Arkiv

Archive for august 2009

Politiske julelege

30. august 2009 Skriv en kommentar

Politiske julelege

Der var krise i september 1975, og man vedtog at slække på momsen og øge de offentlige tilskudsordninger samtidig med, at man fremlagde en hensigtserklæring om, at ville sørge for en behersket omkostningsudvikling.

Mindre end et år efter havde dette ført til en ny krise, og i august 1976 blev stort set de samme ”ansvarlige” partier enige om at øge den indirekte beskatning og fastlægge en snæver ramme for den lønudvikling, som skulle begynde et halvt år senere.

Få måneder efter var den gal igen, og så fik vi et decemberforlig med en tre måneders stoplov.

Alle tre forlig er født i sene nattetimer efter fysisk og psykisk udmattelse af de forhandlende, og selv om deres fantasi har haft frit spil, er nytænkning totalt udeblevet.

Der mangler et par ingredienser, som de ”ansvarlige” åbenbart skyr som pesten: Offentlige besparelser og skattelettelser.

Alle er enige om, at landet lever over evne, men er det borgerne eller det offentlige, der er for flotte? Er det privatforbruget eller det offentliges overforbrug, der skal ned?

Alle er enige om, at det er nødvendigt for landets konkurrenceevne, at lønudgifterne ikke stiger, men ingen vil gå ned i realløn. Så ville det være så snublende nær at justere reallønnen gennem skattelettelser modsvaret af offentlige besparelser.

For at undgå den slags nytænkning leger man alverdens julelege med befolkningens ve og vel.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 22 / 4. årgang / 16. december 1976

Skatteydernes mareridt

28. august 2009 87 kommentarer

Skatteydernes mareridt

Momsforhøjelse til 25 % – det eneste bud på borgerlig politik i Danmark. Det er trist, men sandt – de danske skatteydere har haft flere mareridt end drømme i de mange år med borgerlig ledelse.

Arbejdsmarkedsbidraget er ved at blive trukket igennem EF-domstolen, og derfor har regeringen (V og C, red.) travlt med at finde nye skatteprojekter eller at forhøje allerede eksisterende afgifter.

Desværre har vi set, at de borgerlige regeringer ikke har turdet – i stedet for flere skatter – at finde offentlige besparelser eller privatiseringer. Det sker heller ikke denne gang tyder signalerne på. Disse såkaldte borgerlige regeringer har i mange år varslet skattelettelser. Det seneste forsøg var i forbindelse med folketingsvalget i december 1990. Desværre har de kun præsteret det modsatte – nemlig at stramme skatteskruen.

Fremskridtspartiet finder det ildevarslende, at der nu igen skal sendes en skatteregning til borgerne. Såfremt Arbejdsmarkedsbidraget bliver erklæret ulovligt, bør den borgerlige regering gøre et forsøg på, at finde besparelser i stedet.

Det vil være en hån imod borgerlige vælgere, at give yderligere skattebyrder. Prøv blot for denne ene gangs skyld i de 9 år – at lempe lidt på de offentlige myndigheders skatteflåning af borgerne. Find besparelserne og lav en kraftig privatisering.

Momsforhøjelsesforslaget burde give enhver skatteminister mareridt, og det ligger milevidt fra, hvad en liberal skatteminister (Anders Fogh Rasmussen, V, red.) bør gøre.

Her hjælper ingen hokuspokus med vort daglige brød. Drop dette tåbelige forslag, der vil medvirke til øget sort arbejde og gøre grænsehandelen endnu mere skæv, for slet ikke at tale om forøgelsen i antallet af arbejdsløse.

Johannes Sørensen

Landsformand

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 20. årgang / januar 1992 

Finansfyrværkeri

27. august 2009 1 kommentar

Finansfyrværkeri

De fleste af os lægger budget. De fleste af os sørger for at få indtægter og udgifter til at balancere. Hver enkelt familie gennemgår udgiftsposterne og skærer – om fornødent – nogle ikke strengt nødvendige beløb fra. Eventuelle nyanskaffelser indpasses i budgettet. Måske bliver der ikke råd til farve-tv, hvis der skal være plads til en Mallorca-rejse, måske må vi vente med at udskifte bilen. Vi er tvunget til at vælge – vi kan sjældent få alt, hvad vi gerne vil have. Vi har måttet lære os at spare med fornuft. Anderledes er det med vort fællesbudget – finansloven 1977/78.

Den socialdemokratiske regering fremlægger – med vanlig generøsitet – materialet til et finansfyrværkeri af gnistrende letsind.

Da udgiftsposterne desværre ikke selv har kunnet finde det rigtige ”ståsted i en splittet tid” og da regeringen åbenbart ikke har kunnet eller villet hjælpe dem, er resultatet blevet et underskud på 21 milliarder kr. – 21.000.000.000,00 kr.

Det er 11.667 kr. pr. husstand – 4.000 kr. pro persona spædbørn, oldinge, christianitter og alle os andre medregnet. Vi skal altså i det kommende finansår påtage os en gæld på yderligere 4.000 kr. hver – selv om vi i forvejen er gældsat for meget mere.

Denne gæld skal betales – på en eller anden måde, på et eller andet tidspunkt – af os og vore børn, for vi er tvunget til at vedstå ”arv og gæld”.

Den socialdemokratiske regering har sandelig taget ”ansvaret” på vores bekostning.

Den kunne have lagt budget, som vi gør – have bragt udgifter og indtægter i balance. Den kunne have lært sig, at spare med fornuft. Den kunne have udvist ansvarlighed. Finanslovens indhold viser, at den ikke engang har tænkt på det.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 5. årgang / 24. marts 1977

Nej til uansvarlig gældsforøgelse

26. august 2009 26 kommentarer

Nej til uansvarlig gældsforøgelse

I over 5 år har regeringen (V og C, red.) kujonagtigt skubbet en skatteforhøjelse foran sig i form af årlige milliard-underskud på statsfinanserne. 1993 vil fortsætte kursen ud i gældens kviksand, siger Fremskridtspartiets finansordfører Kim Behnke i en kommentar til regeringens forslag til finanslov for 1993.

Regeringen har ikke haft mod til at indløse regningen for det statslige overforbrug. Balance på statsfinanserne vil kræve store skattestigninger eller målrettede realistiske besparelser, hvoraf Fremskridtspartiet foretrækker det sidste.

En finanslov for 1993 må bygge på nytænkning og politisk mod. Det er uansvarligt at fortsætte gældsætningspolitikken, og derfor skal et finanslovsforslag indeholde en realistisk aftale om nedbringelse af statens katastrofale underskud og gæld.

Erfaringen fra de seneste mange år viser, at regeringens skøn over det årlige driftsunderskud altid er for lavt. For 1992 har regeringen således indtil nu regnet ca. 10 milliarder kroner forkert eller svarende til over 30 pct!

Fremskridtspartiet er derfor ikke tryg ved regeringens skøn for 1993. Det uacceptable 34 milliarder kroners-underskud vil ende på mindst 45 milliarder kroner, medmindre der seriøst og ansvarsfuldt gribes ind.

Finansminister Henning Dyremose (C) må bide i det sure æble og foretage et valg. Ønsker finansministeren fortsat gæld og uansvarlighed, kan han få forlig med socialisterne. Et forlig med Fremskridtspartiet kræver kød på bordet i form af en målrettet realistisk indsats over for statens gældskrise, slutter Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 20. årgang / september 1992 

Landsformanden har ordet…november 1991

24. august 2009 Skriv en kommentar

Landsformanden har ordet

November 1991

Kære partifæller!

Den kommunale budgetlægning er nu overstået for året 1992, og resultatet blev til trods for nedskæringer og omlægninger en skattestigning på 0,19 % som landsgennemsnit. Bag tallet skjuler sig forskelle fra mindre skattelettelser til forholdsvis store skattestigninger. Alt i alt en udvikling i den forkerte retning og med øget arbejdsløshed til følge. Det er bydende nødvendigt, at alle gode Fremskridtsfolk på alle niveauer lokalt – i amts- og byråd og Folketing går til fornyet kamp mod den udvikling. Skatterne skal ned og ikke op!

Dobbeltmoralen trives i bedste velgående og specielt blandt regeringspartiernes (V og C, red.) repræsentanter. Sidst er det i skrivende stund kommet til udtryk ved statsministerens (Poul Schlüter, C, red.) udtalelser ved K´s landsråd. Statsministeren advarer mod fremmedhad og taler ren fremskridtstale angående straffede flygtninge og indvandrere, hvor han nu pludselig er enig med Fremskridtspartiet i vor modstand mod at give statsborgerskab til før nævnte. Såvel Venstres ledende politikere som Konservative regeringsmedlemmer bakker i pressen disse holdninger op. Sågar ledende Socialdemokrater mener nu, at flygtningeloven skal strammes.

Men, hvor var de med deres holdninger, da de forleden nedstemte Fremskridtspartiets forslag om nægtelse af dansk statsborgerskab til straffede personer? En helt ny undersøgelse viser, at 87 % af flygtninge og indvandrere ikke kommer i arbejde efter endt uddannelse, så kommunerne får ikke de ventede skatteindtægter. Ifølge regeringens nye lovudkast til fordeling af udgifterne til flygtninge, skal statens andel af kontanthjælpsudgifterne nedsættes allerede efter 1½ år, hvor der nu ydes 100 % statsrefusion i 6½ år.

Fremskridtspartiet må derfor på dette livsvigtige område markere sig særdeles kraftigt, pågående, utrætteligt og uden angst og bæven.

Venstre og Konservative scorer alt for mange billige point på at omtale Fremskridtspartiets forslag og politik på flygtninge- og indvandrerområdet som om det var deres egne forslag og meninger. Når der så senere i Folketinget skal tages stilling til sådanne forslag fra os – ja, så stemmer de imod. Det er dobbeltmoral af værste slags.

Blandt andet derfor er det så vigtigt, at Fremskridtsfolk på alle niveauer deltager i den daglige debat.

Lad os vise, at vi både kan, vil og tør´.

Johannes Sørensen

Landsformand 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 19. årgang / november 1991

Politik ødelægger landbruget

22. august 2009 6 kommentarer

Politik ødelægger landbruget

I forbindelse med Folketingets debat om et ”bæredygtigt landbrug” sagde Fremskridtspartiets miljø- og landbrugspolitiske ordfører, Aage Brusgaard, bl.a.:

Vi har ikke et bæredygtigt landbrug i dag, fordi det er gældsat med over 110 milliarder kroner. Det er ikke udygtigt landmandskab, der har gældsat landbruget, men årevis med ufornuftige og udygtige politiske beslutninger. Når der i det hele taget fortsat findes landmænd i Danmark, som endnu ikke er gået fallit, er årsagen stor dygtighed fra landmændenes side.

At gøre fri bonde i Danmark er en saga blot. Der er udstedt forordninger, der på næsten alle områder regulerer, hvad landmanden må og ikke må. Tænk blot på forordningen om, at halvdelen af markerne skal ligge grønne, hvad enten det er rentabelt eller ikke. Eller forordninger om mælkekvote, antal dyreenheder pr. hektar. Og så videre. Landmandens frie dispositionsret er i dag styret af skrivebordsteknikere og politikere, som for de flestes vedkommende aldrig har haft en møggreb i hånden. Allerværst er det, at landbrugets egen top nærmest er blevet tandløs og miljøskadet.

Aage Brusgaard slutter:

Hele landbruget er blevet lagt for had, men Fremskridtspartiet mener, at bønderne og Danmark bedst kan overleve med et så frit landbrug som muligt. Der er ingen landmænd, der bevidst sviner mere, end det er nødvendigt. Vi får kun et bæredygtigt landbrug, hvis det får frihed til at udvikle sig mere frit, med lavere skatter, mindre kontrol og færre skemaer end for landbrug fra de lande, vi konkurrerer med. Ingen andre lande har så restriktive krav til landbruget, som Danmark, og situationen må ikke yderligere forværres…

Aage Brusgaard

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 19. årgang / maj 1991

Nye anpartsregler skal hjælpe danske værfter

18. august 2009 5 kommentarer

Nye anpartsregler skal hjælpe danske værfter

De danske skibsværfters fremtid skal sikres ved en gennemførelse af fordelagtige anpartsordninger, siger Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke, i en kommentar til den nye situation, hvor gamle østtyske værfter får milliardstøtte med EFs velsignelse.

Det er drøn vigtigt, at vi allerede nu fra politisk side melder ud til de danske skibsværfter med et bindende løfte om, at vi vil genindføre gunstige anpartsordninger. Disse ordninger skal være en håndsrækning til de danske værfter, således, at den del af konkurrence-truslen fra de tilskudsdopede østtyske værfter afværges, og de vigtige arbejdspladser bliver opretholdt.

Danske værfter hører til blandt verdens mest effektive og har gennem årerne opbygget en solid ballast af knowhow. Derfor vil det være at spille hasard med værfterne og deres ansattes fremtid, hvis regeringen (V og C, red.) blot lader som om, at ingenting er sket.

Derfor kan regeringen gøre skaden fra EF-godkendelsen af de østtyske værfter god igen ved hurtigt at melde ud. Udmeldingen skal ikke dreje sig om nye danske tilskudsregler, men derimod om en genindførelse af de gode anpartsordninger, vi havde for få år siden, siger Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / 20. årgang  / august 1992

Arbejdsløsheden er uansvarlig

17. august 2009 2 kommentarer

Arbejdsløsheden er uansvarlig

Den store arbejdsløshed er en skamplet for Danmark, og det er deprimerende for de berørte mennesker.

Skattetrykket er et væsentligt element i den manglende beskæftigelse. Det er ikke længere attraktivt at yde en ekstra indsats. Gør man det, bliver man straks straffet af systemet.

Danske arbejdere er en anerkendt og dygtig arbejdskraft, men det er uattraktivt at etablere sig i Danmark. Bureaukratiet og skattetrykket er for besværlige modstandere.

Folketinget bør gøre en kraftig indsats for at sænke de offentlige udgifter og derved gøre plads til skattelettelser. Den skattefrie bundgrænse skal forhøjes. Dermed får de lavestlønnede først og fremmest mest glæde af skattelettelsen, og det gøres endvidere attraktivt at gøre en ekstra indsats. Det vil gavne virksomhedernes produktivitet og dermed deres konkurrenceevne og derved skabe nye arbejdspladser.

De offentlige udgifter sænkes ved bl.a. at gøre, som man nu gør i det tidligere kommunistiske Østeuropa – privatisering og fri markedsøkonomi. Fjern bureaukratiet og giv erhvervslivet frie tøjler til at løse beskæftigelsen.

Danske arbejdere kan sagtens klare konkurrencen med udlandet med hensyn til effektivitet og dygtighed, men Danmark kan ikke klare sig i kampen om arbejdspladserne på grund af skattetrykket og det offentlige formynderi og bureaukrati.

Folketinget kunne løse problemerne, men indtil videre har viljen manglet. De kæmper om taburetterne og ikke om at løse de faktiske problemer.

Johannes Sørensen

Landsformand

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 19. årgang  / oktober 1991

Erhvervszonerne – hvad blev der af dem?

14. august 2009 8 kommentarer

Erhvervszonerne – hvad blev der af dem?

Fremskridtspartiet havde den 8. maj 1992 held til at indgå et politisk forlig, hvor vi for alvor fik et fremskridtspunkt gennemført. Konservative (C), Venstre, CD, radikale Venstre (B) og Kristelig Folkeparti gik med til at lave et forsøg med indførelse af 10 erhvervszoner. 1. juni 1992 blev forliget omsat til 6 vedtagne love. Næste stop var en EF-godkendelse af lovene. I efteråret 1992 giver EF-kommissionen den tilbagemelding, at de kun vil godkende ordningen, hvis der blev lagt et loft over, hvor meget eksisterende virksomheders fordel kan blive i en erhvervszone. Industriministeriet foranlediger derfor, at der udarbejdes to supplerende lovforslag, der skal indføre en beløbsgrænse på 380.000 kr. for støtteværdien af forbedrede afskrivningsregler! Det lyder indviklet, og er det også.

I mellemtiden havde vi seks forligspartier fordelt de 10 erhvervszoner ud fra 16 brugbare ansøgninger, men kommunerne fik ikke besked, da vi ville afvente den endelige EF-godkendelse.

De to supplerende lovforslag nåede ikke at blive vedtaget før jul 1992 på grund af finanslov m.v. Men allerede den 13. januar 1993 var industriministeren (Anne Birgitte Lundholt, C, red.) klar med forslagene, nu manglede de bare at blive fremsat. Men…

Igen kom der grus i maskineriet – regeringen gik af, og en ny kom til. Ikke desto mindre skrev den nye industriminister (Jan Trøjborg, A, red.) den 11. februar, at de to lovforslag var klar til fremsættelse. Inden de nåede at komme på bordet, sker der imidlertid det meget besynderlige, at skatteministeren (Ole Stavad, A, red.) griber ind og forlanger eksisterende virksomheder og investeringer taget helt ud af erhvervsordningen. Det var en så markant ændring af forliget fra maj 1992, at vi anmodede om et møde. Det fandt sted den 24. marts 1993.

På mødet repræsenterede skatteministeren nu pludselig tre af de seks forligspartier – nemlig CD, radikale Venstre og Kristelig Folkeparti, der jo i mellemtiden havde dannet regering med socialdemokraterne.

Socialdemokraterne havde fra forligets indgåelse anlagt den holdning, at erhvervszonerne skulle bekæmpes med alle midler og stoppes. LOs formand skrev i LO-bladet, at socialdemokratiet og fagbevægelsen måtte forhindre, ”… at sultens slavehær kom til at gå ind gennem pigtrådshegnet til disse erhvervszoner…”, – så der var ingen tvivl om socialisternes modstand mod disse friheds-zoner.

Skatteministeren meddelte kort og klart på mødet i marts 1993, at de eksisterende virksomheder og investeringer måtte udgå af ordningen. De to lovforslag om indførelse af en økonomisk grænse på 380.000 kr. for støtteværdien kunne pludselig ikke bruges længere. Da vi var enige om, at de to lovforslag ikke var særligt heldige rent administrativt foreslog vi derfor, at man accepterede en afvigelse af forliget på dette punkt – men at forligets ordlyd om at forsøgsordningen skal køre ”… toårig…” til gengæld skal holdes. Da der allerede var gået et halvt år med tovtrækkeri og regeringsdannelse ville vi derfor have udløbsdatoen for forsøgets etableringsfase forskudt til 1995 i stedet for 1994.

Dette fornuftige kompromis ville skatteministeren ikke høre tale om – og mødet blev afsluttet. Nu var situationen jo den, at forliget ikke var indgået med skatteministeren eller socialisterne. Derfor var det mest interessante jo at få de seks forligspartier indkaldt. Men lige siden er det ikke lykkedes at få de tre små partier i tale. Venstre og konservative har for længst tilsluttet sig vores forslag, men vi mangler de tre små.

I slutningen af juli lykkedes det så at få gjort radioavisen og Børsen interesseret i sagen og gennem et kraftigt pres gennem pressen er foreløbigt CD og Kristelig Folkeparti kommet på vores side og er enig med os.

Seneste initiativ er derfor en skriftlig henvendelse til skatteministeren af 29. juli, hvor vi forlanger alle forligspartierne indkaldt og sagen sat på skinner igen.

Der er jo en politisk forpligtigelse til at nå en afklaring. 10 kommuner venter spændt på, at komme i gang og mange virksomheder venter på, at kunne sætte skub i udvidelser og ansættelser.

Med den nuværende arbejdsløshed er det ganske enkelt uforskammet, men ikke overraskende – at socialisterne i den grad – udnytter situationen til at forhindre etablering af disse erhvervszoner, der kan blive 10 vækst lokomotiver. I Storbritannien blev der i perioden 1981 til 1986 etableret de første 23 zoner. På bare 5 år blev der skabt 63.000 nye jobs i disse vækstzoner! Det var jo ikke dårligt, om vi kunne opnå tilsvarende succes i Danmark.

Vi arbejder fortsat videre og håber på en afklaring, allerede inden denne artikel kommer på gaden.

Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 21. årgang / august 1993

Landsformanden har ordet…april 1993

11. august 2009 2 kommentarer

Landsformanden har ordet

April 1993

Kære partifæller!

Hatten af for Pia Gjellerup (A), fordi hun så hurtigt tog konsekvensen af sin belastende rolle som bestyrelsesformand i ”Solhavegårdssagen”. Der er derimod ingen grund til at tage hatten af for regeringens (A, B,Centrum Demokraterne (D) og KrF, red.) indsats i dens to første måneder. Arbejdsløsheden er i rødkløverregeringens korte tid allerede steget med 18.000. en dårlig start for en regering, der prioriterer arbejdsløshedsbekæmpelse så højt.

Samtidig med at Indenrigsministeren (Birte Weiss, A, red.) fremfører den nye holdning, at nogle af de jugoslaviske flygtninge kan få lov til at blive her i Danmark, stiger tilstrømningen af jugoslaviske flygtninge så stærkt, at det nærmer sig 1.500 pr. måned. Det er derfor vigtigt at fastholde den særlige ”jugoslaverlov”, der fastslår, at de jugoslaviske flygtninge kun er her på midlertidigt ophold og skal hjem så hurtigt forholdene tillader det.

I øvrigt er der grund til at frygte, at den tåbelige flygtninge-, asyl- og indvandrerpolitik, vi har her i landet, lægger grunden til helt uoverskuelige etniske og racistiske problemer. I øjeblikket hjælper vi faktisk serberne med deres etniske udrensninger, og de kommende barakbyer til flygtninge kan meget hurtigt blive regulære ghettoer med den dårligst tænkelige mulighed for positiv udvikling af beboerne.

I skrivende stund blokerer de danske fiskere for fisketilførelser og landmændene er sammen med fiskerne begyndt på forskellige aktioner med det ene formål, at gøre opmærksom på de store problemer mange i disse vigtige erhverv kæmper med. Desværre har EF mere og mere udviklet sig til at blive et bureaukratisk, socialistisk kontrolsystem frem for det frihandelsområde som så mange erhvervsfolk, fiskere og landmænd forventede, skulle give dygtige, driftige erhvervsfolk stor udvikling og fremtidsmuligheder.

Den 18. maj 1993 skal vi danskere igen stemme JA eller NEJ til en politisk udvikling af det europæiske EF-samarbejde, som i dag med kvoter, restriktioner, direktiver, strafafgifter, braklægningsordninger, strukturfonde, lovharmoniseringer, miljøpolitik, kulturpolitik og meget, meget mere, absolut ikke har givet dansk erhvervsliv og det danske samfund de muligheder, som flertallet forventede.

I Fremskridtspartiet har vi altid været og er stadig tilhængere af EF med dets oprindelige idealer for frihandel, samarbejde, varer og arbejdskraftens frie bevægelighed.

Vi ønsker fortsat udvikling af EF-samarbejdet ud fra Fremskridtspartiets politiske synspunkter:

  1. Personlig frihed
  2. Mindre bureaukrati
  3. Forenklet lovgivning
  4. Lavere beskatning

Derfor respekterer vi også din personlige holdning i dette vigtige spørgsmål om JA eller NEJ den 18. maj 1993.

Det danske folketing har afsat 25 millioner kroner til EF-kampagnen forud for folkeafstemningen. Fremskridtspartiet fik, som en række andre partier, ikke andel i disse penge, men Junibevægelsen fik kr. 1.110.000, partiet SF fik kr. 760.000 og Venstres Ungdom fik kr. 220.500 til en kondom-JA kampagne. For fremskridtsfolk ville det være let at finde bedre anvendelsesmuligheder for disse millioner.

Johannes Sørensen

Landsformand

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 21. årgang / april 1993

%d bloggers like this: