Arkiv

Posts Tagged ‘arbejdspladser’

Erhvervspolitik – det modsatte af socialpolitik

31. august 2012 1 kommentar

Erhvervspolitik – det modsatte af socialpolitik 

Fagforeningernes enormt konservative reaktionærhed viser sig bl.a. i påstanden om, at det er en menneskeret, at staten bevarer de arbejdspladser, som er opstået engang i fortiden. I offentlig eller i privat sektor.

Det stemmer uendeligt dårligt med, at Danmarks velstand beror på hele tiden at være på toppen af den ekspresfartede tekniske udvikling.

Masser af mennesker må finde sig i at tilpasse sig et nyt arbejde, fordi det gamle ikke længere kan give dem deres udkomme.

Fremskridtsfolk går i spidsen med at sige dundrende nej til utilbørlige pres og krævementalitet. Produktionsvirksomheder skal ikke være socialpolitiske opbevaringssteder.

Tværtimod måles deres værdi på, hvor meget summen af de ressourcer der forbruges er mindre end det resultat, som fremkommer. Erhvervsvirksomhedernes sociale forpligtigelse er, at tilvejebringe størst mulig værdiskabelse. Ikke værdireduktioner.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 33 / 14. årgang / 3. oktober 1986

Hvorfor holder Socialdemokratiet fast ved en politik, der er så åbenlys forkert?

21. august 2012 97 kommentarer

Hvorfor holder Socialdemokratiet fast ved en politik, der er så åbenlys forkert? 

Jeg tænker her på Socialdemokratiets politik m.h.t. den voldsomt store offentlige sektor, der har medført en forskel mellem udgifter og indtægter i milliardklassen.

Statsgælden kommer op på ca. 400 mia. kr. i 1983 som et resultat af mange års forsyndelser. Tallet sættes i relief, når man kan konstatere, at de personlige indkomster i 1983 forventes at udgøre 390,7 mia. kr., og de samlede skatter og afgifter vil beløbe sig til 234,3 mia. kr.

Hvis man havde ønsket, at der skulle være balance mellem statens indtægter og udgifter, skulle der have været opkrævet skatter og afgifter for yderligere ca. 400 mia. kr.

Man trykker statspapirer

Det turde Socialdemokratiet ikke. I stedet valgte man at trykke statspapirer, der kunne sælges – skulle man tro – til Socialdemokratiets politiske modstandere, nemlig kuponklipperne. For at dække underskuddet ind, måtte Socialdemokratiet give kuponklipningen imellem 10 til 20 mia. kr. i skattefri gevinster forlods, for at nogle overhovedet ville købe statspapirerne. Dernæst måtte Socialdemokratiet give kuponklipperne ca. 40 mia. kr. i renteindtægter. Altså en stensikker indkomst af passive investeringer der ikke har medvirket til nye produktive arbejdspladser.

Hvem skal nu betale denne statsgæld, kursgevinster og renteindkomster til kuponklipperne? Det skal de lønmodtagere, der ikke har mere i indkomst, end til at betale skatter, husleje og andre fornødenheder. Fremskridtspartiet finder, det er en ejendommelig fordelingspolitik, Socialdemokratiet fører. Dette parti tager fra de fattige og giver til de rige (kuponklipperne).

Det er ikke os, der er asociale

Når Socialdemokratiet skælder Fremskridtspartiet ud for at være asocialt, så kan Fremskridtspartiet melde hus forbi. I stedet for at skabe balance på de offentlige budgetter har Socialdemokratiet ved sin asociale politik yderligere skabt over 300.000 arbejdsløse i den private sektor. Det kan man da kalde fiasko på alle fronter.

Socialdemokratiet har haft travlt med at forsvare kuponklippernes, de finkulturelles, de højtlønnede offentligt ansattes interesser, frem for almindelige lønmodtageres interesser. Oven i alle de andre ulykker Socialdemokratiet har påført de mindre indkomster her i landet, har Socialdemokratiet forbitret bekæmpet Fremskridtspartiets idé med at hæve den skattefri bundgrænse. Socialdemokratiet vil kun være med til at forbedre statens budget ved at opkræve nye skatter og afgifter.

De lave indkomster skal ud af skattesystemet

Uanset hvordan man vender og drejer skattelovene, så må det være indlysende, at det er en fordel for de laveste indkomster, at de bliver løftet ud af skattesystemet. At hæve den skattefri bundgrænse er et udtryk for, at de laveste indkomster ikke kan bære skattebyrden.

Hvordan Socialdemokratiet kan få en sådan skattepolitik til at være asocial, kan kun være et udtryk for, at Socialdemokratiet har mistet enhver tillid til, at indkomstskatten er anvendelig til noget som helst.

Hvis det skulle være tilfældet, så støt Fremskridtspartiet i, at vi får afskaffet et asocialt skattesystem.

Ole Maisted

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 38 / 11. årgang / 28. oktober 1983 

Kategorier:Økonomi, Den offentlige sektor, Offentligt ansatte, Skat og afgifter, Socialdemokratiet Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Bliver folk skræmt, køber de jord op

18. juni 2012 1 kommentar

Bliver folk skræmt, køber de jord op

Og den nuværende økonomi gør befolkningen utryg – og derfor jordspekulationen, siger Mogens Glistrup. 

På et spørgsmål fra en vælger om hvad man kan gøre mod især jordprisstigningerne, har jeg svaret følgende:

Desværre er det ikke korrekt, at man kan løse de samfundsøkonomiske problemer ved at flytte midlerne fra passive investeringer i papirer og jord til produktive investeringer i arbejdspladser.

Hver gang der er en, som investerer sine opsparede midler i jord eller værdipapirer, er der jo en anden, som sælger jorden eller værdipapirerne, og sælgeren skal derefter til at anbringe sine penge et eller andet sted. Enten fra ham eller fra et senere omsætningsled havner midlerne i aktive arbejdspladser eller i forbrug, som skaber arbejde.

Derimod er det da rigtigt, at den nuværende økonomiske politik skaber en sådan utryghed hos befolkningen, at man lader sine penge søge over i faste værdier som jord. Det indebærer en væsentlig ekstra prisstigning på jorden. Med andre ord: Køberen kommer til at betale mere, end han ellers skulle, og sælgeren får mere ud af det. For samfundsøkonomien som sådan spiller dette ikke nogen rolle, men fordelingsmæssigt indebærer det virkninger, som man finder utiltalende.

Der kan ikke rådes bod herpå ved at anvende øgede skatter. En værdistigningsafgift eller anden omsætningsskat vil blot blive lagt på prisen og bevirke, at udbuddet bliver mindre eller i hvert tilfælde forsinket. Dette fører til yderligere skævheder i form af prisstigninger.

Den eneste holdbare vej til at bekæmpe de for store prisstigninger på jord er derfor, at man sørger for, at der bliver ført en sund økonomisk politik, så folks opsparing ikke skræmmes over i jorden i unaturligt stort omfang.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20 / 6. årgang / 20. november 1978

Kemisk industri

3. juni 2012 Skriv en kommentar

Kemisk industri

For menneskets sundhedsmæssige og økonomiske velbefindende er det en velsignelse, at den kemiske videnskabs udvikling har gjort det praktisk muligt at massefremstille titusindvis af nye stoffer til fremme af livets nødvendighed.

Den alvorligste pris herfor er skade på omgivelserne omkring for eksempel Cheminova, Junckers Værk, Superfos o.s.v.

Når Danmark i Z-samfundet bliver et skattefrihedsparadissmørhul, vil vi forvise disse aktiviteter til udlandet. I ikke-forurenende brancher vil til den tid millionvis af højtlønnende, renlige virksomheder stå i kø for at etablere sig på vort lille område.

Men så længe vælgerne giver gammelpartikatastrofeskarerne adgang til at fortsætte deres mishandling af vort yndige land, må vi affinde os med også at tage forurenende arbejdspladser.

Bernhard Baunsgaard (B) / Margrethe Auken klanen (F) søger at forherlige sig selv ved at kræve Cheminovas ledelse m.fl. i fængsel. Denne populisme er ækel.

Det vigtigste samfundsmål er ikke, at enhver søndagslystfisker kan fange frisk fisk i ethvert vandhul.

Så længe Danmark er et fattigt land, skal vi være taknemmelige for gode valutanyttige virksomheder. Men selvfølgelig må statsmagten drage effektive grænser for deres naturødelæggelse. Omkostningerne herved må de selv bære, så de nedfælder sig i priserne på deres produkter.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 31 / 15. årgang  / 25.september 1987

Wøldike har fået svar fra Mogens Glistrup

20. maj 2012 1 kommentar

Wøldike har fået svar fra Mogens Glistrup

FREMSKRIDT 1979-20 gengiver nogle spørgsmål af 8. november 1979 fra Kai Wøldike til folketingets medlemmer. Jeg sendte ham den 12. november følgende svar:

Kan arbejdsløsheden afskaffes eller nedsættes betydeligt ved at nedsætte samtlige lønninger med for eksempel 20 %?

Svar:

Ja – men af hensyn til de enkelte mennesker i Danmark – og det er jo det vigtigste hensyn for folketinget – kan det ikke nytte noget at foretage en så stor nedskæring af den løn, der udbetales folk. Derfor må nedsættelsen ske på indkomstskattedelen, hvorved der opnås det samfundsøkonomisk afgørende nemlig, at der overføres produktive kræfter fra det offentlige til det private.

——————–

 Er det rigtigt, at det ikke betyder en reallønsnedgang, hvis man sikrer, at priserne nedsættes med samme beløb + normal fortjeneste på lønnen + moms af samme lønnedsættelse?

Svar:

Det er ikke muligt at gennemføre en prisnedsættelse m.v. som i spørgsmålet anført. Hvis man vil forsøge på det, gør man ondt værre, fordi man skal etablere et administrationsapparat og et sådant indebærer, at samfundets kræfter anvendes forkert.

——————–

 Er det rigtigt, at man ved afskaffelse af arbejdsløsheden kan nedsætte skatterne med hele nettobeløbet, der udbetales til de arbejdsløse?

Svar:

Staten har et stadigt stigende underskud (I 1980 således knapt fire gange så  meget som arbejdsløshedsunderstøttelsen). Underskuddet finansieres ved låneoptagelse d.v.s. ved, at fremtidens skatter skal forhøjes med de til rente- og afdragsbetaling nødvendige beløb. Dette er selvsagt uholdbart og umoralsk. Blandt andet derfor må sparede arbejdsløshedsunderstøttelsesbeløb først og fremmest bruges til at nedbringe statsunderskuddet. Herved opnås også, at flere af samfundets kræfter sættes ind på den eksport, som er så nødvendig for at få tilbagebetalt gælden til udlandet.

——————–

 Er det rigtigt, at næsten fuld beskæftigelse, skabt ved konkurrenceevne, hurtigt vil forbedre vort økonomiske forhold til udlandet?

Svar:

Ja – der skal i valutaerhvervene beskæftiges langt flere mennesker end de, der er i øjeblikket og de, der er arbejdsløse. Derfor skal der nedlægges et stort antal stillinger i det offentlige og oprettes flere stillinger i valutavirksomheder.

——————–

 Er det rigtigt, at reallønnen, efter en formindskelse af vor udenlandsgæld, kan forhøjes ved nedsættelse af de ekstraordinære forbrugsafgifter, såsom: Forhøjet moms, afgift på spiritus, benzin, tobak o.s.v.?

Svar:

Reallønnen kan forhøjes ved nedsættelse af forbrugsafgifter, men det er langt lykkeligere, at gøre det ved nedsættelse af indkomstskatten jfr. Vedlagte hæfte ”Indkomstskatten… samfundsts skurk”.

——————–

To af landets førende økonomer besvarede sidste år disse fem spørgsmål med et ja. Hvornår kommer den politiske beslutning, hvor det gennemføres?

Svar:

Den politiske beslutning om at forbedre Danmarks økonomi kommer ikke før Fremskridtspartiet er styrket meget væsentligt eller udlandet giver Danmark kniven på struben ved at nægte, at yde os yderligere lån. Erfaringen viser nemlig, at der hos de partier, der selv roser sig som ansvarlige – hvad enten de kalder sig firkløver, Socialdemokrati eller radikale – er en sådan slaphed og manglende mod og handlekraft, at de pågældende partier kun gør landets økonomi værre og værre.

 

Med venlig hilsen

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 21 / 7. årgang / 3. december 1979

Fuld fart bak!

17. maj 2012 2 kommentarer

Fuld fart bak!

Under en debat med Mogens Glistrup på Østrigsgade Skole den 10. april 1978 benægtede finansminister Heinesen (Knud Heinesen, A, red.) vigtigheden af den arbejdsplads og den valutaindtjening, som Københavns Frihavn udgør i kraft af sin funktion som indfaldsport for Japan-biler til bl.a. EF.

Heinesens partifæller på Københavns Rådhus er dog gået ind for at bevare arbejdspladsen Københavns Frihavn. Statsministeren (Anker Jørgensen, red.) er af EF blevet pålagt at true japanerne med bl.a. bilimportboykot, såfremt Japan ikke vil importere flere EF-produkter.

Har finansministeren og statsministeren gjort sig konsekvenserne af en importbegrænsning klar?  Følgevirkninger som økonomisk ruin for importører og serviceværksteder, nedlagte arbejdspladser og et tab for Københavns Kommune berettede finansministeren nemlig ikke noget om. Han udtrykte blot, at der var vigtigere valutaindtjenende beskæftigelser, men ikke hvilke og hvornår, han ville sætte dem i gang.

Det blev heller ikke nævnt, hvorledes de bilproducerende EF-lande ville godtgøre de tab, som de nævnte indgreb ville påføre Danmark.

P. V. Aagesen

Medlem af Københavns Borgerrepræsentation

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 6. årgang  / 19. juni 1978

Tiden arbejder for Fremskridtspartiet

1. maj 2012 4 kommentarer

Tiden arbejder for Fremskridtspartiet

Uretten kan ikke bære et nederlag! Og det er uretten, der præger det danske folketing.

Vi må kende vores besøgelsestid, for tiden er med os. Og kun hvis vi svigter ideologien og de sunde tanker, Fremskridtspartiet er bygget op på, vil vælgerne svigte os. Og derfor skal vi stå fast.

Kompromis – mellemting er ”noget bras” – for at benytte et statsministerudtryk (Poul Schlüter, C, red.). Vi skal ikke være kompromissøgende – tværtimod –, for det vil være farligt ikke mindst på det økonomiske område. Vi vil – ved for en hver pris at søge kompromis – kompromittere os, og denne kompromispolitik vil igen ende i alles kamp mod alle – netop den situation Danmark befinder sig i.

Samfundsøkonomisk skal fanen holdes højt. Vi har alt for længe hørt på Keynes og Gallbraiths letsindige principper. Følgen er blevet gældsætning og økonomisk morads for både de enkelte og fællesskabet.

Den økonomiske frihed – liberalismen – må frigøre sig, fra det socialistiske vildnis vi er langt inde i.

Rundt omkring os præger nye principper – fremført af den internationale finansekspert Lafall – udviklingen og fremgangen. Se blot på Japan, USA og England! Dem må vi lære af.

Principperne er:

  • Skatterne fjernes eller holdes på et lavt niveau. Virksomhederne og de enkelte mennesker får lov til at beholde indtjening og overskud.
  • Pengene vil efter god forretningsskik blive investeret i nye arbejdspladser, der sætter yderligere gang i erhvervslivet, produktudviklingen og eksporten.
  • Det vil overalt tjenes sunde penge, – penge der ligger en produktion og værdiskabelse bagved. Og der vil blive et sundt forbrug på baggrund af velstand i stedet for et forbrug, der modsvarers af oppustede, fiktive værdier og gældsættelse af befolkningen og samfundet.

Hvis ikke vi finder ud af det, forarmes landet, og vi ender i økonomisk trældom og politisk forvirring.

A. Th. Riemann

PS. Læs Guy Sormans nye bog ”Den liberale løsning”.

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 15. årgang / 16. januar 1987

%d bloggers like this: