Arkiv

Posts Tagged ‘indvandring’

Vi må ikke glemme vi er medlem af EF

21. oktober 2012 Skriv en kommentar

Vi må ikke glemme vi er medlem af EF

I anledning af at der i dagspressen er blevet meddelt, at der vil blive rejst sigtelse med overdyrlæge Th. Riemann, for overtrædelse af dansk lovgivning vedrørende race diskriminering, finder jeg det rigtigt, at fremkomme med følgende oplysning:

Såfremt Fremskridtspartiet får gennemført sin økonomiske politik vil det medføre en voldsom opblomstring af dansk industri, handel og landbrug. En sådan ekspansion vil betyde en stærkt forøget efterspørgsel efter arbejdskraft, som igen vil betyde en øget indvandring af arbejdere af fremmed nationalitet. Folketingets partier – med Fremskridtspartiet som eneste undtagelse – hævder at indvandringen er standset. Dette er ikke tilfældet. Et af EF`s vigtigste principper er netop arbejdskraftens frie bevægelighed, og da der som følge af det engelske imperiums afvikling efter den anden verdenskrig befinder sig ca. 2 millioner englændere, som har deres oprindelse i Indien, Pakistan, Afrika o.s.v., vil Danmark ikke kunne afvise disse EF-borgere.

En logisk følge af Th. Riemanns ubehag ved arbejdere fra andre lande må derfor være modstand mod EF.

Grækenland er netop optaget i EF. Spanien vil sikkert snart følge efter. Såfremt modvilje mod at andre nationaliteter slår sig ned i Danmark, er hovedmotivet for at deltage aktivt i politik, er Fremskridtspartiet det dårligste tænkelige valg, da vi ikke alene er tilhængere af EF, men at selve gennemførelsen af vor økonomiske politik vil øge antallet af arbejdere af fremmed nationalitet i Danmark.

Det Fremskridtspartiet har gjort, har været at stemme nej til at gøre kriminelle til danske statsborgere samt at påpege de økonomiske og kulturelle problemer, der er opstået.

C. Hansen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 13 / 9. årgang / 3. april 1981 

Vi stikker os selv blår i øjnene

26. juni 2012 2 kommentarer

Vi stikker os selv blår i øjnene 

“Mange mennesker tror, at en “integrering” i kombination med en tolerant “ikke-racistisk” holdning vil løse problemet”.

Undersøgelser og erfaringer tyder imidlertid på, at folk fra fremmedartede kulturer, som kommer i “klumper”, er vanskelige at integrere. De klumper sig sammen på specielle lokaliteter og opretholder egne miljøer. I stedet for sammensmeltning bliver der tale om en gennem “stille” invasionsskabt landsovertagelse.

Desto flere typer af forskelligartede kulturer, hver for sig med særlige vaner, tankesæt og leveregler, der kommer, desto vanskeligere vil det være at få samfundet til at fungere som en harmonisk helhed mod et højt velfærdsniveau som resultat.

I øvrigt er det faktisk således, at visse dele af de kulturer, vi for øjeblikket importerer, rummer træk, der – for nu at sige det pænt – er groft uforenelige med vore normer og tankesæt. For eksempel hyldes tanken om menneskenes og religionernes ligestilling, samt kravet om respekt for tankens og menneskets frihed, absolut ikke af alle. Diskussionen om muslimernes pligt til at respektere kønnenes ligestilling udgør kun toppen af dette isbjerg.

Alt dette opfordrer til den største påpasselighed på dette område. I stedet for ser det nærmest ud, som om vi stikker os selv blår i øjnene.

O. Hasselbalch

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 41 / 17. årgang / 8. december 1989

Asylplat

1. februar 2012 2 kommentarer

Asylplat 

Opfindsomheden hos de såkaldte asylsøgende ”flygtninge” – for at kunne blive i vores lille ”smørhul” på skatteborgernes bekostning – er mere end ”imponerende”.

Kæfter man tilstrækkeligt op, har en flok ”ansvarlige” politikere bygget en ”pyramide” af ”ankeinstanser”, som alle arbejder” i humanitetens ”hellige” navn.  Hvis den ”værst tænkelige ulykke” skulle ske ,- at ankeinstanserne ikke kan finde et smuthul -, så besætter man blot en dansk folkekirke med præsters og biskoppers ”velsignelse”, så ordner ”revolveraviserne” bistået af radio og TV resten.

På trods af ”ankeinstanspyramiden” og ”kirkebesættelsespressionsmidlet” kan det helt ”utænkelige” ske, at en asylsøgende ”flygtning” får nej. Men, venner – den hurdle klares også.

Det afsløredes forleden i en tidlig nyhedsudsendelse, hvor skatteborgerne dårligt havde fået øjne, og ”nyhedsredaktøren” endnu ikke havde fået ”medienonopolkasketten” på.

Fidusen er simpel, bizar og kostbar! Står den asylsøgende i den ”værst tænkelige situation”, finder han blot en dansk pige, der er parat til at tjene nogle ”raske” penge. Tilbyder hende 150.000 kroner for et giftemål betalt med 50.000 kroner på bordet og resten over 24 måneder. Så er den hurdle klaret.

Jo, de er dygtige de asylsøgende ”flygtninge”. De ”snører” skatteborgerne hver gang, fordi en flok uduelige politikere har maget det således, at skatteborgerne er blevet belemret med en landsskadelig ”flygtningepolitik”.

J.L.

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 15. årgang / 29. maj 1987

De fremmede i landet

11. august 2011 7 kommentarer

De fremmede i landet 

Mere end 3,5 milliarder mennesker lever under vilkår, hvor de vil anse det for et mægtigt spring fremad for dem selv og deres efterkommere, om de kunne opnå bopæl i et samfund, der tillader sig et sådant overflodsforbrug som det, der præger det nuværende danske.

Derfor er det pinende nødvendigt, at vi holder de danske grænser lukkede for invasioner udefra. Giver vi først los,– som det blandt andet skete ved Ninn-Hansens (C) lov fra juni 1983, kan udviklingen på ganske kort tid blive så kraftig, at vi derefter ikke kan styre den. Følgelig må vi sætte ind i tide. Den, som ikke vil dige, må vige.

Men den enkelte dansker skal selvsagt – for egen bekostning – være velkommen til at invitere så at sige hvem som helst til at bo hos sig. I det hele taget skal man ikke angribe folks adgang til selv at råde over deres egne penge. Heller ikke til Ulandshjælp. Hvad enten denne så tager sigte på at hjælpe de fremmede under ophold inden for Danmarks grænser. Derimod må alt dette stort set afvises som opgaver for den offentlige sektor. Folketinget skal ikke tvinge en masse skatteborgere til – mod deres vilje – at yde ufrivillige bidrag via skattekronerne til formål, som de er mere eller mindre dybt uenige i.

Dertil kommer, at den vigtigste opgave i Dagens Danmark er at halvere de offentlige udgifter. Kun derigennem kan skatterne sænkes tilstrækkeligt til, at gældsætningen kan stoppes, og den opståede gæld kan tilbagebetales. Det kan nemlig kun ske gennem produktion i de udenlandskonkurrerende erhverv. Derfor må denne produktions muligheder og størrelse forøges enormt ved, at de ikke strengt nødvendige ansatte, der nu er i den offentlige sektor, overflyttes til eksport m.v.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 24 / 15. årgang / 7. august 1987

Den bagvendte nationalisme

17. maj 2011 3 kommentarer

Den bagvendte nationalisme 

Idiotiske danskere… de helt store, blafrende tåber og idioter… et grænseland, hvortil kloge, dygtige mennesker kom rejsende fra syd for at udvikle og hjælpe de primitive nordboere… selv vort såkaldte nationalsprog er et mixmax af påvirkning fra plattysk, hollandsk og en masse europæiske sprog. Hvad er en dansker? Og hvad er det dog, vi bilder os ind? – hva´ faen er det for et land mit skib har fortøjet til?.

Eder og injurier mod danskerne

Hvem har sagt det? Det har skuespilleren Erik Wedersøe, hjemvendende fra sin jordomsejling i et skumsprøjt af eder og forbandelser rettet mod danskernes holdning til fremmedpolitikken. Han fik sine gloser trykt i Berlingske Tidende – og udnævntes hurtigt derefter til propagandafører for ”Flygtning 86”. Hr. Wedersøe er på linje med andre personligheder i den anskuelse, at indvandrerne kan tilføre os meget af det, vi så åbenbart mangler.

For eksempel gav professor Joh. Sløk nogenlunde samtidig udtryk for i Jyllands-Posten, at man ikke skal være stolt af sin danske nationalitet, for hvad er ”den danske, kristne, traditionsrige kultur… andet end selvbedrag… selvglad i sin egen usselhed, fedladen… pylret”. Nej, ”indbyd alle og hvem som helst… lad os se, hvor langt vor vidunderlige kultur i grunden holder”.

Andre kommentatorer med tække hos medierne har ligefrem brugt udtrykket: Tilførsel af frisk blod og taler om velsignelserne ved ”folkeblanding”, så det nærmest minder om faglige erklæringer fra en stutteriejer.

Prisværdige fremmede

Gennem de sidste 4-5 år har en lille mediedominerende klike systematisk nedrakket danskerne, deres kultur og historie, alt imens samme klike har hyldet indvandrernes kvaliteter – herunder i realiteten deres traditions- og ”farverige” kvindeundertrykkelse, som end ikke hærdede rødstrømper har vovet at udtrykke betænkelighed ved. Man skal jo stikke fingeren i jorden…

Til denne gode vane bekender også lederen af Tv-showet ”Flygtning 86”, Dirckinck-Holmfeld, der over for Ekstra Bladet priste, hvad han anser for muhamedanernes vigtigste egenskaber: Beskedenhed, ydmyghed, trofasthed, et fasttømret familieliv – i kontrast til danskernes hovedegenskaber der er: Rodløshed, rastløshed, pengegriskhed; – tænk på, hvad vi kan lære af muslimerne. Jeg synes, vi skal lade verdens flygtninge vælte ind over vore grænser og labbe al deres kultur i os.

Hvad er det egentlig for et fænomen, vi står overfor med den slags udtalelser? I nyere dansk historie ses der ikke at være helt noget sidestykke hverken i politik eller medier til denne offentlige degradering af og diskriminering mod befolkningens flertal og dets troskyldige opfattelse af at være danske med ære såvel som med fuld uantastelig ret.

Det klør i fingrene…

Ej heller ses paralleller til den åbenlyse, ekstreme og ubeherskede ondsindethed, som den lille klike lægger for dagen i personlige angreb på befolkningsflertallets fortalere.

Det kan således næppe betegnes som helt normalt, når Politikens medarbejder Bettina Heltberg i en TV-anmeldelse skrev, at det klør i hende efter at lange den suffisante præst (Krarup) en på tæven – ,og når hun i en senere anmeldelse har beskrevet sin uovervindelige kulturradikale lede ved hans ”ubetydelige lillepurk-ansigt”.

Det kan ikke undre, hvis sådanne signaler skulle virke opmuntrende på gadens parlament, som på det sidste synes oplagt til også at tage den direkte vold i brug mod fremmedpolitikkens modstandere.

Et tilsvarende forkrøblet had har formanden for Flygtningehjælpen – med nogle nuanceforskelle – ladet komme til udtryk.

På indlandsisen

At det ikke har drejet sig om en blot kort periodes drastiske forløbelser – på fremmedinvasionens højdepunkt – fremgår blandt andet af en artikel skrevet af Weekendavisens kulturredaktør (Berlingske Hus) så sent som 1. maj i år:

”Redaktøren kan heller ikke lide den folkelige uvilje mod udlændingestrømmen. Han vil derfor ”pille de tåbelige meninger ud af hovedet” på ”ignoranterne”; de skal AFPROGRAMMERES for deres ”fladpandethed… kynisme… såkaldte kristendom og danskhed”. Redaktøren kunne derfor tænke sig til det formål at internere de stædige på indlandsisen ”uden mad og drikke, uden bolig, uden tilstrækkeligt med tøj… uden papirer, ejendele… berøvet deres værdighed” etc. etc.

Det ville gøre ”hjernen fri for åndelig svamp og flødeskum”… thi; en overvejende del af dansk hjernemasse fremstilles hos bageren”.

Orwells diagnose

Man kunne nøjes med at notere sig at sådanne anskuelser og advare folk mod at nærme sig de ærede talere og medier, der betjener dem så villigt. Men fænomenet fortjener alligevel at blive fastholdt til en nærmere analyse, og til den ende kan man finde nyttig vejledning hos den velkendte engelske forfatter og politiske iagttager Georg Orwell. Ganske vist har han nok aldrig haft noget for øje, der i udbredelse og skamløshed kunne måle sig med den danske klikeforrykthed, men i princippet er fænomenet ham særdeles bekendt, og han har især fundet det vidt og bredt blandt mennesker, der ynder at se sig selv som ”intellektuelle”. Den diagnose han stiller og redegør for i et essay, benævner han ”transfereret nationalisme”.

Det ytrer sig ved at den angrebne personer overfører al den loyalitet, han normalt ville have forbeholdt sit land eller sin folkegruppe eller en udenlandsk folkegruppe, eventuelt begge dele under ét. Det er vigtigt at bruge glosen nationalisme til beskrivelse af fænomenet, for det drejer sig – i modsætning til fædrelandskærlighed / patriotisme, der er en ikke-aggressiv følelse – om en højligt aggressiv attitude. Den så at sige ”bagvendte nationalist” forsømmer ingen lejlighed til at fremhæve sin udvalgte nations eller folkegruppes egenskaber og berettigede interesser på den mest angrebslystne måde og omvendt at nedrakke sin fædrene nation / folkegruppe med tilhørende kultur, historie, politiske interesser m.v.

Den bagvendte nationalist – siger Orwell – er i den særlige position, at han kan beskrive den udvalgte ”enhed” i bombastiske og romantiske vendinger, som han ville være den første til at håne, hvis modstandere brugte dem om deres mere traditionelle loyalitetsvalg. Han betragter desuden den mindste ytring, der kan udlægges som vendt mod hans loyalitet som et personligt angreb, der må imødegås på det skarpeste, og han tillader sig selv til det formål at være ”mere vulgær, mere stupid, mere ondsindet, mere uærlig, end han nogensinde kunne være på sit fædrelands vegne. Han svælger netop i de nationalistiske følelser, han mener at have frigjort sig for”.

Det er slående, fremhæver Orwell i sin konklusion, at visse politikere også er blevet så inficeret af denne ”bagvendte nationalistiske” sult efter prestige for den udvalgte ”enhed”, at det viser sig næsten umuligt at gennemføre en ægte rational debat med dem.

Med dette – et kort resumé af dagens henholdsvise nedrakning og lovprisning af danskere og udlændinge samt en diagnose til vejledning gennem skældsordenes labyrint – vil vi overlade til læseren at drage sine egne slutninger og eventuelt nikke genkendende, når de af Orwells beskrevne tilfælde gestikulerer på den danske scene.

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 21 / 15. årgang / 12. juni 1987 

Rejsepenge

8. maj 2011 1 kommentar

Rejsepenge

 

Til: Socialministeren (Mimi Jakobsen, Centrum Demokraterne (D), red.)

Af: Kim Behnke, MF

Hvorledes vil ministeren forklare over for Folketinget, at der under ministerens område har fundet ulovlige udbetalinger sted til transport af personer uden flygtningestatus.

Udbetalinger som Dansk Flygtningehjælp har forestået, men som er i strid med udlændingelovens revision i 1985?

Bemærkninger:

Når Folketinget vedtager en lovændring, må det være op til ministerierne, der vedrøres af lovændringerne at sikre, at de også bliver efterlevet. I den konkrete sag er det endda en ikke-offentlig instans, som fortsætter en uændret – og siden 1985- ulovlig praksis med udbetaling af danske statsmidler.

Derfor må Folketinget have en forklaring på, hvorledes dette har kunnet finde sted, og hvem der har ansvaret.

Folketinget holdes for nar, når vedtagen lovgivning og ændringer af samme ikke bliver efterlevet.

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 39 / 15. årgang / 20. november 1987

Muhammed og Birthe

1. maj 2011 Skriv en kommentar

Muhammed og Birthe 

Set i et perspektiv på nogle få årtier bliver terrorsabotagevåbene frygtelige trusler. De kan være baseret på atomkerneeksplosioner, på bakteriespredning, på kemiske gifte eller noget helt fjerde.

Enhver statsmagt vil kunne udruste massemordpatruljer, der let kommer ind i åbne lande – for eksempel Danmark.

Nutidens danske statsmænd – altså Fremskridtsfolk – handler her og nu ud fra dette perspektiv ved, at vi får så få kontakter som muligt med de mest udprægede fantastfolkeslag – altså den muhammedanske verden.

Har vi først Shiitter, libanesere og lignende i stort omfang inden for vore grænser, er det uundgåeligt, at misforståelser og forskellige tankemåder og virkelige modsætningsforhold vil udløse aktioner, som kan dræbe millionvis af danske.

Mogens Glistrup 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 24 / 15. årgang / 7. august 1987

Korstogenes renæssance

28. april 2011 3 kommentarer

Korstogenes renæssance

Et af valgets hovedpunkter – måske det vigtigste – er en revideret politik mht. indvandrere og flygtninge.

Kun Fremskridtspartiet går helhjertet ind for, at danskerne ikke skal være andenrangs borgere i deres eget land.

De gamle politikere i de såkaldte borgerlige partier kan ikke overskue konsekvenserne af de love, de har vedtaget, mens de socialistiske er særdeles klar over dem. Deres mål er ikke Danmarks vel, men socialismens fremme, og indvandrerne er netop det stemmekvæg, som skal opfylde drømmen om et socialistisk Danmark. Derfor hilses de velkommen og lægges ”på lager”, til de får stemmeret. I mellemtiden indoktrineres de grundigt af fagforeningerne og bringes på rette spor, hvilket vil sige det socialistiske.

En taknemmelig opgave. For enten er de socialister eller kommunister hjemmefra, eller de er analfabeter, som let kan overtales med følelsesladet, men urealistisk snak. Desuden, har fagforeningerne måske ikke sørget godt for dem lige fra begyndelsen? Jovist, der er god grund til taknemmelighed, og den udmøntes ved at stemme på socialister.

Alligevel har de dummet sig – vore socialistiske medborgere –, de har nemlig klart undervurderet Islam, der for flertallet af indvandrerne fra de muslimske lande går forud for alle politiske ideologier. Også den socialistiske. Islam er, – siger de – løsningen på alle menneskelige problemer.

I dag går ”korstogene” den modsatte vej, og uanset om vi er kommunister, socialister, liberale eller bare uinteresserede tilskuere, så er vi kort og godt fjender, hvis vi sætter os mod Islam. En ung iransk lærerinde formulerede det ganske klart i TV: Enten må mennesker erkende, at Islam er sandheden og den eneste rigtige religion, eller de må dø! Da intervieweren spurgte, om hun selv ville dræbe for Islam, var der ingen tøven: Ja, sagde hun, – det ville hun.

Hvis Danmark ikke skal ende som en barbarisk islamisk provins, er det på høje tid, at vi sætter hælene i jorden og sørger for Danmarks vel frem for den store verden.

Det er Fremskridtspartiet mod dumheden – husk det på valgdatoen!

Claus Frost-Hansen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 29 / 15. årgang / 4. september 1987

Schlüters flabethed

26. april 2011 8 kommentarer

Schlüters flabethed

Den 17. august 1987 sendte Fremskridtspartiet et brev til statsminister Poul Schlüter (C) med anmodning om, at vælgerne samtidig med afholdelse af folketingsvalg fik mulighed for – gennem en folkeafstemning – at tilkendegive deres holdning til Danmarks fremtidige flygtningepolitik.

I skrivende stund har statsministeren end ikke kvitteret for modtagelsen af brevet, hvilket kun kan opfattes således, at vedrørende invasionen af bekvemmelighedsflygtninge er holdningen hos regeringspartierne (V, C, CD og KrF, red.) nøjagtig den samme som hos Socialdemokratiet, SF og de radikale (B) – nemlig den, at grænseportene skal stå fuldstændig åbne og tilstrømningen af de fremmede fortsætte.

Fremskridtspartiet er således fortsat det eneste parti, der mener, at Danmark ikke skal være socialkontor for hele verden. Husk også derfor liste Z den 8. september. (Valgdato, red.).

Helge Dohrmann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 29 / 15. årgang / 4. september 1987

Socialforskningsobjekt?

17. april 2011 Skriv en kommentar

Socialforskningsobjekt? 

Siden 1814 har vi haft folkeskolen der forpligtige børn mellem 7 og 14 år at lære skrivning og læsning. Undervisningen er udbygget med gymnasier, universiteter, højskoler og talrige kurser, der lod os være stolte af dansk folkeoplysning. Når det så alligevel i dag står ringe til med den, kan vi måske bedre forstå, at verden ser ud som den gør – søden for Kongeåen og øst for Skåne. For slet ikke at tale om de talrige lande hvor man slet ikke kan være nyttige.

Det er et meget interessant emne, vi her skal beskæftige os med, som burde appellere til sociologisk nysgerrighed dette, at vi danskere er så skrappe til mangt og meget. Til at bygge broer, komplicerede vejanlæg og klare os find ude i verden, mens vi overhovedet ikke kan se simple sammenhænge i vort samfund og overskue dagligdagens problemer end ikke, når de bliver klippet i pap og bukket i neon for os. Blinde muldvarpe som løser rumfartsproblemer – en interessant konstellation.

Min saglige far berettede engang for mig, at han som lille dreng en juleaften havde fået et indianertelt af den slags med en stang i midten. Han ville rejse det på gulvtæppet med det samme. Det mislykkedes naturligvis, fordi stangen ikke ville stå. Det udløste skrig og skrål, til han med et klaps i enden blev beordret i seng. Logik var ikke hans stærke side i otteårsalderen. Om end på et højere niveau, men med samme mangel på logik bevæger vi os som folk i dag. Tingene skal hænge sammen og fungere uanset, hvor meget de strider mod naturlovene. Vi er ret tungnemme.

Lad os se på et par eksempler.

1.      Fortiden jamres over et tiltagende fattigdomsproblem. Det siges, at omkring 150.000 er fattige. Heraf ca. 30.000 så elendigt stillede at selv Mother Teresa ville knibe en tåre, hvis hun hørte om deres trængsler. En af hendes disciple hastede tilbage til Bombays slum, da han ikke kunne udholde synet af de lidende danskere.

Smertelig berørt søger socialministeren (Mimi Jakobsen, CD, red.) at fremskaffe 10 millioner kroner til at lindre den værste nød. Forskellige muligheder prøves, hedder det.

Samtidig ansøger udenrigsministeren (Uffe Ellemann-Jensen, V, red.) om finansudvalgets godkendelse af yderligere 700 millioner kroner til asylsøgende og flygtninge. Foruden 120 millioner kroner til at udbedre hullede veje (!) i Kenya og Tanzania. Sidstnævnte land ville også være glad for at få godt 27 millioner kroner til forbedring af transportsystemet. Det er for resten også en erkendelse af, at ca. 400 bevilgede millioner til projekter i Indien er spildte, hvilket dog ikke forhindre, at der bedes om 400 mere. Formanden for ulandsstyrelsen (et ret ironisk navn) – socialdemokraten Chr. Kelm-Hansen – siger i den forbindelse, at vi må lære at forstå mentaliteten i de lande, vi ønsker at hjælpe. Der er ikke den samme forståelse af begrebet tid, og effektivitetskravet har man også svært ved at efterkomme. Det er jo sandt nok og velsagtens årsagen til den elendighed, vi så gerne vil afhjælpe. Det at man ikke rigtig forstår noget og kræver hjælp på sine egne præmisser, at vi ikke kan sige: Så fatter vi skovlen venner og tager fat!

2.      Vi har svært ved at se sammenhængen mellem vor egen sociale deroute, manglen på penge til sygehuse, operationer, vanskeligt stillede medborgere, boliger og anlægsarbejde og det faktum, at vi forærer pengene bort hurtigere, end vi kan tjene dem.

Nuvel, men så kan vi i det mindste glæde os over de mange venner, vi får ude i verden, ikke sandt? Tja, det kan måske diskuteres.

Dagbladet Information bragte for nogle dage siden udtalelser fra en libaneser, som talte på egne og andres vegne. Han kritiserede asylcentret Sandholmlejren og havde sandelig noget at skrive hjem om. Politiet var racistisk, personalet sjusket og de fysiske forhold sammenlignede han med Hitlers koncentrationslejre. Det er nærliggende at formode, at de kurdere som iført håndjern blev ført bort af politiet efter deres happening i København deler disse meninger, iranerne gør det i stor udstrækning som palæstinenserne også.

Mon ikke snart en rimelig portion nationalegoisme kunne være påkrævet i stedet for det daglige vås om, at vi er et af verdens rigeste lande?

Claus frost-Hansen

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 25 / 15. årgang  / 21. august 1987

%d bloggers like this: