Forside > Energipolitik, Folkestyre/demokrati, Miljøpolitik > Hellere A-kraft end en ødelagt natur

Hellere A-kraft end en ødelagt natur

12. december 2008

Hellere A-kraft end en ødelagt natur


Fremskridtspartiet var i 70´erne af den opfattelse, at der burde indføres A-kraft i Danmark. Betingelsen var imidlertid, at det skete gennem en folkeafstemning.


Den samlede venstrefløj og alt hvad der kunne sammenskrabes af “græsrødder”, var mobiliseret i kampen mod A-kraften. De daværende modstandere var så religiøse i deres kamp mod A-kraften, at de totalt overså tilhængernes hovedargument: Vi skal gøre det for miljøets skyld. Dengang var det helt ok at afbrænde olie, kul, gas og andre fossile brændsler. Uanset hvor meget det forpestede vores luft, vande og jord, så var det jo “i en god sags” tjeneste: Hold Danmark A-kraftfrit!


Politikerne var – også dengang – fortrinsvis fremstillet af “udkogt spagetti, hvorfor A-kraften blev helt fjernet fra den danske energiplanlægning. Vi måtte ganske vist gerne købe stigende mængder el fremstillet på svenske og tyske kraftværker. Dobbeltmoralen har altid haft gode kår!


Tiden gik, og selv i tilhængerkredse og blandt fagfolkene bredte der sig den opfattelse, at “Nu var det vel også for sent at komme med”. Vi lænede os tilbage og glædede os over den stigende selvforsyningsgrad på olie og gas. Vi forbød os selv at købe de bedste, billigste og mest miljøvenlige kul i Sydafrika og købte i stedet “stinkbomber” i Polen og Venezuela.

Nu nærmer vi os med en ustoppelig sekundvisers hastige skridt 90´erne, et nyt årti, et årti hvor miljøet skal være i højsædet, hvor vi ikke kan acceptere de osende kul og olieværker, hvor vi ikke vil finde os i nedfald af sodpartikler og stadigt voksende slaggebjerge. Vi har fået en Brundtland rapport, og vi må erkende, at selv den “rene” naturgas også forurener.


Som gammel A-krafttilhænger er fristelsen stor. Ordene “hvad sagde vi“, er fristende og tæt ved tungespidsen. Men ak og ve. Den hysteriske, nu miljøfanatiske venstrefløj med alle deres medløbere altså alle dem, der i starten af 70´erne ikke havde noget imod forureningen, mener fortsat ikke, at A-kraften er løsningen.

Nu skal vores fælles parole være: SKRU DOG NED MAND!


Vi skal reducere vores i forvejen alt for lille produktion. Vi skal tage en ekstra bluse på, og vi skal forbyde elvarme. Ellers vil Brundtland og hendes religiøse værk sammen med os andre lide affaldsdøden.


Men er der da slet ingen POSITIV vej ud af alt dette? Jo, der forskes intenst i fusionskraft – d.v.s. fremstilling af energi ud fra havvand (IKKE kold fusion!), der prøvebygges rumbårne solfangere, der tages syvmileskridt inden for superlederteknologien, og der forskes på alle niveauer i beslægtede energier.

Men det er alt sammen kun på forskningsstadiet. Det kan tage 5 år eller 50 år, før løsningen er klar til kommerciel anvendelse.


Og så er spørgsmålet, om vi kan vente. Skal vi drukne i vores eget skidt, skal vi sidde med en istap under næsen – eller skal vi tage imod A-kraften og dens miljøvenlige energiproduktion. For mig er valget let: Jeg vil hellere efterlade et par tønder radioaktivt affald til mine børnebørn, end en ødelagt natur.


Kim Behnke

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 18. årgang / januar 1990

%d bloggers like this: