Miljø, til gavn for hvem?

14. februar 2012

Miljø, til gavn for hvem? 

Den seneste tids ophedede miljødebat viser, hvor svært det er at bruge saglighed i en debat. Her skal alligevel bringes nogle saglige informationer:

Den, der sviner…

Fremskridtspartiet havde formuleret en miljøpolitik allerede i 1973. Altså længe før SF, radikale og andre havde set muligheden i at hente stemmer på miljøspørgsmålet.

Grundreglen er, at den der forurener, selv skal betale for, at der bliver renset op igen. Dette simple budskab kan imidlertid give anledning til mange problemer, hvorfor der må være følgende regler:

  1. Når en forurening (olieudslip, gifttromler osv.) bemærkes, så er det det offentliges opgave at sikre en hurtig oprensning. Derefter må et juridisk efterspil afgøre, hvem der skal betale.
  2. Ved ansvarsplacering – både i det private og offentlige skal enkeltpersoner kunne drages til ansvar. Alt for ofte opdages en forurening først flere år efter, at fx et firma er lukket.
  3. Målinger der fastslår, om der er tale om en forurening skal efterprøves af 3 uafhængige. Fx en offentlig, en privat og en udenlandsk. Således at der aldrig opstår tvivl om rigtigheden af de målinger, som ligger til grund for en sag.
  4. Det bør overvejes at indføre en lovpligtig forsikring for alle og erhverv og landbrug, hvor der er mulighed for forurening. Ligger forsikringen i privat regi, vil selskaberne have interesse i at tilse, at der sikres bedst muligt mod udslip.
  5. De offentlige miljøbudgetter skal bruges til aktiv indsats fremfor tusinder af stillinger i det offentlige. Regeringens (V, C, CD og KrF, red.) miljøhandlingsplan fra 1986 afsatte 2 milliarder til forureningsbekæmpelse. Øjeblikkeligt blev der ansat over 250 nye folk. Pengene havde været bedre brugt på rensningsanlæg.
  6. Rensning af spildevand skal betales af dem, der udleverer spildevand. Derfor skal rensningsanlæg fortrinsvis finansieres ved vandafledningsafgifter fremfor skatterne.

Den aktuelle debat

Folketingets partier ønsker alle et godt valg i 1987. Derfor gælder det om at have populære synspunkter. Fejlagtigt hopper partierne med på den hetz-kampagne, der hænger industri og specielt landbruget ud som miljøødelæggere.

I mange år har samfundet opfordret landbruget til at øge produktionen både af hensyn til vore egne middagsborde, men også fordi erhvervet har positiv indflydelse på vores betalingsbalance. Nu hvor landbruget er blevet effektivt, så vil man pålægge landbruget at nedtrappe til påstået fordel for miljøet.

Stod det til fx Danmarks Naturfredningsforening, så blev hele Danmark udlagt til naturpark, hvor intet må røres. Imidlertid er Danmark ikke kun til pynt. Landet skal også give brød og arbejde til danskerne. Miljøet og naturen skal bruges, men ikke ødelægges.

12 milliarder til hvad?

Regeringens forslag om at bruge 12 milliarder på at begrænse den aktuelle udledning af nitrat og fosfor i havene omkring os vil ikke få nogen målbar indflydelse. Østersølandene – med de kommunistiske lande i spidsen – udleder så megen forurening, at Danmarks bidrag kun udgør ca. 5 %. Så længe de andre lande ikke begrænser deres udledning, er de 12 milliarder kroner spildt.

Vi skal meget hellere bruge penge på at bedre vores indre miljø, søerne, åerne osv. Der vil en indsats kunne registreres. Regeringens valgflæsk til 12 milliarder vidner om, hvor panisk regeringen handler. Den hopper med på alt, hvis der er udsigt til stemmer.

Det var vigtigere at bruge penge på de ældre, på at afvikle ventelisterne ved hospitalerne og på at gøre danskernes økonomiske liv bedre. Der er ikke meget ved at have en steril natur, hvis vi alle er arbejdsløse og uden fremtid.

Kim Behnke 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 15. årgang / 20. februar 1987

%d bloggers like this: