Arkiv

Archive for the ‘Fremmedarbejder-politik’ Category

Indvandrerpolitik gledet ud af kontrol

24. maj 2012 1 kommentar

Indvandrerpolitik gledet ud af kontrol 

Pia Kjærsgaard siger, Socialdemokratiet er til grin. Var et så uskyldigt prædikat blot fyldestgørende, når det gælder Christiansborg. Imidlertid kræves langt skarpere ord, hvis situationens alvor skal afspejles med partierne, der nu kværner om sammenhold for enhver pris, så Fremskridtspartiet igen kan køres ud på et sidespor. Det skyldes deres syn på indvandringen, siger man.

Hvad er Fremskridtspartiets synspunkter i denne henseende? Argumenter!  Hvis i såkaldte politikere blev afkrævet en forklaring, ville det jo blot afsløres, at Fremskridtspartiet ønsker at sætte bremsen i en indvandrerpolitik, der for længst er gledet ud af kontrol.

Lad os også få en forklaring på, hvorfor en aftale fra 1979 med Tyrkiet eksisterer, ifølge hvilken tyrkiske statsborgere kan opnå livslangt ophold i Danmark, bare de har haft 12 måneders arbejde i landet? Hvad skal vi så med de dyre DNA-tests? Er det spil for galleriet for at give danskerne en falsk forestilling om kontrol?

Og hvornår har i fået et mandat til at uddele jobs, boliger, uddannelsespladser, m.v. til et stadigt voksende antal tyrkere endda med dobbelt statsborgerskab?

K. Holt 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 8. årgang /  marts 1990

Et typisk socialforskningsprodukt

28. februar 2012 Skriv en kommentar

Et typisk socialforskningsprodukt

Under lederskab af cand.psyk – Eszter Körmendi har det skatteyderbetalte Socialforskningsinstitut i maj 1984, august 1984 og oktober 1985 spurgt 2.000 danskere om deres syn på de fremmede i landet.

Resultatet er blevet en ligeledes skatteyderbetalt bog (Socialforskningsinstituttets skrift nr. 153), der hadsk tager anti-danskeres parti ved hele tiden at betegne fædrelandets venner som ”negative”. TV og andre medier har selvsagt slugt produktet råt og forgyldt det.

At optræde så uneutralt og forhåndsværdiladet gør selvsagt bogen til et propagandanummer. Videnskabeligt set er det også et makværk: Man har konstrueret nogle udsagn, som man beder folk sige ja eller nej til. Men det er udformet så prokuratorfiffigt, at mange af os der er negative – efter fru Körmandis mening – må give et svar, som kun kan henføres til sin positivkategori.

Et eksempel – blandt mange – er: Hvis arbejdsløsheden stiger, bør vi så tvinge de fremmede til at rejse hjem? Jeg vil erklære mig uenig heri, fordi jeg ikke mener, at arbejdsløshedsstigning skal føre til ændret udvisningspraksis. Derfor vil Socialforskningsinstituttet sige, at jer er, hvad de kalder positiv overfor de fremmede i Danmark, selv om jeg selv med stolthed vil hævde, at i Socialforskningssagsbehandlernes opfattelsesverden, er jeg udpræget negativ.

Men hvis mit job var at udfinde, hvordan den danske befolkning fordeler sig mellem de anti-muhammedanergræsrødder, som jeg anser for fædrelandsvenner, og de jeg betragter som Danmarksødelæggere, ville jeg selvsagt ydmygt gå til opgaven uden, at min egen personlige holdning på nogen måde ville have så meget som en millidøjts indflydelse.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 15. årgang / 20. februar 1987

Facts om gæstearbejdere: Kun 5 % bliver danskere

28. april 2009 14 kommentarer

Facts om gæstearbejdere: Kun 5 % bliver danskere

Problematikken omkring gæstearbejderne i Danmark blev berørt ved landsmødet. Fremskridtspartiets redaktion bringer her nogle kendsgerninger.

I de sidste 5 folketingsår er der bevilget dansk statsborgerskab til 1.837 personer fra lande i Sydeuropa, Nordafrika, Pakistan og Mellemøsten. Der er i alt fra disse lande bosat 37.592 indbyggere pr 1. januar 1981. Det vil med andre ord sige, at kun ca. 5 % af indvandrerne er blevet danske statsborgere i den nævnte periode.

Her følger listen over lande, hvis borgere i de sidste 5 folketingsår har opnået dansk statsborgerskab.

I parentes anfører vi antallet af indvandrere ved nytår:

Land Antal med dansk statsborgerskab Indvandrere ved nytår
Jugoslavien 320 7.317
Tyrkiet 52 15.832
Pakistan 348 6.598
Italien 129 1.695
Spanien 113 1.002
Marokko 106 2.117
Portugal 30 250
Tunesien 17 162
Algeriet 56 282
Libyen 7 8
Ægypten 262 491
Saudi Arabien 0 13
Jordan 49 673
Syrien 57 105
Irak 41 98
Iran 43 232
Libanon 96 133
Israel 128 576

Udlændinge – som er gift med en dansker – kan opnå dansk indfødsret efter 3 år. Dog kan udenlandske kvinder, – der er gift med danske mænd – nøjes med at opholde sig i Danmark i 1 1/2 år, men denne regel udløber i 1983.

Nordiske statsborgere og dansk sydslesvigere får statsborgerskab efter 2 år.

Politiske flygtninge skal vente i 6 år, mens øvrige må vente i 7 år.

I november 1973 indførte Danmark et såkaldt indvandrerstop. Det vil efter gældende 7-års regel betyde, at stort set alle gæstearbejdere i Danmark, – såfremt de ønsker det – vil kunne opnå dansk statsborgerskab.

Fremskridtspartiet har i hele den periode, vi har været repræsenteret i Folketinget stemt for, at udlændinge – efter 7 års ophold i Danmark – kan få statsborgerskab. Det, der har vakt opsigt, har været, at gæstearbejderne, der har begået kriminelle handlinger, efter Fremskridtspartiets opfattelse ikke burde kunne blive danske statsborgere.

H. C. Hansen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 34  / 9. årgang / 2. oktober 1981

Assimilation eller permission

3. april 2009 64 kommentarer

Assimilation eller permission

Fremmedarbejderproblemet igen.

Sidst i august 1980 forsøgte nogle af pressens folk at rejse en hetz mod Mogens Glistrup baseret på, at Glistrup ved et politisk møde blandt mange andre spørgsmål også havde svaret på, hvad Fremskridtspartiets fremmedarbejderpolitik går ud på.

Peter Brixtofte fra Venstre der er den af alle Venstrefolk, som er mest hadefuld overfor Fremskridtspartiet, stod straks på vognen og hylede med på pressens urimelige beskyldninger mod Fremskridtspartiet.

Netop medens alt dette var på sit højeste i medierne, indsamlede Gallup meningsmålinger rundt i Danmark og TÆNK en alvorlig ”bet” for vore modstandere, det blev et meningsmålingsresultat, der gav stor fremgang til liste Z.

Omkring 10. september kom så de beskedne avisnotitser om, at man alligevel ikke ville rejse sag mod Glistrup for hans udtalelser. Nej, selvfølgelig ikke for Glistrup har ikke på nogen måde udtalt sig racistisk, og så ville man selvfølgelig tabe sagen, men hvad, nu havde pressen jo også haft de store avisoverskrifter med ”Sag mod Glistrup for racistiske udtalelser”, og man havde derforuden mærket, at befolkningen var helt på linje med Glistrup i denne sag.

Riemann faktisk frikendt

Onsdag den 10. september blev der også afsagt kendelser ved Vestre Landsret, og A. Th. Riemann fik stadfæstet en lille bøde, som retten i Hobro i sin tid idømte Riemann, men når man tænker på, hvor voldsomt det lød i pressen, hvad Riemann havde gjort omkring EF-valget, ja, så må man notere, at Vestre Landsret ikke turde gå imod ytringsfriheden i Danmark, for selvfølgelig er en sølle bøde på kr. 4.000,- ikke en straf, der står i nogen som helst relation til det, sagen i medierne var blæst op til.

Hvad Riemann havde gjort var såmænd blot at tale med et sprog, som ellers er hverdagsdanskernes talemåde, og selvfølgelig havde Riemann ikke nogen ønsker om at dyrke racisme, men han blev udsat for det, som fremskridtsfolk så let bliver udsat for, at man samler et bestemt ordvalg op og omstiller ordvalget på syv forskellige måder, hvorefter man får noget helt andet ud af det, end hvad den pågældende havde på hjerte.

Redaktøren på FREMSKRIDT mener, at A. Th. Riemann for længst er frikendt af den danske befolkning i sagen vedrørende den påståede racediskriminering, og vi tager det som et bevis på, at der ikke er blevet givet en straf af nogen betydning. Vi tror, at Landsrettens dommere inderst inde alle er enige med A. Th. Riemann. Vi gratulerer Riemann med sejren med, at man ikke fik held til at knægte ytringsfriheden, og som så ofte før har vi i FREMSKRIDT bragt overdyrlæge Riemanns udmærkede artikler.

Vor hilsen og lykønskning skal denne gang være, at vi nedenstående bringer en artikel skrevet af Riemann om dette emne.

Overdyrlæge A. Th. Riemann skriver:

Diskussionen om ”fremmedarbejderne” er aktuel overalt i Europa. Her i landet føler flere og flere ubehaget ved det fremmedelement, der på mange måder påvirker dansk kultur, mentalitet og økonomi.

Dagligt læser man om narkotikamisbrug, snavset prostitution, voldtægt, røveri, rå knivoverfald og bestialske mord. Den danske godmodighed afløses i stigende grad af fremmedartet vildskab og råhed.

Stadig oftere bliver vi ”husvilde” i vore egne byer når offentlige steder som banegårde, rutebilstationer, cafeterier og lignende er erobret og besat af ”fremmede”, der overalt ublufærdigt maser sig frem.

Svage karakterer og umodne danskere lader sig let påvirke af ”det fremmede”. Dels interesserer gammel dansk sædvane dem ikke, dels er de dårligt lærte og ved intet om den kulturarv og sunde mentalitet, vore forfædre opbyggede også vort livsgrundlag på. Det lette og overfladiske er sat i højsædet og i høj grad båret frem af umodne journalister i presse, radio og TV samt forvirrede pædagoger i skoler og på læreanstalter.

Respekten for menneskenes og dyrenes liv forsvinder under påvirkning af tilbagestående folks mentalitet, som efterabes på foragtelig måde af de danskere, der lefler for nedbrydning og fremmede skikke.

Fremmede skikke skaber råhed i Danmark

Som ”de fremmede i deres hjemlande på barbarisk vis skærer halsen over på en kamel på åben gade under jubel og Allah-råb, laver danske efterabere happening med mishandling og drab af haner på danske teatre, medens børn på legepladser underholdes med lemlæstelse og aflivning af kaniner.

Jo, råheden breder sig i fodsporene på ”de fremmede” og deres danske følgesvende. Danskerne er så sandelig blevet lærenemme og har efterhånden og i lige så høj grad medskyld i degenerationen og forfaldet.

Tidligere når der var tilløb til fremmed mentalitets løbskhed, blev der grebet resolut ind, men i dag er alt blevet overfladisk, frit og løst.

For år tilbage slagtedes i kødbyen i København en del kreaturer til Mellemøsten under den såkaldte schæchtning og dertil hørende rituelle ceremonier. 3-4 stærke slagtersvende kastede sig over de fredelige dyr og væltede dem brutalt ned på stengulvet, hvorefter en messende ”præst” med en skarp kniv gemt bag ryggen sneg sig frem til dyret og med et dybt snit skar halsen over.

Dyret måtte ikke skydes eller bedøves, som man normalt gør det før slagtningen, og kun forkroppen blev godkendt til føde for de rettroende, medens bagkroppen blev overladt ”de kristne hunde”.

I 30´erne blev schæchtning forbudt, men er nu genopstået. F.eks. har man på et slagteri i Vendsyssel ansat en muhamedaner, hvis eneste opgave er at gennemføre schæchtningsritualet under slagtning og derigennem sikre eksport til hans rettroende racefæller. Metoden er rå, utiltalende og udansk.

En farlig folkevandring

Fremmedarbejderproblemet er ikke blot et dansk problem. Det eksisterer i alle EF-lande og vil blive langt større. Når Tyrkiet midt i 80´erne optages i fællesmarkedet, vil 10 millioner arbejdsløse tyrkere oversvømme Europa og skabe voldsomme sociale problemer og måske vælte vores velfærdsstat.

I Tyskland – ligesom i Danmark – er fødselstallet i løbet af 70´erne gået ned med ca. 35 pct., men befolkningstallet holdes oppe af fremmed indvandring. Man lader sig langsomt, men sikkert fortrænge i sit eget land, og det er farligt. Det går måske endda hurtigere, idet de ”fremmedes” fødselstal er fire gange så højt!

I nogle distrikter i Tyskland er 30-70 pct. af skolebørnene ”fremmedarbejderbørn” og på sygehusene, hvor forholdene er de samme, er det blevet nødvendigt at lære læger og sygeplejersker tyrkisk. Problemet er indlysende aktuelt og desuden voksende i Vesttyskland, der nu huser 5 millioner ”fremmede”, hvoraf den ene million er illegalt indvandret. Alene i Vestberlin bor der 100.000 tyrkere. I løbet af de næste 15 år vil 35 pct. af den vesttyske ungdom være ”fremmedarbejderbørn”.

Harmonien ødelægges

Fremmedarbejderproblemet bliver om få år et overlevelsesproblem for det tyske folk og den tyske kultur. Gadebilledet i Tyskland præges i stigende grad at tusinder af unge, dårligt uddannede, arbejdsløse og forbitrede ”udlændinge”. Den sanering af de ”fremmedes” slumkvarterer man har gennemført i mange byer, har vist sig ikke at fremme forståelsen mellem befolkningsgrupperne, tværtimod er isolationen og afstanden blevet større. Had og aggression er blevet en direkte følge, og kriminaliteten er fortsat stærkt udbredt i de uundgåelige ”fremmedarbejder-øer”.

Både vi og Ulandene skades

Den politiske udvikling tager også en uheldig retning, hvor ”fremmedarbejderne” formerer sig, og som kendsgerningerne viser, organiserer de sig i venstredrejede partier.

I Danmark kan vi nikke genkendende til de tyske forhold, og den risiko er også vi i færd med at arbejde os ind i. Sandsynligvis er det lignende omstændigheder, der for tiden er ved at udvikle til en folkerejsning mod ”fremmedarbejderne” i Norge.

I øvrigt er eksporten af ”fremmedarbejdere” efterhånden ved at blive en boomerang for Mellemøsten selv, idet en stor del af ”fremmedarbejderne” kommer fra landsbyerhvervet, hvilket har medført at visse områder, der tidligere eksporterede landbrugsvarer, ikke længere kan brødføde sig selv. Også en tiltrængt industrialisering går i stå, når arbejdskraften emigrerer. Som modstykke har ”fremmedarbejderne” øget den europæiske arbejdsløshed betydeligt.

Politikerne burde lære af folket

De lande der har modtaget ”fremmedarbejdere” er ikke udlændingefjendtlige, og det er vi heller ikke i Danmark. Havde vi været det, var problemerne opstået, men de fleste mener, at nu må der stoppes og ryddes op.

En tysk gallupundersøgelse viser, at 79 pct. af befolkningen ønsker stop for indvandring. 50 pct. ønsker ”fremmedarbejderne” sendt hjem, medens kun 13 pct. vil have dem integreret i befolkningen. En undersøgelse her i landet vil sikkert vise samme store flertal for en fornuftig ordning.

”Fremmedarbejderne” selv havde, da de planlagde udrejsen til europæiske lande ingen ønsker om at immigrere for stedse. 70 % fortæller, at deres plan gik ud på højst 5 års ophold. Først senere har forskellige omstændigheder gjort, at de er groet fast.

Det vil derfor være helt på sin plads og acceptabelt for alle parter, dersom indvandringslandene begrænser opholdstilladelserne til 5 år.

Som værter må vi kræve respekt af gæsterne

Når vi rejser til fremmede lande, søger vi at respektere derboende folks levevis, mentalitet og kultur. Det samme må vi kræve af ”fremmede” i vort land. Vi byder ”fremmede” velkommen som flittige arbejdere eller gæster, for vi har selv historien igennem haft udbytte af at besøge andre lande og stifte bekendtskab med deres kultur og levemåde, men vi vil ikke acceptere, at vores land og levevis nedbrydes eller ændres efter andres forgodtbefindende.

Vi har fået mange dygtige ”fremmede” til Danmark i de senere år, og en del har opnået topstillinger og naturligvis fuld ligestilling med danske kollegaer, og de er velkomne i andre lande, men vi har også fået et ”bundfald”, der enten ikke kan eller ikke vil klare sig selv.

En fornuftig fremmedarbejderpolitik

Det problem der vitterligt er opståe må løses, og her må det første bestå i at indføre et indvandringsstop. Derefter bør der dannes en fond eller tegnes en forsikring, der sikrer midler til hjemsendelsen. I den forbindelse må man sørge for at ”fremmedarbejderbørn”, der naturligvis heller ikke må integreres i gæstelandet bevarer deres nationale, kulturelle og religiøse egenart.

Når arbejdet eller opholdstilladelsen er endt, må ”fremmedarbejderne”, og vi kunne skilles i god forståelse i respekt for hinanden og med et farvel og tak for den tid, der er gået.

Deklarationen om racisme og racediskrimination på verdenskongressen i Geneve i 1957 burde tilføjes følgende:

Enhver politik der vil gennemtvinge et mindretals assimilation til herskende folkegrupper, skal straks ophøre!

A.Th. Riemann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 8. årgang / 29. september 1980 

Hvem bestemmer, hvad der skal undgå vores opmærksomhed?

12. september 2008 13 kommentarer

Hvem bestemmer, hvad der skal undgå vores opmærksomhed?

Vi har en grundlovssikret ytringsfrihed i dette land – men det kan af og til være vanskeligt at komme igennem med samme ytringsfrihed – ikke mindst når det drejer sig om Danmarks Radio og Tv.

Jeg er derfor Wencke Hansen stor tak skyldig, fordi du via Radiorådet arbejder med det af mig stillede spørgsmål – Hvad sagde man om Glistrup i ”Indvandrernes time” på P2 den 24. august kl. 10:05. Jeg havde ved et tilfælde radioen gående den nævnte dag og hørte den danske indleder af udsendelsen udtale sig om, ”At man i fremmedarbejder-kredse var meget utilfreds med Glistrups udtalelser om fremmedarbejderpolitikken i dette land” – derefter hørte jeg Glistrups navn nævnt en masse gange, men da jeg ikke taler urdu eller serbokroatisk kunne jeg af gode grunde ikke forstå, hvad der blev sagt. Da jeg som fri borger i dette land ikke ønsker, at der via Danmarks Radio bliver sagt diskriminerende udtalelser om bl.a. Glistrup – eller eventuelt aftalt en revolution hen over vore hoveder, indtalte jeg omgående en klage på Ritzaus bånd, sendte læserbreve til BT og Jyllands-Posten og anmodede om taletid i Radio Syd (hvilket jeg har haft mange gange), men intet lykkedes.

Danmarks Radio meddelte mig, at jeg ikke kunne få en oversættelse p.g.a. ophavsretten. BT returnerede brevet, idet de mente, at jeg ville bruge det til personlig PR., og siden har Wencke Hansen haft sit besvær i Radiorådet. For øjeblikket ser det ud, som om ingen ved, hvad der blev sagt, og så er der da først grund til at være yderst opmærksomme.

E. Bardino

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 9. årgang / 9. januar 1981

Groft overfald på Fremskridtspartiet

9. september 2008 2 kommentarer

Groft overfald på Fremskridtspartiet

Fremmedarbejdernes fællesråd tillader sig at kalde Fremskridtsfolk for nazister og fascister.

Indvandrernes Fællesråd, der stort set udelukkende eksisterer takket være betydelige økonomiske midler – tvangsudskrevet blandt danske borgere – bryder nu med al god skik for anstændigt gæstebud.

I publikationen “Indvandrernyt” afholder Fællesrådets formand Mehmet Ôzcan sig ikke fra på groveste vis, at svine et af værtslandets mest demokratiske og frihedselskende partier – Fremskridtspartiet – til. Det sker med blandt andet disse udgydelser:

En ny ultra-højre orienteret bølge er over Vesteuropa… Ligesom i 30´ernes krisetider, prøver de fascistiske kræfter desperat at tiltrække sig primitivt tænkende og ringe oplyste vælgere.

Nynazistiske idéer har fået fodfæste i Fremskridtspartiet ved partiets landsmøde. Partiet fik meget travlt med at fiske stemmer med partiets fascistiske idéer, nu da partiet har opdaget, at det ligger under spærregrænsen.

Hvordan tackler Europa bedst den økonomiske krise”? den franske fascistiske Nationale Fronts leder har svaret: “Ud med fremmedarbejderne“. Hvordan kan Danmark bedst tackle den økonomiske krise”? Det har Fremskridtspartiet også svaret på: “Ud med fremmedarbejderne“. Så vil det blive et paradis i Danmark.

Vi protesterer imod Fremskridtspartiet s nynazistiske og fascistiske idéer og de forslag, som partiet har lånt fra Den sorte Internationale, der er en paraplyorganisation for nazistiske og fascistiske organisationer.

Vi håber, at danske demokratiske kræfter – sammen med os – vil være det nynazistiske højre en for stærk modstander imod nazihetz mod indvandrerne“.

Injurier

Til disse aldeles grundløse, grove og hetz-lignende beskyldninger, siger Helge Dohrmann:

Jeg er sikker på, at partiet kan vinde en injuriesag mod Fællesrådet for disse udtalelser. Men jeg gider ikke engang anlægge en sådan sag.

T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 35 / 12. årgang / 12. oktober 1984

Ghetto Olsen lancerer ny gæstearbejderpolitik

9. september 2008 14 kommentarer

Ghetto Olsen lancerer ny gæstearbejderpolitik

Boligminister Erling Olsen (A) vil lave specielle byer til fremmedarbejderne i og i nærheden af København.

Boligministeren ønsker at løse boligproblemet i forbindelse med fremmedarbejderne ved at lade opføre specielle boligkomplekser, hvor der kun skal bo fremmedarbejdere indrettet i udlændingenes specielle hjemlige stil.

MF Helge Dohrmann, (Z) har i den anledning rejst et spørgsmål til boligministeren, hvor Dohrmann spørger:

Frygter ministeren ikke, at hans tanker om oprettelse af specielle fremmedarbejderghettoer kan medføre, at Danmark i løbet af en årrække får de samme racemæssige problemer, som findes adskillige steder i udlandet?

Ud over de nævnte problemer er der også det rent økonomiske problem. Har vi råd til det, spørger Fremskridt?

MF Knud Lind (Z) har ligeledes udtrykt forundring over forslaget, når man ved, at indfødsretsudvalget og Folketinget ved ansøgning om dansk statsborgerskab kræver, at udlændingen har erhvervet sig en sproglig og kulturel tilknytning til den danske befolkning som betingelse.

Fremmedarbejderne synes heller ikke om idéen.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 12 / 9. årgang / 27. marts 1981

%d bloggers like this: