Arkiv

Archive for maj 2009

Rente og skattetryk

29. maj 2009 Skriv en kommentar

Rente og skattetryk

Danmarks økonomiske ulykke er at de varer, vi frembringer, ikke i tilstrækkeligt omfang kan sælges til priser, som er konkurrencedygtige med udlandet. Derfor får vi både valutaunderskud og arbejdsløshed. Baggrunden er som bekendt, at de offentlige udgifter via skatterne tynger produktionens omkostninger for hårdt. Dette viser sig især på den driftsomkostningskonto, der hedder lønninger. Det forsøger Fremskridtspartiet at gøre noget ved gennem lovforslaget om lønfremgang gennem skattelettelse (se for eksempel ”FREMSKRIDT” nr. 3-1974 side 2-3).

Den omkostningskonto, hvor skattetrykket giver sig det alvorligste udslag er lønnen til kapitalen, altså renten.

I 1959 var de danske rentesatser nogenlunde som udlandets (vi var helt på linje med Tyskland, lå 1 pct. over Belgien og Sverige og 2 pct. over Holland og USA).

Rentespændet har nu udviklet sig derhen, at de danske rentesatser er 9 pct. højere end de tyske, 6-6½ pct. højere end de svenske og belgiske, 8 pct. over de hollandske og 10 pct. over USA´s – alt i henhold til en opgørelse fra marts 1977 fra Nationalbanken.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / 5. årgang  / april 1977

Bureaukrati

28. maj 2009 Skriv en kommentar

Bureaukrati

Der er kommet nogle EF-regler om, at elektrisk materiel fra det ene EF-land også skal kunne bruges i de andre EF-lande. Nu er forholdet som bekendt det i Danmark, at vi har en meget besværlig og bureaukratisk kontrol (DEMKO) på dette felt og regeringen (Socialdemokratiet, red.) har derfor måttet vende og vride sig, da man skulle have de nye regler omplantet til Danmark.

Det skete bl.a. med følgende afslørende udtalelse i minister Niels Matthiasens (A) forelæggelsestale:

Det kan i øvrigt bemærkes, at der ikke findes noget som helst holdepunkt for at antage, at der i de øvrige EF-lande, hvor myndighederne ikke foretager en så indgående kontrol med elektrisk materiel som i Danmark og de øvrige nordiske lande, skulle findes et generelt lavere sikkerhedsniveau.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 5. årgang / 24. marts 1977

Melchior leger hotelejer for offentlige penge

22. maj 2009 4 kommentarer

Melchior leger hotelejer for offentlige penge

Helt i modstrid med regeringens (V, C, CD og KrF, red.) før så omtalte privatiseringsidéer.

Ind imellem sine andre – for nationen så vigtige – gøremål får trafikminister Arne Melchior (Centrum Demokraterne, D) også tid til at lege hotelejer.

Med underskud.

For skatteborgernes penge.

Det er det store centraltbeliggende hotel Astoria i København, der tænkes på. Hotellet, der ligger lige ved Hovedbanegården ud til banegraven og Frihedsstøten, ejes af DSB.

Helge Dohrmann (Z): Hvorfor har Melchior ikke for længst givet ordre til at få hotellet solgt? Det giver anledning til undren, at ministeren krampagtig fastholder grebet om et velbeliggende hotel, hvor en privat erhvervsdrivende virkelig kunne skabe en driftig og valutaanbringende forretning.

Eller mener ministeren, at det offentlige er bedre til hoteldrift end fagkyndige folk fra det frie erhvervsliv spørger Dohrmann og peger samtidig på, at ministerens handlemåde i hvert tilfælde ikke er i overensstemmelse med regeringens tidligere privatiseringstanker.

Helge Dohrmann og

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 13. årgang / 18. januar 1985

Socialdemokratiet indklaget for forbrugerombudsmanden

21. maj 2009 25 kommentarer

Socialdemokratiet indklaget for forbrugerombudsmanden

Næppe noget andet parti har så stærkt som Socialdemokratiet fremhævet værdien af korrekt forbrugerinformation.

Leve op til disse krav, når det gælder Socialdemokratiets egen informationsvirksomhed, kan man ikke. Topmålet af forbruger-vildledning nås i den netop udsendte pjece ”Kendsgerninger”.

Her kan man høre radiointerviews med Mogens Glistrup

I brev, dateret den 7-1 – 76 skriver Mogens Glistrup følgende:

Resolut hårdhændet indgriben fra forbrugermandens side er påkrævet over for vedlagte pjece, betitlet ”Kendsgerninger”, hvormed Socialdemokratiet, Nyropsgade 26, København V i 150.000 eksemplarer misleder landets forbrugere og der hos i flere gange så mange tidsskrifter, aviser etc. har fået spredt usandheder ud gennem de utallige kanaler, som står åbne for det parti, der i overvejende grad har haft regeringsmagten i de sidste to generationer.

På side to søger pjecen at bilde befolkningen ind ”at Fremskridtspartiet ikke har noget samlet program for samfundets udvikling”, uanset at forfatterne udmærket ved, at intet andet parti end Fremskridtspartiet har været så hæderligt, dels at sætte helt konkrete tal på sit program, dels at udfærdige dette i 127 helt præcise punkter i stedet for at svømme ud i svulmende fraser. Jeg vedlægger eksemplarer af ”Hvad koster 60.000 kr. skattefrit?” og af ”Det vil Fremskridtspartiet”.

På de næste ni sider anføres nogle regneeksempler, der skal vise, ”Hvad det vil koste for den enkelte, hvis Fremskridtspartiets politik sejrede”. Det hævdes, at eksemplerne ”bygger på partiets eget materiale og på officielle beregninger af forslagenes konsekvenser”. Herefter har Socialdemokratiet konstrueret otte husstande og påstår, at de syv første ville blive dårligere stillet ved gennemførelse af fremskridtspolitikken.

Det forties ganske og aldeles, at fremskridtsprogrammet er sådan opbygget, at det først er nødvendigt med et oprydningsår efter de utallige gældsbyrder, som socialdemokratistyret har påført landet og at de gunstige fremskridtspolitikvirkninger derfor ikke fuldt ud kan udfolde sig i dette første år. Ingen af pjecens beregninger strækker sig imidlertid videre end til dette overgangsår.

En korrekt beregning ville endog selv for dette år føre til, at alle otte familier ville få det bedre end under det nuværende styre.

Før pjecens udsendelse har Socialdemokratiet modtaget den i genpart vedlagte dokumentation herfor. Dette fortier pjecen aldeles. Dens indhold beror 100 pct. på løgnagtige socialdemokratifantasier og det er aldeles vildledende, når reklametryksagen skyder sig ind under at være baseret på ”officielle beregninger”.

Frem for på noget andet forbrugerområde er sanering påkrævet på det, der danner basis for forbrugernes styre af landets anliggender. Den her foreliggende pjece overgår i sin underlødighedsvildledning alt, hvad forbrugerombudsmanden nogensinde har været præsenteret for fra kædeforretninger, entreprenante (overdrevent foretagsom og smart, red.) vagtselskaber eller hvem som helst andre.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 4. årgang / 29. januar 1976

Arme Riddere

20. maj 2009 1 kommentar

”Arme Riddere”

Tre arme riddere venter for tiden utålmodigt på opfordring til at indtage deres pladser i den socialdemokratiske slagstyrke.

Det er forstemmende at iagttage den Schlüteriske (C) leflen for det socialdemokrati, der har bragt Danmark til afgrundens rand – at være vidne til Hartlings (V) voksende svaghed. Ved forrige valg gav vælgerne ham på overbevisende måde mandat til at danne en ikke-socialistisk regering, men han fattedes mod og lagde ansvaret fra sig. Er Venstre – med Hartling – så langt ude, at det må holde Socialdemokratiet i hånden for at turde tage del i regeringsansvaret? Ikke mindre forstemmende, men mere selvfølgelig er unge Helvegs radikale tilbøjeligheder til af to onder at vælge dem begge.

Hvorfor anbringer disse tre riddere ikke deres hoveder på den for hoveder naturlige plads og anvender dem efter deres bestemmelse i stedet for at fremstå som en hovedløs trojka – ”et nyt borgerligt fundament” som Schlüter foretrækker at kalde det – hvis eneste funktion i en eventuel regeringskoalition med Socialdemokratiet vil være at danse efter den Anker Jørgensenske balalajkamusik?

Hvorfor tør de ikke indse, at der både KAN OG SKAL REGERES UDENOM SOCIALDEMOKRATIET, hvis Danmark skal overleve økonomisk, politisk og kulturelt som et ikke-socialistisk samfund?

Er de så svage og bange for at tage selvstændigt ansvar for tingenes orden, at de ikke længere tør ”fægte med åben pande for, hvad de for alvor tror”?

Det håber vi – af hjertet – ikke og anmoder dem derfor om:

Giv ikke Anker Jørgensen flere chancer,

men GIV DANMARK EN CHANCE

– MED FREMSKRIDTSPARTIET

Sammen med os kan jeres hoveder endog forblive på rette plads og anvendes efter deres bestemmelse til sikring og udveksling af den personlige frihed og en reel social ansvarlighed og omsorg i et ikke-socialistisk Danmark. Fremskridtspartiet spiller nemlig ikke på balalajka”.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 16 / 5. årgang  / 26. september 1977

Særloven for palæstinenserne

17. maj 2009 1 kommentar

I uddrag bringes:

Landsformanden har ordet

Farcen i Folketinget med vedtagelsen af særloven for palæstinenserne har med de seneste afsløringer om den store rejseaktivitet til Libanon og Syrien af palæstinensere gjort, at endnu større kredse i befolkningen vender sig skarpt mod regeringens (V og C, red.) slaphed og mangel på konsekvens i hele flygtningepolitikken.

Fremskridtspartiet må fortsat pågående, udholdende og klart vedblive med, at fremføre sine krav på dette vigtige område.

Afsløringer af flere ”flygtninge”, som systematisk udnytter mere end et lands socialsystemer må og skal stoppes, hvis vi fortsat skal have penge til, at opretholde blot tålelige forhold for vore pensionister og andre svage grupper i vort land.

Johannes Sørensen

Landsformand

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 20. årgang / marts 1992

A eller Z?

15. maj 2009 9 kommentarer

A eller Z?

Tror man Danmarks problemer kan løses ved at nedsætte statens underskud fra 63 millioner om dagen til 56?

Anker Jørgensen har i det sidste års tid styret Danmarks økonomi yderst letsindigt.

Han har fråset med statsudgifter langt ud over de skatter, han har fået ind i kassen og hans regering (Socialdemokratiet, red.) har givet løfter til alle sider om yderligere støtte og hjælp. Før augustforliget var han på vej til næste år at lade seddelpressen hver eneste dag udspy 63 millioner kroner i falsk købekraft – altså penge, der ikke var produktion bag ved, og som derfor stort set måtte omsætte sig i indkøb af udenlandske varer. Med andre ord i forøgelse af vor valutagæld.

Her kan man høre radiointerviews med Mogens Glistrup

September og august

Augustforligets kæmpebyrder på befolkningen har mindsket disse 63 millioner kroner til 56 millioner. Men hver eneste dag går det altså stadig hurtigt ned ad skråplanet med den danske økonomi.

Det var septemberforliget i 1975, som gav Anker Jørgensen lov til at iværksætte dette enorme statsunderskud og den deraf følgende milliardgældsætning af Danmark til Tyskland. Aldrig skal vi glemme, at dette septemberforlig blev sikret flertal i Folketinget gennem Venstres stemmer.

Venstre vendte sig imidlertid i august 1976 bort fra uansvarligheden – forhåbentlig for bestandig. Men så ilede radikale, Kristeligt Folkeparti, centrum-demokrater og konservative til og sørgede for et knebent flertal til fortsættelse af Anker Jørgensens samfundsødelæggende politik.

De sagde at så undgik landet, at Anker Jørgensen skulle foretage en anden landsskadelig handling – udskrivning af folketingsvalg. Men Anker Jørgensens finger sidder stadig på valgaftrækkeren, og landets situation forværres for hver dag. Den undskyldning er altså meget tynd.

At socialdemokraterne vil store offentlige udgifter, der uundgåeligt fører til endnu hårdere skattetryk, kan dårligt bebrejdes dem. Det er nu engang socialdemokraternes grundholdning, at det offentliges virkefelt skal vokse mest muligt.

En bedre løsning

Er der da slet ikke noget fyrtårnslys, som kan lede os ud af dette mørke?

Jo – syvpunkts-Z-planen blev lagt på Folketingets bord i august.

Z-planen rydder op i de offentlige udgifter, så de ikke bliver større end at vi får balance – ikke mere falsk købekraft – med skattefrit bundfradrag på 25.000 kroner med det samme, (60.000 kr. fra 1978). Sømandsskatten afskaffes straks. Kapitalvindingsskatten – der er et dundrende underskudsforetagende for staten – fjernes også øjeblikkelig.

Det sker vel at mærke uden, at der spares på de sociale udgifter til dem, der virkelig er i nød – de åndssvage, andre handicappede, de syge og ældre. Tværtimod, her bliver råd til en ekstra indsats, fordi der luges ud i de mange mindre nødvendige statsudgifter.

Ud over de store reallønsforbedringer der ligger i skattelettelserne, tilskynder der også på anden måde til at sætte arbejde i gang. Den stive offentlige arbejdsformidling nedlægges, arbejdsløshedsdagpengereglerne reformeres og sygelønsbestemmelserne omlægges, så den afskrækkende 5 ugers-regel ophæves. Det skal ikke mere være arbejdsgivernes opgave at udbetale sygeløn. Dertil har vi fundet plads på statens budget.

16. almindelige ejendomsvurdering aflyses og folkepension gøres – en kort, men nødvendig overgangsperiode – ens for alle. Landmanden, smeden og fiskeren får samme pensionsbeløb (26.000 kroner for enlige, 52.000 kroner for ægtepar) som ministeren, dommeren og ministerialkontorchefen.

Såvel fjernsyn, radio som aviser fortier Z-planen for befolkningen. Vil man være ordentligt underrettet, må man derfor abonnere på Folketingstidende eller på ”FREMSKRIDT”.

Forskellen

Z-planen hviler på samme erkendelse, som den augustpartierne udtrykker: Danmark er nu kommet så langt ud i økonomisk uføre, at kaos truer. Dette har forledt venstrepressen til at meddele, at Glistrup på landsmødet opfordrede Anker Jørgensen til et samarbejde.

Imidlertid blev Socialdemokratiet udfordret for, at vælgerne gennem debatten kan få solidt grundlag, når de en dag skal træffe valget mellem augustpolitikken og Z-planen – to programmer, der er i skrigende uoverensstemmelse med hinanden.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 4. årgang / 7. oktober 1976 

Socialdemokratiets skattetryk

13. maj 2009 16 kommentarer

Socialdemokratiets skattetryk

For 20 år siden arbejdede danskerne 14 minutter pr. time for det offentlige og resten for sig selv.

Nu beslaglægger skatter og afgifter 32 minutter pr. time og udgifterne svarer til 37 minutter pr. time.

Finansminister Knud Heinesen (A) har i en debat i Aarhus Stiftstidende blandt andet skrevet: Under debatten i Folketinget i august om gennemførelsen af regeringens (Socialdemokratiet, red.)  forslag om den økonomiske politik kom Fremskridtspartiets ordfører med nogle løse påstande om, at de afgiftsforhøjelser, der indgik i forslaget, ville betyde et kraftigt voksende skattetryk.

Som sædvanlig håber Anker Jørgensens folk at kunne bluffe befolkningen til at tro, at fremskridtsfolkene er nogle skrækkelige stratenrøvere, der ingen indsigt eller ansvarlighed har i de økonomiske sammenhænge, som socialdemokrater og andre etablerede partier skulle være de rutinerede eksperter i.

Her kan man høre radiointerviews med Mogens Glistrup

Enhver, der gider læse sætningen med lidt eftertanke, vil imidlertid indse, at den er det rene nonsens. Selvfølgelig vil afgiftsforhøjelser på hen ved 6 milliarder kroner betyde et kraftigt voksende skattetryk. Når der her gøres så meget ud af denne enkelte sætning, beror det på, at der er tale om et fænomen, som dækker mere end 90 pct. af de kritiske avisartikler man finder mod Fremskridtspartiets program. Der udslynges bare nogle overfladiske angrebspåstande mod os i den sikre forvisning, at næsten ingen af læserne evner eller orker at trænge til bunds i sandheden, der vistnok undtagelsesfrit er, at de økonomiske synspunkter og talsammenhænge, som Fremskridtspartiet har fremført, altid har været pinligt korrekte og aldrig overdrevne.

Resten af Heinesens lange udredning angår ved nærmere eftersyn noget helt andet end skattetryk, nemlig et nationaløkonombegreb, som han kalder ”kollektivt konsum i procent af rådighedsbeløb”. Disse fine ord dækker imidlertid ikke over noget, der knyttes særlig interesse til i virkelighedens verden. Her er den hårde realitet, at for hver gang, der arbejdes en gennemsnitsarbejdstime i Danmark, skal de godt 32 minutter afleveres til det offentlige i form af alskens skatter og afgifter. Når det offentlige skal skaffe dækning for sine enorme udgifter, skal vi endda op på 37 minutter. Foreløbig lader Heinesen imidlertid blot falsk købekraft rende ud i omsætningen ved at frihjulskøre med et ud fra alle synsvinkler aldeles uanstændigt statsunderskud.

For en snes år siden var det ikke 32 minutter, men 14 minutter. Da Danmark fik sin VKR-regering i 1968, var tallet steget til 20 minutter og dette gennemsnit – en tredjedel af produktionen til skatteformål – er det, Fremskridtspartiet vil vende tilbage med sit program om 60.000 kroners skattefrit bundfradrag.

Velstanden er jo vokset enormt takket være danskernes flid, den lange fredsperiode, teknikkens udvikling og de internationale handelsskrankers lettelse. En lettelse af indkomstskatteåget vil yderligere føre til velstandseksplosion, som vi så det i det skattefrie jubelår i 1968.

Derfor er den tredjedel, som Fremskridtspartiet vil overlade til det offentliges virkeområde, tilstrækkeligt til, at det offentlige kan løse alle sine opgaver og til, at vi kan sørge bedre for dem, der virkeligt trænger – de syge, de handicappede og de ældre.

Hvis Heinesen og konsorter imidlertid får lov til at fortsætte med at ødelægge den danske økonomi, bliver den oprydningsopgave, der så yderligere skydes ud, stedse mere omfattende og ubehagelig. Det skal man imidlertid ikke bebrejde Fremskridtspartiet, som fra første færd har advaret, men derimod de partier, der sikrer den socialdemokratiske ødelæggelsespolitik. Altså Kristeligt Folkeparti, radikale og centrum-demokrater samt – på skift – Venstre og konservative (C).

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 4. årgang / 7. oktober 1976

Begrænsning af de tragiske tvangsauktioner

11. maj 2009 4 kommentarer

Begrænsning af de tragiske tvangsauktioner

Tange, Glistrup og Voigt fremsatte 2. april 1976 forslag til ”Lov om realisering af overbehæftede faste ejendomme” og hører gerne direkte fra fremskridtsfolk om deres syn på forslaget.

Bag lovforslaget ligger erkendelsen af, at tvangsauktion ikke er nogen ideel måde at afhænde overprioriterede ejendomme på.

Dette lovforslag skulle gøre det muligt at undgå et stort antal tvangsauktioner og således, at ejendommene kan afhændes til deres reelle værdi, hvilket er en fordel både for ejeren, samfundet og panthaverne.

Vedtages lovforslaget, vil man efter en passende periode kunne konstatere, om loven virker så godt, at dens anvendelsesområde kan udvides til tvangsauktioner, således at de uheldige sider ved disse kan begrænses.

Pgf. 1. Ejeren af en fast ejendom, som ønsker at afhænde ejendommen ved at acceptere et modtaget skriftligt købstilbud, men som ikke kan gennemføre handelen p.g.a. ejendommens behæftelsesforhold, kan henvende sig til fogedretten i den retskreds, hvori ejendommen er beliggende og anmode fogedretten om at indkalde de panthavere, der ikke ved købstilbuddets accept vil opnå fuld dækning, til et møde i fogedretten.

Stk. 2.Efter at have modtaget 2.000 kr. i gebyr indkalder fogedretten med mindst 14 dages varsel ejeren, tilbudsgiveren og de panthavere, der ikke kan opnå fuld dækning, til offentligt salgsmøde. Købstilbuddet bilægges indkaldelsen.

Stk. 3. Fogedretten bekendtgør salgsmødet med mindst 5 dages varsel i et på egnen udbredt dagblad.

Pgf. 2. På slagsmødet i fogedretten gennemgås købstilbuddet. Indkommer senest i forbindelse hermed et efter fogedrettens skøn bedre købstilbud, træder dette i det oprindeliges sted. Dækker det herefter foreliggende købstilbud ikke alle panthavernes krav, tilbydes ejendommen den sidst prioriterede panthaver. Såfremt denne panthaver ikke ønsker at acceptere dette tilbud, bortfalder hans panteret.

Stk. 2. Herefter tilbydes ejendommen den næstsidste panthaver til en pris, der dækker de foranstående panthavere. Såfremt denne panthaver ikke ønsker at acceptere dette tilbud, bortfalder hans panteret. Således fortsætter man, idet en panthaver dog aldrig kan overtage ejendommen til en pris, der er under prisen ifølge det foreliggende købstilbud.

Stk. 3. Handelsomkostninger ifølge det i pgf. 1. Nævnte købstilbud udredes af den panthaver, der måtte købe ejendommen.

Pgf. 3. Såfremt en pantekreditor ikke giver møde på salgsmødet, anses han for at have givet afkald på sin panteret for det beløb, der ikke dækkes ved den handel, der indgås på salgsmødet.

Pgf. 4. De udækkede prioriteter kan dog kun kræves aflyst, såfremt den på salgsmødet indgåede handel gennemføres og først i forbindelse med skødets tinglysning.

Pgf. 5. En panthaver, der mister sin panteret, beholder det personlige krav mod debitor.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 4. årgang / 6. maj 1976

Klassekamp mod befolkningen

8. maj 2009 13 kommentarer

Klassekamp mod befolkningen

Steen Steensen gør i en ny bog op med vor tids ridefogder.

Der blæses til kamp for politikfrie zoner, selveje og civil ulydighed

Steen Steensen hører til de danskere, som kæmper en beundringsværdig og utrættelig kamp imod alle de ridefogder, der vil bestemme over danskernes liv og tanker. Tyrannerne bærer mange navne: Bureaukrater, intellektuelle, fagforeningsbosser, kulturpaver, kommissærer, miljøeksperter o.s.v. Men fælles for dem alle er, at de vil tiltage sig magt over danskerne og bestemme, hvordan vi skal leve vores liv.

I en ny bog blæses der nok engang til modstand mod tyrannerne. Det er især tre kampmidler, der benyttes til at kujonere befolkningen med: Uddannelse, det sociale og miljøet. Ved hjælp af uddannelse opdrages befolkningen til at værdsætte boglige værdier højere end markedets nyttige og håndværksmæssige værdier. Mantra-ordet “det sociale” bruges til at give mere magt til staten på bekostning af samfundets mange frivillige foreninger og organisationer. Enhver ulighed mellem mennesker kan begrunde statslige tiltag. Men det stærkeste våben i dagens danske klassekamp hedder “miljøet”, der som et sesam-ord åbner døren på vid gab for omfattende regulering og virker som et knusende slag mod privat foretagsomhed. “Økologi er politik med andre midler”.

I Steensens nyeste bog, Problemet med de intellektuelle, rettes skytset mod dem, der i kraft af ordets magt formår at undertrykke andre. “Politisk aktivisme, statsvæsen og socialisering af næring og mennesker udgør nøglen til forståelse af de intellektuelles sociale succes”. Modsætningen her til er den frie næring. “Markedet er frihedens kilde“.

Hvad er midlet mod al denne regeren? Politikfri zoner, lyder slagordet. Det gælder om at udvikle flere og flere politikfrie områder, hvor statens regulering ikke griber ind.

Som en helt naturlig ting for Steen Steensen hører friheden sammen med lille-staten. Jo mere centraliseret og globaliseret magten bliver, des mere truer den selvejet, friheden og den enkeltes selvstændighed. EU er det sidste skud på stammen. “Unionen er skabt af intellektuelle, ved intellektuelle og for intellektuelle. Det europæiske projekt har aldrig været en folkelig sag. Intet i retning af Europas enhed er begæret nedefra. Menige borgere ønsker et nationalt hjem”.

Læs også: Steen Steensen – Demokratiets rødder

Man må altid gå ind for så mange og så små stater som muligt, sagde Steensen engang. Stik imod hvad vi får at høre fra radio og TV, hvor omkvædet bestandigt lyder: Vi kan ikke være os selv nok, verden kalder, og globaliseringen er over os.

Steen Steensen

Fra bogen: Problemet med de intellektuelle

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 12 / 26. årgang / december 1998 

%d bloggers like this: