Arkiv
Kan finansministeren ikke regne?
Kan finansministeren ikke regne?
Allerede forud for Folketingets første behandling af finansministerens (Anders Andersen, V, red.) nye afgiftsopfindelse – El – stod det lysende klart, at forslaget ingen som helst fremtid har for sig.
Fremskridtspartiet er uigenkaldelig imod en sådan ekstra byrde og også S, SF og K har meldt fra.
I håb om, at redde en smule ansigt kom Anders Andersen så og forkyndte, at el til opvarmning skal holdes udenfor afgiften. Det bliver forslaget ikke mindre dødfødt af!
I særdeleshed ikke når det fremgår, at fritagelsen skal ske ved at ejere af huse med el-opvarmning først skal betale afgiften, men så senere have godtgjort 700 kroner. Ifølge oplysninger fra landets elværker forbruges ca. 23.500 kW. årlig til opvarmning af et alm. parcelhus. 23.500 kW x 6 øre (5 øre i afgift plus moms) bliver 1.410,00 kroner. Med en papirnusserisk refusion på 700 kroner resterer der således fortsat 710 kroner.
Kan finansministeren ikke regne?
Pedant
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 20 / 2. årgang / 3. december 1974
Ren røg om få år
Ren røg om få år
I mange år har man været opmærksom på det store problem, der ligger i dagens el-produktion. Uanset om man bruger olie eller kul, så udsender kraftværkerne enorme mængder svovldioxid og kvælstofilte. Begge dele er til skade for såvel miljø som mennesker.
I mange år har man forsøgt at løse problemet ved at bygge meget høje skorstene. Det eneste man opnår, er at det så er folk i vores nabolande, der får ”glæde” af giftstofferne, når de kommer ned igen i form af sur regn.
Hidtil 2 metoder
Der er hidtil benyttet to metoder på at rense røgen for de nævnte giftstoffer. Den ene er det gamle kendte ”vandpibe-princip”, hvor man leder røgen igennem et vandbad og derved vasker røgen for gift. Problemet er bare, at man derefter har store mængder giftigt vand som biprodukt. En anden metode er at tilsætte kalk. Kalken binder giftpartiklerne og renser derved røgen. Men igen er der det kedelige resultat, at man får enorme mængder forurenet kalk som resultat.
Helt ny metode
Det danske firma Haldor Topsøe har udviklet et udstyr, hvorved det er muligt at fjerne 95 % af svovldioxiden og 80-90 % af kvælstofilten. Processen kaldes SNOX og skal de kommende par år gennemtestes på Skærbækværket ved Kolding Fjord.
Den helt store fordel er, at man ikke får en helt masse forurenet kalk eller vand som spildprodukt. Tværtimod så får man ren svovlsyre som spildprodukt. Svovlsyren har en så høj kvalitet, at den kan sælges som råvare!
Forsøgsanlægget startes op i maj 1987. Til december vil det blive sat i ”kommerciel” drift. Efter en 2-årig forsøgsperiode vil alt røgen fra Skærbækværket blive sendt igennem SNOX-anlægget, og så endelig 3 år efter vil man, – såfremt anlægget virker efter hensigten – opstille tilsvarende anlæg på alle danske kraftværker. Lige som man håber at kunne eksportere anlæggene til udenlandske kraftværker.
Ren luft i fremtiden
Man må bestemt håbe, at det lykkedes at få den nævnte SNOX-proces til at virke således, at vi i fremtiden kan begrænse vores luftforurening. Kraftværkerne bidrager i øjeblikket med en kæmpe andel af den samlede mængde luftforurening.
I Danmark har vi jo ikke i tide været fornuftige nok til at overgå til den helt rene el-fremstilling i form af A-kraft.
ELSAM og Topsøe venter, at alle kraftværker har et SNOX-anlæg inden år 2000.
Kim Behnke
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 14 / 15. årgang / 24. april 1987
Olie nok?
Olie nok?
Lloyds skibsregister i London kan meddele, at der er udskibet 30 % mere olie fra den persiske golf i månederne oktober, november og december 1973 end i samme tidsrum året før.
Fremskridtspartiet
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 3 / 2. årgang / 5. februar 1974
Energipriser
Energipriser
Den Radikalstyrede firkløveregering (V, C, CD og KrF, red.) har ved udgangen af fyringssæsonen resolveret, at energiafgifterne skal være tilforn. Altså nul lettelser til de skatte– og energiafgift plagede vælgere. Det er jo ord, der varmer for hele vælgerbefolkningen, som jo magtesløse har måttet iagttage, at trods faldende oliepriser og faldende dollarkurs har energipriserne aldrig været så høje som nu! Fremskridtspartiet har – som sædvanligt – brølt ud i den politiske ørken uden at få det ekko, der ville sikre vælgerbefolkningen rimelige energipriser!
Det tragikomiske ved dette ”påskepakkeenergiafgiftsreguleringscirkus” er imidlertid, at finansministeren (Palle Simonsen, C, red.) kom op at toppes med Skatteministeriet, idet Skatteministeriet havde fundet ud af, at der var basis for en nedsættelse af energiafgifterne! Imidlertid konkluderede finansministeren, – det er ham, der skal betale rigets regninger – citat:
Skatteministeriets tal er udregnet på et forkert grundlag. Regeringen lægger vægt på, at der ikke snydes på vægten, men tallene viser klart en stigning på kun 5,9 % modsat skatteministeriets 11 %, og derfor udløses ingen regulering!.
Det er lidet betryggende, at det ministerium der kan ”tryne” vælgerbefolkningen bedst altid vinder!
JL
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 18 / 15. årgang / 22. maj 1987
OPEC er ikke skurken
OPEC er ikke skurken
Gammelpartierne har ødelagt dansk økonomi. Eksempler på, at de selv har måttet anerkende det, finder vi i FREMSKRIDT 1979-16 side 2 med henvisninger. Oftest søger de imidlertid, at skyde skylden over på olieprisernes stigning.
Forholdsmæssigt er olieprisen imidlertid faldet ganske stærkt. Undskyldningen gælder derfor overhovedet ikke.
Her kan man høre radiointerviews med Mogens Glistrup
Dette bevises blandt andet ved følgende tal, som jeg har fremskaffet fra Økonomiministeriet vedrørende detailprisen for en liter superbenzin:
| Øre | 1. jan. 1949 | 1. juli 1979 | Stigning |
| Importpris | 17 | 98 | 81 |
| Grossistavance m.v. | 6 | 21 | 15 |
| Tankstationsavance | 4 | 23 | 19 |
| Skatter til den danske stat (benzinafgift og moms) | 47 | 248 | 201 |
| Samlet forbrugerpris | 74 | 390 | 316 |
Det ses altså ganske klart, at statens afgiftspolitik er den værste fordyrer. Og så er forholdet jo endda det, at de 34 øres stigning, der har været til de danske handelsled, i vidt omfang skyldes, at der har skullet skaffes penge til at betale øgede indkomstskatter m.v.
At det ikke er udgifterne forud for importen, som har været det belastende, ses af, at en gennemsnitlig arbejdsløn (3 kroner og 11 øre i timen) i januar 1949 krævede en arbejdsindsats i 198 sekunder for at betale importprisen for en liter benzin. Da Danmark blev fattigere som følge af Korea-krigen i de følgende år, steg dette til, at der i januar 1951 skulle arbejdes 258 sekunder for at kunne klare importprisen. Siden da er er olieimportpriserne imidlertid faldet meget stærkt sammenholdt med velstandsudviklingen. Minimum blev nået i juli 1972, hvor gennemsnitsarbejderen skulle arbejde 36 sekunder for at betale for importen af en liter superbenzin. Siden da er det blevet noget dyrere, men bestemt ikke sådan, at man kan sige, at det er olieproducenterne, olieselskaberne og tankskibsejere, der har udnyttet situationen til umådeholdne prisforhøjelser. De 36 sekunder fra juli 1972 har således i juli måned i de følgende år udviklet sig til følgende:
| År | Sekunder |
| 1973 | 48 |
| 1974 | 84 |
| 1975 | 66 |
| 1976 | 72 |
| 1977 | 60 |
| 1978 | 54 |
| 1979 | 66 |
Det ses altså, at påstanden om de store olieprisstigningers ødelæggelse af dansk økonomi simpelthen ikke holder stik og det må selvsagt også erindres, at benzinens kvalitet gennem årerne er blevet bedre og bedre og produktet mindre og mindre forurenende.
Mogens Glistrup
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 17 / 7. årgang / 8. oktober 1979
Nu kommer regningen
Nu kommer regningen
Glæder du dig til at få varmeregningen for denne vinter? For første gang i mange år har vi haft en virkelig hård vinter, der har krævet ekstra opvarmning af vores hjem og arbejdspladser. De mange mørke timer har også betydet, at vi har måttet bruge strøm på belysning ud over det normale. Alt dette er jo ikke noget, vi selv har indflydelse på. At en vinter pludselig bliver hård, er de udsving, som vi må affinde os med, når vi som danskere har valgt at bo i Danmark med vores nordlige placering.
Til gengæld er det vores egen skyld, at vi kommer til at betale en regning, som er tredobbelt af det energiforbrug, vi har haft. De mange grønne skatter og afgifter vil for femte gang slå fuldt igennem i netop denne vinter. Regeringens (A, B og Centrum Demokraterne (D), red.) mange grønne skatter fra skattereformen i 1993 vil for første gang optræde med fuld styrke på de girokort, vi får i april fra vores elværk, fjernvarmeværk eller olieselskab. Mange familier vil få sig en forskrækkelse. Regeringens argument for de enorme energiafgifter og grønne skatter er, at vi jo bare kan spare noget mere på varme og lys. Men det er jo ikke luksus at opvarme familiens hjem og sørge for lys i stuerne gennem de kolde vintermåneder.
Danskerne er et tålmodigt folkefærd. Da regeringen vedtog sin skattereform med de mange nye grønne afgifter og skatter, var der ikke megen protest at høre fra de mange hjem og familier.
Det er vel ikke så slemt for os…? Hvor slemt det er, opdager vi først, når foråret bringer lyden af nye girokort i brevsprækken. Først da opdager folk, hvad regeringens grådige skattepolitik betyder for den enkelte families økonomi.
Som om dette ikke er nok, så har regeringens miljø- og energiminister, Svend Auken, bebudet at vi alle skal have et ”energi-prischok” i form af yderligere forhøjelser af alle de mange energiskatter! Argumentet fra regeringen er, at man af den vej vil tvinge befolkningen til at spare endnu mere på energien! Selvfølgelig skal vi spare på energien, men det skal jo også være muligt for befolkningen at overleve. Hvis vores hjem bliver alt for kolde, så går det ud over både mennesker og ting. Et hjem med kolde rum giver let mere sygdom, der jo er kostbart for samfundet. Men et hus med dårlig opvarmning betyder også, at der nemt opstår fugtproblemer, ødelagte ting og i værste fald råd og svamp. Så er der ikke meget sparet for samfundet. De nuværende energipriser er i forvejen enormt høje og burde lettes ved nedsatte energiskatter. Et forslag fra regeringen om, at vi skal betale endnu højere skatter for livsnødvendig lys og varme må afvises og modarbejdes med fuld styrke.
Kim Behnke
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 4 / 24. årgang / april 1996
Norge under socialdemokratisk vanstyre
Norge under socialdemokratisk vanstyre
For et par år siden – da det store oliefund åbnede en lys fremtid for vore norske brødre -, tegnede det norske Arbejderpartis leder, Trygve Bratteli, et strålende billede af Norges fremtid. Han så i sin fantasi et Norge, hvor oliepengene afskaffede alle sociale misforhold, og Norge blev et socialistisk mønstersamfund for hele verden. 1978 skulle være året, hvor pengene efter de store investeringer skulle strømme til landet. Nu fortæller Sunday Times korrespondent i Oslo, at en af regeringens eksperter har betroet ham, at der ikke vil komme balance i Norges udenrigshandel før i 1990!
Det rekordhøje underskud på norsk betalingsbalance på 27 milliarder har vakt politisk storm. Det skyldes naturligvis, at regeringen selv har villet drive oliehandelen, og det er derfor gået helt anderledes end Bratteli spåede. Olieproduktionen har kun været 18 millioner tons i 1977, mod de 30 millioner Bratteli lovede. I penge betyder de norske socialdemokraters nævenyttighed, at der mangler 6.000 millioner kroner i regnskabet, som regeringen nu må hente på det internationale lånemarked.
De norske socialdemokrater nærede frygt for, at al denne rigdom fra havet ville gøre nordmændene trykke og dovne. Den frygt er der ikke nogen, der har mere, tværtimod er det lykkedes Arbejderpartiet at ødelægge optimismen hos nordmændene. Aktiekurserne er i 1977 faldet med 27,6 %. Det har påført aktionærerne et værditab på 2.640 millioner norske kroner. Dermed er kurstabet i de sidste 4 år under socialdemokratisk vanstyre kommet op på 11.210 millioner kroner, hvilket er 67,8 %, altså 2/3 af kursværdierne den 1.1. 1974. Og dette enorme tab ville være endnu større, hvis man medregnede faldet i kroneværdien, som i denne periode har været på 32 %.
I samme 4-års periode har arbejderne haft en reallønsstigning på 25 %. Resultatet er, at de norske produkter ikke kan konkurrere, hverken i udland eller indland. Den norske Tandberg TV- og radiofabrik har i 1977 haft et tab på millioner og er nu under konkursbehandling. Det har ikke forhindret, at de ansatte har krævet og har fået lønforhøjelser og takkebrev fra direktionen.. ”Bedriften synes pilråtten” skriver det norske forretningsblad ”Farmand”.
De nye arbejdspladser – som olievirksomheden skulle give – er udeblevet og samtidig med, at man på forhånd har disponeret over og brugt olieindtægterne, er de blevet forsinkede og vil måske helt udeblive. Sunday Times mener, at den socialdemokratiske regering – for at få hurtige lån i udlandet og bedre kredit – har opstillet et budget, som er alt for optimistisk.
Man hører danske socialdemokrater undskylde deres gældsætning af Danmark med, at vi er et lille land uden råstoffer, der effektivt udnyttes. Det har de naturligvis ret i, for vort eneste virkelige råstof – dansk snilde og dygtighed – kan ikke effektivt udnyttes, når dansk erhvervsliv tvinges til at være dresserede hunde, der bringer bureaukraterne bundter af udfyldte formularer i stedet for at koncentrere sig om det egentlige, at skabe noget.
Men Norge viser, at det socialdemokratiske bureaukrati er af en sådan karakter, at det endog er lykkes for dem i disse fire år, hvor olien er sprunget i Nordsøen, og landet med rette har kunnet forvente at blive rigere, at bortødsle en fjerdedel af den store kapitalsum som norsk industri og skibsfart repræsenterer foruden at bringe mange store virksomheder til ruinens rand, så de må lukke og præge hele landet med dyb pessimisme.
En af TV-speakerne berettede for nylig med ondskabsfuld sarkasme om nordmændenes vanskeligheder. Vi i Fremskridtspartiet gælder os ikke over al det kaos, som de norske socialdemokrater – trods uhørte muligheder – har skabt i broderlandet. Vi ønsker nordmændene al muligt godt. Og for resten har vi jo ikke noget at lade dem høre. Vore socialdemokrater har jo været i stand til i 1977 at oparbejde et betalingsunderskud, der er 6 milliarder større end Norges!
Der er nu kommet meddelelse om, at der er gjort et oliefund i den norske del af Nordsøen, der er endnu større end de hidtil gjorte. Man kan forstå den nordmand, der med galgenhumor mindede om anekdoten om en kvinde, hvis mand uventet havde arvet en stor sum penge, hvad der resulterede i, at han troede, han kunne tillade sig alt og endte med at bringe familien på ruinens rand. Da han så igen arvede en stor sum penge, sukkede konen: Åh gud! Skal vi nu igennem alt det én gang til!
Vi må håbe, at der snart vil komme en ikke-socialistisk regering i Norge, der kan bringe velstanden ind i produktive baner.
Redaktionen
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 2 / 6. årgang / 13. februar 1978
A-kraft
A-kraft
Modstanden mod atomkraftværker har tydelige paralleller i tidligere generationers debat om at indføre noget nyt.
I New York Central Park var der i sin tid faste demonstrationer, hvor man aflivede hunde ved at give dem elektriske stød. Modstanderne ville bevise, at elektriciteten aldrig skulle indføres. Havde man på den måde forhindret udnyttelsen af Edisons opfindelser, ville vi i dag leve i en verden med kertelys og med meget mere fattigdom.
Her kan man høre radiointerviews med Mogens Glistrup
På tilsvarende måde udmalede man i bilismens barneår, hvilken enorm udslettelse af menneskeliv motoriseret færdsel ville føre til. Der er da imidlertid ingen tvivl om, at alt taget i betragtning har menneskeheden fået større gavn end skade af, at vi ikke længere nøjes med hestevogne.
Mogens Glistrup
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 18 / 6. årgang / 23. oktober 1978
Naturgassen bør eksporteres
Naturgassen bør eksporteres
Elleve mod en – eller elleve mod den sunde fornuft – Folketinget har igen nedstemt et Frp-forslag, der vedtaget ville have forhindret en ny kæmpe fejlinvestering.
Her kan man høre radiointerviews med Mogens Glistrup
Arentoft (Z) fortalte i FREMSKRIDT 1977 side 9 om naturgasproblematikken. Hans synspunkter fulgtes af gruppen ved folketingets debat om emnet den 9. februar 1978, men alle de andre 11 partier nedstemte følgende forslag fra Fremskridtspartiet:
Folketinget udtaler, at skatteyderne ikke skal tvinges til at betale ledningsanlæg for naturgas fra Nordsøen.
Finanstidende skriver senere om emnet:
Naturgasprojektet vil medføre betydelige investeringer og må antages at ville være samfundsøkonomisk urentabelt. Dette skal formentlig gennemtvinges på grund af en række partiers egen bekvemmelighed, idet det kan give anledning til vanskeligheder med protestgrupper, såfremt en anden energipolitisk prioritering lægges til grund”.
Skal 600.000 husholdninger opvarmes med naturgas, skal der udover hovedledningsanlægget graves op i en meget stor del af Danmarks haver for at lægge stikledninger og oliefyr, komfurer m.v. skal udskiftes i stor mængde. Før man er færdige hermed har man ganske givet rundet de 30 milliarder kroner i skatteyderudgifter. Det svarer til en ekstra bet på 50.000 kroner for hver husstand, der får naturgasinstallationer.
Selv i bedste fald kan naturgassen kun fungere i nogle få år. Fyringsmæssigt bliver den nok dyrere end anden opvarmning. Dertil kommer, at naturgasledninger er sårbare for både tekniske uheld og sabotage. Forgiftningsulykker vil komme til at høre til dagens orden efterhånden som ledningerne tæres
Sådan kan man blive ved med at opregne den ene afgørende ulempe efter den anden på dette projekt, der alene finder sin begrundelse i Socialdemokraternes lyst til at tumle med kæmpe statsudgifter gennemføres vanvidsprojektet, vil det blot være et af de mange eksempler på, hvordan Venstre og konservative er for gamle partier til at byde socialdemokraterne noget effektivt modspil.
Herover står, at det er økonomisk meget mere rentabelt, at sælge den danske Nordsøgas til de kontinental-europæiske lande, der i forvejen benytter sig af naturgasopvarmning. For slagsprisen kan vi naturligvis erhverve anden energi.
Det er derfor helt forkert, når det hævdes, at vi bliver mindre energiafhængige af udlandet ved at bruge vor egen gas til at klare en ret lille del af vort energiforbrug i nogle få år.
Naturgassen forekommer derfor så oplagt, at folketingets medlemmer skulle have fulgt Fremskridtsforslaget om allerede nu, at sige nej. Hele landet lammes snart af, at folketinget udskyder afgørelsen af den ene store sag efter den anden. Adskille bygge- og anlægsprojekter rundt omkring i landet må således vente, fordi man ikke ved, hvordan et eventuelt naturgasledningsnet vil gribe ind i de lokale forhold.
Folketingets medlemmer er først og fremmest valgt for at undgå usikkerhed og uklarhed af den art ved at træffe afgørelser.
Det forsømte alle de andre partier i folketinget, da de stemte imod Fremskridtsforslaget.
Men det var jo helt på linje med den kurs, hvormed Socialdemokratiet under sin enorme vælgerfremgang (Fremskridt 1978-3 side 19).
Mogens Glistrup
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 6 / 6. årgang / 24. april 1978
Fremskridtdk's Weblog 