Energipriser

7. marts 2012

Energipriser 

Den Radikalstyrede firkløveregering (V, C, CD og KrF, red.) har ved udgangen af fyringssæsonen resolveret, at energiafgifterne skal være tilforn. Altså nul lettelser til de skatte– og energiafgift plagede vælgere. Det er jo ord, der varmer for hele vælgerbefolkningen, som jo magtesløse har måttet iagttage, at trods faldende oliepriser og faldende dollarkurs har energipriserne aldrig været så høje som nu! Fremskridtspartiet har – som sædvanligt – brølt ud i den politiske ørken uden at få det ekko, der ville sikre vælgerbefolkningen rimelige energipriser!

Det tragikomiske ved dette ”påskepakkeenergiafgiftsreguleringscirkus” er imidlertid, at finansministeren (Palle Simonsen, C, red.) kom op at toppes med Skatteministeriet, idet Skatteministeriet havde fundet ud af, at der var basis for en nedsættelse af energiafgifterne! Imidlertid konkluderede finansministeren, – det er ham, der skal betale rigets regninger – citat:

Skatteministeriets tal er udregnet på et forkert grundlag. Regeringen lægger vægt på, at der ikke snydes på vægten, men tallene viser klart en stigning på kun 5,9 % modsat skatteministeriets 11 %, og derfor udløses ingen regulering!.

Det er lidet betryggende, at det ministerium der kan ”tryne” vælgerbefolkningen bedst altid vinder!

JL 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 15. årgang / 22. maj 1987 

Reklamer
%d bloggers like this: