Socialdemokratiets skattetryk

13. maj 2009

Socialdemokratiets skattetryk

For 20 år siden arbejdede danskerne 14 minutter pr. time for det offentlige og resten for sig selv.

Nu beslaglægger skatter og afgifter 32 minutter pr. time og udgifterne svarer til 37 minutter pr. time.

Finansminister Knud Heinesen (A) har i en debat i Aarhus Stiftstidende blandt andet skrevet: Under debatten i Folketinget i august om gennemførelsen af regeringens (Socialdemokratiet, red.)  forslag om den økonomiske politik kom Fremskridtspartiets ordfører med nogle løse påstande om, at de afgiftsforhøjelser, der indgik i forslaget, ville betyde et kraftigt voksende skattetryk.

Som sædvanlig håber Anker Jørgensens folk at kunne bluffe befolkningen til at tro, at fremskridtsfolkene er nogle skrækkelige stratenrøvere, der ingen indsigt eller ansvarlighed har i de økonomiske sammenhænge, som socialdemokrater og andre etablerede partier skulle være de rutinerede eksperter i.

Enhver, der gider læse sætningen med lidt eftertanke, vil imidlertid indse, at den er det rene nonsens. Selvfølgelig vil afgiftsforhøjelser på hen ved 6 milliarder kroner betyde et kraftigt voksende skattetryk. Når der her gøres så meget ud af denne enkelte sætning, beror det på, at der er tale om et fænomen, som dækker mere end 90 pct. af de kritiske avisartikler man finder mod Fremskridtspartiets program. Der udslynges bare nogle overfladiske angrebspåstande mod os i den sikre forvisning, at næsten ingen af læserne evner eller orker at trænge til bunds i sandheden, der vistnok undtagelsesfrit er, at de økonomiske synspunkter og talsammenhænge, som Fremskridtspartiet har fremført, altid har været pinligt korrekte og aldrig overdrevne.

Resten af Heinesens lange udredning angår ved nærmere eftersyn noget helt andet end skattetryk, nemlig et nationaløkonombegreb, som han kalder ”kollektivt konsum i procent af rådighedsbeløb”. Disse fine ord dækker imidlertid ikke over noget, der knyttes særlig interesse til i virkelighedens verden. Her er den hårde realitet, at for hver gang, der arbejdes en gennemsnitsarbejdstime i Danmark, skal de godt 32 minutter afleveres til det offentlige i form af alskens skatter og afgifter. Når det offentlige skal skaffe dækning for sine enorme udgifter, skal vi endda op på 37 minutter. Foreløbig lader Heinesen imidlertid blot falsk købekraft rende ud i omsætningen ved at frihjulskøre med et ud fra alle synsvinkler aldeles uanstændigt statsunderskud.

For en snes år siden var det ikke 32 minutter, men 14 minutter. Da Danmark fik sin VKR-regering i 1968, var tallet steget til 20 minutter og dette gennemsnit – en tredjedel af produktionen til skatteformål – er det, Fremskridtspartiet vil vende tilbage med sit program om 60.000 kroners skattefrit bundfradrag.

Velstanden er jo vokset enormt takket være danskernes flid, den lange fredsperiode, teknikkens udvikling og de internationale handelsskrankers lettelse. En lettelse af indkomstskatteåget vil yderligere føre til velstandseksplosion, som vi så det i det skattefrie jubelår i 1968.

Derfor er den tredjedel, som Fremskridtspartiet vil overlade til det offentliges virkeområde, tilstrækkeligt til, at det offentlige kan løse alle sine opgaver og til, at vi kan sørge bedre for dem, der virkeligt trænger – de syge, de handicappede og de ældre.

Hvis Heinesen og konsorter imidlertid får lov til at fortsætte med at ødelægge den danske økonomi, bliver den oprydningsopgave, der så yderligere skydes ud, stedse mere omfattende og ubehagelig. Det skal man imidlertid ikke bebrejde Fremskridtspartiet, som fra første færd har advaret, men derimod de partier, der sikrer den socialdemokratiske ødelæggelsespolitik. Altså Kristeligt Folkeparti, radikale og centrum-demokrater samt – på skift – Venstre og konservative (C).

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 4. årgang / 7. oktober 1976

Reklamer
%d bloggers like this: