hver gang vi ansætter en embedsmand, tolder eller socialarbejder eller sætter arbejdsløshedsunderstøttelsen op, bliver vi mere velhavende, for så stiger nationalindtægten! Enhver kan se, at tingene er stillet på hovedet, og at forholdet er det stik modsatte. Alligevel fremturer politikerne med den falske statistik.

Sommeren bliver uden tvivl hed, og den lumre politiske luft vil blive fyldt med udenomssnak og afledningsmanøvrer. De gamle partiers samarbejdspolitikere holder os hen med snak om hvem, der skal samarbejde med hvem, og hvem der skal være minister i Anker Jørgensens ”sammenrendsregering”.

Som om det er det, sagen drejer sig om. Tror nogen, at de gamle borgerlige partier, der har indført vort sindssyge skattesystem, uretfærdige pristalsordning, ødsle bistandslov og urimelige arbejdsløshedsunderstøttelse, har evne til at rette op på de socialistiske letsindigheder? Så kan man i hvert fald godt tro om igen.

Det er på høje tid, at vi gør ”oprør”. De gamle partiers politikere må ud og principperne ændres, hvis Danmark på ny skal gøre FREMSKRIDT.

A. Th. Riemann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 6. årgang / 19. juni 1978

Dobbeltmoral

19. december 2010 4 kommentarer

Dobbeltmoral

Den 11. januar 1978 stillede Ole Maisted følgende forslag:

Folketinget udtaler, at det er et nødvendigt led i den kommende erhvervspolitik, at beskatningen ved generationsskifte lempes bl.a. ved afvikling af kapitalvindingsskatten og at skattereglerne for medhjælpende ægtefæller lempes, således at op til 50 % af indtægten uden overgrænse beskattes hos hustruen.

Ved afstemningen stemte Fremskridtspartiet for, Retsforbundet undlod at stemme, og de ni andre partier stemte imod.

Det gav anledning til nogen drøftelse, hvorfor specielt Venstre og Konservative stemte imod.

Den væsentligste årsag hertil var nok, at de to partier endnu ikke er modne nok til at acceptere forslag fra Fremskridtspartiet, og at de mener, at Fremskridtspartiet vil sygne hen, hvis man kan henvise til, at Fremskridtspartiet altså står alene med sine forslag.

Sagligt nok har nogle Venstrefolk og konservative sikkert argumenteret på den måde, at når partierne – som forholdet vitterligt er – har stemt for så at sige alle offentlige udgifter, har man ikke grundlag for at gå ind for skattelettelser.

Fra folketingets talerstol motiverede Venstremanden Jens Peter Jensen og den konservative Jens Winther standpunktet med, at det skulle være ”parlamentarisk korrekt” at stemme imod forslaget.

Denne begrundelse er i al fald det rene vås. Det parlamentariske korrekte kan – når forslaget kommer til afstemning i folketinget – alene være at stemme ja til, hvad man synes, er det rigtige og nej til, hvad man finder forkert. Selvfølgelig kan man være bundet af aftaler med andre partier til at skabe et flertal for en bestemt holdning. Hvis der derfor skal indlægges nogen som helst fornuft i Venstres og konservatives udtalelser, må det være, at man føler en så fast tilknytning til socialdemokratisk skattepolitik, at det må ligestilles med en aftale og at de to partier derfor i afgørelsens stund – og det er jo, når der skal stemmes i folketinget – ikke på væsentlige punkter vil gå imod socialdemokratiske skatteønsker.

En sådan forståelse bringer sammenhæng og orden i de standpunkter som Venstre og konservative dag efter dag har indtaget i folketinget – såvel i VKR-flertalsregeringens tid som i årene derefter.

Gentagne udtalelser fra både Henning Christophersen (V) og Poul Schlüter (C) bekræfter, at de nuværende partiledere føler, at Venstre og konservative er lænket sammen med Socialdemokratiet.

Det kastes der yderligere lys over i følgende citater fra et stort interview i Socialistisk Dagblad med Per Hækkerup (A):

Socialistisk Dagblad:

Når regeringen har indgået et forlig, tænker du så på, om opfyldelsen af de socialdemokratiske principper derved er kommet nærmere?

Per Hækkerup:

Ikke i detaljer. Nu har jeg med økonomien at gøre, så det afgørende for mig er, om den økonomiske bringer os nærmere en samfundsstyring, og hvad jeg vil kalde en højere grad af demokrati i det økonomiske liv.

På længere sigt vil jeg godt sige, at de borgerlige – Fremskridtspartiet snakker vi ikke om i denne sammenhæng – er mere åbne, end deres bastante udtalelser kan tyde på. De er ved at erkende behovet for medejendomsret og medbestemmelsesret. Problemerne bliver ikke disse principper som sådan, for de er helt sikkert indført om fem-ti år. Diskussionen kommer til at dreje sig om ”hjørner” som, hvordan, hvor meget og hvor hurtigt.

Skattebegunstigelser og de andre ”opsparingsgulerødder” foran næsen har vi haft i årevis. Uden held.

Når de andre ikke kan forsvare deres kritik i indholdet, vender de sig mod formen. Den skal ifølge folketingets forretningsorden være en dagsorden og derfor kalder Henning Christophersen det ”dagsordenshalløj”. Det er der nok enkelte ukyndige, som lader sig narre af.

Dagsordener er imidlertid den måde, hvorpå folketinget i kort og klar form udtrykker, hvad det mener om en given sag. Derfor er dagsordener et lige så vigtigt redskab i folketingsarbejdet, som en høvl eller sav er det på et snedkerværksted. Blandt alle folketingsmedlemmernes hverv er der ikke noget, som er vigtigere end at stemme ja eller nej, når forslag kommer frem til afgørelse i folketingssalen. Det gjorde vi da også, da vi stemte om skatten for de medhjælpende hustruer og kapitalvindingsskatten, hvor Fremskridtspartiet altså stemte ja til lempelser og Venstre stemte nej.

Andet og mere er der ikke i den sag.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 6. årgang / 13. februar 1978

Korrektion af Henning Christophersen (V)

15. december 2010 9 kommentarer

Korrektion af Henning Christophersen (V)

Henning Christophersen (V) gav forkerte oplysninger om Fremskridtspartiets forslag i den ekstravalgudsendelse, Danmarks Radio forærede Venstre den 28. september 1979.

Han sagde tre ting om forslaget, og det var forkert alt sammen.

  • Halvdelen af statsbudgettet skulle spares ifølge Christophersens oplysninger. Tallet er godt 20 % det første år af alle offentlige udgifter lidt mere det næste år, så vi i alt kommer op på, at 30 % af de offentlige udgifter spares. Det er nødvendigt for at klare de meget, meget alvorlige økonomiske problemer som Danmark er kommet ud i på grund af de regeringer og de forlig som Venstre har deltaget i gennem de sidste 11 år.
  • Endelig beskyldte Venstres formand Fremskridtspartiet for at ville skære kraftigt ned på de nødvendige sociale udgifter. Det er usandt. Socialvæsenet må lukke, hvis regeringens (A og V) politik fortsætter en halv snes år endnu, fordi alle pengene skal bruges til afdrag på den gæld, staten påtager sig. Derimod får det offentlige social– og sundhedsvæsen midler og bliver forbedret for de virkeligt svagt stillede og de ældre og syge, hvis Z-politikken gennemføres.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 7. årgang / 15. oktober 1979

Hårdt styrbord!

12. december 2010 2 kommentarer

Hårdt styrbord!

I forlængelse af en leder der stammer fra Børsen, og som omhandler de danske fiskeres situation, havde Mogens Glistrup denne kommentar:

Udviklingen i Danmark i de sidste 18 år har været domineret af, at folketinget – over de offentlige budgetter – har bevilget penge til langt flere uproduktive formål, end samfundsøkonomien har kunnet bære.Virkningen heraf er, at staten har mishandlet og forfordelt de befolkningsgrupper, som skaber og udvider det nationalprodukt, som vi alle sammen på længere sigt skal leve af. Også Lise Østergaard (A), børnehavepædagogerne, de finkulturelle og alumerne på Roskilde Universitet og i Christiania.

I det hele og store har de produktive befolkningsgrupper bidt vanskelighederne i sig. Den ene restriktion efter den anden. Den ene forøgede skattebyrde efter den anden.

fiskeriområdet har den uheldige udvikling været særlig fremherskende. Der er man nu begyndt ligefrem at forbyde fiskerne at udføre deres samfundsnyttige arbejde.

Desværre har denne udvikling kunnet foregå under ligegyldighed fra medierne, regering (Socialdemokratiet, red.) og folketingsflertal.

Derfor er der meget samfundssundt i, at fiskerne – som den første gruppe – rejste sig til en kraftig aktion, så de ikke længere blev overset og trampet på.

Enhver, som vil Danmark det godt, må vise vid forståelse og tolerance heroverfor.

Fiskerne har bestemt ikke så meget at skamme sig over som de herskende klasser, der er ved at ødelægge Danmark.

Alle – også fiskerne – må selvsagt beklage, at samfundsmekanismen fungere på den måde, at ulovligheder betaler sig. Denne kendsgerning kan man imidlertid hverken bebrejde fiskerne eller Fremskridtspartiet. Den stammer fra maj 1968, hvor VKR-flertalsregeringen lå fladt på maven for studenterbevægelserne fra universitetet. Det er navnlig udviklet ved forkælelsen af Christianitternes 6½- årige besættelse af Bådsmandsstrædes Kaserne. Også de seneste dage har bekræftet, at folketingsflertal, regering og medier i øjeblikket er så svage i koderne, at de bøjer sig for ulovlige aktioner.

Dette bliver nok ikke bedre, før vi får en modig og konsekvent ledelse af landet. En ledelse, der tør se problemerne i deres multimilliardsammenhæng i øjnene og gennemføre de nødvendige foranstaltninger til afskaffelse af valutaunderskud, brandbeskatning og tilbagebetaling af udlandsgælden. Med de eksisterende partidannelser i folketinget vil det sige, at det er nødvendigt med en regering med et meget stærkt indslag af Fremskridtsfolk.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 6. årgang / 6. juni 1978

Kysset forråder

10. december 2010 4 kommentarer

Kysset forråder

Kirsten Jacobsen holdt grundlovstale i Brønderslev og citerede Poul Sørensens digt fra besættelsen:

Og det er stadig en af sjælens gåder, hvorfor man kysser den, man just forråder.

Det benytter Kirsten Jacobsen til, at advare mod al den festivitas omkring Grundlovs-jubilæet. Det er, som Grundloven lige netop i disse år skal fejres, fordi den er ved at blive undergravet systematisk udefra.

Når alle politikerne fra De forende Folketingspartier i dag står på nakken af hinanden for at prise grundloven, og bevilger millioner af kroner til grundlovsarrangementer, bliver jeg ilde stemt af al den floromvundne tale. Jeg er skeptisk overfor alle de kys, som grundloven får på denne dag, sagde Fremskridtspartiets førstedame.

Ovennævnte stammer fra en forsideartikel, der henviser til Kirsten Jacobsens artikel på side 4.

PS.

Alle artikler fra FREMSKRIDT kan læses på Statsbiblioteket i Århus

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 27. årgang / august 1999

Fyns Stiftstidende angreb redningsplanen

8. december 2010 2 kommentarer

Fyns Stiftstidende angreb redningsplanen

I lederen den 1. ds. påstod Stiftstidende, at en besparelse på 30 % af de offentlige udgifter over en toårig periode ville resultere i forøget arbejdsløshed og forringede ordninger.

Det er simpelthen forkert, hvis besparelsen gennemføres overensstemmende med de helt talpræcise forslag, som Fremskridtspartiet har fremsat i folketinget.

Besparelsen er nemlig først og fremmest mest samlet om, at virksomhederne slipper for mangfoldigt papirarbejde, og at det ved skattenedsættelse gøres mere tillokkende, at arbejde. Dermed opnås stærkt øget konkurrenceevne, og dette betyder igen rigeligt udbud af arbejdspladser og altså, at arbejdsløsheden totalt forsvinder. Dertil kommer, at forslagene er udformet sådan, at de ikke på nogen måde rammer de ældre, de syge eller de svagtstillede – tværtimod vil de få det bedre. Derfor er det også direkte vildledende, når lederen påstår det modsatte. Det er kendetegnende, at man intet eksempel kan anføre. Det skyldes, at noget sådant ikke eksisterer.

At spare 30 % på de offentlige udgifter betyder, at de områder hvor man har frit forbrugsvalg udvides endnu stærkere. Det samlede nationalprodukt vil jo ganske givet blive forøget når de, der bestiller noget, selv får lov til at beholde frugten af deres arbejde.

Når de offentlige udgifter kan tåle denne slankekur -som kun vil styrke danskernes levestandard -, skyldes det, at folketingsflertallet i de senere år (VKR´ ere, augustforligspartier, SV-regering o.s.v.) har været for slappe og eftergivende overfor pressionsgrupper. Derfor er de offentlige udgifter i de sidste år – regnet i faste priser – steget med mere end de nævnte 30 %. Og ingen vil med sandhed kunne påstå, at vi havde for lille en offentlig sektor, da VKR-regeringen i sin tid tiltrådte med det vælgerløfte, at nu ville man skære ned på de offentlige udgifter – et vælgerløfte som partierne dengang viste sig at være alt for svage til at holde. Og de er ikke blevet stærkere siden.

Derfor er den sammenhængende redningsplan for Danmark bestemt rosværdig,, og Stiftstidendes kritik af den var aldeles malplaceret.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 7. årgang / 15. oktober 1979

%d bloggers like this: