Tiden arbejder for Fremskridtspartiet

Tiden arbejder for Fremskridtspartiet

Uretten kan ikke bære et nederlag! Og det er uretten, der præger det danske folketing.

Vi må kende vores besøgelsestid, for tiden er med os. Og kun hvis vi svigter ideologien og de sunde tanker, Fremskridtspartiet er bygget op på, vil vælgerne svigte os. Og derfor skal vi stå fast.

Kompromis – mellemting er ”noget bras” – for at benytte et statsministerudtryk (Poul Schlüter, C, red.). Vi skal ikke være kompromissøgende – tværtimod –, for det vil være farligt ikke mindst på det økonomiske område. Vi vil – ved for en hver pris at søge kompromis – kompromittere os, og denne kompromispolitik vil igen ende i alles kamp mod alle – netop den situation Danmark befinder sig i.

Samfundsøkonomisk skal fanen holdes højt. Vi har alt for længe hørt på Keynes og Gallbraiths letsindige principper. Følgen er blevet gældsætning og økonomisk morads for både de enkelte og fællesskabet.

Den økonomiske frihed – liberalismen – må frigøre sig, fra det socialistiske vildnis vi er langt inde i.

Rundt omkring os præger nye principper – fremført af den internationale finansekspert Lafall – udviklingen og fremgangen. Se blot på Japan, USA og England! Dem må vi lære af.

Principperne er:

• Skatterne fjernes eller holdes på et lavt niveau. Virksomhederne og de enkelte mennesker får lov til at beholde indtjening og overskud.

• Pengene vil efter god forretningsskik blive investeret i nye arbejdspladser, der sætter yderligere gang i erhvervslivet, produktudviklingen og eksporten.

• Det vil overalt tjenes sunde penge, – penge der ligger en produktion og værdiskabelse bagved. Og der vil blive et sundt forbrug på baggrund af velstand i stedet for et forbrug, der modsvarers af oppustede, fiktive værdier og gældsættelse af befolkningen og samfundet.

Hvis ikke vi finder ud af det, forarmes landet, og vi ender i økonomisk trældom og politisk forvirring.

A. Th. Riemann

PS. Læs Guy Sormans nye bog ”Den liberale løsning”.

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 15. årgang / 16. januar 1987

Skriften på væggen

Skriften på væggen 

”For store offentlige udgifter, høje skatter, store afgifter og indgreb i markedsmekanismen” hvad fortæller alt dette os?

Næh, du tror fejl, dersom du tror, at det er Danmarks situation, jeg beskriver.

Ja, men hvad er det så?

Det er den klassiske beskrivelse af det syndrom, der fører til økonomisk sammenbrud.

Det er netop de ting og forbehold, der førte Weimarrepublikken til økonomisk sammenbrud og nihilisme og dermed banede vejen for nationalsocialismen.

Men ærlig talt – beskrivelsen passer på de danske forhold.

Medicinen?

Jo, den har Fremskridtspartiet!

A. Th. Riemann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2  / 15. årgang / 23. januar 1987

Desmond Tutu

Desmond Tutu 

Den krigsgale Desmond Tutu – der har fået Nobels fredspris(!) – er absolut ikke vellidt blandt de sorte i Sydafrika og åbenbart heller ikke andre steder (jo, nok af tåbelige socialister i Danmark). Fornylig da han var i Australien med sit fredsbudskab, blev han hylet ud, og 600 demonstranter drev ham ud af kirken.

Tutu er fuldstændig gal! Han sammenligner det sydafrikanske styre med holocaust! Han hævder, at den sydafrikanske regering er i færd med at kollapse!

Da han fornylig fulgtes med en parisisk borgmester i Paris, sagde han, at dette kunne han ikke gøre i Pretoria eller Johannesburg. Der kunne han ikke følges med en hvid mand uden at blive angrebet af hvide!

Fantastisk! Jeg har personlig – i begge disse byer – set, hvordan det myldrer med sorte, farvede og hvide imellem hinanden og ligeså i forretninger og på restauranter. Kuløren eller racen tænker ingen på. Det ”problem” eksisterer kun i andre landes betændte fantasi.

Han siger, at ”A.N.C.” er ved at gøre det samme mod ”apartheids hvide” og deres sorte ”medløbere”, som de allierede gjorde mod Tyskland! Jeg ved ikke af, at de brugte ”A.N.C.”s bestialske ”halsbåndsmetode”, hvor rabiate sorte kommunister brænder deres racefæller levende.

Tutu er hyklerisk, falsk og løgnagtig. I øvrigt er han kapitalist (dem, han tordner imod!) og ejer 3 ejendomme i Johannesburg samtidig med, at han skraber til sig på alle måder.

De sorte er godt trætte af Tutu og udmelder sig i tusindvis af kirkerne.

Th. Riemann 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 15. årgang / 22. maj 1987 

”Flygtninge” og metaforiske ordsprog

”Flygtninge” og metaforiske ordsprog 

Politik er underfundig – heldigvis, ellers ville den være uudholdelig. Den, der ikke er i besiddelse af lune og evner at udtrykke sig morsomt eller ”tørt vittigt”, egner sig ikke som politiker.

Seem-præsten (Søren Krarup, red.) åbenbarer i Jyllands-Posten en forunderlig mangel på lune, – og nu bakkes han op af humørforladte Fremskridtsfolk!

Glistrups ordsprog om ”flygtningene” er jo udsprunget af gammel ”folkelynne” født i lune menneskers folkesjæl. Man har i årtier ”ynglet som rotter” i Tyskland, Norge, Sverige og nu også i Danmark, hvor ordsproget findes i litteraturen.

Politiforfatteren Torben Nielsen fortæller i sin bog ”Lavinen” om mennesker, der ”yngler som rotter”, og forfatteren Hans Kirk skriver det samme i ”Kapitalismens Endeligt”.

TV fremsatte nøjagtig det samme ordsprog – oven i købet tekstet – i en reportage den 29. juli 1982, og DR brugte det om aftenen den 1. april 1984 i filmen ”En god dag at dø”.

Dansk sprognævn har det med i sin ordbog bd. 27, 1954, og i ”Nudansk Ordbog” skriver man tilsvarende om ”rotterne” og om, at en klog mand er ”en snedig gammel rotte”.

Jeg vil ikke beskylde nogen for at ”have rotter på loftet”, men humoristisk set – og i en politisk diskussion –, er man ”helt til rotterne”, hvis man ikke kan håndtere et metaforisk ordsprog.

Th. Riemann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 15. årgang / 22. maj 1987

Black is beautiful

Black is beautiful 

Jeg gik til bageren efter morgenbrød. De 8 kroner for 5 rundstykker røg ned i den åbne kasse.

Derefter var jeg hos frisøren, hvor vi drøftede ”Momsen” og dens forhøjelse til 22,5 %. ”Det er skønt”, sagde frisøren, medens han lagde betalingen i tegnebogen: ”Nu tjener jeg 22,5 % mere”.

Mit sidste ærinde gjaldt vinduespudseren, som jeg bad pudse husets vinduer. ”Skal du have kvittering?”, spurgte han. Jeg trak på skuldrene. ”Ja, så slipper du med 200 kroner. Skal det bogføres, er det 400 kroner”.

Havemanden ventede på mig derhjemme. ”55 kroner i timen”, sagde han ”eller 80 regnskabskroner”.

Moralen bliver bedre og bedre. Der er ikke længere noget, der er umoralsk!.

Th. Riemann 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 23 / 15. årgang / 26. juni 1987 

Krigsgal?

Krigsgal? 

Biskop Desmond Tutu siger, at der kun er én vej frem i Sydafrika – revolution!

Og Winnie Mandela – ”A.N.C.” – fastslår, at så længe der i Sydafrika findes bildæk, benzin og tændstikker, skal ingen føle sig sikker. ”Halsbånddøden” skal flamme, indtil det kommunistiske ”A.N.C.” har fået magten.

Herhjemme skriver man om ”vilkårlige henrettelser i Sydafrika”, men glemmer at fortælle, at det drejer sig om ”A.N.C.”s halsbåndshenrettelser!

Både Mandela og Desmond Tutu støttes af Danmarks biskoppelige ”fribande”. Jo, kristendommen er vel hørt!

”Afrika sulter”, og der samles ind gennem ”Folkekirkens Nødhjælp”, ”Folk til Folk” og andre kollekter. 90 % af det indsamlede går til krigsgale sorte.

Fornylig sendte man 5,4 millioner kroner til det sorte Afrika. 45.000 kroner gik til humanitært arbejde, medens resten – over 5 millioner – blev brugt til terror og krig.

De gavmilde bliver taget ved næsen, medens Afrika fortsat sulter!

A. Th. Riemann 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 15. årgang  / 13. marts 1987

Sydafrika

Sydafrika 

Vi kørte 3.000 km, og overalt i Sydafrika blev vi slået af renlighed og orden. Intet snavs og papir og ingen dåser, graffiti eller hærværk. Af de 21 lande jeg har besøgt, er Sydafrika det smukkeste og mest velordnede.

På det fornemme Carlton i Johannesburg og på luksushotellet Holliday Inn i Pretoria talte jeg både i restauranterne og ved svømmebadet fem gange så mange sorte som hvide.

De sorte er da også ofte særdeles velhavende og kører i egen BMW eller Mercedes.

I homelandet Boputhatsschwanas ferieby Sun City sad de sorte omkring spillebordene side om side med de hvide.

Hele Sun City med dets eventyrlige Caschadehotel, parker, sportsbaner, restauranter og spillekasinoer er bygget af sorte. Det drives af sorte med et personale på 2.000 personer, – og så er der nogen, der vrøvler om apartheid!

Th. Riemann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 13. marts 1987 / 15. årgang

Psykologisk valgkamp

Psykologisk valgkamp 

Før kampen over i fjendens lejr!

          Forslag til plakater, klistermærker og annoncer:

• Hvis du vil have Danmark gjort til et gældbundet Uland, er et kryds ved ”firkløveret” (V, C, CD og KrF, red.) eller socialisterne det sikreste.

• Ønsker du et nyt ”stavnsbånd” for bønderne, må du give ”firkløveret” eller socialisterne din stemme.

• De ”borgerlige” har øget Danmarks gæld til 500.000.000.000 kroner (5 milliarder). Vi kan få den fordoblet en gang til, hvis du stemmer på dem eller socialisterne.

• Synes du, at det er rigtigt, at 50.000 ”flygtninge” hver får 200.000 kroner, medens danske folkepensionister må nøjes med 50.000? Jamen, så stem på de ”gamle” partier.

• Forbruget er for stort, siger Christiansborg-politikernes flertal – og bevilger sig selv 70.000 kroner mere om året. Du kan lægge grunden til en ny lønforhøjelse ved at stemme ”gammeldags”.

• Er du tilhænger af ”apartheid” (forskelsbehandling) i det danske samfund, skal du stemme på ”firkløveret” eller socialisterne.

• Ønsker du strejke og uro på sygehusene og lange ventelister, skal du stemme socialistisk.

• Vil du have Danmark overrendt af ”flygtninge” og velfærdsplyndrere så stem på ”firkløveret” eller socialisterne.

• Finder du det rimeligt, at ”flygtningene” har fortrinsret til boliger, kommunale og billige lån? Så skal du stemme ”firkløveret” eller socialisterne.

• Billiger du, at politikerne pønser på nye skatter og afgifter, så skal du stemme på de ”gamle skattepartier”.

• Danmark har 800.000 embedsmænd, 300.000 arbejdsløse og snart 100.000 flygtninge. Hvis du synes, vi skal have flere, skal du stemme på ”firkløveret” eller socialisterne.

• Synes du, det er rigtigt, at de indtrængende ”flygtninge” koster hver eneste danske familie 1.000 kroner årligt? Jamen, så skal du stemme på de ”gamle partier”.

• Er du tilhænger af ”brandbeskatningen”, hvor man med skatter, moms og afgifter beslaglægger 90 % af indtægterne? Så er en stemme på ”firkløveret” eller socialisterne hip som hap.

• Vil du hjælpe Danmark til endnu flottere verdensrekord i skatteplyndring, skal du stemme på et af de ”gamle partier”.

• Er du tilhænger af, at det offentlige ved den forestående statsbankerot lægger en før-første prioritet på 500.000 kroner på dit hus, så skal du stemme på ”gammelpartierne”.

Th. Riemann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 16 / 8. maj 1987 / 15. årgang

Beviset har Japan, England og USA

Beviset har Japan, England og USA

Klare og friske tal fra ovennævnte lande viser, at det lønner sig – slet og ret – for staten at sænke satserne i den progressive beskatning.

Det medfører:

1. At staten får større skatteindtægter på lang sigt.
2. At de ”rige” kommer til at bære en større del af den totale skat. Jo, gnid jer blot i øjnene for det er resultaterne af skattelettelserne i Japan, England og USA.

Vil man her i landet bøje sig for disse kendsgerninger. Nej, ikke på nuværende tidspunkt. Man vil bede om en ”teknisk” forklaring. Den kan man få i Guy Sormans nye bog ”Den liberale løsning”.

Forklaringen er nemlig ikke at finde i spidsfindige teorier. Den findes i den sunde fornuft således, som Fremskridtspartiet fortæller det.

Konfiskatoriske skatter medfører uvægerligt at skatteyderne forsøger at forsvare sig og enhver med blot en rimelig indtægt vil:

1. Bruge tid og kræfter på skattetænkning.
2. Foretrække skattefrie frynsegoder i stedet for løn.
3. Nedsætte arbejdsindsatsen og betakke sig for overarbejde.
4. Måske rejse til udlandet i nogle år for at tjene penge der.
5. Forlade fædrelandet for stedse.

Men uanset hvad man foretager sig, kommer man ikke uden om ovennævnte landes klare økonomiske beviser.

Vil man ud af de urimelige danske skatteforhold, er der én nærliggende ting, man kan foretage sig. Man kan støtte Fremskridtspartiet, for de gamle ”højskatte partier” vil – som sædvanlig – benægte fakta!

A. Th. Riemann 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 15. årgang / 23. januar 1987

Skæbnens ironi

Skæbnens ironi 

Ved Vesterport – Københavns gamle indfaldsvej på grænsen mellem land og by – står frihedsstøtten til minde om frihedsstøtten løsning i 1788, og indskriften lyder: ”Kongen bød! Stavnsbåndet skal ophøre, landbolovene gives orden, og kraft at den frie bonde kan vorde kiek og oplyst, flittig og god, hæderlig borger, lykkelig”. Store ord af store politikere.

Er indskriften efterlevet?

Ja, for så vidt angår stavnsbåndets praktiske form, men ikke efter ordens ånd og vingesus. Bonden har vel aldrig været så bastet og bundet som nu. Gældsbundet som aldrig før er han bastet og bundet i love, forordninger og cirkulærer, der har frataget ham grundlaget for enhver frihed – den økonomiske frihed – og grebet ind i hans drift, disposition og familieliv.

Hvor herremanden tidligere bestemte hans livsform, griber staten langt mere drastisk ind. Hoveriet for herremanden var for intet at regne mod statens embedsmandsvælde, der økonomisk og psykisk er langt mere brutal og kynisk.

Billedhuggeren Nicolai Abildsgårds symbolske statuer der bærer ”frihedsstøtten” står for troskab, bondeflid, tapperhed og borgerdyd, medens fodstykkets relieffer betegner retfærdigheden og friheden.

Bønderne har efterlevet deres del og båret samfundet frem til gavn ikke blot for bondestanden, men for alle samfundsklasser og –grupper. Også i dag – hvor bønderne kun udgør få procent af befolkningen -, er bondefliden Danmarks bærende element.

Til gengæld har det øvrige samfund svigtet både troskaben, borgerdyden, retfærdigheden og friheden.

Kontrollører, inspektører, miljøpaver, told- og politibetjente inspicerer bondens stalde, dyr og marker – og dirigerer hans indsats. Medens skatteopkræverne gransker i privatforbrug og familieforhold. Alt vendes og drejes i mistænkeliggørelse og mistillid.

Skatteflåning på huse, jord, indtægt, driftskapital og investering er konfiskatorisk og levner kun en beskeden løn for bondens døgnlange og hårde slid.

Bønderne plyndres på det groveste, og til gengæld giver man lidt at rovet tilbage som ”tilskud”. Bønderne tvinges til at stå med hatten i hånden og tigge om deres egne penge, medens man foregøgler andre, at landbruget lever af almisse. Metoden er fræk, men effektiv. Politikerne og embedsmændene beslaglægger og fordeler værdierne, medens befolkningen indoktrineres om lovgivernes ”godgørenhed”.

Hvor fortidens frie, ranke og selvhjulpne bonde dyrkede sin jord, er nutidens landmænd i færd med at gå til grunde i forordninger, paragraffer og livisndgreb. Samtidig med flugten fra det mishandlede bondeland synker hele det danske samfund langsomt, men sikkert i grus.

”Thi ødes bort din marv, din bondestand, det tab forsvandt ej dit – ej noget land!”.

Der bliver intet at feste for, når 200-året for ”bondefrigørelsen” oprinder i 1988. Tværtimod bør man benytte jubilæet til at flytte frihedsstøtten til frilandsmuseet i Lyngby til minde om den frihedsidé, man på det skammeligste har svigtet.

A. Th. Riemann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 15. årgang / 15. maj 1987