Arkiv

Posts Tagged ‘Svend Auken’

Den uskyldsrene Auken med den dårlige hukommelse

9. september 2012 2 kommentarer

Den uskyldsrene Auken med den dårlige hukommelse 

Socialdemokratiets ordfører har det svært med at erindre sig hændelser fra sin arbejdsministertid. 

Socialdemokratiets tidligere arbejdsminister, Svend Auken, er uskyldsren som nyfalden sne, når det gælder dagpengeskandalen til 350-400 millioner kroner, som sløseriet i arbejdsministeriet har kostet skatteyderne. Først og fremmest til fordel for fagbevægelsens bank – Arbejdernes Landsbank. Det mener Auken i hvert fald selv.

Nu benytter han sin faste spalteplads i LO-bladet til endnu engang at bedyre sin uskyld og påstår, at hele skandalen er så vel belyst som nogen anden sag, og at Folketingets kommissionsdomstol er aldeles overflødig, men at han naturligvis stiller sig til rådighed:

Ved førstebehandlingen i Folketinget af forslaget om en kommissionsdomstol meddelte jeg, at jeg ved den endelige afstemning ville undlade at stemme. Jeg ville ikke blokere for yderligere undersøgelser af sagen. I de mange undersøgelser, der er foretaget, havde jeg medvirket fuldt ud, og det vil jeg selvsagt også gøre i den nye undersøgelse. Selv om jeg for længst har fortalt, hvad jeg kender til forløbet, stiller jeg mig naturligvis til rådighed for alle supplerende spørgsmål, og jeg tager hele ansvaret for min andel.

Masser af undskyldninger

Hvor slet det står til med hr. Aukens hukommelse belyser Ekstra Bladet i en kommentar: “Det er jo glimrende, at Svend Auken tilsiger den fornyede kulegravning af mulig støtte. Da landsdommer, Niels Larsen, var i gang, kneb det dog noget for ham at erindre alle detaljer. Lad os citere nogle karakteristiske Svend Auken-udtalelser fra den 2000 sider tykke rapport:

  • “Jeg troede, at det, vi skrev var dækkende”…
  • “Jeg fik ingen tilbagemelding om, at det ikke forholdt sig sådan”…
  • “Spørgsmålet blev ikke lagt op til mig”…
  • “Det har aldrig været nævnt”…
  • “Jeg gik ud fra, som givet, at arbejdsdirektøren fik direktivet”…
  • “Det var noget alle vidste”…
  • “Jeg er gået ud fra som en selvfølge”…
  • “Jeg har ikke set udkastet”…
  • “Det er jeg ikke blevet gjort bekendt med”…
  • “Det indtryk jeg fik var, at tingene var ved at blive løst”…
  • “Jeg har ingen erindring om at have set det”…
  • “Det husker jeg ikke”…
  • “Jeg kendte ikke noget til den korrespondance”…
  • “Notaterne siger mig ikke noget”…
  • “Det vidste jeg ikke noget nærmere om”…
  • “Jeg vidste ikke”
  • – og så videre.

Klog mand, Bøv…”.

Ekstra Bladet og

Fremskridtspartiet

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 12  / 13. årgang  / 22. marts 1985

EPOXY-ode til Auken

16. juni 2012 3 kommentarer

EPOXY-ode til Auken 

Det er farligt at leve.

Så farligt, at vi alle under alle omstændigheder dør af det. Og mange livsforkortere er endda menneskeskabte: Biler, elektricitet, køkkenknive og tusindvis af andre foreteelser, som er nødvendige for, at vi kan leve det liv, vi har vænnet os til.

Det hører vor tid til, at tilværelsen er blevet spækket med hundredetusindevis af  uforståelige kemiske sammensætninger.

Rædslen for det ukendte medfører, at det er let at skabe ubegrundet frygt.

Det gælder også epoxyforbindelserne. Af dem er der i masser af år forekommet mere end 1.600 slags i den danske hverdag. For eksempel bruger tandlægen epoxy som fyld i vore tænder.

Nogle af epoxypræparaterne er så giftige, at det er fornuftigt at forbyde dem. Men mangfoldige frembyder ikke sådan en risiko. Overfor de ukyndige er det imidlertid let med skræmmekampagner på melodien, at ingen om nye produkter kan bevise, at de ikke under visse forudsætninger kan medvirke til at fremskynde den død, som vi alle før eller senere skal lide.

Når man således forurener debatten, afleder man opmærksomheden fra andre langt større farekilder (som for eksempel at ryge mere end 4 cigaretter om dagen eller at forurene Øresund, fordi det store Lynette rensningsanlæg ikke kan komme i funktion eller at lukke Rigshospitalet på grund af faglige møder eller på Lise Østergaard-facon, (A), at oppuste angrebslystne kræfter i den tredje verden).

Og der er jo altid samfundsgravere parate til, at deltage i hylekoret. For eksempel på diverse offentlige læreanstalter. Det er distanceblænderi, når man kalder sig ”Mutagengruppen på Danmarks farmaceutiske Højskole” eller henviser til de 197 læger, der averterede i Politiken. Faktum er, at ingen af disse har mere sagkundskab på området end en hvilken som helst forløben skoledreng eller andre, der ikke specielt har befattet sig med den rivende udvikling, som der har været på epoxyområdet og som af alle, der har studeret de dele nærmere, bedømmes sådan, at Svend Aukens epoxybekendtgørelse bestemt ikke er for lemfældig, når menneskelig sundhed skal beskyttes.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 7. årgang / 8. oktober 1979

Dom om sommerhusbeboelse hilses velkommen

21. maj 2012 3 kommentarer

Dom om sommerhusbeboelse hilses velkommen

– Østre Landsrets dom i sagen mellem Farum kommune og Tilsynsrådet i Frederiksborg amt hvor kommunen har fået medhold i, at den godt må lade folk bo fast i deres sommerhuse er glædelig. Og vi må håbe, at den danner præcedens, så alle kommuner nu vil rette sig efter den. Det siger Fremskridtspartiets miljø- og kommunalordfører, Aage Brusgaard.

– Dommen er også en stor sejr over miljøminister Svend Auken, der har forsøgt at nedlægge veto mod Farum kommunes beslutning om at gøre sommerhusområdet til helårsbeboelse.

Det kan ikke være rigtigt, og det er dommen også et udtryk for, at folk ikke må benytte deres sommerhuse året rundt. Det er en formynderisk holdning, og nu må landets øvrige kommuner tage dommen til efterretning og tillade helårsbeboelse af sommerhuse. Centralmagten skal ikke blande sig i, hvor folk vil bo, og dette er en vigtig principiel sejr for den personlige frihed, siger Aage Brusgaard, der mener, at Danmark nu må til at opføre sig som de andre lande i EU.

– Danmark er det eneste EU-land, hvor man ikke må bo i sit sommerhus året rundt. Det må give stof til eftertanke hos de øvrige unionsivrige partier i Folketinget, slutter han.

Aage Brusgaard

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 24. årgang / januar 1996

Kun Fremskridtspartiet tør rydde op

21. januar 2012 4 kommentarer

Kun Fremskridtspartiet tør rydde op 

Ja, så har Folketinget haft jule- og nytårsferie – faktisk velfortjent, for uanset hvad man mener om det arbejde, der foregår i Folketinget, så foregår der et stort og tungt stykke arbejde med utrolig megen læsning, skrivning, debat, udvalgsmøder m.v., som sammenlagt giver meget lange arbejdsdage og det uanset hvilket parti, man tilhører. For landet som helhed der tror jeg, det er udmærket, når Folketinget holder pauser, så sker der trods alt færre og mindre ulykker fra den kant.

Aviserne og pressen har gjort et stort nummer ud af 3 ting de sidste par måneder og har gentagne gange sagt, at NU bliver der folketingsvalg o.s.v., men kære læser, det er kun for at lave en overskrift og for at få spændingen til at stige, så I måske læser hele teksten og får noget at snakke om. De 3 ting, jeg her tænker på, og som har været mest omtalt, er:

Nyrups radikale rådgiver

Niels Helveg Petersens (B) selvbiografi hvor han blandt andet skriver, at han var en slags rådgiver for Poul Nyrup (Poul Nyrup Rasmussen, A, red.), inden han tog kampen op med Svend Auken  gav stor omtale og blev udråbt som den helt store mærkværdighed, men det kan den jo næppe være. Enhver, der vil forsøge at tage magten fra en anden, er nødt til at sondere terrænet for at finde ud af, hvad baglandet mener, og selv om det ikke har stået i Niels Helvegs bog, så vil jeg da regne med, at alle var klar over, at inden Nyrup tog kampen op med Svend Auken, så var det helt naturligt, at Nyrup både spurgte sine egne tillidsfolk til råds, men også de andre partier, han skulle kunne samarbejde med efter en eventuel sejr over sin partifælle Svend Auken.

Det er jo noget, enhver ved, og det er ikke blot på Christiansborg, det sker, men også andre steder. Hvis f.eks. en person ønsker at blive formand for en idrætsklub eller en lokal partiforening, så må han også sondere terrænet for at vælte den siddende formand.

Salman Rushdies danmarksbesøg

Sagen om Salman Rushdies besøg i Danmark gav jo også anledning til det store postyr i pressen, men jeg vil da gerne lige fortælle læserne, at mange har spurgt, om vi ikke havde andet at få tiden til at gå med, og hvordan vi har tid til at beskæftige os med sådanne bagateller. Her vil jeg gerne sige, at vi menige medlemmer af Folketinget ikke har brugt så meget som 2 minutter på Rushdie-sagen Det er kun lige de ministre, der har været involveret i sagen plus enkelte andre partiledere, der har udtalt sig.

Én ting må vi jo så støtte Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen, A, red.) i, og det er, at hvis regeringen (A og B, red.) ikke havde udvist stor forsigtighed, og der måske under Rushdies besøg var sket en bombesprængning, hvorunder 2-300 danskere var omkommet, så ville regeringen jo blive bebrejdet, at den ikke havde taget eventuelle advarsler alvorligt. Selv om vi alle går ind for ytringsfrihed – også for Rushdie i hans hjemland – så må vi sige, at det han har skrevet er en hån imod den religion, der er gældende i hans land. Hvis en person skrev en meget, meget kritisk bog om kristendommen, den danske folkekirke og om den måde danskerne gebærder sig på inden for det kristne område, så ville der også være folk her, der ville reagere. Jeg husker endnu den kamp, der var for 5-10 år siden inden for Indre Mission her i landet bl.a. om kvindelige præster, om vielse af bøsser og lesbiske, gravpladser til muslimer o.s.v.

Religion er et ømtåleligt punkt for næsten alle folkeslag. Dette skriver jeg ikke for at forsvare muslimerne, for jeg synes selvfølgelig, det er helt urimeligt, at de bruger mordtrusler o.s.v. mod dem, der ytrer sig imod deres religion, men enhver sag skal altid ses fra to sider. Det viste sig, at Salman Rushdie ikke selv var særlig ydmyg eller taknemlig over, at regeringen arrangerede prisoverrækkelsen her i landet for EU. Rent faktisk havde vi ingen forpligtelser til at gøre det.

Finansloven

Den tredje ting, der har været meget omtalt som emne for udskrivningen af valg, har jo været finansloven, og som det er sket hver eneste gang i de otte år, jeg har siddet i Folketinget, så har oppositionen været meget kritisk over for den siddende regering og truet med både det ene og det andet og i samtlige år – fra 1993 og frem – hvor vi har haft en socialistisk regering, har Venstre og Konservative fire måneder før finanslovsvedtagelsen brystet sig i den ene avisartikel og Tv-udsendelse efter den anden med, at nu ville de rigtigt rette op på tingene, nu ville de finde besparelser, det var en uforsvarlig finanslov, regeringen fremlagde o.s.v., men hvert eneste år er de fuldstændig faldet til patten, og det vidste jeg allerede, da jeg så deres første udtalelse for fire måneder siden, at det ville de også gøre i år.

V og K farer op som trold af en æske for at prøve at bilde befolkningen ind, at de ønsker noget andet end socialisterne, men ved målstregen falder de ned og stemmer for hele den socialistiske finanslov. Det er altså mere et propagandanummer end et reelt ønske om forandringer, og vi må vel også sige, at selv om Mogens Lykketoft (A) som finansminister får megen skældud, så er han såmænd nok lige så hård over for sine egne kernevælgere, som en VK-regering ville være.

Det hjælper altså ikke, at hvis f.eks. Venstre alene bliver større, det er kun, hvis Venstre og Konservative sammen med Fremskridtspartiet får et flertal ved det kommende valg, at der virkeligt vil blive ryddet op, for hvis Fremskridtspartiet bliver en VK-regerings parlamentariske grundlag, så vil vi jo konstant holde den kurs, de lægger op til hvert eneste år i forbindelse med finanslovsforhandlingerne og op til et folketingsvalg.

Det bedste finanslovsforlig Danmark har haft, det var i 1990, hvor Fremskridtspartiet gik sammen med den daværende borgerlige regering. Der kom vitterligt forbedringer. Derfor kan jeg godt love allerede nu, at der ikke kommer folketingsvalg, (med mindre der sker noget helt uforudsigeligt), før september 1998. Grunden til at jeg tør forudsige det er, at den eneste der kan udskrive valg før den 21. september 1998, er statsminister Poul Nyrup Rasmussen, og det gør han ikke.

Hvorfor skulle han frivilligt udskrive valg, nu hvor han står til at miste 10-15 af sine folketingsmedlemmer?

CDs (Centrum Demokraterne, red.) udtræden af regeringen vil ikke fremprovokere et valg. CD er trådt ud af trekløveret for bedre at kunne profilere sig, men vil – for ikke at tvinge Nyrup til en Dronningerunde – gøre alt for at hjælpe S og R til at hutle sig igennem de næste halvandet år. Men samtidig vil CDs partiformand – Mimi Jacobsen – og partiets gruppeformand – Peter Duetoft – udtale sig kritisk om regeringens politik.

Det radikale Venstre (B) ønsker heller ikke et valg. Hvis de fremprovokerer et folketingsvalg, er de faktisk nødt til at skifte side – altså gå over til V og K igen.

Hvis Enhedslisten og SF går sammen med de borgerlige partier, så kan de vælte regeringen på enkelte lovforslag, men det er ikke ensbetydende med et valg.

Da V og K sad som regering, kom de også i mindretal ved afstemningen om flere lovforslag, f.eks. CO2-afgiftsloven, men da valgte VK-regeringen jo at lave en lov om CO2-afgift, selvom de selv var imod – altså i stedet for at udskrive folketingsvalg.

Hvis f.eks. de borgerlige plus SF og Enhedslisten fandt sammen om et mistillidsvotum til regeringen, så betød det heller ikke valg. Det ville blot betyde, at Nyrup var nødt til at foretage en ny Dronningerunde, hvor alle partier bliver inviteret for at anbefale, hvem der så skal danne regering. Derved ved både SF og Enhedslisten, at de vil komme i et dilemma. De er nødt til at pege på Nyrup igen, så derfor vil de ikke ydmyge sig selv ved at tvinge Nyrup til at foretage en Dronningerunde, som igen vil betyde, at et flertal vil pege på ham. Så derfor kære læser: alt det der med valgtrusler og valgrumlen har intet på sig. Det er, hvad jeg kalder et spil for galleriet.

Men fakta er, at Danmark har en samlet gæld på ca. 800 milliarder kroner, hvilket er ca. kr. 154.000 pr. indbygger. Og det er altså både det nyfødte barn og den 90-årige på plejehjemmet, der skal betale denne gæld, og der er reelt kun mellem 6-700.000, der arbejder i de produktive erhverv, som kan betale forrentning og afdrag på denne gæld. Derfor er det faktisk ikke så rosenrødt, som mange vil gøre det til.

Det eneste parti, der virkelig tør rydde op og gøre noget ved problemerne, er Fremskridtspartiet. Husk det, ved det kommende valg!

Hermed vil jeg ønske alle et godt nytår.

Aage Brusgaard

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 25. årgang / januar 1997

Krav om regeringsindgreb mod bureaukrati

18. december 2011 1 kommentar

Krav om regeringsindgreb mod bureaukrati 

– Miljøminister Svend Auken og dermed regeringen (A, B og Centrum Demokraterne (D), red.) må gribe ind og sørge for at få sat en stopper for det bureaukrati, der hærger virksomhederne nu også inden for miljøområdet. Det kræver Fremskridtspartiets miljøordfører, næstformand i Folketingets miljøudvalg, Aage Brusgaard, der gennem en række spørgsmål kræver handling.

– Der er eksempler på, at virksomheder lukker, fordi de bruger al deres tid på at udfylde det ene skema efter det andet. Små virksomheder med kun gangske få ansatte er nødt til at friholde en medarbejder til skema-vanviddet, og det er der selvfølgelig ikke råd til. Vi er ved at få italienske tilstande.

Senest skal virksomhederne nu til – detaljeret – at indberette om energi- og vandforbrug. Endvidere skal alle råvarer og hjælpestoffer i en produktion skematiseres. Dels indholdet i råvarerne, dels de miljømæssige konsekvenser ved brugen af dem. Dette skema-tyranni må der sættes en stopper for øjeblikkeligt. Virksomhederne bruger mere tid på at udfylde blanketter end med at tjene penge. Penge, der i sidste ende kommer den danske statskasse til gode, siger Aage Brusgaard og fortsætter:

– Det er den stik modsatte strategi, man skal gå efter, hvis der igen skal skabes vækst i det danske samfund. Det må være et absolut krav, at der kæles for virksomhederne, og de får de muligheder, der skal til for at drive en sund forretning.

Derfor må de ministre – der via deres blanket-vanvid er med til at kvæle erhvervslivets udvikling – gennemgå deres krav om skemaer, blanketter etc., og nøje overveje, om man ikke er gået for vidt. Det er på høje tid, vi får ryddet op i papirjunglen, slutter Aage Brusgaard.

Aage Brusgaard

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 24. årgang / maj 1996

Nu kommer regningen

14. december 2011 25 kommentarer

Nu kommer regningen 

Glæder du dig til at få varmeregningen for denne vinter? For første gang i mange år har vi haft en virkelig hård vinter, der har krævet ekstra opvarmning af vores hjem og arbejdspladser. De mange mørke timer har også betydet, at vi har måttet bruge strøm på belysning ud over det normale. Alt dette er jo ikke noget, vi selv har indflydelse på. At en vinter pludselig bliver hård, er de udsving, som vi må affinde os med, når vi som danskere har valgt at bo i Danmark med vores nordlige placering.

Til gengæld er det vores egen skyld, at vi kommer til at betale en regning, som er tredobbelt af det energiforbrug, vi har haft. De mange grønne skatter og afgifter vil for femte gang slå fuldt igennem i netop denne vinter. Regeringens (A, B og Centrum Demokraterne (D), red.) mange grønne skatter fra skattereformen i 1993 vil for første gang optræde med fuld styrke på de girokort, vi får i april fra vores elværk, fjernvarmeværk eller olieselskab. Mange familier vil få sig en forskrækkelse. Regeringens argument for de enorme energiafgifter og grønne skatter er, at vi jo bare kan spare noget mere på varme og lys. Men det er jo ikke luksus at opvarme familiens hjem og sørge for lys i stuerne gennem de kolde vintermåneder.

Danskerne er et tålmodigt folkefærd. Da regeringen vedtog sin skattereform med de mange nye grønne afgifter og skatter, var der ikke megen protest at høre fra de mange hjem og familier.

Det er vel ikke så slemt for os…? Hvor slemt det er, opdager vi først, når foråret bringer lyden af nye girokort i brevsprækken. Først da opdager folk, hvad regeringens grådige skattepolitik betyder for den enkelte families økonomi.

Som om dette ikke er nok, så har regeringens miljø- og energiminister, Svend Auken, bebudet at vi alle skal have et ”energi-prischok” i form af yderligere forhøjelser af alle de mange energiskatter! Argumentet fra regeringen er, at man af den vej vil tvinge befolkningen til at spare endnu mere på energien! Selvfølgelig skal vi spare på energien, men det skal jo også være muligt for befolkningen at overleve. Hvis vores hjem bliver alt for kolde, så går det ud over både mennesker og ting. Et hjem med kolde rum giver let mere sygdom, der jo er kostbart for samfundet. Men et hus med dårlig opvarmning betyder også, at der nemt opstår fugtproblemer, ødelagte ting og i værste fald råd og svamp. Så er der ikke meget sparet for samfundet. De nuværende energipriser er i forvejen enormt høje og burde lettes ved nedsatte energiskatter. Et forslag fra regeringen om, at vi skal betale endnu højere skatter for livsnødvendig lys og varme må afvises og modarbejdes med fuld styrke.

Kim Behnke 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 24. årgang / april 1996

Finanslovforliget er politisk makværk på Svend Aukens bestilling

7. februar 2010 4 kommentarer

Finanslovforliget er politisk makværk på Svend Aukens bestilling

Svend Aukens bestilling sprængte Centrumdemokraterne det ikke-socialistiske flertal allerede i oktober ved 1. behandlingen af finansloven, da Mimi Jakobsen (Centrum Demokraterne, D) flot iscenesat bebudede, at hun vil støtte Socialdemokratiet og SF i kampen mod besparelser.

Fra den dag blev det politiske Danmark til et tag-selv-bord for Socialdemokratiet. Fremskridtspartiet ønskede ikke at være gidsel i forhandlinger, hvis resultat var givet på forhånd og tændte derfor samtlige advarselslamper ved at forlade finanslovsforhandlingerne.

Finanslovsaftalen er politisk makværk, hvis indhold regeringen (V og C, red.) og finansminister Dyremose (C) selv har advaret imod. Unavngivne besparelser, tvivlsomme engangsindtægter og kreativ bogføring i milliardklassen er, hvad regeringen formår, når den søger at dække over den kendsgerning, at det ikke længere er Venstre og Konservative (C), der regerer landet.

Den tværpolitiske enighed blandt forligspartierne om, at underskuddet må stige yderligere, gjorde det umuligt for et ansvarligt parti som Fremskridtspartiet at være med, og vi skal derfor totalt afvise forliget om finansloven.

Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 20. årgang / januar 1992

%d bloggers like this: