Arkiv

Posts Tagged ‘Folketinget’

Sundhedsvæsenet i en statsopgave

6. juni 2012 12 kommentarer

Sundhedsvæsenet i en statsopgave 

Personer og brancher, som nu om dage kommer ud for modgang klynker, at samfundet har pligt til at klare vanskelighederne.

Jo flere uselvstændige og ansvarsforskydende borgere des dårligere samfund. Des tungere bliver det for Folketinget at løse opgaverne. For besværlighederne gror sig store, mens statsapparatet bruger 5 år og en formiddag på at lægge kursen.

Når det endelig er sket, har den mellemliggende udvikling sørget for, at virkelighedens problemer er blevet helt andre, end hvad Christiansborg sammen med diverse komiteer og organisationer har tærsket langhalm på.

Et samfund der ikke holder fast ved, at ansvaret i næsten alle anliggender ligger hos det enkelte individ tømmes for mange af de kvaliteter, som i fortiden resulterede i mere hensigtsmæssig brug af de til rådighed værende ressourcer.

Men livet er mangfoldigt. Nok er det sund fornuft at henvise raske, arbejdsdygtige mennesker til – ved deltagelse i produktionen – selv at tjene til, hvad de vil forbruge.

Men vi har alle en risiko for, at fremtiden vil påføre os sygdom og invaliditet. Ingen ved, hvem, der rammes, og hvordan det sker. Det offentlige sundheds- og sygesikringsvæsen forøger derfor på praktisk måde den samlede nyttevirkning af samfundets kræfter.

Når indsatsen så endda krones med hel eller delvis helbredelse, er grunden dobbelt: Et bedre liv for vedkommende. Men da også ved, at samfundets arbejdskraftreserve genoprettes.

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 15. årgang / 22. maj 1987

Sandsynlighedsmatematikkens folkestyrevigtighed

16. april 2012 1 kommentar

Sandsynlighedsmatematikkens folkestyrevigtighed

Folketingets opgave er at skabe størst mulig lykke hos befolkningen.

En af hindringerne for at gøre det er, at fornuftsbestemt risikoafvejning ikke er en udbredt foreteelse. Så snart man nævner kernevåbenkrig, forureningsmuligheder, atomkraftværker eller for den sags skyld en 13 ´er i tipning, forbinder mange mennesker ydertilfældet med sig selv og har slet ikke virkelighedsnære forestillinger om, hvordan risikoforholdet er mellem, at man selv kommer ud for det ekstreme, og at man ikke gør det.

For at der kan handles fornuftigt, er det derfor en vigtig opgave for medierne at indprente det øverste statsorgan – den enkelte vælger – en forståelse ind til marv og ben af sandsynlighedsmatematikkens størrelsesforhold.

Aviserne mener imidlertid – og sikkert med rette –, at de kan sælge større oplag ved at gøre det stik modsatte: Kæle for folkets frygtfornemmelse og få dem til at vokse.

Så længe vi har et statsforetagende på mediefronten – Danmarks Radio og TV –, må det helt oplagt være en af dets fornemste opgaver at danne modvægt og for at skabe størst mulig balance: Når millioner af danske fundamentalt ødelægges af angstneuroser, ligger vejen åben for at charlataner, – hvad enten der er SF´ere, grønne eller af anden observans – kan hidføre et Danmark, som lever i ulykke og realitetsflugt i stedet for i harmoni, tryghed og livsglæde.

Også her svigter Rosenørns Allé og Gyngemosen nationen så meget, som svigtes kan.

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 15. årgang / 15. maj 1987

EU-sager på Folketingets dagsorden

16. marts 2012 2 kommentarer

EU-sager på Folketingets dagsorden

Fremskridtspartiet fremsætter nu forslag om, at Folketinget skal inddrages langt mere direkte i EU-sagerne.

På et møde for Folketingets udvalgsformænd den 17. april om udvidelse af Folketingets arbejde med EU-sagerne, fremsatte partiets gruppeformand, Kim Behnke det nyskabende forslag.

Fremskridtspartiet foreslår, at der mindst en gang hver måned reserveres en fast dag til debat om EU-sager. Det være sig grøn- og hvidbøger, nye forslag fra kommissionen, udkast til direktiver og andet relevant EU-stof. Derved gives offentligheden adgang til at følge EU-sagerne mere direkte, end når de behandles bag en lukket dør i Europa-udvalget.

Forhandlingsmandater skal fortsat gives i Europa-udvalget, mens debatten og udviklingen i EU fremover vil foregå direkte i Folketingssalen.

– Vi forventer, at et månedligt fast møde vil være nok til at nå EU-stoffet, men ellers må Folketinget afsætte mere tid. Mængden af EU-stof er stigende, og det er vigtigt, at Folketinget mere direkte følger sagerne, eftersom vedtagne EU-direktiver har retsvirkning i Danmark, slutter Kim Behnke.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 24. årgang / maj 1996

Følgende indgik i Kim Behnkes Grundlovstale på Mors

4. februar 2012 Skriv en kommentar

Følgende indgik i Kim Behnkes Grundlovstale på Mors 

”Under besættelsen af Danmark gik en gruppe modige mænd og kvinder til modværge mod besættelsesmagten. De brød den danske lov, de overtrådte regler og påbud – men de gjorde en gavnlig indsats for Danmark. Efter krigen blev de hyldet som frihedskæmpere på trods af, at de var lovbrydere.

Der er nemlig grænser for, hvilke love Folketinget kan vedtage og så forlange, at de overholdes. Den grænse nærmer flertal sig ofte med hovedrysten fra befolkningen som resultat.

De ministre og embedsmænd, der så bort fra Folketingets vedtagelse om retskrav for tamilske familier brød nok loven, men de udførte et prisværdigt stykke arbejde. De overtrådte regler, som befolkningen heller ikke vil acceptere”.

”Grundloven giver i § 44 mulighed for, at udlændinge kan erhverve dansk statsborgerskab. Folketinget udnytter den mulighed groft, når der bevilges op imod 3.000 statsborgerskaber om året. Det er også groft, når Folketinget bevilger statsborgerskab til personer, der har en lang kriminel fortid med sig.

Grundlovens fædre vil vende sig i graven, hvis de præsenteres for det misbrug af § 44, som finder sted i disse år”.

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 19. årgang / juni 1991

Kun Fremskridtspartiet tør rydde op

21. januar 2012 4 kommentarer

Kun Fremskridtspartiet tør rydde op 

Ja, så har Folketinget haft jule- og nytårsferie – faktisk velfortjent, for uanset hvad man mener om det arbejde, der foregår i Folketinget, så foregår der et stort og tungt stykke arbejde med utrolig megen læsning, skrivning, debat, udvalgsmøder m.v., som sammenlagt giver meget lange arbejdsdage og det uanset hvilket parti, man tilhører. For landet som helhed der tror jeg, det er udmærket, når Folketinget holder pauser, så sker der trods alt færre og mindre ulykker fra den kant.

Aviserne og pressen har gjort et stort nummer ud af 3 ting de sidste par måneder og har gentagne gange sagt, at NU bliver der folketingsvalg o.s.v., men kære læser, det er kun for at lave en overskrift og for at få spændingen til at stige, så I måske læser hele teksten og får noget at snakke om. De 3 ting, jeg her tænker på, og som har været mest omtalt, er:

Nyrups radikale rådgiver

Niels Helveg Petersens (B) selvbiografi hvor han blandt andet skriver, at han var en slags rådgiver for Poul Nyrup (Poul Nyrup Rasmussen, A, red.), inden han tog kampen op med Svend Auken  gav stor omtale og blev udråbt som den helt store mærkværdighed, men det kan den jo næppe være. Enhver, der vil forsøge at tage magten fra en anden, er nødt til at sondere terrænet for at finde ud af, hvad baglandet mener, og selv om det ikke har stået i Niels Helvegs bog, så vil jeg da regne med, at alle var klar over, at inden Nyrup tog kampen op med Svend Auken, så var det helt naturligt, at Nyrup både spurgte sine egne tillidsfolk til råds, men også de andre partier, han skulle kunne samarbejde med efter en eventuel sejr over sin partifælle Svend Auken.

Det er jo noget, enhver ved, og det er ikke blot på Christiansborg, det sker, men også andre steder. Hvis f.eks. en person ønsker at blive formand for en idrætsklub eller en lokal partiforening, så må han også sondere terrænet for at vælte den siddende formand.

Salman Rushdies danmarksbesøg

Sagen om Salman Rushdies besøg i Danmark gav jo også anledning til det store postyr i pressen, men jeg vil da gerne lige fortælle læserne, at mange har spurgt, om vi ikke havde andet at få tiden til at gå med, og hvordan vi har tid til at beskæftige os med sådanne bagateller. Her vil jeg gerne sige, at vi menige medlemmer af Folketinget ikke har brugt så meget som 2 minutter på Rushdie-sagen Det er kun lige de ministre, der har været involveret i sagen plus enkelte andre partiledere, der har udtalt sig.

Én ting må vi jo så støtte Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen, A, red.) i, og det er, at hvis regeringen (A og B, red.) ikke havde udvist stor forsigtighed, og der måske under Rushdies besøg var sket en bombesprængning, hvorunder 2-300 danskere var omkommet, så ville regeringen jo blive bebrejdet, at den ikke havde taget eventuelle advarsler alvorligt. Selv om vi alle går ind for ytringsfrihed – også for Rushdie i hans hjemland – så må vi sige, at det han har skrevet er en hån imod den religion, der er gældende i hans land. Hvis en person skrev en meget, meget kritisk bog om kristendommen, den danske folkekirke og om den måde danskerne gebærder sig på inden for det kristne område, så ville der også være folk her, der ville reagere. Jeg husker endnu den kamp, der var for 5-10 år siden inden for Indre Mission her i landet bl.a. om kvindelige præster, om vielse af bøsser og lesbiske, gravpladser til muslimer o.s.v.

Religion er et ømtåleligt punkt for næsten alle folkeslag. Dette skriver jeg ikke for at forsvare muslimerne, for jeg synes selvfølgelig, det er helt urimeligt, at de bruger mordtrusler o.s.v. mod dem, der ytrer sig imod deres religion, men enhver sag skal altid ses fra to sider. Det viste sig, at Salman Rushdie ikke selv var særlig ydmyg eller taknemlig over, at regeringen arrangerede prisoverrækkelsen her i landet for EU. Rent faktisk havde vi ingen forpligtelser til at gøre det.

Finansloven

Den tredje ting, der har været meget omtalt som emne for udskrivningen af valg, har jo været finansloven, og som det er sket hver eneste gang i de otte år, jeg har siddet i Folketinget, så har oppositionen været meget kritisk over for den siddende regering og truet med både det ene og det andet og i samtlige år – fra 1993 og frem – hvor vi har haft en socialistisk regering, har Venstre og Konservative fire måneder før finanslovsvedtagelsen brystet sig i den ene avisartikel og Tv-udsendelse efter den anden med, at nu ville de rigtigt rette op på tingene, nu ville de finde besparelser, det var en uforsvarlig finanslov, regeringen fremlagde o.s.v., men hvert eneste år er de fuldstændig faldet til patten, og det vidste jeg allerede, da jeg så deres første udtalelse for fire måneder siden, at det ville de også gøre i år.

V og K farer op som trold af en æske for at prøve at bilde befolkningen ind, at de ønsker noget andet end socialisterne, men ved målstregen falder de ned og stemmer for hele den socialistiske finanslov. Det er altså mere et propagandanummer end et reelt ønske om forandringer, og vi må vel også sige, at selv om Mogens Lykketoft (A) som finansminister får megen skældud, så er han såmænd nok lige så hård over for sine egne kernevælgere, som en VK-regering ville være.

Det hjælper altså ikke, at hvis f.eks. Venstre alene bliver større, det er kun, hvis Venstre og Konservative sammen med Fremskridtspartiet får et flertal ved det kommende valg, at der virkeligt vil blive ryddet op, for hvis Fremskridtspartiet bliver en VK-regerings parlamentariske grundlag, så vil vi jo konstant holde den kurs, de lægger op til hvert eneste år i forbindelse med finanslovsforhandlingerne og op til et folketingsvalg.

Det bedste finanslovsforlig Danmark har haft, det var i 1990, hvor Fremskridtspartiet gik sammen med den daværende borgerlige regering. Der kom vitterligt forbedringer. Derfor kan jeg godt love allerede nu, at der ikke kommer folketingsvalg, (med mindre der sker noget helt uforudsigeligt), før september 1998. Grunden til at jeg tør forudsige det er, at den eneste der kan udskrive valg før den 21. september 1998, er statsminister Poul Nyrup Rasmussen, og det gør han ikke.

Hvorfor skulle han frivilligt udskrive valg, nu hvor han står til at miste 10-15 af sine folketingsmedlemmer?

CDs (Centrum Demokraterne, red.) udtræden af regeringen vil ikke fremprovokere et valg. CD er trådt ud af trekløveret for bedre at kunne profilere sig, men vil – for ikke at tvinge Nyrup til en Dronningerunde – gøre alt for at hjælpe S og R til at hutle sig igennem de næste halvandet år. Men samtidig vil CDs partiformand – Mimi Jacobsen – og partiets gruppeformand – Peter Duetoft – udtale sig kritisk om regeringens politik.

Det radikale Venstre (B) ønsker heller ikke et valg. Hvis de fremprovokerer et folketingsvalg, er de faktisk nødt til at skifte side – altså gå over til V og K igen.

Hvis Enhedslisten og SF går sammen med de borgerlige partier, så kan de vælte regeringen på enkelte lovforslag, men det er ikke ensbetydende med et valg.

Da V og K sad som regering, kom de også i mindretal ved afstemningen om flere lovforslag, f.eks. CO2-afgiftsloven, men da valgte VK-regeringen jo at lave en lov om CO2-afgift, selvom de selv var imod – altså i stedet for at udskrive folketingsvalg.

Hvis f.eks. de borgerlige plus SF og Enhedslisten fandt sammen om et mistillidsvotum til regeringen, så betød det heller ikke valg. Det ville blot betyde, at Nyrup var nødt til at foretage en ny Dronningerunde, hvor alle partier bliver inviteret for at anbefale, hvem der så skal danne regering. Derved ved både SF og Enhedslisten, at de vil komme i et dilemma. De er nødt til at pege på Nyrup igen, så derfor vil de ikke ydmyge sig selv ved at tvinge Nyrup til at foretage en Dronningerunde, som igen vil betyde, at et flertal vil pege på ham. Så derfor kære læser: alt det der med valgtrusler og valgrumlen har intet på sig. Det er, hvad jeg kalder et spil for galleriet.

Men fakta er, at Danmark har en samlet gæld på ca. 800 milliarder kroner, hvilket er ca. kr. 154.000 pr. indbygger. Og det er altså både det nyfødte barn og den 90-årige på plejehjemmet, der skal betale denne gæld, og der er reelt kun mellem 6-700.000, der arbejder i de produktive erhverv, som kan betale forrentning og afdrag på denne gæld. Derfor er det faktisk ikke så rosenrødt, som mange vil gøre det til.

Det eneste parti, der virkelig tør rydde op og gøre noget ved problemerne, er Fremskridtspartiet. Husk det, ved det kommende valg!

Hermed vil jeg ønske alle et godt nytår.

Aage Brusgaard

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 25. årgang / januar 1997

Udskift Folketinget

2. januar 2012 3 kommentarer

Udskift Folketinget 

Det sidste valg blev vundet af egoisterne, pamperne, nasserøvene og landsforræderne. Således skrev jeg i 1984, og enhver kan i dag se, at der var noget om snakken, for jeg mindes ikke, at vi tidligere har haft et så samfundsnedbrydende Folketing.

Ulykkeligvis blev Fremskridtspartiet sat udenfor indflydelse, og regeringen (V, C, CD og KrF, red.) har hele vejen måtte nøjes med de holdningsløse og usaglige radikale (B), der mere end tyve gange har bragt regeringen i mindretal på vitale spørgsmål som forsvars- og sikkerhedspolitikken m.m.

De seneste skævere om miljøpanikken, den uhyrlige økonomiske situation med en komplet fejlslagen skattepolitik og meget mere af samme karat afslører at statsministerens (Poul Schlüter, C, red.) optimistiske floskler om, at det hele går så ufatteligt godt aldrig har haft nogen fornuftig mening, men miseren skyldes Folketingets medlemmer, hvoraf de færreste fortjener at blive genvalgt.

Derfor bør der til næste valg stemmes personligt og vel at mærke på kandidater, som ikke i dag sidder i Folketinget. En ”udrensning” er nødvendig for bevarelse af den politiske troværdigheds sørgelige rester og for demokratiets skyld.

Sigurd Høy

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 15. årgang  / 13. marts 1987

Der er brug for os mere end nogen sinde

12. december 2011 1 kommentar

Der er brug for os mere end nogen sinde

Resultatet af det seneste folketingsvalg blev jo desværre, at Poul Nyrup og hans Socialdemokrati vil skulle regere vores land i endnu en periode. Vi kan håbe, at perioden bliver så kort som muligt – men det er nok ikke realistisk at forvente et folketingsvalg igen før ved årsskiftet 1996-97.

Hvad skal vi så gøre i denne periode? Skal Fremskridtspartiet blot læne sig tilbage og erkende, at vi nok ikke får den store politiske indflydelse, eftersom regeringens (A, B og Centrum Demokraterne (D), red.) ministre kun meget nødtvunget inviterer Fremskridtspartiet til forhandlinger? Nej, det skal vi selvfølgelig ikke. Vi skal udnytte de 11 mandater, vi har til at være befolkningens repræsentanter i Folketinget.

Utrætteligt skal vi afsløre alle de fupnumre, de andre politikere laver. Utrætteligt skal vi være vælgernes stemme, der råber vagt i gevær og forlanger, at der bliver ført en anstændig politik. Og vigtigst af alt så skal tiden frem til næste folketingsval bruges til meget aktivt at få åbnet vælgernes øjne for, at det var et FEJLVALG, de foretog, da de gav regeringspartierne mandater nok til at fortsætte.

I det daglige arbejde møder vi mange vælgere, som klager over det ene og det andet. Et meget udbredt tema er vælgere, som klager over den danske udlændingepolitik, det er dog ikke nok bare at give dem ret. Vi skal konfronterer dem med det faktum, at de ved en stemme på Socialdemokratiet, SELV har bedt om den udlændingepolitik, som bliver ført.

Også på en række andre områder må vi ”tvinge” vælgerne til at åbne øjnene for det faktum, at så længe de bliver ved med at stemme på de socialistiske partier, da vil der være grund til at klage over, at Danmark bliver misregeret.

Fremskridtspartiet får (desværre) ikke 90 mandater ved det næste valg. Men sammen med andre ikke-socialistiske partier – her primært V og K – vil det forhåbentligt være muligt at få Poul Nyrups regeringstid bragt til ophør. Det bliver kun muligt, hvis der bliver flyttet stemmer ”over midten”. Det er vi gode til i Fremskridtspartiet. Vi kan langt bedre end V og K hente stemmer hos Socialdemokratiet. De fleste socialdemokrater skal imidlertid have tingene præsenteret, så de kan forstå dem. De skal overvinde al misinformation om Fremskridtspartiet. Og vi skal hjælpe dem til at forstå, at der faktisk er mere fremtid i at støtte os end det store mølædte socialdemokrati med pamperi, pengemisbrug og et totalt forældet samfundssyn. Vi skal bruge de små sager fra hverdagen til at anskueliggøre, hvorfor Fremskridtspartiets politik er bedre end sygehusventelisternes groteske længde eller modstand mod, at danske soldater skal dø i Bosnien, så må vi bruge disse sager til at flytte stemmer.

Venstre og Konservative (C) bliver ikke alene et flertal efter næste valg. Der er brug for os, og der er brug for, at vi får vippet magtbalancen i Folketinget. Og husk: Et valg bliver ikke vundet med 3 ugers aviskampagner! Det er det daglige slid med læserbreve, snak med familiemedlemmer, debat i kantinen eller på arbejdspladsen eller diskussioner ved grønthandleren, som giver mest. Gå ud til vælgerne med oprejst pande og fortæl dem, at KUN ved at stemme på liste Z, vil de få ændret i de daglige tåbeligheder.

De andre partier har haft magten – og vil ikke gøre noget.

Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1-2 / 23. årgang  / februar 1995

Rejsepenge

8. maj 2011 1 kommentar

Rejsepenge

 

Til: Socialministeren (Mimi Jakobsen, Centrum Demokraterne (D), red.)

Af: Kim Behnke, MF

Hvorledes vil ministeren forklare over for Folketinget, at der under ministerens område har fundet ulovlige udbetalinger sted til transport af personer uden flygtningestatus.

Udbetalinger som Dansk Flygtningehjælp har forestået, men som er i strid med udlændingelovens revision i 1985?

Bemærkninger:

Når Folketinget vedtager en lovændring, må det være op til ministerierne, der vedrøres af lovændringerne at sikre, at de også bliver efterlevet. I den konkrete sag er det endda en ikke-offentlig instans, som fortsætter en uændret – og siden 1985- ulovlig praksis med udbetaling af danske statsmidler.

Derfor må Folketinget have en forklaring på, hvorledes dette har kunnet finde sted, og hvem der har ansvaret.

Folketinget holdes for nar, når vedtagen lovgivning og ændringer af samme ikke bliver efterlevet.

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 39 / 15. årgang / 20. november 1987

Folketingsflertal handlede ulovligt

21. september 2009 4 kommentarer

Folketingsflertal handlede ulovligt

Formanden for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg – Fremskridtspartiets gruppeformand, Aage Brusgaard – tilsiger nu sin fulde støtte til formanden for Landsudvalget for Planteavl – Henrik Høegh -, når han opfordrer landmændene til at dyrke jorden langs vandløbene, som om de hidtidige regler stadig var gældende. Ifølge den nye lov om naturbeskyttelse er det forbudt landmændene at dyrke jorden på to meter brede bræmmer langs 30.000 km vandløb, uden at landmændene får nogen form for erstatning.

Aage Brusgaard:– Fremskridtspartiet var det eneste parti i Folketinget, der stemte imod loven, hvis konsekvenser er legaliseret tyveri af jord.

Der er tale om en krænkelse af den private ejendomsret, og da landmændene ikke ifølge loven får erstatning, er der tale om et grundlovsbrud fra folketingsflertallets  side.

Som følge af dette er der intet at sige til, at landmændene fortsat vil dyrke deres jord som hidtil, hvilket de har min fulde støtte til. Jeg forstår godt landmændenes situation. De er ulovligt blevet frarøvet jord langs 30.000 km vandløb og skal tilmed betale ejendomsskat af arealerne, hvis jordværdi er ca. 300 millioner kroner. Flertallet har i denne sag handlet fuldstændigt i strid med Grundloven, så derfor har landmændene kun et at gøre og det er at dyrke jorden som hidtil, siger Aage Brusgaard.

Aage Brusgaard

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 20. årgang / februar 1992

Nu går våren gennem Danmark

24. april 2009 59 kommentarer

Nu går våren gennem Danmark

Dygtige danskere har i årtier haft ulyst til at arbejde med partipolitik og offentlig administration. Udfordringerne fra den faglig-erhvervsmæssige udvikling har været så kæmpemæssige, at alle gode kræfter er ofret på arbejdspladsen. Derfor var de tider forbi, hvor det offentlige liv kunne tælle skikkelser som I. C. Christensen og K. K. Steincke.. Derfor har de på Slotsholmen beskæftigede i mange år gjort deres arbejde for dårligt. I Folketinget såvel som i “den røde bygning”.

Med selvforstærkende virkning har dette afskrækket endnu flere egnede fra at gå ind i statsstyrelsen. Leden ved ordskvalderet med kunstig grøftegravning og forældede talemåder har holdt mangen en velegnet kvinde og mand væk fra Christiansborg-klubben.

Pæredansk

Men nu går våren gennem Danmark. For første gang i en generation ser det ud til, at det nytter noget at slutte op omkring et tidssvarende politisk parti, som har kastet de gamle partiers vraggods af forældet tankemateriale og hellige køer over bord.

Forstår tilstrækkeligt mange, at det er nu et aktivt arbejde må gøres, så kan Fremskridtspartiet blive den skelsættende fornyelse i forhold til de mere end hundrede år gamle ideologier og tankesæt, der ligger til grund for vore fem gammelpartier.

Det ny parti er pæredansk og gennemdemokratisk. De første mål, vi har sat os er, at rydde op i det af centraladministrationsembedsmændene skabte og af de nuværende politikere bekræftede hængedynd af blanketpapir, indkomstskat og lovuforståelighed. Naturligvis skal det ikke gå ud over de syge, de gamle og de andre socialt svagt stillede

Spareprogrammer

Man har sagt, at aldrig har et politisk parti med så få mandater (nul) haft så stor indflydelse i dansk politik. Man henviser til, hvordan alle politiske partier var ved at falde over hinanden i iver efter at gennemføre spareprogrammer, den første dag Folketinget samledes, efter at Gallup havde forkyndt, at Fremskridtspartiet repræsenterede 5,8 pct. af vælgerne.

Af disse i hast opstablede projekter blev det Socialdemokratiets 44 punkts program, som fik finanspolitisk realitet. Det er imidlertid et typisk eksempel på gammelpolitikernes visionsløshed. Mere eller mindre tilfældigt samler man i hast nogle brokker fra de forskellige ministeriers ukrudtsbede. I øvrigt kører man så i traditionelle baner med at kalde forøgelsen af skatteplyndringen for besparelser. Hvis vi i oppositionen havde brugt sådanne falske varebetegnelser, så havde man pudset politiet på os. Men det gør man jo ikke over for magthaverne.

Anker Jørgensen og følge turnerer nu land og rige rundt og proklamerer, at denne spareplan virkelig er udtryk for en fundamental ny økonomisk politik. I de sidste 20 år er befolkningen imidlertid blevet stopfodret med bragesnak om, at denne eller hin skatteforhøjelsesbuket skulle repræsentere en virkelig konstruktiv løsning på landets problemer. Lige så mange gange er man blevet skuffet. Derfor er de fleste nu immune overfor nye taler af den slags.

Også denne gang vil det gå sådan, at skatteforhøjelserne nok vil blive varige, hvis der ikke sker et skifte i folketingsarbejdet. På ny må ofrene bæres aldeles forgæves og mellem påske og pinse eller til oktober får vi nye skatteforhøjelser. Fordi marts-spareprojektet var perspektivløst.

Ingen lapperier

Fremskridtspartiet ønsker ikke, at man skal kaste sig ud i den slags lapperier. I stedet skal der arbejdes langsigtet ud fra en sammenhængende nytænkning. Fremskridtspartiet kan derfor først love lettelser fra 1. januar 1975, men allerede nu vil vi gennemføre den lovgivning, som indeholder disse lettelser.

En lov i sommeren 1973 om et skattefrit bundfradrag på 60.000 kr. fra 1. januar 1975 og derpå følgende total-afvikling af indkomstskatten over fem år ville få enorme psykologiske og dermed økonomiske virkninger.

Hermed være naturligvis ikke sagt, at Socialdemokratiets 44 spareprogrampunkter ikke også rummede noget godt. Eksempelvis var det da strålende, at Anker Jørgensen vandrede til Canossa og udskød det ny menneskefjendske bureaukrati, som han så ivrigt havde søgt at sælge til befolkningen under en anden falsk varebetegnelse, nemlig “Økonomisk Demokrati“.

Parcelhusejerforfølgelse

Omvendt var de værste tidsler i 44 punktsprogrammet parcelhusejerforfølgelsen. Man burde have skabt den jordforbindelse hos politikerne, at man for et par måneder siden havde tvangsindlagt dem til at udfylde en snes selvangivelser for de mennesker, der indenfor de seneste år har købt parcelhus. De ville da have lært, at det at være parcelhusejer ikke er, hvad vor finansminister (Henry Grünbaum, A, red.) forestiller sig – efter at han for nogle år siden solgte sit hus nord for København og flyttede ind i en stor, billig lejelejlighed.

Ej heller er det, hvad mange af gammelpartiernes medlemmer oplever, at sidde velkonsoliderede med gamle medbragte lån.

For titusindvis af familier i dette land er parcelhusanskaffelsen en anstrengelse af økonomien helt ud til den yderste bristegrænse. Noget som familien alligevel gennemfører for at give børnene de lykkeligste opvækstvilkår. Enhver forværring af parcelhusejernes stilling medfører, at tusindvis kommer ud over bristegrænsen med unødig menneskelig ulykke til følge. Stavnsbåndsreglerne i kapitalvindingsskatteforslaget fører til en uhensigtsmæssig fordeling af landets boligmasse og katastrofer i flyttesituationer. Statsministerens forsøg på at bagatellisere dette, viser blot, hvordan den megen omgang med cand. polit’er har fået Anker Jørgensen til at miste folkeroden.

Af interesse er ikke en blodløs gennemsnitsborgers forhold på lang sigt, men rækkehusprioritetsbestyrer Peter Hansens chance for at klare de førstkommende terminer.

Uberettiget hetz

Da mine øjne første gang løb ned over Socialdemokratiets 44 spareprogrampunkter, tittede jeg naturligt nok med særlig interesse efter, om staten ville opgive at bortøde den snes millioner kroner af skatteyderpengene, som ifølge beslutning af ministre og topembedsmænd skal bruges på, gennem politiapparat og andre myndighedsmisbrug, at genere mig og helst få mig knaldet. Enhver i dette land ved jo, at disse millionudgifter alene er iværksat, fordi jeg tillod mig åbent at oplyse, at de velbjærgede i dette land ikke reelt er underkastet noget indkomstskattetryk.

At det forholder sig på den måde, har alle politikere og topembedsmænd jo vidst i masser af år. At røbe det for åben Tv-skærm udløste, at jeg ene af alle skal bære en uberettiget hetz, som vist ingen anden har været udsat for i mands minde. Dette er blot et eksempel på, at modenhedsgraden er for lav hos vore nuværende politikere og papirembedsmænd i administrationen og domstolene.

Saglige argumenter

Kunne vi dog blot komme dertil i Danmark, at man i den offentlige debat ikke altid forsøgte at ramme modstanderpersonen, men i stedet med saglige argumenter imødegik hans synspunkter. En sådan sanering ville utvivlsomt bevirke, at adskillige dygtigheder, der nu ser på landets styre med afsky, ville være rede til at gå ind og gøre en aktiv politisk gerning.

Sandheden er jo imidlertid den, at blandt de mange dårlige traditioner, gammelpartierne har opbygget, er også den, at man bestemt ikke modtager nye politiske bevægelser med åbne arme. Den behandling, Fremskridtspartiet har været ude for, er nok ikke principielt så meget anderledes, end hvad der f.eks. blev Aksel Larsen og Niels Westerbyes partier til del. Et kendetegn for kampagnen mod Fremskridtspartiet er imidlertid, at de forskellige faser er kommet så hurtigt efter hinanden, at menigmand ikke har kunnet nå at glemme den ene, før man var ude i den anden.

Man fastslog

Fremskridtspartiets barnevuggetale i Grøften i Tivoli den 22. august 1972 blev fulgt op med, at man søgte at latterliggøre os. Man fastslog, at vi aldrig kunne samle de af valgloven krævede 16.480 underskrifter. Derefter prøvede man længst muligt at fortie den ny folkebevægelse, der skød op i efteråret 1972. Da underskriftsindsamlingen havde rundet de første 10.000 underskrifter, begyndte man at fastslå, at ét var, at folk skrev under. Men der ville nok ikke være mere end en enkelt vælger, som ville sætte sit kryds ved partiet, hvis det opstillede ved det kommende valg.

Senere blev den almindelige stemmespildskampagne den fremherskende. Partiet ville aldrig komme over de 58.000 stemmer som gammelpartiernes gennem – udemokratiske valglov kræver for repræsentation i Folketinget. Derfor var det stemmespild, at tænke på partiet på valgdagen.

Mistænkeliggøre

Herefter søgte man at mistænkeliggøre de mennesker, der ville være kandidater eller stillere for partiet. De ville tabe enhver agtelse hos deres medborgere. Da der desuagtet var en hel del modige mennesker, som indfandt sig til den folkelige møderække, som tåler sammenligning med højskolens barndomsår og Jakob Knudsens rundrejser i vore bedste- og oldeforældres tid, kom beskyldningerne om, at det der skete ved disse møder, var hel- eller halvfascisme. Gammelpolitikerne tænker nu en gang i tankebanerne fra det årti, hvor de dannede sig deres politiske opfattelse, nemlig 1930´erne.

Denne facistgrammofonplade faldt snart hjælpeløs til jorden, fordi den absolut intet havde på sig. Så begyndte landets folkekårne mænd at forvrænge Fremskridtspartiets programpunkter.

Den politiske situation i Danmark foråret 1973, kan lettest udtrykkes med en omskrivning af Piet Heins lille digt – sådan:

I partipolitisk polemik

er dette nu det brugte trick,

at dutte Fremskridtsfolk en mening på

hvis vanvid alle kan forstå.

 

Mogens Glistrup

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 1. årgang / maj 1973

%d bloggers like this: