Arkiv

Archive for november 2012

Z-genrejsningen

7. november 2012 10 kommentarer

Z-genrejsningen

Fremskridtspartiet havde før september 1982 en ikke helt så ringe indflydelse.

Men så startede Thorndahlismen en bølge af bortforæringer af Z-synspunkter. Fremskridtsfolk blev så selvopgivende, at det lignede et totalt ophørsudsalg.

Midt i al traurigheden i afvigte vinter tør vi håbe på, at sabotagen indefra mod vort nødvendige parti alene var noget forbigående og midlertidigt.

Men vi skal ikke være overmodige over, at det nu er gået så fredeligt indadtil i de sidste par år. Vi bøder stadig for synderne i halvandet året med de mange faneflugter. Derfor er det stadig nødvendigt at handle disciplineret og uselvisk og opofrende at afstå fra egotrips:

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 14. årgang / 18. april 1986

Reklamer

Fortryder Anker Jørgensen?

6. november 2012 11 kommentarer

Fortryder Anker Jørgensen?

Demokratiets livskraft er størst, når debatterne kan ske for åbent tæppe. Anker Jørgensens hyppige advarsler om faren for demokratiet består ikke i de mange partier – store eller små – men kun i hemmelighedskræmmeriet eller fortielser.

Derfor endnu en opfordring til statsministeren om i fuld udstrækning at debattere landets problemer for åbent tæppe.

I forbindelse med Tv-debatten den 1. oktober havde Billed-Bladet planlagt en artikel om Mogens Glistrup og Anker Jørgensen. Hver især var opfordret til at skrive om modparten.

 

Den 19. september sendte Billed-Bladet følgende brev til Mogens Glistrup:

Kære Glistrup:

Det er med sorg jeg skriver til dig for at fortælle dig, at dit indlæg i sidste øjeblik er taget ud. Efter at Anker Jørgensen havde sagt nej, besluttede bladets ledelse trods alt at droppe sagen, fordi vi ikke må beskyldes for at tage parti. Sådan mener man, det kunne virke på nogle mennesker, hvis vi bragte dit indlæg alene.

Jeg er ked af, at du har ulejliget dig forgæves, men regner med, at vi er lige gode venner af den grund. Hils din kone mange gange.

Venlig hilsen

Leif Kjeldsen

 

Nedenstående gengiver vi den artikel, Mogens Glistrup havde skrevet, idet det dog skal tilføjes, at Billed-Bladet ville have kortet artiklen en smule ned:

Da fremskridtsbevægelsen var spædbarn, kom mange dybt fortvivlede til os og sagde med næsten ens ord: ”Min bedstefar var socialdemokrat. Min far var socialdemokrat. Selv har jeg altid stemt socialdemokratisk. Jeg har aldrig troet, jeg skulle tvivle, men nu kan jeg altså ikke holde det ud længere. Kildeskatten, Rifbjerg og alt det der. Det kan da ikke være socialdemokratisk politik. Jeg kan simpelt hen ikke blive ved mere. Er det mig, der er fej? Er det mig, der svigter? Eller er det Krag og de andre fine?

Samme Jens Otto Krag fortæller ikke om tilsvarende oplevelser i sin offentliggjorte dagbog. Utvivlsomt må imidlertid også han have mødt holdningen og fornemmet dens udbredthed. Derfor var det ikke overraskende at han – der jo ikke længere var nogen årsunge – benyttede først givne lejlighed til at lade sig erstatte af en arbejdsmand. De 13 år med cand. politter som socialdemokratiske partiledere havde kostet dyrt i retning af tabt kontakt med de virkelige samfundsproblemer.

Arbejdsmanden var Anker Jørgensen. Vi fremskridtsfolk modtog ham i største spænding. Skulle han blive med- eller modspiller i vor kamp mod den nye herremandsklasse, som de 13 år havde skabt?

Olympiadetalen

Det første sikre tegn på, hvor det bar hen, var hans olympiade tale. Blot muligheden for offentlige besparelser – den eneste vej at komme ud af skattemoradset på – blev kaldt for ”falsk tale”. Ved enhver olympiade – sagde Anker Jørgensen – sættes nye rekorder, og sådan er også naturloven for hver finanslov. Det offentliges udgifter må nødvendigvis blive større og større.

Hermed var handsken til fremskridtsbevægelsen kastet. Da vi få måneder senere i Gallup-tilslutning var Socialdemokratiets jævnbyrdige, udfordrede vi gang på gang Anker Jørgensen til at komme og diskutere med os. Han undslog sig konsekvent og undtagelsesfrit. Men omsider kom dog en socialdemokrat – Erhard Jacobsen. Med ham dystede vi møde efter møde om sygdomsbærmen i den danske samfundsøkonomi – at stat og kommuner har ladet sine udgifter svulme så stærkt ud over den økonomiske bæreevne.

I løbet af et halvt års tid var Erhard Jacobsen blevet klar over, hvilken vej de stærke befolkningsstrømme bar. På fjernsynsskærmen så vi Anker Jørgensen holde sin ”til venstre for midten-tale”. Direkte kontakt med ham var aldeles uopnåelig. Hans forhold til fremskridtsbevægelsen var blot, at han efter avisernes sigende arbejdede med, om han dog ikke kunne få puttet mig i fængsel.

Men snart skulle han få endnu flere problemer. Den Erhard Jacobsen, der skulle have gjort socialdemokratiarbejdet med at knække Fremskridtspartiet, indgik nu i de manges brigade, der simpelt hen ikke længere kunne bære over deres samvittighed fortsat at slutte op om Socialdemokratiet, som var blevet så totalt ændret siden Staunings og H. C. Hansens dage.

For at knuse oprøreren Erhard Jacobsen, før denne nåede partimæssigt at etablere sig tilstrækkeligt fast, kastede Anker Jørgensen Danmark ud i et valg. Snart stod det klart, at dette stykke partitaktik slog fejl. Befolkningen havde fået nok af socialdemokraternes olympiske rekorder.

Foragt for fair play

Men midt i valgkampen kammede udviklingen over. Anker Jørgensen havde været i Middelfart og talt om Middelhavet. Med socialdemokraternes sædvanlige nævnenyttighed til at ville løse alle andre landes problemer, havde han groft fornærmet olielandene. Det førte nu til boykot af Danmark, og det blev Anker Jørgensens redning. Med suveræn foragt for alle fair play synspunkter og særregler, lod Danmarks Radio nemlig socialdemokraterne – især Erling Jensen – køre en trommeild af valgpropaganda med det hovedindhold, at i en sådan national krisesituation, måtte man da slutte op om regeringspartiet.

Derfor gik Anker Jørgensen ud af valgslaget som nr. 1. Stadig leder af Danmarks største parti. Men det næststørste blev Fremskridtspartiet. Og derfor kunne han nu ikke længere undslå sig for at møde os ved officielle lejligheder.

Første gang, jeg traf ham på tomandshånd, var et par dage efter valget. Da statsministersekretæren viste mig ind, sad han ved et lille bord i et kæmpestort isnende koldt lokale. Menneskekontakten mellem os føltes endnu koldere.  Hans uforstående foragt var tydelig for dette nymodens sammenrend af apolitiske fremskridtsfolk. Også jeg skulle imidlertid sige noget. Jeg kom til at formulere mig på den måde, at jeg nok vidste, at en statsminister fik umådeligt mange tal på sit arbejdsbord hver dag og knapt kunne huske dem alle, men jeg ville dog lige gerne genopfriske hans hukommelse med ét tal, han måske havde glemt, nemlig at vælgerne havde udrustet Fremskridtspartiet med 28 folketingsmandater.

Det skæve smil hvormed han svarede ændrede aldeles stemningen. Det nærmest forårsvarmede. Det udtrykte til 100 %, at jeg da også måtte forstå den knibe, han var i. Kastet ud i at være leder for det parti, som i to generationer havde været den danske arbejders. Og så nu alle disse bryderier fordi andre havde fejlet.

Andres fejl

Siden da har ånden fra den 6. december 1973 altid været det dominerende, når jeg tænker på Anker Jørgensen. Nok har ikke i de knapt tre år vi har haft fælles arbejdsplads én eneste gang villet sludre uformelt med mig. Vi påtrængende fremskridtsfolk skal bestemt ikke tro, at vi er noget – at vi skulle være lige så gode som de gamle. Men selv om han altså dag ud og dag ind passerer forbi mig på Christiansborg uden et ord eller en kommentar til, hvad der er oppe – selv på trods af det, fornemmer jeg altså – ærlig eller falsk – en vis gensidighedens sympati fra december mødets tøbrud.

Men med en enkelt begrænsning: Fra Folketingets talerstol taler man lige ned til ministrene. Nærmest sidder statsministeren. Og normalt virker Anker Jørgensen som den forstående lytter, som det er inspirerende at henvende sig til. Men ikke når K. B. Andersen undtagelsesvis er på visit i Danmark og sidder ved hans side. Han er legemliggørelsen af det inkvisitoriske fremskridtshad. Og påvirkelig som han er af sine nærmeste omgivelser, konkurrerer  Anker Jørgensen med sin udenrigsminister ved de lejligheder om at hidse sig op mod banditten Glistrup.

Ganske oplagt er det skammeligt, at der skal være så elendig en kontakt mellem de to største politiske partier inden for arbejdslivet.

Derfor var den 13. september 1976 en lykkens dag. Anker Jørgensens fok erkendte da omsider, at man ikke får Z-bevægelsen dræbt ved fortsat at lade som om, vi ikke eksisterede. Folkestyre betyder debat. Debat med dem man er uenige med så det folk, der skal styre også kan bedømme de eksisterende opfattelser over for hinanden.

Og selv om vi fremskridtsfolk har svært ved at forstå at 913.155 ved sidste valg holdt fast ved det socialdemokratiske parti, må vi naturligvis respektere det og respektere, at deres politiske leder er Anker Jørgensen. Måtte den seneste udvikling klart konstatere, at han ikke længere til de mindreværdiges kreds henregner de 414.219, som satte deres krydser i den anden ende af stemmesedlen.

Vi er alle sammen mennesker.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 4. årgang  / 7. oktober 1976

Forslag om opstramninger for kriminelle udlændinge

5. november 2012 10 kommentarer

Fremskridtspartiets forslag til en ny udlændingepolitik

Forslag 7

Forslag om opstramninger for kriminelle udlændinge

Fremskridtspartiet foreslår:

Fremskridtspartiet vil ikke acceptere, at gæster i Danmark begår vold, mord, voldtægt etc. Fremskridtspartiet vil have strammet kravene til, hvornår der skal ske udvisning af kriminelle udlændinge.

Flygtninge og indvandrere der dømmes for grovere kriminalitet – det vil sige over 30 dages fængsel – skal efter endt afsoning udvises af Danmark. Samtidig skal det sikres, at afviste og udviste udlændinge rent faktisk forlader landet. Fremskridtspartiet foreslår også, at flygtninge medhukommelsestabfængsles. Det er uacceptabelt, at flygtninge nægter at opgive deres identitet for at sikre sig ophold i Danmark.

Fremskridtspartiet fremsætter beslutningsforslag om, at der sker opstramninger på ovenstående områder vedrørende kriminalitet og udlændinge.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 12 / 25. årgang / december 1997

Forslag på det økonomiske område ift. flygtninge og indvandrere

4. november 2012 13 kommentarer

Fremskridtspartiets forslag til en ny udlændingepolitik

Forslag 6

Forslag på det økonomiske område

Fremskridtspartiet foreslår:

Flygtninge og indvandrere koster danske skatteydere milliarder af kroner. Ingen har i dag et samlet overblik over udgifterne da beløbene er spredt ud på et stort antal konti i stat, amter og kommuner. Et kvalificeret bud ligger på langt over 30 milliarder kroner.

Det er for Fremskridtspartiet uforståeligt, at et flertal i Folketinget årligt bruger et tocifret milliardbeløb på udlændinge, mens vore egne svage ikke får den hjælp og omsorg, de har krav på. Den prioritering vil Fremskridtspartiet have lavet om.

Antallet af familiesammenføringer stiger konstant. Det samme gør udgifterne til forsørgelse, undervisning, integration, boligsikring, etnisk ligestilling etc. Fremskridtspartiet vil have fjernet retskravet på familiesammenføringer. Hvis en indvandrer vil have en slægtning til landet, skal vedkommende kunne forsørge sig selv. Den forpligtelse må aldrig overgå til det offentlige. Sker det, skal den pågældende straks forlade landet.

Det skal ikke være muligt for pensionister at opnå kontanthjælp. Herved sikres, at udenlandske pensionister ikke får udbetalt mere i offentlig hjælp end danske pensionister, der har knoklet på arbejdsmarkedet for at opbygge det samfund, vi andre nyder godt af idag.

Fundamentet for al integration er gode danskkundskaber. Derfor vil Fremskridtspartiet tvinge indvandrerne på skolebænken. Kommunerne skal have pligt til at trække i de offentlige ydelser, for hver dag indvandreren udebliver fra danskundervisning.

Der er næsten ingen grænser for, hvad flygtninge kan opnå i offentlig hjælp. Derfor har Danmark udviklet sig til en magnet for luksusflygtninge fra fjerntliggende lande. Fremskridtspartiet vil gerne hjælpe rigtige flygtninge i virkelig nød. Men de skal kun have til kost og logi i flygtningelejre. Når forholdene i hjemlandet er til det, skal de sendes hjem.

Fremskridtspartiet fremsætter et samlet beslutningsforslag om opstramninger på området vedrørende udgifter til udlændinge.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 12 / 25. årgang / december 1997

Forslag om strammere regler for at blive dansk statsborger

3. november 2012 25 kommentarer

Fremskridtspartiets forslag til en ny udlændingepolitik

Forslag 5

Forslag om strammere regler for at blive dansk statsborger

Fremskridtspartiet foreslår:

  • 3-års reglen for permanent opholdstilladelse i Danmark ophæves.
  • Grænsen for opnåelse af dansk statsborgerskab skal forlænges fra 7 til 12 år.
  • Kravene for at blive dansk statsborger skal generelt strammes op.
  • Fortrydelsesretten ved repatriering skal ophæves.
  • Opholdstilladelsen i Danmark skal inddrages ved ferie i hjemlandet.

Det er alt for nemt for udlændingene at blive danske statsborgere. Hvert år vedtager et flertal i Folketinget, at nye tusinder skal være danske statsborgere. Hertil skal lægges de efterfølgende familiesammenføringer.

Folketinget skal være meget mere tilbageholdende med at give dansk statsborgerskab. Hvis en person har dom for kriminelle handlinger, har levet af offentlig bistand eller ikke behersker det danske sprog, så skal der ikke tildeles statsborgerskab.

I dag får mange kriminelle dansk statsborgerskab. Det samme gælder ansøgere, der end ikke kan tale et minimum dansk. Det mener Fremskridtspartiet er uacceptabelt.

Fremskridtspartiet vil indføre en årlig kvote på tildeling af højst 1.000 statsborgerskaber. Fremskridtspartiet fremsætter beslutningsforslag om ovennævnte opstramninger.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 12 / 25. årgang / december 1997

Dansk Flygtningehjælps vetoret skal ophæves

2. november 2012 6 kommentarer

Fremskridtspartiets forslag til en ny udlændingepolitik

Forslag 4

Dansk Flygtningehjælps vetoret skal ophæves

Dansk Flygtningehjælp skal ikke have vetoret i sager om udvisning af asylansøgere. Flygtningehjælpen er en selvbestaltet privat organisation. En sådan kan selvfølgelig komme med gode råd, men den skal ikke have nogen indflydelse på den endelige afgørelse.

Dansk Flygtningehjælp er en interesseorganisation, der har et formål: At hjælpe flygtninge. Den har derfor en åbenlys interesse i at så mange flygtninge som muligt tildeles opholdstilladelse. Derfor kan organisationen ikke betegnes som uvildig.

Dansk Flygtningehjælp har en kæmpestab af medarbejdere, hvis ansættelse afhænger af, at Danmark modtager en fortsat strøm af flygtninge.

Det er utåleligt, at Dansk Flygtningehjælp gennem årerne har tilranet sig den særstatus, den har i dag. Fremskridtspartiet vil ikke acceptere, at flygtningehjælpen gang på gang spænder ben for Udlændingestyrelsen, når denne vil have åbenlyst grundløse asylansøgere udvist.

Fremskridtspartiet fremsætter lovforslag, som betyder, at Dansk Flygtningehjælp mister enhver status og vetoret i flygtningesager.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 12  / 25. årgang / december 1997

Flygtningenævnet skal nedlægges

1. november 2012 5 kommentarer

Fremskridtspartiets forslag til en ny udlændingepolitik

Forslag 3

Flygtningenævnet skal nedlægges

Fremskridtspartiet vil have nedlagt Flygtningenævnet, der har udviklet sig til et ”overfolketing”. Senest har Flygtningenævnet tilsidesat Folketingets beslutning om, at narkokriminelle flygtninge skal udvises. Det finder Fremskridtspartiet helt uacceptabelt.

Når en flygtning får afslag på opholdstilladelse i Danmark, skal afgørelsen ikke kunne ankes i en uendelighed. I sidste ende er det de danske skatteydere, der står med regningen. Både i den periode ansøgningen skal behandles, og når ansøgeren efter 3 år automatisk får opholdstilladelse.

Fremskridtspartiet har fuld tillid til de afgørelser, der træffes i Udlændingestyrelsen. Fremskridtspartiet anser Flygtningenævnet som en overflødig instans, der alene er med til at trække sagerne i langdrag.

Fremskridtspartiet afleverer lovforslag om, at Flygtningenævnet nedlægges fra 1. januar 1998.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 12  / 25. årgang / december 1997

%d bloggers like this: