Arkiv

Archive for juni 2010

Overflødige konservative

30. juni 2010 Skriv en kommentar

Overflødige konservative

Tante Berlingskes uvorne unge – B.T. –  bruger tre spalter til at udråbe nummer elleve på den konservative kandidatliste i Københavns amt til helt. Han vil nemlig gøre sig selv overflødig, kundgøres det i en kæmpeoverskrift.

Nu er det svært at se, at ikke en hvilken som helst konservativ amtspolitiker skulle være overflødig.

Men til B.T.s orientering oplyser vi dog gerne, at formentlig samtlige af Fremskridtspartiets vel omkring 100 amtsrådskandidater går ind for amternes nedlæggelse og dermed udrydning af denne form for dobbeltadministration og -nusseri.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 2. årgang / 5. februar 1974

Reklamer

Landsformanden har ordet december 1992

27. juni 2010 Skriv en kommentar

Landsformanden har ordet

December 1992

Kære partifæller!

Det danske vejr er her først i december som dansk politik – gråt, trist og uden de store lyspunkter.

I modsætning til dansk politik ved vi, at vejret bliver bedre – snart går vi mod længere og lysere dage. Måtte det nye år 1993, som venter lige forude, tilføre dansk politik og erhvervsliv nyt livssyn og optimisme.

Med cirka 320.000 arbejdsløse, 10.000 ´er på efterløn og mange tusinde på kurser og andre former for ubrugelige uddannelser, er der mere end nogensinde brug for en målrettet politik, der kan tilbagegive vort erhvervsliv optimisme, visioner og fremsyn. Her har Fremskridtspartiet en mission.

Faldende investeringer, stigende fyringer sammenholdt med, at 42 % af alle danske virksomheder forbereder og har forberedt afskedigelser i 1993, giver et meget pessimistisk indtryk af det danske samfund.

Finanslovsaftalen mellem de seks kom rekordhurtigt i hus, hvilket skyldes det hårde pres udefra på kronen. Beklageligvis lyttede man også denne gang for lidt til Fremskridtspartiet og konsekvenserne blev, at der heller ikke for 1993 blev opnået nogen som helst form for skattelettelser og statens samlede gæld vil i 1993 runde de 630 milliarder kroner.

Den nye finanslov løser ingen af de grundlæggende problemer i vort skattesystem, så arbejdsløsheden og gældsætningen vil fortsætte med uformindsket styrke også i 1993.

Et folketingsvalg kommer før eller senere og antagelig i efteråret 1993, så regeringen (V og C, red.) vil bruge den kommende tid til at agitere for personskattelettelser. Kan den få Socialdemokratiet og De Radikale (B) med på idéerne, er det godt, men ellers vil oplægget blive brugt, som et fint valgoplæg, der samtidig skal stække Fremskridtspartiet i vore vedholdende krav om personskattelettelser.

SkatteavisenTjen 60.000 kroner skattefrit er nu på gaden – brug den overalt i landet til at skaffe nye tilhængere til vor politik. Regeringspartierne skal ikke endnu engang tage vælgere fra os med deres gentagne brudte løfter om skattelettelser.

Hovedbestyrelsens kursusudvalg har fået mange henvendelser om kommunalpolitiske kurser, så det haster efterhånden, hvis også I vil have et kursus med udvalgets støtte.

Der afholdes repræsentantskabsmøde lørdag. Den 16. januar 1993 i Fredericia. På Hovedbestyrelsens vegne vil jeg her rette en stor og velment tak til alle i partiet for en god indsats i 1992.

Med de bedste ønsker om en glædelig Jul samt et Fremskridtsvenligt Nytår.

Johannes Sørensen

Landsformand

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 20. årgang / december 1992

For hårde ord?

25. juni 2010 27 kommentarer

For hårde ord?

I min post lå en kopi af et brev til Anker Jørgensen:

———————————————————————————

Det er mærkeligt, at der aldrig er nogen, der spørger, – når der skal spares –, hvorfor der ikke skæres ned på ministres løn og pensioner, som er så høje?

Altid fattige borgeres hus og hjem og nu også deres pension.

De sagde i TV, at det ikke var Dem, som havde ført Danmark mod afgrundenJo, det er det nemlig. I er uduelige som ledere alle sammen. I tænker kun på at bjerge jer selv, og I går overhovedet ikke foran med at spare. Dyre biler og rejser som er unødvendige, men så eftertragtede. Ud at se sig om. Lise Østergård (A) tilbringer det meste af sin tid på at se sig om i verden.

Vi kan ikke være tjent med, at:

1. have en skatteminister der snyder i skat

2. have en formand i Folketinget (K.B. Andersen, A, red.), der opfører sig som en klovn, og som også kan lide at se sig om i verden til ingen nytte.

3. vore penge gives til Ulande uden effektiv kontrol.

4. vore penge gives til kommunister og partisaner m.m.

5. der gives penge til alt og alle, bare man går på socialkontoret.

6. der gives kunstnerstøtte. Kan de ikke leve af deres kunst, må de tage andet arbejde. Det må vi alle.

7. folk der ikke går på arbejde, ikke selv kan passe deres børn.

Send alle fremmedarbejdere hjem, deres brødre og søstre og bedsteforældre, som går og nasser på os, som til sidst stikker os en kniv i ryggen.

Hvordan tror De, at en dansker strandet i Tyrkiet eller Pakistan ville blive behandlet? Nul hjælp!

Vi er lede og kede af tykke, fede og uduelige ministre, som sidder og nasser på landet og kører det hele i sænk.

Havde i været kloge og forudseende og hele tiden været med, var det aldrig sket. Chamberlain troede også, han var så klog.

Havde det været Iran, var i for længst blevet destrueret. Det kan nås endnu.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 8. årgang / 21. januar 1980

Kategorier:Økonomi, Mogens Glistrup, Politiske "ben" og skandaler, Socialdemokratiet, Velfærdsstaten Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Har regeringen fusket med sommerhusreglen?

23. juni 2010 2 kommentarer

Har regeringen fusket med sommerhusreglen?

Formanden for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg – Aage Brusgaard, Fremskridtspartiet – forlanger nu at få krystalklar besked og dokumentation for, hvilke løfter den danske regering (V og C, red.) har givet i EF for at få sommerhusreglen med i Unionstraktaten og har derfor kaldt udenrigsministeren (Uffe Ellemann-Jensen, V, red.) og miljøministeren (Per Stig Møller, C, red.) i samråd.

Jeg blev dybt chokeret, da Hanne Severinsen (V) på vegne af regeringen i Højlunds Forsamlingshus (Tv-program på TV2, red.) den 10.3 fastslog, at sommerhuse kun lovligt kan lejes ud i 30 uger om året, og at regeringen havde afgivet dette som løfte for at opnå EF-dispensationen om sommerhusreglen.

Fakta er, at loven overhovedet ikke nævner nogen eksakt tidsfrist – siger Aage Brusgaard -, der anfører, at de 30 uger alene er regeringens og Miljøankenævnets fortolkning. Hvorimod lovens 20-årige praktiske anvendelse og forarbejderne til loven opererer med en væsentlig længere udlejnings periode.

Nu må manipulationerne holde op. Derfor forlanger Fremskridtspartiet, at regeringen fremlægger samtlige dokumenter fra forhandlingerne med EF om sommerhusreglen helt tilbage fra 1972. Hverken kommuner eller sommerhusejere kan være tjent med det nuværende kaos, slutter Aage Brusgaard.

Aage Brusgaard

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 20. årgang / april 1992

Det er muligt

20. juni 2010 Skriv en kommentar

Det er muligt

Som det eneste politiske parti har Fremskridtspartiet udarbejdet et budget, der viser, hvordan det offentliges regnskaber vil komme til at se ud, hvis partiprogrammet gennemføres

Intet andet parti har hverken magtet eller turdet en tilsvarende hæderlighed over for vælgerne.

Budgettet bærer navnet,Hvad koster 60.000 kr. skattefrit?, og den første udgave blev offentliggjort i god tid før partiets første folketingsvalg.

Siden da er beregningerne blevet revideret hvert år under hensyntagen til udviklingen i samfundet, og konsekvent er de opnåede tal blevet benyttet som grundlag for ændringsforslag til de årlige finanslove.

De øvrige politiske partier arbejder ikke efter en så konsekvent arbejdsmetode, men benytter sig af de forhåndværende søms princip. Derfor er deres indsats kortfristet og uden virkning på de egentlige problemer.

I deres afmagt har de så rettet skytset mod 60.000 kroners regnestykket og søgt at påvise fejl i det. Men hver gang krudtrøgen er drevet væk, har det vist sig, at tallene kan holde.

Det er muligt at gennemføre fremskridtsprogrammet, der har så gavnlige virkninger på betalingsbalance, inflation, beskæftigelse og mange andre problemer.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20 / 4. årgang  / 18. november 1976

Ministre nægter at afskaffe overflødige ben

13. juni 2010 1 kommentar

Ministre nægter at afskaffe overflødige ben

Økonomiministeren lider et af sine sædvanlige nederlag.

Per Hækkerup (A), Danmarks budget- og økonomiminister sendte i foråret sine kolleger i regeringen (Socialdemokratiet, red.) et brev, hvori han stillede dem over for spørgsmålet, hvorvidt de var indstillet på at afskaffe nogle af de såkaldte “ben“, der findes i statens mange udvalg, nævn, råd og kommissioner.

Desværre følte statsminister Anker Jørgensen, justitsminister K. Axelsen Nielsen, socialminister Eva Gredal, handelsminister Erling Jensen og forsvarsminister Kjeld Olesen sig nødsaget til at svare ministerkollegaen Hækkerup, at man ikke havde overflødige ben at give væk af til glæde for Budgetdepartementers Kontor for Stillingsstruktur (Kontoret hedder virkelig således!).

Mere opmuntrende tilkendegav den hyggelige landbrugsminister Ib Frederiksen, at han havde seks ben til overs i noget der hedder “Vildtfordelingsudvalget”. Og fiskeriminister Chr. Thomsen, undervisningsminister Knud Heinesen og indenrigsminister Egon Jensen har ligeledes fundet hvert udvalg, hvor der kan skæres et par ben fra. Hækkerup gik selv i spidsen med at afklippe honorarer for 150.000 kr. i Statens Lønningsråd og det ser ud til, at Hækkerup beholder føringen i dette ministerkapløb om at foretage besparelser af mindre omfang.

Væk med neglesaksen

Hvis de samlede honorarer til statens udvalg, nævn, råd og kommissioner skulle blive en brøkdel lavere burde man måske give udtryk for en smule tilfredshed med visse ministres begyndende sparevilje. Men i betragtning af, at de pågældende udvalgsmedlemmer er udstyret med høje trækprocenter, vil den direkte fordel for statskassen blive så lille, at den næppe er til at få øje på.

Hækkerups forsøg på at bortklippe nogle af de mange ben statskassen har fået at gå på, er efterhånden  skønne, spildte kræfter. Benene fjernes ikke med en neglesaks og budgetministeren kunne med fordel – inden det bliver lukketid – cykle ned til isenkræmmeren og købe sig et værktøj, der i hvert fald ikke bør være mindre end en hækkesaks.

Neuf

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8 / 1. årgang / 15. oktober 1973 

Samfundet og ejendomsretten

9. juni 2010 11 kommentarer

Samfundet og ejendomsretten

Fremskridtspartiets planlægningspolitik går imod politikeres og embedsmænds trang til at blande sig i alt.

Læserne opfordres til at kommentere dette indlæg.

I ”FREMSKRIDT” 1975-14 s. 34 skrev Niels Erik Wium om den dengang netop vedtagne lov om kommuneplanlægning. Nu kæmper kommunerne rundt omkring i landet med at føre den ud i livet og Wiums bange anelser viser sig at holde stik.

I Jyllands-Postens politikerkommentarer har Glistrup skrevet følgende om dette emne:

”I Danmark sidder der embedsmand ved embedsmand, vel tusind små embedsmænd på rad og tværer farvelader ud over landkortet.

Bliver det mørkegrønt, må den, der ejer ejendom i det område slet ikke foretage sig noget nyt, for så er vi på et sted, hvor man tror, at der for ottetusinde år siden har været en ismoræne eller sådan noget. Det kræver, at jorden puttes i museumsmølpose.

Fortidssentimentalitet skal have forrang for fremtidsvirke.

Er der andre farver, må ejeren nok heller ikke foretage sig noget, medmindre han står ret med sirligt velordnede ansøgningsbilag foran fredningsplanudvalg og andre kontorinstanser. Så kan hver søgende få lov til at udnytte sin grundlovssikrede ukrænkelige ejendomsret til, hvad der behager embedsmændene.

Bedst er chancerne, hvor kortet er hvidt. Her må selv den sorte sværindustri etablere sig.

Til Helge Nielsen og Ejler Koch har befalet, at Aldanmark skal skrives i regions- og kommuneplanlægning og flertallet har hyldet dem med samme taktfasthed, som majoriteten handlede i Kejserens ny Klædeoptog.

Ingen lytter endnu til de uartige fremskridtsdrenge og – piger, der protesterede vildt og voldsomt.

For i det virkelige liv går det nu engang anderledes med den ungskov, hvoraf fremtidens erhvervsliv spirer. Hvis husmandens Mads har snilde til at reparere sin knallert, kommer molbodrengene næste uge og får stillet på deres bremsebånd og hjultræk. Umærkeligt udvikler det sig over, at der kommer lidt løs medhjælp til, at ordrer strømmer ind udensogns fra og måske endda fra fremmede lande. Der opfindes nye metoder og anskaffes grej og værktøj, og en skønne dag er det, som startede ude i en forblæst tom vognport, blevet egnens store arbejdsplads. Måske et nyt Danfoss, Lego eller Grundfos. På vejen frem har der aldrig været sikkerhed for, hvad endemålet ville blive. Mange sammenfaldne tilfældigheder og mange tunge kriser præger udviklingen. Her forlanger så amtsgårdens embedsmænd, der sidder i deres trygge lønkår, at der ved hver korsvej skal ske en indplacering i deres bureaukratplanlægning. Det er simpelt hen dræbende for de initiativtagermennesker, som kommende generationer skal leve af mere end noget andet.

Men det er ikke blot i det store perspektiv, at det er samfundsskadeligt, at socialdemokratismens fysiske planlægningsvanvid har fået tag i de ni af Folketingets partier. Også på mangfoldige andre felter generes den menneskelige trivsel. Pølsevognsplacering, aftægtsboliger, grusgravning, carportbygning og tusinde andre aktiviteter kræver pertentlige papiransøgninger og månedlang uvished, der ofte ender med et brysk menneskeulykkesskabende embedsmandsnej. Småsamfundene kvæles for at de embedsmandsforetrukne centre kan forkæles for skatteydermidler.

Når Fremskridtspartiet får magt, som vi har agt, bliver alt dette lavet om. I ventetiden kan man finde nogen trøst ved at botanisere i vort 152-punkts program og der står der blandt andet at læse:

47. Ejerglæden inspirerer til livslykke og virkelyst. Derfor skal grundlovens ejendomsretsregel efter 60 års pause på ny tages alvorligt.

48. Enhver ejer af fast ejendom skal kunne bruge denne til hvad som helst inden for de rammer, der afstikkes af forureningslovgivningen, sikkerhedsforskrifter, fredningsbestemmelser og kontraktmæssige forpligtelser.

49. Teoretisk er det rigtigt, at den der forurener selv må bære de fulde omkostninger med at rydde op efter sig, men i praksis kommer man i lang tid ikke uden om, at forureningsbekæmpelsen vil koste mere offentlig administration og flere skatteyderpenge, når miljøredningen skal gennemføres med påkrævet hurtighed. Især må der sættes ind mod, at giftstoffer og langsomt nedbrydelige kemiske forbindelser spredes i naturen. Livet i have, vandløb og søer må ikke dræbes, men miljøfolkene skal ikke have lov til at genere erhvervsfolk eller andre for fikse idéers skyld ligesom røg, støj og møg ikke væsentligt må nedsætte andre menneskers velbefindende.

50. Lovene om by- og landzone samt om lands-, regions- og kommuneplanlægning ophæves. Naturligvis bliver resultatet heraf ikke urimeligt fritliggende byggeri. Det ville være selvplageri med de formidable udgifter til veje, kloakering og forsyningsledninger, bygherrerne herved ville pådrage sig.

51. I moderat omfang bevares naturfredningernesbestemmelser, men fredningsplanudvalgene nedlægges.

52. Bygningsfredninggernes antal indskrænkes til en tiendedel.

54. Udstykning sker ved at ejendommens ejer giver meddelelse herom til tinglysningskontoret bilagt 5.000 kr. i gebyr for hver ejendom. Herved kan Matrikeldirektoratet nedlægges og megen skadeligt tidsspilde undgås.

57. Det private byggeri frigøres for bestandigt for andre lovrestriktioner end de, der er begrundede i miljømæssige og bygningstekniske forhold. Herigennem sikres rigeligt udbud af boliger til rimelige priser. Det er den hidtidige gå/stop-politiks evindelige pendulrytme af opgange og nedgange, som har hindret byggebranchen i at opnå fornøden arbejdsro til industrialisering og stordrift og bragt den boligsøgende fra købere til sælgers marked.

Fællesnævneren i fremskridtspolitikken er ønsket om at afvikle indkomstskatten og forenkle lovene og administrationen. Derfor vil de fleste fremskridtsfolk sikkert være enige i store dele af disse programpunkter, men hvad angår paragrafferne 48 og 50 meget vide anvendelsesmuligheder for ens nabos grund, vil meningerne sikkert være delte.

Derfor opfordres læserne til at komme med debatindlæg i overensstemmelse med indledningen til de 152 punkter i hæftet ”Det vil vi i Fremskridtspartiet”: Brug venligst dette hæftes punkter som debatgrundlag, og send os Deres kommentarer – gerne ændringsforslag.

Redaktionen

Artiklen er lavet af Mogens Glistrup, og

den har været bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten.

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 4. årgang / 3. juni 1976

%d bloggers like this: