Arkiv

Archive for marts 2009

Nedturen

31. marts 2009 Skriv en kommentar

Nedturen

Fremskridtspartiet har påvist, at hovedmidlet til at løse landets problemer er at nedsætte den offentlige sektors størrelse fra ca. 53 pct. til ca. 35 pct. af indtjeningen her i landet.

Men hvordan er det gået med den procent gennem tiderne?

Ja, meget længe lå den konstant på omkring 8 pct. Det gjaldt i mere end 40 år frem til 1911.

De næste 48 år steg den ret jævnt op til 29 pct. Altså med knapt ½ pct. om året. De 10 pct. passeredes i 1916, 15 pct. blev nået i 1937 og de 20 pct. passeredes i slutningen af anden verdenskrig. 20 pct. var det blevet til i 1954.

Fra 1960 kom så den stejle stigning. Vildere og vildere. 35 pct. passeredes i 1965, 40 pct. i 1967, 45 pct. i 1970 og 50 pct. i 1971.

Fra andre talmæssige synsvinkler er emnekredsen senest behandlet i FREMSKRIDT 17-1976 side 18.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 5. årgang / 22. august 1977

Økonomisk istid

30. marts 2009 1 kommentar

Økonomisk istid

Det er en kold tid vi lever i – herom er vist ingen mere i tvivl. Det er forvarslet for den økonomiske istid, der inden længe vil lægge sin tunge kappe over Danmark, hvis ikke regeringen (Socialdemokratiet, red.) meget snart ser virkeligheden i øjnene.

Betalingsbalanceunderskudgældsætningrekordarbejdsløshedrekordrente. Vi har hørt det så tit, og vi ved det så godt. Selv regeringen kan ikke fornægte disse kendsgerninger. Alligevel bagatelliserer den problemerne – omtaler den seneste vismandsrapport som stærkere i ord end indhold – sidder dommedagsbasunernes fra udenlandske eksperter overhørig og tror, at bare den får ”et fast flertal” bag sig, så kan den løse problemerne. Men vi kender desværre regeringens ”løsninger”. I bedste fald har de ingen virkning, i værste gør de ondt værre.

Det socialdemokrati der bragte landet gennem 30´ernes krise er nu så degenereret og blodfattigt, at det end ikke formår at se 70´ernes krise i øjnene, og før man erkender problemernes oprindelse og omfang, kan man i hvert fald ikke løse dem.

Den dag står for os som et rædslernes fata morgana, hvor Danmark betingelsesløst må kapitulere overfor de tyske banker for at opnå nye lån. Vi vil da blive påbudt indgreb, der vil få Fremskridtspartiets 800 ændringsforslag til finansloven til at fremstå som den rene overbudspolitik. Den dag er det for sent at angre, at man ikke tog os og alle rapporterne alvorligt.

Socialdemokraterne må derfor tvinges – afet fast liberalt flertal– til at se virkeligheden i øjnene nu. I tresserne tog de æren for de gode tider. I halvfjerdserne kan de ikke bare flygte fra virkeligheden, fordi den er ubehagelig, for virkeligheden er vores allesammens levevilkår, og de er i øjeblikket stærkt på vej ind i den økonomiske istid.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / 5. årgang / 20. juni 1977

Et lykkeligt Danmark

27. marts 2009 2 kommentarer

Et lykkeligt Danmark

Med den arbejdsglæde og virkelyst der vil fremstå, når Fremskridtspolitikken vinder indpas i Danmark, vil vi være rustet til at løse problemerne omkring beskæftigelse, valuta, social tryghed, undervisning og en lang række andre vigtige forhold og samtidig forøge den enkeltes realindkomst.

I fjernsyn, radio og aviser hævdes det gang på gang ud fra fordrejede oplysninger – både når fremskridtsfolk har mulighed for gensvar, og navnlig når de ikke har det –, at fremskridtspolitikkens Danmark skulle blive et sort, egoistisk, ja, endog halvfascictisk Danmark uden tryghed for syge og socialt svage.

Imidlertid vil en fuldstændig gennemførelse af Fremskridtspartiets politik betyde, at det offentlige – i reel købekraft – vil få lige så stor en samlet udfoldelse, som vi rent faktisk udøvede i 1971. At Fremskridtspartiet så ønsker at forøge de nuværende udgifter til folkepension, forureningsbekæmpelse og sundhedsvæsen på bekostning af unødvendig offentlig virksomhed, er en anden sag.

Den befolkning som har skabt landets store værdier, inden de ”ansvarlige” partier for vild, kan også skabe et sundt moderne samfund på trods af de vanskeligheder, de gamle partiers vildfarelser har bragt os i. Der mangler blot en erkendelse hos flere end hver sjette dansker af, at Fremskridtspartiet står for den politik, som vil føre landet til det, der ligger nærmest flertallets opfattelse af et lykkeligt Danmark.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 4. årgang / 20. maj 1976

Skal vi ud af FN?

26. marts 2009 9 kommentarer

Skal vi ud af FN?

 

Folketingsgruppen har drøftet muligheden af en dansk udmeldelse af Forenede Nationer.

 

Fremskridtspartiet har ikke taget endelig stilling til spørgsmålet, om Danmark burde melde sig ud af FN. Det har været drøftet i folketingsgruppen, uden at gruppen har truffet beslutning om noget.

 

Fremskridtspartiets udenrigspolitiske ordfører – John Arentoft – rejste under Folketingets udenrigspolitiske debat den 15. Ds. Spørgsmålet. John Arentoft betegner det som skuffende, at udenrigsministeren (K.B. Andersen, red.) ikke kom ind på det i debatten. Kun et enkelt parti berørte emnet.

 

Spørgsmålet om hvorvidt Danmark burde udmelde sig af FN begrundes bl.a. med, at der ved afstemninger i FN afgives tilkendegivelser, der kan udsætte vitale danske interesser for meget væsentlige risici, når Danmark som medlem tvinges til at tage stilling for eller imod andre lande til problemer, som vi ret beset kun har ringe forbindelse til og indsigt i.

 

Det er normalt at rejse udenrigspolitiske spørgsmål under debatter i Folketinget for at høre andre partiers eller ministres syn på tingene. Derfor gjorde John Arentoft det. Hele spørgsmålet er af stor vigtighed og bør derfor også drøftes uden for Folketinget.

 

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 4. årgang / 12. februar 1976

Radikal konkurrence

25. marts 2009 3 kommentarer

Radikal konkurrence

På en rejse over Sjælland sad der i kupeen en ung mand tydeligvis en nyudsprunget konfirmand. Han var lidt uheldig og kom til at slippe en vind og blodrød i hovedet, skyndte han sig at knirke med de nye sko. Da vi havde kørt lidt, var der en ældre mand, der sagde: Ja, unge mand. Det klarede du jo meget godt, men hvordan bortforklarer du lugten?.

Det parti – der står på de svageste fødder i dag – er vel nok de radikale (B) med den splittelse, der er inden for partiet og ikke mindst efter erklæringen om, at de ønsker at være slyngveninde med Socialdemokratiet, og at de lover at være bydreng for dette parti før, under og efter et kommende valg. Det kan måske tydes som fremgang, at de radikales vælgere for fremtiden ved, hvad deres stemmer vil blive brugt til, hvad tilfældet jo ikke har været tidligere.

Da angreb altid er det bedste forsvar, har den radikale folketingskandidat på Bornholm i et læserbrev opfordret til en konkurrence om hvem, der kan skrive mest ufordelagtigt (for at sige det mildt) om Fremskridtspartiet. Flere fra andre partier har da også naivt ladet sig spænde for vognen og sat fantasien i sving. Hvad de stikker fremskridtsfolkene i skoene er dog ret stereotypt: Nazisme og egoisme er gennemgående udtryk. Mærkeligt at de endnu ikke er kommet til hvid slavehandel og narkotikasmugling. Men en ting må man lade dem: De forstår skam at ”knirke med skoene”.

I 60´erne overtog gammelpolitikerne er gældfrit Danmark uden arbejdsløshed. I dag har vi i udlandet lånt 72 milliarder kroner i kortfristede højtforrentede lån. Vi har 40 milliarder kroner til gode hovedsagelig hos Ulande og disse tilgodehavender er rente- og afdragsfri. Vi har et handelsunderskud på 14 milliarder kroner, og regeringen (Socialdemokratiet, red.) har sat sit forbrug til 20 milliarder kroner mere, end de får ind i skatter og afgifter. Vi har 125.000 arbejdsløse.  (Disse tal er et par dage gamle og vil, når du læser dette, allerede være højere).

Som den gamle mand sagde: Hvordan bortforklares lugten?

A.Sørensen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20 / 4. årgang / 18. november 1976 

De kunne jo ikke

24. marts 2009 53 kommentarer

De kunne jo ikke

Danmarks problemer kan kun løses gennem store skattelettelser og kraftige offentlige besparelser.

Danmark har to slags underskud: Underskud på betalingsbalancen og underskud på finansloven.

Betalingsbalancen er syg, fordi omkostningsniveauet i dansk erhvervsliv er for højt, først og fremmest p.g.a. de høje lønudgifter, der igen er affødt af skattetrykket.

Derfor bør lovgivere og arbejdsmarkedets parter enes om, at de næste dyrtidsportioner skal erstattes med skattelettelser i form af en hævning af den skattefri bundgrænse. Herved falder det offentliges indtægt, og dette skal modsvares af reelle besparelser på de offentlige udgifter.

I virkeligheden kan dansk erhvervsliv blive mere konkurrencedygtigt ved, at nationen sparer på rådhusbyggerier, kunstnerstøtte, uanvendelige universitetsuddannelser og andet offentligt luksusforbrug.

Men også udenlandsk er der underskud, fordi de ”ansvarlige” politikere ikke vil være bekendt at opkræve lige så meget i skat, som de lader det offentlige bruge. Også dette underskud – som er inflationsskabende – skal fjernes gennem offentlige besparelser.

Septemberforligspartierne har påtaget sig at arbejde for at få Danmark på fode igen, men det er nu bevist, at de ikke kunne. Momsnedsættelsen var lige så tåbelig, som det påbud Hans Hækkerup (A) i sin tid fik gennemført om tvungne stænklapper på alle biler.

Den Hækkerupske stænklaps-tåbelighed blev senere opgivet efter at have kostet skatteyderne nogle millioner. Det var trods alt til at bære økonomisk.

Men septemberforligets tåbeligheder har langt større virkninger og de, der ikke evnede at undgå dem evner heller ikke at afbøde dem.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 4. årgang / 19. august 1976

Den tabte tråd

23. marts 2009 37 kommentarer

Den tabte tråd

Danmarks største parti – Socialdemokratiet – får tilslutning fra omtrent en tredjedel af vælgerne og er vidt forgrenet i fagbevægelse, administration og blandt dem, der uddanner børn og unge.

Dette er opnået ved årti efter årti at kæmpe for den brede befolknings ve og vel og frem for alt ved at nå resultater for sine vælgere.

I dag kæmper Socialdemokratiet stadig, men kampen gavner ikke længere de store befolkningsgrupper. Det parti – der var forrest i kampen for at nedbryde klasseforskellene – har skabt og støtter nu den herskende klasse af halv- og helakademikere spændende fra administrationens teknokrater til kultureliten og favnende en kreds af bedrevidende specialister i det i øvrigt uundværlige social- og undervisningsvæsen.

Den gamle vælgerskare i den brede befolkning udsættes dermed for århundredets største udbytning, når den herskende klasse hæver sine honorarer for at blande sig i folks hverdag og give penge ud til alverdens påhit.

Da samfundsudviklingen tog fart efter anden verdenskrig, blegnede betydningen af de kundskaber i socialisme og planøkonomi, – som de nye socialdemokratiske ledere havde ofret så mange kræfter på at tilegne sig – og på grund af manglende forståelse for de virkelige problemer i samfundet, tabte de tråden.

Socialdemokratiet ophørte med at være et arbejderparti.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 4. årgang / 7. oktober 1976

Kategorier:Socialdemokratiet, Uncategorized, Velfærdsstaten Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
%d bloggers like this: