Arkiv

Posts Tagged ‘folkestyre’

Fortryder Anker Jørgensen?

6. november 2012 11 kommentarer

Fortryder Anker Jørgensen?

Demokratiets livskraft er størst, når debatterne kan ske for åbent tæppe. Anker Jørgensens hyppige advarsler om faren for demokratiet består ikke i de mange partier – store eller små – men kun i hemmelighedskræmmeriet eller fortielser.

Derfor endnu en opfordring til statsministeren om i fuld udstrækning at debattere landets problemer for åbent tæppe.

I forbindelse med Tv-debatten den 1. oktober havde Billed-Bladet planlagt en artikel om Mogens Glistrup og Anker Jørgensen. Hver især var opfordret til at skrive om modparten.

 

Den 19. september sendte Billed-Bladet følgende brev til Mogens Glistrup:

Kære Glistrup:

Det er med sorg jeg skriver til dig for at fortælle dig, at dit indlæg i sidste øjeblik er taget ud. Efter at Anker Jørgensen havde sagt nej, besluttede bladets ledelse trods alt at droppe sagen, fordi vi ikke må beskyldes for at tage parti. Sådan mener man, det kunne virke på nogle mennesker, hvis vi bragte dit indlæg alene.

Jeg er ked af, at du har ulejliget dig forgæves, men regner med, at vi er lige gode venner af den grund. Hils din kone mange gange.

Venlig hilsen

Leif Kjeldsen

 

Nedenstående gengiver vi den artikel, Mogens Glistrup havde skrevet, idet det dog skal tilføjes, at Billed-Bladet ville have kortet artiklen en smule ned:

Da fremskridtsbevægelsen var spædbarn, kom mange dybt fortvivlede til os og sagde med næsten ens ord: ”Min bedstefar var socialdemokrat. Min far var socialdemokrat. Selv har jeg altid stemt socialdemokratisk. Jeg har aldrig troet, jeg skulle tvivle, men nu kan jeg altså ikke holde det ud længere. Kildeskatten, Rifbjerg og alt det der. Det kan da ikke være socialdemokratisk politik. Jeg kan simpelt hen ikke blive ved mere. Er det mig, der er fej? Er det mig, der svigter? Eller er det Krag og de andre fine?

Samme Jens Otto Krag fortæller ikke om tilsvarende oplevelser i sin offentliggjorte dagbog. Utvivlsomt må imidlertid også han have mødt holdningen og fornemmet dens udbredthed. Derfor var det ikke overraskende at han – der jo ikke længere var nogen årsunge – benyttede først givne lejlighed til at lade sig erstatte af en arbejdsmand. De 13 år med cand. politter som socialdemokratiske partiledere havde kostet dyrt i retning af tabt kontakt med de virkelige samfundsproblemer.

Arbejdsmanden var Anker Jørgensen. Vi fremskridtsfolk modtog ham i største spænding. Skulle han blive med- eller modspiller i vor kamp mod den nye herremandsklasse, som de 13 år havde skabt?

Olympiadetalen

Det første sikre tegn på, hvor det bar hen, var hans olympiade tale. Blot muligheden for offentlige besparelser – den eneste vej at komme ud af skattemoradset på – blev kaldt for ”falsk tale”. Ved enhver olympiade – sagde Anker Jørgensen – sættes nye rekorder, og sådan er også naturloven for hver finanslov. Det offentliges udgifter må nødvendigvis blive større og større.

Hermed var handsken til fremskridtsbevægelsen kastet. Da vi få måneder senere i Gallup-tilslutning var Socialdemokratiets jævnbyrdige, udfordrede vi gang på gang Anker Jørgensen til at komme og diskutere med os. Han undslog sig konsekvent og undtagelsesfrit. Men omsider kom dog en socialdemokrat – Erhard Jacobsen. Med ham dystede vi møde efter møde om sygdomsbærmen i den danske samfundsøkonomi – at stat og kommuner har ladet sine udgifter svulme så stærkt ud over den økonomiske bæreevne.

I løbet af et halvt års tid var Erhard Jacobsen blevet klar over, hvilken vej de stærke befolkningsstrømme bar. På fjernsynsskærmen så vi Anker Jørgensen holde sin ”til venstre for midten-tale”. Direkte kontakt med ham var aldeles uopnåelig. Hans forhold til fremskridtsbevægelsen var blot, at han efter avisernes sigende arbejdede med, om han dog ikke kunne få puttet mig i fængsel.

Men snart skulle han få endnu flere problemer. Den Erhard Jacobsen, der skulle have gjort socialdemokratiarbejdet med at knække Fremskridtspartiet, indgik nu i de manges brigade, der simpelt hen ikke længere kunne bære over deres samvittighed fortsat at slutte op om Socialdemokratiet, som var blevet så totalt ændret siden Staunings og H. C. Hansens dage.

For at knuse oprøreren Erhard Jacobsen, før denne nåede partimæssigt at etablere sig tilstrækkeligt fast, kastede Anker Jørgensen Danmark ud i et valg. Snart stod det klart, at dette stykke partitaktik slog fejl. Befolkningen havde fået nok af socialdemokraternes olympiske rekorder.

Foragt for fair play

Men midt i valgkampen kammede udviklingen over. Anker Jørgensen havde været i Middelfart og talt om Middelhavet. Med socialdemokraternes sædvanlige nævnenyttighed til at ville løse alle andre landes problemer, havde han groft fornærmet olielandene. Det førte nu til boykot af Danmark, og det blev Anker Jørgensens redning. Med suveræn foragt for alle fair play synspunkter og særregler, lod Danmarks Radio nemlig socialdemokraterne – især Erling Jensen – køre en trommeild af valgpropaganda med det hovedindhold, at i en sådan national krisesituation, måtte man da slutte op om regeringspartiet.

Derfor gik Anker Jørgensen ud af valgslaget som nr. 1. Stadig leder af Danmarks største parti. Men det næststørste blev Fremskridtspartiet. Og derfor kunne han nu ikke længere undslå sig for at møde os ved officielle lejligheder.

Første gang, jeg traf ham på tomandshånd, var et par dage efter valget. Da statsministersekretæren viste mig ind, sad han ved et lille bord i et kæmpestort isnende koldt lokale. Menneskekontakten mellem os føltes endnu koldere.  Hans uforstående foragt var tydelig for dette nymodens sammenrend af apolitiske fremskridtsfolk. Også jeg skulle imidlertid sige noget. Jeg kom til at formulere mig på den måde, at jeg nok vidste, at en statsminister fik umådeligt mange tal på sit arbejdsbord hver dag og knapt kunne huske dem alle, men jeg ville dog lige gerne genopfriske hans hukommelse med ét tal, han måske havde glemt, nemlig at vælgerne havde udrustet Fremskridtspartiet med 28 folketingsmandater.

Det skæve smil hvormed han svarede ændrede aldeles stemningen. Det nærmest forårsvarmede. Det udtrykte til 100 %, at jeg da også måtte forstå den knibe, han var i. Kastet ud i at være leder for det parti, som i to generationer havde været den danske arbejders. Og så nu alle disse bryderier fordi andre havde fejlet.

Andres fejl

Siden da har ånden fra den 6. december 1973 altid været det dominerende, når jeg tænker på Anker Jørgensen. Nok har ikke i de knapt tre år vi har haft fælles arbejdsplads én eneste gang villet sludre uformelt med mig. Vi påtrængende fremskridtsfolk skal bestemt ikke tro, at vi er noget – at vi skulle være lige så gode som de gamle. Men selv om han altså dag ud og dag ind passerer forbi mig på Christiansborg uden et ord eller en kommentar til, hvad der er oppe – selv på trods af det, fornemmer jeg altså – ærlig eller falsk – en vis gensidighedens sympati fra december mødets tøbrud.

Men med en enkelt begrænsning: Fra Folketingets talerstol taler man lige ned til ministrene. Nærmest sidder statsministeren. Og normalt virker Anker Jørgensen som den forstående lytter, som det er inspirerende at henvende sig til. Men ikke når K. B. Andersen undtagelsesvis er på visit i Danmark og sidder ved hans side. Han er legemliggørelsen af det inkvisitoriske fremskridtshad. Og påvirkelig som han er af sine nærmeste omgivelser, konkurrerer  Anker Jørgensen med sin udenrigsminister ved de lejligheder om at hidse sig op mod banditten Glistrup.

Ganske oplagt er det skammeligt, at der skal være så elendig en kontakt mellem de to største politiske partier inden for arbejdslivet.

Derfor var den 13. september 1976 en lykkens dag. Anker Jørgensens fok erkendte da omsider, at man ikke får Z-bevægelsen dræbt ved fortsat at lade som om, vi ikke eksisterede. Folkestyre betyder debat. Debat med dem man er uenige med så det folk, der skal styre også kan bedømme de eksisterende opfattelser over for hinanden.

Og selv om vi fremskridtsfolk har svært ved at forstå at 913.155 ved sidste valg holdt fast ved det socialdemokratiske parti, må vi naturligvis respektere det og respektere, at deres politiske leder er Anker Jørgensen. Måtte den seneste udvikling klart konstatere, at han ikke længere til de mindreværdiges kreds henregner de 414.219, som satte deres krydser i den anden ende af stemmesedlen.

Vi er alle sammen mennesker.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 4. årgang  / 7. oktober 1976

Z lige nu

28. oktober 2012 2 kommentarer

Z lige nu

Det statsmonopol som indehaves af Danmarks Radio og TV er helt og fuldt i hænderne på gammelpartiernes røde lejesvende med deres bestandige tromlen fra årle morgen til sen nat for at fremkomme med ensidige budskaber til fædrelandets fordærvelse.

Løgn, fortielse og forvrængning er de våben, hvormed de vil ødelægge Fremskridtsbevægelsen. Brugt år efter år. Nu 16. år i træk. Og af alle de toneangivende journalister.

Derfor har vi nok kun os selv og vore spinkle kræfter at bygge på. Og derfor må disse kræfter udnyttes i længere tid, end de få uger som hengår fra valgudskrivelsen til valgdagen. I de par dusin døgn er det særdeles svært for et kirkerottefattigt parti som Fremskridtspartiet overhovedet at komme til orde. I de dage overlades scenen jo stort set til magthaverpartierne, som lover alt paradisisk og spiller på, at vælgerhukommelsen gang efter gang har vist sig at være uhyggelig kort.

Vor opgave nu er derfor ikke at fuldkommengøre vort indre partiorganisationsapparat. Det må vente. Vort virke skal være udadvendt. Med et ofte anvendt Fremskridtsudtryk: Nu gælder det at missionere blandt hedninge. Og efter opinionsresultater er der over 97 % af dem på landsplan. I visse egne af landet endda endnu flere.

Metoden er ganske enkel. Det eneste vi skal gøre er at sige sandheden. Vi Fremskridtsfolk skal bruge alle vore kræfter til at oplyse om de virkelige forhold.

Hver gang det lykkedes for os, er sejren vor. Hver eneste dansker er nemlig i virkeligheden et Fremskridtsmenneske. De fleste ved det bare ikke selv. Fordi de er blevet proppet med så mange usandheder om Z-partiet. Vor opgave er derfor uforfærdet at være sandhedens fakkelbærere.

I højsædet skal vi sætte de gamle dyder. Folketinget skal forkæle den arbejdsomme, den flittige, den selvdisciplinerede, den selvopofrende. Det er kravene, når vi skal ud af de folketingsskabte plager, som har præmieret ødslerne, de letsindige, de forkælede, de klynkende og de uforstandige.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 15. årgang / 20. februar 1987 

Ministergagen nu oppe på over 300.000 kroner (1974)

18. oktober 2012 5 kommentarer

Ministergagen nu oppe på over 300.000 kroner

Fire af ministrene må dog “nøjes” med 276.624 kroner i årsløn.

Efter den sidste dyrtidsregulering er flere af landets ministre nu oppe på en årsgage over de 300.000 kroner. Det drejer sig om de ministre, der samtidig er medlem af Folketinget og som har bopæl udenfor Sjælland. Det nøjagtige tal for lønnen er 303.776 kroner. Bor en minister i Københavnsområdet kan det kun blive til en årsindtægt på 285.439 kroner.

For ikke at de ministre, der ikke samtidig er medlem af Folketinget (det drejer sig i øjeblikket om syv) skal føle sig forfordelt, modtager de et ekstra vederlag som tilskud til ministerlønnen, så brutto-tallet kommer op på stort set det samme beløb, som for de folkevalgte ministre.

Her er minister Hartlings ny regulerede årsløn:

Poul Hartling, Statsminister:285.439 kr. plus 64.314 kr. i et skattefrit repræsentationstillæg.

Ove Guldberg, udenrigsminister: 285.439 kr. plus 85.752 i et skattefrit repræsentationstillæg.

Anders Andersen, finansminister:303.776 kr.

Johan Philipsen, Arbejds- og socialminister: 276.024 kr.

Niels Anker Kofoed, Fiskeri- og landbrugsminister: 276.024 kr.

Erling Brøndum, Forsvarsminister: 276.024 kr.

Poul Nyboe Andersen, Handels- og økonomiminister: 285.439 kr.

Jacob Sørensen, Indenrigs- og socialminister: 276.024 kr.

Nathalie Lind, Justits- og kulturminister: 285.439 kr.

Kresten Damsgaard, Trafik- og kirkeminister: 276.024 kr.

Holger Hansen, Miljø- og Grønlandsminister: 276.024 kr.

Tove Nielsen, Undervisningsminister: 276.024 kr.

27.700 skattefrit

Også folketingsmedlemmernes vederlag – som lønnen her hedder – er blevet reguleret i opadgående retning.

Et folketingsmedlem med bopæl i Jylland får nu 133.723 kr. eller 11.143 kr. om måneden.

Heraf er de 27.752 kr. et skattefrit omkostningstillæg. For de af tingets medlemmer, der bor i hovedstatsområdet er tallene 105.971 kr. om året – eller 8.830 kr. om måneden.

Vederlaget for folketingsmedlemmer følger i øvrigt lønnen for en ekspeditionssekretær i 28. lønramme, 3. trin.

Om det så er ekspeditionssekretæren, der får for meget og folketingsmedlemmerne, der får for lidt – eller omvendt – skal vi lade være usagt. Det kan jo da forresten også være begge kategorier, der får for meget.

Pedant

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 2. årgang / 19. november 1974

8.000 underskrifter mod moskébyggeri

15. oktober 2012 8 kommentarer

8.000 underskrifter mod moskébyggeri

Kim Behnke har afleveret de 8.000 underskrifter mod moskébyggeriet Amager til forsvarsminister Knud Enggaard (V).

Kim Behnke siger:

– Indsamlingen af underskrifter viser med al tydelighed, at der er modstand mod statsstøtte til bygning af en stormoské. Statsstøtten til muslimerne bliver på 450.000 kr. pr. år i 40 år. Det påtænkte byggeri har allerede medført uoverensstemmelser mellem forskellige muslimske fraktioner i Danmark. Hvis nærdemokratiet skal have en mening, må de i alt over 12.000 protester blive hørt.

Kim Behnke slutter:

– Røret omkring det planlagte moskébyggeri viser, at der nationalt – såvel som lokalt – er stærk utilfredshed mod byggeriet. Folk finder det simpelthen ikke rimeligt, at der med statsmidler placeres så stor en bygning centralt i København, der ikke er beslægtet det fjerneste med dansk kultur og religion.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 19. årgang / juni 1991

Upstairs – downstairs

14. oktober 2012 8 kommentarer

Upstairs – downstairs

Den herskende klasse skal nok bjerge sig og sine børn. Elitens moralske frelsthed er kun andenhånds. Dens opbyggelige taler om, at vi skal være åbne og gæstfrie overfor indvandrere og lade os berige af muslimernes og hinduernes farverige kultur, går kun ud på at omvende de fattige danskere, hvis vilkår man ikke gør sig nogen samvittighed af at forringe ved at mase dem sammen med fattige fra fremmede kulturer, som man har åbnet Danmarks grænser for.

For sit eget vedkommende hylder den, i egne øjne frisindede og antiracistiske elite, slægtsegoismen som tilforn. Det voksende svælg mellem upstairs og downstairs i fremtidens danske samfund er en uundgåelig konsekvens af Danmarks verdensomspændende gæstfrihed – som igen er en konsekvens af nationaløkonomisk selvovervurdering ud over alle grænser. Vi ser i dag, at den danske velfærdsstat er i fuld gang med at forslumme, på vej til at knuses under vægten af de alt for store overbygninger, man satte på den i tressernes og halvfjerdsenes økonomiske overmod. Staten, det offentlige, amterne og kommunerne påtog sig nærmest at sørge for borgernes velfærd fra vugge til grav og opsugede gennem skatterne enorme ressourcer for at løse denne gigantiske opgave.

Resultatet blev institutionernes vokseværk, en veritabel volumensyge, som udbud og efterspørgsel smittede hinanden med, med ineffektivitet til følge.

M. Wolff

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 18. årgang  / november 1990

Ankers sande tanker – partisplittelse hos A

13. oktober 2012 1 kommentar

Ankers sande tanker – partisplittelse hos A

Anker Jørgensen har sagt noget klogt om de indre forhold i Socialdemokratiet. De er i al fald ikke bedre end i Fremskridtspartiet, men til forståelsen kan vi Fremskridtsfolk lære noget ved at kaste blikket ind bag naboens vinduer:

”Gruppen i Folketinget virker splittet, fordi den mindste forskel i synspunkter bliver blæst op til den helt store uenighed. I virkeligheden er der ikke tale om nogen splittelse.

Nogle af medlemmerne siger for meget for at gøre sig bemærket. Her må man forstå, at det netop er en del af demokratiet, at den enkelte politiker siger sin mening. Nogen større beherskelse og selvdisciplin var dog ønskværdig.

Den sideordnede opstilling kalder på den enkeltes aktivitet. Det kan være sundt, men det kan også være farligt.

Det bør gælde, at man har en åben debat indadtil, men optræder enig udadtil. Men det er klart, at der i store spørgsmål som eksempelvis EF, atomkraft i et så stort og åbent parti som Socialdemokratiet er forskel på opfattelserne.

Hverken en million socialdemokratiske vælgere eller 66 folketingsmedlemmer tænker ensrettet. Det ville mildest talt også være pinligt, hvis det var tilfældet”.

Dette stod at læse i Aktuelt for 10. februar 1980. Og er jo sådan set blot en uddybning af Øberg-citatet i FREMSKRIDT 1980-3 side 21. Men det var dejligt, om det kunne sive ind i de titusinder, som – midlertidigt (?) – har opgivet Fremskridtspartiet på grund af den tåbelige oppustning af de påståede strammer/slapper-modsætninger.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 8. årgang  / 14. april 1980

Radioavisen løb videre med avisand

12. oktober 2012 3 kommentarer

Radioavisen løb videre med avisand

Radioavisen (Danmarks Radio, red.)har endnu engang vist sig at være upålidelig når det gælder formidling af nyheder, der berører Fremskridtspartiet. Radioavisen undlod at kontrollere meddelelse, der kunne skade Fremskridtspartiet.

En god del af sidste uges tirsdag kværnede monopolavisen løs med en yderst aparte historie.

Det fremgik, at Fremskridtspartiets folketingsgruppe på Christiansborg sammen med Socialdemokratiet, de radikale (B) og firkløverpartierne (V, C, CD og KrF, red.) skulle have tilsluttet sig et syvkantet forlig, hvis hovedindhold skulle være at tvangsudskrive yderligere ca. 150 millioner kr. – skatteyderkroner til Civilforsvaret.

Nyhedsformidlere – med blot det svageste kendskab til dansk indenrigspolitik gennem de seneste 11 år  – bør ikke  være uvidende om, at Fremskridtspartiet – ikke mindst i forbindelse med de årlige finanslove – er gået imod forøgede bevillinger af den art, som der her var tale om.

Der var da også tale om en ægte “and”.

Meget uheldigt

Fremskridtspartiets John Arentoft, der er medlem af indenrigsministerens udvalg, der behandler og forhandler civilforsvarsspørgsmål siger:

 Der er intet forlig indgået, og på nuværende tidspunkt er der berammet to nye møder i udvalget, så enhver kan sige sig selv, at Radioavisens meddelelse om at der sådan i al stilhed skulle være enighed om et femårigt civilforsvarsforlig har intet på sig. Vi har end ikke drøftet mulighederne i folketingsgruppen.

Jeg synes, det er meget uheldigt, at såvel Radioavisen som Kristeligt Dagblad, som Danmarks Radio opgav som kilde, foruddiskonterer på den måde, slutter John Arentoft.

Kilde eller ikke kilde, så bør Danmarks Radios medarbejdere være så velinformerede, at en sådan gang pølsesnak ikke kan slippe igennem til lytterne. Skulle man være i tvivl på Radioavisen, ville det være let at foretage en hurtig kontrolopringning til et af partiets folketingsmedlemmer, der nemt kunne give de rigtige oplysninger.

g-mand

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 25  / 12. årgang / 29. juni 1984

%d bloggers like this: