Arkiv

Archive for the ‘Politiske "ben" og skandaler’ Category

Den uskyldsrene Auken med den dårlige hukommelse

9. september 2012 2 kommentarer

Den uskyldsrene Auken med den dårlige hukommelse 

Socialdemokratiets ordfører har det svært med at erindre sig hændelser fra sin arbejdsministertid. 

Socialdemokratiets tidligere arbejdsminister, Svend Auken, er uskyldsren som nyfalden sne, når det gælder dagpengeskandalen til 350-400 millioner kroner, som sløseriet i arbejdsministeriet har kostet skatteyderne. Først og fremmest til fordel for fagbevægelsens bank – Arbejdernes Landsbank. Det mener Auken i hvert fald selv.

Nu benytter han sin faste spalteplads i LO-bladet til endnu engang at bedyre sin uskyld og påstår, at hele skandalen er så vel belyst som nogen anden sag, og at Folketingets kommissionsdomstol er aldeles overflødig, men at han naturligvis stiller sig til rådighed:

Ved førstebehandlingen i Folketinget af forslaget om en kommissionsdomstol meddelte jeg, at jeg ved den endelige afstemning ville undlade at stemme. Jeg ville ikke blokere for yderligere undersøgelser af sagen. I de mange undersøgelser, der er foretaget, havde jeg medvirket fuldt ud, og det vil jeg selvsagt også gøre i den nye undersøgelse. Selv om jeg for længst har fortalt, hvad jeg kender til forløbet, stiller jeg mig naturligvis til rådighed for alle supplerende spørgsmål, og jeg tager hele ansvaret for min andel.

Masser af undskyldninger

Hvor slet det står til med hr. Aukens hukommelse belyser Ekstra Bladet i en kommentar: “Det er jo glimrende, at Svend Auken tilsiger den fornyede kulegravning af mulig støtte. Da landsdommer, Niels Larsen, var i gang, kneb det dog noget for ham at erindre alle detaljer. Lad os citere nogle karakteristiske Svend Auken-udtalelser fra den 2000 sider tykke rapport:

  • “Jeg troede, at det, vi skrev var dækkende”…
  • “Jeg fik ingen tilbagemelding om, at det ikke forholdt sig sådan”…
  • “Spørgsmålet blev ikke lagt op til mig”…
  • “Det har aldrig været nævnt”…
  • “Jeg gik ud fra, som givet, at arbejdsdirektøren fik direktivet”…
  • “Det var noget alle vidste”…
  • “Jeg er gået ud fra som en selvfølge”…
  • “Jeg har ikke set udkastet”…
  • “Det er jeg ikke blevet gjort bekendt med”…
  • “Det indtryk jeg fik var, at tingene var ved at blive løst”…
  • “Jeg har ingen erindring om at have set det”…
  • “Det husker jeg ikke”…
  • “Jeg kendte ikke noget til den korrespondance”…
  • “Notaterne siger mig ikke noget”…
  • “Det vidste jeg ikke noget nærmere om”…
  • “Jeg vidste ikke”
  • – og så videre.

Klog mand, Bøv…”.

Ekstra Bladet og

Fremskridtspartiet

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 12  / 13. årgang  / 22. marts 1985

Sådan misbruger DR mil. af licenskroner

6. september 2012 7 kommentarer

Sådan misbruger DR mil. af licenskroner

Tror De, at De får radio- og fjernsynsprogrammer for alle Deres dyre licenspenge? Det gør De ikke! 

En god del af de ca. 1,6 mil. kroner Danmarks Radio – med Folketingets finansudvalgs godkendelse – tvangsudskriver i licens, misbruges nemlig på det groveste. Til ting og sager og foranstaltninger, der intet som helst har med programproduktionen at gøre. Og her ser vi helt bort fra de hundrede af millioner, der ødsles bort til den omfattende administration i det overbureaukratiserede monopol.

Kantineunderskud på 7 mil. kr.

Hvor grelt det gennem årene har udviklet sig, afsløres ved gennemlæsning af Danmarks Radios nye udsendte regnskab for 1983.

Her kan det således konstateres, at det kostede licensbetalerne næsten 7 millioner kr., at DR-medarbejderne ikke tager madpakke med hjemmefra. Eller sagt på en anden måde: Driften af Danmarks Radios kantiner og spisestuer har i 1983 belastet licenskassen med 6.838 mil. kr. Det er godt nok en forbedring på omkring 1,2 mil. kr. i forhold til året før, men alligevel helt uanstændigt og i øvrigt i strid med statens cirkulære vedrørende drift og tilskud til det offentliges kantiner.

Personaleforeninger og rejselegater

Og fråseriet fortsættes på en lang række andre felter. Tilskud til personaleforeninger, andre organisationer og personaleblad har været på henholdsvis 492.000 kr., 116.000 kr. og 584.000 kr. eller tilsammen over 1 million kroner.

Til rejselegater er anvendt 331.000 kr., til understøttelse til ikke-pensions berettigede medarbejdere 1.005 mil. kr. mens indkøb af kunstværker blot har sneget sig op til runde 30.000 kr.

Hyggeweekender

To årlige lyttermøder, som består i hyggeweekender på luksushoteller rundt i landet med rigelig spisning og drikkelse for radiorådsrødder, DR-chefer og medarbejderrepræsentanter samt medlemmer af de aldeles overflødige amtslige programråd og som for skams skyld garneres med et par uforpligtende foredrag og lidt snik-snak-debat kostede de glade (?) licensbetalere 323.000 kr.

DR-årbogen, en overflødig prestige tryksag med flotte farver på fornemt papir indeholdende lidt statistik samt ligegyldige udgydelser af skiftende radiorådsformænd og stationære monopolchefer løb i 1983 op i 305.000 kr., og det var endda en besparelse på 40.000 kr. i forhold til budgettet, hvor der var afsat hele 345.000 kr. til værket, som sendes til en snæver kreds af DR`s venner og forretningsforbindelser, men afgjort hverken er til gavn eller glæde for de – kunderne – der betaler gildet.

Underskuddet på rundvisninger i Radiohuset og TV-byen blev holdt på 43.000 kr. mens DR`s repræsentation nåede at runde 1.370 mil. kr.

Danske film

Alle disse beløb kan måske, set i relation til Danmarks Radios samlede årsbudget på 1,6 milliarder, synes forholdsvis beskedne. Men sammenlagt udgør de trods alt i omegnen af 12 mil. kr., som anvendt med fornuft i produktionen, kunne have betalt mange lytter- og seervenlige programmer. Hvad med eksempelvis ældre, populære danske spillefilm i TV, som de lærde og verdensfjerne DR-magistre gennem de seneste år aldeles har forholdt seerne. “Producenternes prisforlangende er for højt, vi har ikke pengene” lyder undskyldningen.

Jo, pengene har man, man  anvender dem blot forkert.

DR-huse over hele landet

Af regnskabet fremgår det også, at de 19.274 timers radio og 2.694 timers fjernsyn, der blev udsendt i 1983, tilsammen har kostet 1.325.032 mia. kr. Heraf udgør personaleudgifterne alene lige ved 721 mil. kr., mens de såkaldte afdelings- og specialomkostninger, der bl.a. dækker over administration, løber op i 358 mil. kr.

Fremskridtspartiets repræsentant (tidligere repræsentanter) har naturligvis gennem alle årerne tordnet mod alt dette ødsleri, der har nødvendiggjort den ene grove forhøjelse af licensen efter den anden. Men forgæves. Socialdemokrater, radikale, Venstre, CD og konservative har på det nærmeste kappedes om, hvem der kunne få millionerne til at rulle hurtigst.

DR-driftledelsen har ikke holdt sig tilbage med forslag og tiltag, herunder ønsket om at se monopolet under eget tag i snart sagt hver en landsby Riget over, men kan i øvrigt ikke bebrejdes misbruget da budgettet, som radiorådsflertallet har afstukket, er overholdt.

Et frisk eksempel

Hvor stor lysten til at friholde licensbetalerne for øgede byrder er blandt de øvrige partier, blev tydeligt illustreret på forrige uges radiorådsmøde.

Et forslag fra Fremskridtspartiets Torben Zinglersen om, at overføre 30 mil. kr. fra et regnskabsmæssigt overskud i 1983 til budgettet for 1985, for på den måde at imødegå en allerede bebudet licensstigning på et tilsvarende beløb, fik kun Zinglersens egen stemme.

Så nu bliver millionerne i stedet puttet i Radiospredningsfonden.

– Jeg mener afgjort pengene havde ligget både bedre og mere sikkert i licensbetalernes egne lommer, men det synes radiorådsflertallet inkl. V. A. Jakobsen altså ikke, siger Torben Zinglersen.

g-mand

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 12. årgang / 18. maj 1984 

Finansudvalget fik frækt svar: Amtssocialdirektør skal have et ”ekstra ben”

30. august 2012 5 kommentarer

Finansudvalget fik frækt svar: Amtssocialdirektør skal have et ”ekstra ben”

Kulturministeren (Niels Matthiasen, A, red.) har bedt Finansudvalget bevilge en ekstra indtægt på 60.000 kr. pr. år til amtssocialdirektør Lars Lundgård i Ribe. Finansudvalget har udbedt sig oplysninger om, hvornår og hvorledes amtssocialdirektøren skal optjene den ekstra indtægt.

Oplysningerne er nu kommet: Det skal ske fra amtssocialdirektørens kontor på Ribe Amtsgård, og det skal ske for størstedelenes vedkommende indenfor normal arbejdstid.

Telefonering fra og til socialdirektøren vil altså foregå via Amtsrådets omstillingsbord, og i øvrigt vil personalet i direktørens afdeling blive ekstra belastet af, at amtssocialdirektøren får dette ekstra job.

Det drejer sig om noget så unyttigt som et ungdomsudvalg, som kulturministeren vil nedsætte, og som så skal finde ud af, om det er rart at være ung i dagens Danmark, eller om det kan gøres endnu mere rart. Formandspladsen i dette udvalg har kulturministeren tænkt sig skulle tildeles Ribe Amts socialdirektør og udgifterne søges bevilget via finansudvalget.

I henhold til dele af pressen siger Venstre borgmesteren i Ribe Amt, at han er enig i, at det ikke vedkommer Folketingets finansudvalg, hvorvidt Ribe Amtsråd finder det er en god idé, at amtets socialdirektør bruger en del af sin tid på at være formand for regeringens ungdomsudvalg.

Panderynker?

Når nogle af finansudvalgets medlemmer rynkede panden, da sagen kom til behandling i udvalget, skyldes det selvfølgelig, at man opfatter en stilling som amtssocialdirektør som en heltidsstilling, og fordi man finder, at sådanne stillinger er aflønnet, så man kan forvente, at de som sidder på stillingerne til gengæld for deres høje aflønninger afleverer deres arbejdskapacitet.

Her står vi så med konklusionen, som er et spørgsmål, der lyder:

Er det rimeligt overhovedet, at staten ansætter folk til ekstra opgaver, når der er embedsmænd, der i forvejen skal beklæde en højt gageret stilling i et af landets amter eller i en af landets kommuner?

Ganske vist er der noget, der hedder kommuneskat og amtsskat, men ca. 65 % af amters og kommuners udgifter dækkes jo af bloktilskud, som består af statsskattepenge, så reelt er det skatteyderne, der betaler amtssocialdirektørens løn, selvom den så aldrig så meget udbetales af amtskommunen, og derfor har finansudvalgets medlemmer selvfølgelig pligt til at rynke bryn, når et amtsråd tilsyneladende er lemfældig med, hvad de lader amtets socialdirektør bruge sin arbejdstid til.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 9. årgang / 23. januar 1981

Slut med favorable skatteordninger

22. april 2012 13 kommentarer

Slut med favorable skatteordninger 

Omfattende beslutningsforslag fra Fremskridtspartiet skal sikre normal beskatning af politikere.

Fremskridtspartiet har i Folketinget fremlagt et forslag til folketingsbeslutning, der drejer sig om, at politikerne m.fl. der modtager betaling i forbindelse med Danmarks internationale aktiviteter, skal underlægges normal dansk beskatning.

Forslaget indeholder følgende fire hovedelementer:

1. Politikere, med bopæl i Danmark, som er valgt eller udpeget til varetagelse af hverv i internationale fora, skal underlægges normal dansk beskatning af den betaling, de modtager for varetagelse af hvervet.

2. Politikere, med bopæl i udlandet, som er valgt eller udpeget fra dansk side til varetagelse af danske interesser, og som modtager betaling for hvervet fra danske skatteyder-finansierede kilder skal underlægges normal dansk beskatning.

3. Personer, med bopæl i Danmark, som er ansat til varetagelse af officielle danske interesser i danske eller internationale organer, skal underkastes normal dansk beskatning.

4. Pensionsordninger, med bidrag fra dansk eller international skatteyderkilde for de under punkt 1, 2 og 3 nævnte personer skal underkastes normal dansk beskatning af pensionsordningen.

I bemærkningerne til forslaget hedder det:

Fremskridtspartiet er af den opfattelse, at det er ganske urimeligt, at en række politikere m.fl. som er ansat eller valgt til varetagelse af hverv i forbindelse med Danmarks internationale aktiviteter opnår meget mild eller slet ingen beskatning af de særdeles favorable betalinger, de modtager for deres hverv.

Fremskridtspartiet mener ikke, det er rimeligt, at den danske lønarbejder eller anden lavindkomstgruppe skal betale over 50 pct. i indkomstskat af deres løn. Derfor skal indkomstskatten afvikles fuldstændigt og helst gennem forhøjelse af den skattefri bundgrænse. Indtil skatterne bliver nedsat, må der være rimelighed i skattebyrden.

Mens regeringen (A, B og CD, red.) og ikke mindst skatteministeren (Carsten Koch, A, red.), bruger mange ressourcer på at jagte danske lønarbejdere for at pine flere skattepenge ud af deres kørselsfradrag eller forhøje afgiften på forbrug af el eller vand, så er samme regering totalt passiv, når det gælder beskatning af de politikere m.fl., som modtager enorme honorarer for de internationale hverv, de er valgt eller ansat til.

Regeringen har jagtet såkaldte frynsegoder i dansk erhvervsliv samtidig med, at man ser gennem fingrene med, at politikere f.eks. i EU-systemet skovler skattefri frynsegoder ind hver måned. Det er ikke rimeligt.

Derfor dette forslag.

Fremskridtspartiet ønsker med forslaget at få kortlagt, hvordan de 179 folketingsmedlemmer stiller sig. Det spørgsmål, som Folketinget kommer til at stemme om er:

Skal toppolitikere have markant lavere skat end danske lønmodtagere?

Hvis svaret er nej, så skal man vedtage dette pålæg til regeringen.

Bemærkninger til de enkelte punkter:

ad1) Politikere, som er valgt til eller udpeget til at varetage hverv i f.eks. EU-systemet, herunder Europaparlamentet og EU-Kommissionen, FN og alle underorganer, OSCE, Nordisk Råd, Europarådet m.v., og som bor her i landet skal betale normal skat af det vederlag eller den løn, de får for hvervet. Det gælder uanset, hvem der er den officielle “arbejdsgiver” og udbetaler lønnen. Uanset om det er danske skatteyderkilder, eller det er EU-skatteyderkilder, så skal der betales normal dansk skat.

ad2) Politikere, som er udstationeret fra Danmark til varetagelse af danske interesser i internationalt fora, men som har valgt at flytte bopæl til udlandet skal også betale normal dansk skat, såfremt de modtager deres betaling fra danske skatteyderkilder.

ad3) Da det ikke kun er politikere, som varetager hverv i internationale organer, så er det vigtigt, at reglerne også kommer til at omfatte de personer (som ikke er politikere), som er ansat eller udpeget til at varetage et dansk hverv i et internationalt organ. Det gælder f.eks. ansatte ved EU-kommissionens kontor i Danmark, ansatte ved UNICEF og andre FN underorganers kontor i Danmark, EU’s Miljøagentur og alle øvrige lignende internationale organers medarbejdere med bopæl i Danmark. Det er aldeles urimeligt, at en person, som går på arbejde i en dansk virksomhed skal betale over 50 pct. indkomstskat, mens de ansatte i nabobygningen, som tilfældigvis er EU-kommissionens kontor bliver beskattet meget mildere. De ansatte ved EU-kommissionen m.fl. har jo samme adgang til sygehushjælp, skoler, biblioteker og de andre offentlige goder, som finansieres af skatterne.

ad4) Et er den løn eller det vederlag, man får for at varetage de i forslagets omfattende hverv. Men mange af disse hverv er med tilknyttende særdeles favorable pensionsordninger. EU-parlamentsmedlemmer og EU-kommissærer modtager meget store særpensioner, der ikke beskattes på normal vis. Det er meget urimeligt, eftersom almindelige danskere brandbeskattes af deres pensionsordninger.

Økonomiske konsekvenser og omfang:

Fremskridtspartiet har gennem spørgsmål via Folketingets Skatteudvalg, til skatteministeren søgt at få afdækket omfanget af de i dette forslag omfattende personer. Selvom spørgsmålene er stillet på bilag 540 fra den 15. august 1996, så er de til dato ubesvarede. På grund af ny Folketingssamling har vi endda været nødsaget til at genstille spørgsmålene. Når skatteministeren afgiver fyldestgørende svar, vil der kunne sættes antal og økonomi bag de punkter, som dette forslag omfatter.

Folketinget har tidligere medtaget komplette lister over, hvilke fhv. ministre der modtager pension, hvor stor den er, og hvor længe de har fået den m.v. Det er altså muligt at opgøre omfanget af disse horrible ordninger, hvis viljen er til stede. Vi forventer, at der i forbindelse med udvalgsbehandlingen af dette forslag vil kunne ske yderligere afklaring af, hvor mange der er med i den “gyldne båd”, og hvor meget skatteyderne går glip af.

Fremskridtspartiet har gennem svar på spørgsmål i Folketingets Finansudvalg bilag 09-01 af 14. oktober 1996, fået dokumenteret, at når f.eks. Folketingsmedlemmer tager deres ægtefælle med på rejse til udlandet (f.eks. FN), så er denne rejse skattefri for ægtefællen! Mens ministeren slår fast, at f.eks. en privat ansat vil være skattepligtig, hvis der medtages ægtefælle på rejse betalt af firmaet.

Disse urimeligheder skal nu bringes til ophør. Derfor dette forslag.

Er det muligt at lave de nødvendige ændringer:

Det er ofte blevet fremført, at honorar, løn, frynsegoder eller pension for disse grupper ikke kan underkastes normal beskatning, eftersom de udfører helt specielle hverv og derfor er omfattet af andre regler. Dette forslag er derfor heller ikke kun et påbud om at ændre dansk lovgivning, men i lige så høj grad et påbud til regeringen om, at de øvrige regler som forvalter dette område bliver ændret. Det er muligt, at sagen skal rejses i EU’s Ministerråd. Det er muligt, sagen skal rejses i FN og andre relevante steder. Hvis det er tilfældet, må regeringen påtage sig opgaven.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 24. årgang / november 1996

Planen, der kom frem i lyset

1. april 2012 2 kommentarer

Planen, der kom frem i lyset

Med stor omhu forsøgte regeringen Anker Jørgensen at hemmeligholde ordlyden af “Perspektivplan 2” før valget, – indholdet ville være for belastende for Anker Jørgensen og Co. at få frem midt i valgkampen. 

Mogens Glistrup var den første, der pegede på det forkastelige i, at regeringens (Socialdemokratiet, red.) arbejdsgivere – vælgerne – blev nægtet information om planens afslørende oplysninger og uhyggelige forudsigelser. Senere sluttede også Venstres Poul Hartling op om denne kritik.

Med slet skjult dårlig samvittighed forsøgte budgetminister Knud Heinesen, to dage før valget for åben Tv-skærm, at bedyre, at “planen skam slet ikke er færdig, der foreligger kun løse udkast…”

Skal man tro herr Heinesen – men hvorfor skulle man det – har PP2s´ redaktion i de sidste to døgn før valget arbejdet uvant hurtigt og målbevidst, for allerede morgenen efter det for regeringen så katastrofale, men selvforskyldte valgnederlag, var Perspektivplan 2 fiks og færdig til offentliggørelse…

T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 2. årgang / 8. januar 1974

Retsbevidsthed?

30. marts 2012 8 kommentarer

Retsbevidsthed?

Citat fra ”Kriminalitet i velfærdssamfundet”:

”Eftersom det er loven, der definerer kriminaliteten, er det også nærliggende at prøve at begrænse den ved at gøre det ulovlige lovligt”. 

Det er jo i sandhed et citat, som kan få det til at risle lovlydige borgere koldt ned ad ryggen. Talrige eksempler kan nævnes, men det mest ydmygende eksempel for de danske lovgivere må være ”det sociale eksperiment” Christiania, som nu på 16. år fortsætter sine ”lovliggjorte” ulovligheder, fordi en flok slatne beslutningstagere ikke tør være konsekvente.

Den seneste udvikling i ”det sociale eksperiment” drejer sig om 12 ulovlige værtshuse, som ikke har bevilling, og som heller ikke er momsregistreret – forståeligt nok til stor irritation for restauratørstanden, der skal overholde et hav af forskellige lovbestemmelser for at drive deres forretning. Disse 12 ulovlige ”værtshusdriverter” har – for at vise deres foragt for retssystemet – endog ikke søgt værtshusbevilling, skønt forsvarsministeren (Hans Engell, C, red.) på sine grædende knæ har tigget dem herom. Men – ak nej – for ikke at tabe ansigt kastes det ”skidne vand” videre til justitsministeren (Erik Ninn-Hansen, C, red.) og finansudvalg, så er der politisk flertal for ulovlighederne af en sådan art – ikke mindst af hensyn til den lovlydige del af den danske befolkning.

PS.

Ligegyldigt hvad der sker i samfundet af alskens elendighed, har beslutningstagerne en løgn parat til at skjule elendigheden.

J. Lorenzen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 15. årgang / 23. januar 1987

Røg af en brand

3. marts 2012 2 kommentarer

Røg af en brand 

Det mener Zmann om Ralph tusindben og andre ben! 

Danmarksmesteren i bengnaveri – Ralph Lysholt Hansen (A) – fik ved indgangen til 1978 ordentligt ørene i maskinen af den samlede dagspresse, fordi han havde det ene store ben efter det andet. Man skal love for, at han havde fået sugesnablen stukket godt ned i de offentlige pengekasser. Alt dette kunne såmænd være gået et godt stykke tid endnu, hvis ikke Lysholt Hansen var blevet fornærmet over, at han muligvis – på lige fod med andre – skulle skrive en ansøgning til direktørstillingen i Indbindingscentralen. Dette blev alligevel for meget for borgerskabet. Selv borgmesteren og borgerne i hans hjemby – Nykøbing Falster – skreg svineri.

Nogle gik endda så vidt, at de til Ekstra Bladet udtalte, at han burde smides ud af folketinget. Så gik ”jernanker” (Anker Jørgensen, red.) til telefonen og forklarede Ralph tusindben, at det var skadeligt for Socialdemokratiets omdømme i befolkningen.

Den lille, tætte og flittige mand overgav sig så. Trak sig som formand for finans- og kulturudvalget. Fra Det kongelige Teaters tilsynsråd o.s.v. Nu sidder han så derhjemme i Nykøbing ved vinduet og filosoferer over, hvorfor det gik ham så ilde. Hvorfor skulle 28 års tro tjeneste i socialismen og lighedens navn ende på denne måde?

Svaret kan han få ved at kigge i det forslag, som Fremskridtspartiet nu for fjerde gang har lagt på folketingets bord. Lige fra Fremskridtspartiets indtog på Christiansborg har det tordnet imod alle disse ben og dobbeltlønninger til folketingets medlemmer. Mod ministerventepenge, mod ministerpensioner, mod ministerdobbeltvederlag m.m. De andre havde kun en hånlig latter tilovers for Fremskridtspartiet og frydede sig over, at partiets protester over dette meningsløse pampervælde ikke vandt genklang.

Nu siger de imidlertid, at det er umoralsk, at tjenestemænd kan oppebære en tredjedel løn for ikke at bestille noget, medens de er medlem af Folketinget. Ja, de kappes nærmest over det, hvilket klart er kommet til udtryk i dagspressen og radiotinget lørdag den 14. januar.

Det bliver nu spændende at se, hvordan de øvrige partier vil sno sig for ikke at skulle støtte det forslag, som Fremskridtspartiet atter har lagt frem, og som de ved tidligere lejligheder hånede og kaldte et sammenrend mod de offentligt ansatte.

Sagen er ikke stor – set i relation til de mange øvrige kæmpeuretfærdigheder, der plager vort samfund – men den viser, at Fremskridtspartiet atter fik ret. Den viser, at det ikke er en hetz mod nogen befolkningsgruppe, når Fremskridtspartiet fremlægger sine renlivede forslag. Den viser, at statsministerens (Anker Jørgensen, red.) beskyldninger om egoisme i Fremskridtspartiet gik efter parolen, ”angreb er det bedste forsvar”. Hr. statsminister, fri os for fremover for den slags hørm fra grebningen.

Lysholt Hansens tilbagetog skal vi heller ikke beklage, og han kan heller ikke finde trøst i det gamle ordsprog: ”Det er en dårlig trøst, at de andre også har gjort det ilde”.

Z-mann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 6. årgang / 23. januar 1978

Nu dages det brødre

16. februar 2012 2 kommentarer

Nu dages det brødre

Landet rundt med Antonius i Pæretræet: 

Bør Fremskridts redaktør fængsles?

Heller ikke FREMSKRIDT mangler trykfejl. I nr. 2 så jeg i slutningen af satiren om brandvæsenet i Bolivia, at der var glemt et ”ikke”. Det fik mig til at tænke på bogtrykkeren i Skotland, der i 1700-tallet fik en fængselsstraf, fordi han i en bibeludgave havde glemt ”ikke” i det sjette bud.

Freud har i et berømt essay vist, hvordan det ofte er underbevidstheden, der er på spil, når man fejlhusker eller glemmer noget – fx når man sender rodekontoret en check, som man har glemt at underskrive! I nr. 3 var der en artikel om Steinckes afsløring af, at Socialdemokratiet ønsker at dirigere anklagemyndigheden. Der blev talt om borgernes dybe trang til i en retsstat at søge beskyttelse hos en uafhængig domstol. Men ved en trykfejl var retsstat blevet til restskat. Freud ville have nikket forstående: Den skulle sætte artiklen man læser om domsmyndighedernes manglende evne til at beskytte borgerne mod overgreb og tankerne er gået til den restskat han ikke aner, hvor han skal skaffe pengene til!

Konklusion: Plag borgerne mindre, og der bliver færre trykfejl i dansk presse.

Spar på skillingen!

Det gav anledning til mange store avisartikler, da nogle folketingsmænd havde tildelt sig selv en studierejse til Kenya med herlig safari, og Fremskridtspartiets repræsentanter afslog at være med – derved kom antallet af folketingsmænd ned på et antal, så engrosrabatten faldt bort. Med andre ord: Fremskridtspartiet kostede staten penge, flere tusinde kroner!

Sådan er de altså i virkeligheden de kale! Bare ude på at øse skatteborgernes penge ud til ingen verdens nytte. De hyklere!

Store beløb er så kedelige

Det er jo underligt, at jo større beløb staten smider bort, jo mindre interesse har det for pressen. Har De fx læst noget sted, at boligminister Hove (Ove Hove, A, red.) ved Vestre Landsret er blevet dømt til at betale Højbjerg Andelsboligforening 1,6 million kroner for overflødigt projekteringsarbejde, som boligministeriet havde bedt om at få sat i gang og som man siden bad om at få smidt i papirkurven?

Hvor mange murermestre kender De, der kunne holde økonomisk til at bygge tre parcelhuse til 1,6 million kroner, som de efter færdiggørelsen måtte rive ned igen? Men Hove ”der tager det fulde ansvar” skal naturligvis ikke betale en øre. Og sagen skal omtales i pressen med lige så små typer og så kortfattet som Ekstrabladets meddelelse om, at de have måttet betale skibsreder Asger Lindinger 250.000 kroner i erstatning for deres omtale i bladet. Hvis en fremskridtsmand begår en bommert, skal den derimod omtales med samme jubel og flotte opsætning som Politiken bruger, når en af deres typografer fylder 40 år.

Ad Hækkenfeldt med Hækkerupperne

Visse pamper-familier er mere lige end andre indenfor Socialdemokratiet. Hækkerupperne er dyre drenge i drift. Kan De huske ham, som fandt på at bilisterne skulle have stænklapper bag alle fire hjul (Hans Erling Hækkerup, A, red.). Det var ikke ordentligt undersøgt i forvejen, og efter alle bilister – under bødetrusler – havde brugt en hundredlap eller mere, kom der en glad tid for de bilister, der havde et horn i siden på fodgængerne – takket være stænklapperne blev de rigtigt sprøjtet til.  Så fik bilisterne besked på at tage dem af igen, det kostede heldigvis ikke så meget – så hele udgiften kunne holdes nede på et tocifret millionbeløb, hvoraf renterne alene kunne have betalt kulturministeriets udgifter til kunstnere foruden hvert år at have rejst en marmorstatue af en Hækkerup eller Koch i en halv snes byer – og det i al fremtid, hvis det da ellers er sandt, at Socialdemokratiet nu vil standse inflationen.

Men i Norge, far min!

Vi må give afkald på alle disse statuer af socialdemokrater, men, hvis der er retfærdighed til, vil der i mange byer på Norges vestkyst blive rejst forgyldte statuer af Per Hækkerup (A), for tænk på, hvad den mand har gjort for vort broderland!

Det er ham nordmændene kan takke for de rige oliekilder lige nord for dansk havterritorium. I forhandlingerne mellem os, tyskerne og nordmændene, havde tysker helt i overensstemmelse med international lov gjort et forbehold vedrørende sokkelområdet. Havde Hækkerup gjort det samme overfor nordmændene, ville de sydligste af de norske oliekilder være kommet ind under dansk højhedsområde.

Det er en sag om mange hundrede millioner kroner, så den egner sig kun til omtale med mindste skrift på en venstreside, men det kunne jo være ganske sjovt at høre, hvor mange millioner tons olie den generøse Hækkerup har skænket nordmændene. Så kan vi bagefter blade om til forsiden og under store overskrifter læse, at Fremskridtspartiets manglende lyst til at tage på safari har kostet flere tusinde kroner.

Med trykfejl for Socialismen

Det var hos d´Israeli, den engelske forfatter (og far til Englands Glistrup, Lord Beaconsfield), jeg læste om bogtrykkeren, der glemte ”ikke” i det sjette bud. Han nævner et andet eksempel på bevidst brug af trykfejl i en ideologisk hensigt: Enken efter en bogtrykker i Leipzig i forrige århundrede var forarget over skriftsstedet i Mosebog 3, 16 om, at kvinden skulle føde mandens børn med smerte, ”og han skal herske over dig”. Hun listede en nat ned i sætteriet, da svendene var gået, og rettede to typer i den kurfyrstelige bibel hendes firma lavede så der i stedet for at stå: Er soll dein Herr sein, kom til at stå: Er soll dein Narr sein.

Jeg fortalte historien til en socialdemokratisk præst, og han syntes aldeles ikke det var morsomt. Det gjorde derimod pastorinden og i øvrigt også min mor, min kone, mind døtre, tre tanter og Emma, min tandlæge.

Her må der da være noget at gøre for socialdemokrater, der nu nøjes med at omskrive Fremskridtspartiets forslag til noget vås. Hvorfor ikke lade Aktuelt (en ikke længere eksisterende socialdemokratisk avis, red.) trykke forslagene og ved en fejltagelse og sætte et par ”ikke” ind her og der? Det vil da virke bedre.

Mange unge socialdemokrater er jo glade for deres socialistiske meningsfæller i Øst, der fylder danske farvande med fiskerbåde og endog plomberede lastbiler med lytteapparater fra Finland til Østtyskland. Hvorfor ikke lade glæden få udtryk i sang? Når der er ideologisk seminar i Sverige, kunne de jo synge slagsangen ”Nu dages det brødre, det lysner i Øst” med en meningsfyldt modernisering: Nu dages det brødre, dom lysnar i Øst!

Antonius i Pæretræet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 6. årgang / 3. april 1978

Snydedok-sagens ansvarlige skal tiltales

28. december 2011 2 kommentarer

Snydedok-sagens ansvarlige skal tiltales

Det vil være en kæmpe skandale, hvis skibsværfter involveret i million-bedrageri slipper for tiltale, siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke som begrundelse for at have kaldt industriministeren (Anne Birgitte Lundholt, C, red.) og justitsministeren (Hans Engell, C, red.) i samråd.

En række skibsværfter har gennem systematiske prisaftaler muligvis snydt staten for op til 300 millioner kroner i den såkaldte ”Snydedok”-sag. Statsadvokat Michael Clans vurdering er, at man ikke kan rejse tiltale, fordi man ikke kender beløbene vidner om, hvor absurde forhold der hersker. Regeringens (V og C, red.) ministre må derfor gribe aktivt ind og sikre, at de mulige ansvarlige for 300 millioner kroner-bedrageriet bliver retsforfulgt.

Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke, finder desuden, at der er behov for nogle klarere retningslinjer for udbuds- og tilbudsgivning inden for skibsbygning og – reparation. Licitationsloven kan i dag kun benyttes ved bygge- og anlægsvirksomhed på faste anlæg og ikke på tilbudsgivning ved skibsbygning og – reparation. EF har således endnu ikke fået sig samlet sammen til at få EFs regelsæt om udbuddet af offentligt arbejde til at dække udbud af skibsbygning- og reparation.

Fremskridtspartiet vil derfor gennem et samråd i Folketingets Erhvervsudvalg afkræve regeringen en garanti for, at Snydedok-sagen får en acceptabel afslutning, og at der kommer et klart regelsæt på området, slutter Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8  / 20. årgang / september 1992

Dyre drenge!

12. september 2010 2 kommentarer

Dyre drenge!

Ingen bør være i tvivl om, hvad der foregår i den blegrøde højborg. Den socialdemokratiske mindretalsregering søger på alle måder at sikre sin eksistens. Ikke ved fremragende regeringskunst til redning af landets økonomi eller til afskaffelse af arbejdsløsheden.

Man fristes til at sige tværtimod.

En konsekvent udsugning af skatteyderne hvor en ikke ubekendt hr. Kampmann (A) beviser, at man ikke behøver at være født som en ottearmet blæksprutte for at forsøge, at få alle hænder ned i alle borgernes lommer og samtidig forhindre arbejdsgivere i at skabe arbejdspladser, er blot en af de stupiditeter, det blegrøde kabinet fører sig frem med.

Samtidig er hetzen mod en borgerlig regeringsmulighed kørt op i fulde omdrejninger: ”Når vi ikke kan gøre det bedre, hvordan skulle så et borgerligt alternativ kunne gøre det?”.

Pjat og vrøvl – hvordan kan det gøres ringere?

Se bare på hvordan vor udmærkede og efter visses udsagn overintelligente udenrigsminister (K. B. Andersen, A, red.) ustandseligt blamerer Danmarks navn med sine vanvittige dispositioner og udtalelser.

Sådan noget som burde koste en hvilken som helst udenrigsminister posten aldeles omgående. Andre socialdemokratiske udenrigsministre har tidligere blameret sig, nu sidder en af dem i et andet ministerium.

Og vor blegrøde regering kan ikke tåle et stormløb mod vor nuværende udenrigsminister. Et sådant kunne få taburetterne til at vakle alvorligt under de brede ministernumser, så alle tricks bringes i anvendelse for at stabilisere underlaget.

Man afskaffer bare på en smart måde de få emner, der findes til lederskabet for oppositionen.

Glistrup bundet af en retssag og almindelige anstrengelser på at give ham et image af uvederhæftighed.

Poul Hartling (V) fik den æresbevisning, at man fra regeringens side anbefalede hans valg til højkommissær for FNs flygtningekommission. Så var han ude af billedet.

Men der sidder endnu en lille torn tilbage: Poul Schlüter (C). Sådan en er jo svær at stoppe munden på. Så det blegrøde rædselskabinet af politiske ”rotter” må nu prøve, om der ikke skulle være et svagt punkt hos Schlüter. Et forsøg på latterliggørelse kom ikke rigtigt ud til den brede befolkning. – Og konservative har frem- og medgang netop nu.

Men alle mennesker har en pris – også – og måske især gamle politikere, som er ved at køre træt af cirkus Christiansborg, det er blot spørgsmålet om, hvor høj den er, og hvor smuk den ser ud.

Den skulle jo ikke ligne en bestikkelse.

Vi forudser, at det lille ben nok skal blive fundet. Et der koster den socialdemokratiske pamper, der ellers skulle have det, en indtægt på et par hundrede tusinde kroner om året. Måske er det derfor, Kr. Albertsen (A) nu nævnes som borgmesteremne på Frederiksberg – denne pensionisternes selvbestaltede og derigennem velaflagte skytshelgen.

Hvem ved, men lad os ikke forbavses. Sådan en mindretalsregering kan være dyr, det har vi allerede mærket. Men hvad er prisen for en udenrigsminister?

Jul.

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 6. årgang / 13. februar 1978

%d bloggers like this: