Arkiv

Archive for august 2009

Politiske julelege

30. august 2009 Skriv en kommentar

Politiske julelege

Der var krise i september 1975, og man vedtog at slække på momsen og øge de offentlige tilskudsordninger samtidig med, at man fremlagde en hensigtserklæring om, at ville sørge for en behersket omkostningsudvikling.

Mindre end et år efter havde dette ført til en ny krise, og i august 1976 blev stort set de samme ”ansvarlige” partier enige om at øge den indirekte beskatning og fastlægge en snæver ramme for den lønudvikling, som skulle begynde et halvt år senere.

Få måneder efter var den gal igen, og så fik vi et decemberforlig med en tre måneders stoplov.

Alle tre forlig er født i sene nattetimer efter fysisk og psykisk udmattelse af de forhandlende, og selv om deres fantasi har haft frit spil, er nytænkning totalt udeblevet.

Der mangler et par ingredienser, som de ”ansvarlige” åbenbart skyr som pesten: Offentlige besparelser og skattelettelser.

Alle er enige om, at landet lever over evne, men er det borgerne eller det offentlige, der er for flotte? Er det privatforbruget eller det offentliges overforbrug, der skal ned?

Alle er enige om, at det er nødvendigt for landets konkurrenceevne, at lønudgifterne ikke stiger, men ingen vil gå ned i realløn. Så ville det være så snublende nær at justere reallønnen gennem skattelettelser modsvaret af offentlige besparelser.

For at undgå den slags nytænkning leger man alverdens julelege med befolkningens ve og vel.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 22 / 4. årgang / 16. december 1976

Reklamer

Skatteydernes mareridt

28. august 2009 87 kommentarer

Skatteydernes mareridt

Momsforhøjelse til 25 % – det eneste bud på borgerlig politik i Danmark. Det er trist, men sandt – de danske skatteydere har haft flere mareridt end drømme i de mange år med borgerlig ledelse.

Arbejdsmarkedsbidraget er ved at blive trukket igennem EF-domstolen, og derfor har regeringen (V og C, red.) travlt med at finde nye skatteprojekter eller at forhøje allerede eksisterende afgifter.

Desværre har vi set, at de borgerlige regeringer ikke har turdet – i stedet for flere skatter – at finde offentlige besparelser eller privatiseringer. Det sker heller ikke denne gang tyder signalerne på. Disse såkaldte borgerlige regeringer har i mange år varslet skattelettelser. Det seneste forsøg var i forbindelse med folketingsvalget i december 1990. Desværre har de kun præsteret det modsatte – nemlig at stramme skatteskruen.

Fremskridtspartiet finder det ildevarslende, at der nu igen skal sendes en skatteregning til borgerne. Såfremt Arbejdsmarkedsbidraget bliver erklæret ulovligt, bør den borgerlige regering gøre et forsøg på, at finde besparelser i stedet.

Det vil være en hån imod borgerlige vælgere, at give yderligere skattebyrder. Prøv blot for denne ene gangs skyld i de 9 år – at lempe lidt på de offentlige myndigheders skatteflåning af borgerne. Find besparelserne og lav en kraftig privatisering.

Momsforhøjelsesforslaget burde give enhver skatteminister mareridt, og det ligger milevidt fra, hvad en liberal skatteminister (Anders Fogh Rasmussen, V, red.) bør gøre.

Her hjælper ingen hokuspokus med vort daglige brød. Drop dette tåbelige forslag, der vil medvirke til øget sort arbejde og gøre grænsehandelen endnu mere skæv, for slet ikke at tale om forøgelsen i antallet af arbejdsløse.

Johannes Sørensen

Landsformand

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 20. årgang / januar 1992 

Finansfyrværkeri

27. august 2009 1 kommentar

Finansfyrværkeri

De fleste af os lægger budget. De fleste af os sørger for at få indtægter og udgifter til at balancere. Hver enkelt familie gennemgår udgiftsposterne og skærer – om fornødent – nogle ikke strengt nødvendige beløb fra. Eventuelle nyanskaffelser indpasses i budgettet. Måske bliver der ikke råd til farve-tv, hvis der skal være plads til en Mallorca-rejse, måske må vi vente med at udskifte bilen. Vi er tvunget til at vælge – vi kan sjældent få alt, hvad vi gerne vil have. Vi har måttet lære os at spare med fornuft. Anderledes er det med vort fællesbudget – finansloven 1977/78.

Den socialdemokratiske regering fremlægger – med vanlig generøsitet – materialet til et finansfyrværkeri af gnistrende letsind.

Da udgiftsposterne desværre ikke selv har kunnet finde det rigtige ”ståsted i en splittet tid” og da regeringen åbenbart ikke har kunnet eller villet hjælpe dem, er resultatet blevet et underskud på 21 milliarder kr. – 21.000.000.000,00 kr.

Det er 11.667 kr. pr. husstand – 4.000 kr. pro persona spædbørn, oldinge, christianitter og alle os andre medregnet. Vi skal altså i det kommende finansår påtage os en gæld på yderligere 4.000 kr. hver – selv om vi i forvejen er gældsat for meget mere.

Denne gæld skal betales – på en eller anden måde, på et eller andet tidspunkt – af os og vore børn, for vi er tvunget til at vedstå ”arv og gæld”.

Den socialdemokratiske regering har sandelig taget ”ansvaret” på vores bekostning.

Den kunne have lagt budget, som vi gør – have bragt udgifter og indtægter i balance. Den kunne have lært sig, at spare med fornuft. Den kunne have udvist ansvarlighed. Finanslovens indhold viser, at den ikke engang har tænkt på det.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 5. årgang / 24. marts 1977

Nej til uansvarlig gældsforøgelse

26. august 2009 26 kommentarer

Nej til uansvarlig gældsforøgelse

I over 5 år har regeringen (V og C, red.) kujonagtigt skubbet en skatteforhøjelse foran sig i form af årlige milliard-underskud på statsfinanserne. 1993 vil fortsætte kursen ud i gældens kviksand, siger Fremskridtspartiets finansordfører Kim Behnke i en kommentar til regeringens forslag til finanslov for 1993.

Regeringen har ikke haft mod til at indløse regningen for det statslige overforbrug. Balance på statsfinanserne vil kræve store skattestigninger eller målrettede realistiske besparelser, hvoraf Fremskridtspartiet foretrækker det sidste.

En finanslov for 1993 må bygge på nytænkning og politisk mod. Det er uansvarligt at fortsætte gældsætningspolitikken, og derfor skal et finanslovsforslag indeholde en realistisk aftale om nedbringelse af statens katastrofale underskud og gæld.

Erfaringen fra de seneste mange år viser, at regeringens skøn over det årlige driftsunderskud altid er for lavt. For 1992 har regeringen således indtil nu regnet ca. 10 milliarder kroner forkert eller svarende til over 30 pct!

Fremskridtspartiet er derfor ikke tryg ved regeringens skøn for 1993. Det uacceptable 34 milliarder kroners-underskud vil ende på mindst 45 milliarder kroner, medmindre der seriøst og ansvarsfuldt gribes ind.

Finansminister Henning Dyremose (C) må bide i det sure æble og foretage et valg. Ønsker finansministeren fortsat gæld og uansvarlighed, kan han få forlig med socialisterne. Et forlig med Fremskridtspartiet kræver kød på bordet i form af en målrettet realistisk indsats over for statens gældskrise, slutter Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 20. årgang / september 1992 

Landsformanden har ordet…november 1991

24. august 2009 Skriv en kommentar

Landsformanden har ordet

November 1991

Kære partifæller!

Den kommunale budgetlægning er nu overstået for året 1992, og resultatet blev til trods for nedskæringer og omlægninger en skattestigning på 0,19 % som landsgennemsnit. Bag tallet skjuler sig forskelle fra mindre skattelettelser til forholdsvis store skattestigninger. Alt i alt en udvikling i den forkerte retning og med øget arbejdsløshed til følge. Det er bydende nødvendigt, at alle gode Fremskridtsfolk på alle niveauer lokalt – i amts- og byråd og Folketing går til fornyet kamp mod den udvikling. Skatterne skal ned og ikke op!

Dobbeltmoralen trives i bedste velgående og specielt blandt regeringspartiernes (V og C, red.) repræsentanter. Sidst er det i skrivende stund kommet til udtryk ved statsministerens (Poul Schlüter, C, red.) udtalelser ved K´s landsråd. Statsministeren advarer mod fremmedhad og taler ren fremskridtstale angående straffede flygtninge og indvandrere, hvor han nu pludselig er enig med Fremskridtspartiet i vor modstand mod at give statsborgerskab til før nævnte. Såvel Venstres ledende politikere som Konservative regeringsmedlemmer bakker i pressen disse holdninger op. Sågar ledende Socialdemokrater mener nu, at flygtningeloven skal strammes.

Men, hvor var de med deres holdninger, da de forleden nedstemte Fremskridtspartiets forslag om nægtelse af dansk statsborgerskab til straffede personer? En helt ny undersøgelse viser, at 87 % af flygtninge og indvandrere ikke kommer i arbejde efter endt uddannelse, så kommunerne får ikke de ventede skatteindtægter. Ifølge regeringens nye lovudkast til fordeling af udgifterne til flygtninge, skal statens andel af kontanthjælpsudgifterne nedsættes allerede efter 1½ år, hvor der nu ydes 100 % statsrefusion i 6½ år.

Fremskridtspartiet må derfor på dette livsvigtige område markere sig særdeles kraftigt, pågående, utrætteligt og uden angst og bæven.

Venstre og Konservative scorer alt for mange billige point på at omtale Fremskridtspartiets forslag og politik på flygtninge- og indvandrerområdet som om det var deres egne forslag og meninger. Når der så senere i Folketinget skal tages stilling til sådanne forslag fra os – ja, så stemmer de imod. Det er dobbeltmoral af værste slags.

Blandt andet derfor er det så vigtigt, at Fremskridtsfolk på alle niveauer deltager i den daglige debat.

Lad os vise, at vi både kan, vil og tør´.

Johannes Sørensen

Landsformand 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 19. årgang / november 1991

Politik ødelægger landbruget

22. august 2009 6 kommentarer

Politik ødelægger landbruget

I forbindelse med Folketingets debat om et ”bæredygtigt landbrug” sagde Fremskridtspartiets miljø- og landbrugspolitiske ordfører, Aage Brusgaard, bl.a.:

Vi har ikke et bæredygtigt landbrug i dag, fordi det er gældsat med over 110 milliarder kroner. Det er ikke udygtigt landmandskab, der har gældsat landbruget, men årevis med ufornuftige og udygtige politiske beslutninger. Når der i det hele taget fortsat findes landmænd i Danmark, som endnu ikke er gået fallit, er årsagen stor dygtighed fra landmændenes side.

At gøre fri bonde i Danmark er en saga blot. Der er udstedt forordninger, der på næsten alle områder regulerer, hvad landmanden må og ikke må. Tænk blot på forordningen om, at halvdelen af markerne skal ligge grønne, hvad enten det er rentabelt eller ikke. Eller forordninger om mælkekvote, antal dyreenheder pr. hektar. Og så videre. Landmandens frie dispositionsret er i dag styret af skrivebordsteknikere og politikere, som for de flestes vedkommende aldrig har haft en møggreb i hånden. Allerværst er det, at landbrugets egen top nærmest er blevet tandløs og miljøskadet.

Aage Brusgaard slutter:

Hele landbruget er blevet lagt for had, men Fremskridtspartiet mener, at bønderne og Danmark bedst kan overleve med et så frit landbrug som muligt. Der er ingen landmænd, der bevidst sviner mere, end det er nødvendigt. Vi får kun et bæredygtigt landbrug, hvis det får frihed til at udvikle sig mere frit, med lavere skatter, mindre kontrol og færre skemaer end for landbrug fra de lande, vi konkurrerer med. Ingen andre lande har så restriktive krav til landbruget, som Danmark, og situationen må ikke yderligere forværres…

Aage Brusgaard

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 19. årgang / maj 1991

Nye anpartsregler skal hjælpe danske værfter

18. august 2009 5 kommentarer

Nye anpartsregler skal hjælpe danske værfter

De danske skibsværfters fremtid skal sikres ved en gennemførelse af fordelagtige anpartsordninger, siger Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke, i en kommentar til den nye situation, hvor gamle østtyske værfter får milliardstøtte med EFs velsignelse.

Det er drøn vigtigt, at vi allerede nu fra politisk side melder ud til de danske skibsværfter med et bindende løfte om, at vi vil genindføre gunstige anpartsordninger. Disse ordninger skal være en håndsrækning til de danske værfter, således, at den del af konkurrence-truslen fra de tilskudsdopede østtyske værfter afværges, og de vigtige arbejdspladser bliver opretholdt.

Danske værfter hører til blandt verdens mest effektive og har gennem årerne opbygget en solid ballast af knowhow. Derfor vil det være at spille hasard med værfterne og deres ansattes fremtid, hvis regeringen (V og C, red.) blot lader som om, at ingenting er sket.

Derfor kan regeringen gøre skaden fra EF-godkendelsen af de østtyske værfter god igen ved hurtigt at melde ud. Udmeldingen skal ikke dreje sig om nye danske tilskudsregler, men derimod om en genindførelse af de gode anpartsordninger, vi havde for få år siden, siger Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / 20. årgang  / august 1992

%d bloggers like this: