Arkiv

Posts Tagged ‘skattepolitik’

Hvorfor holder Socialdemokratiet fast ved en politik, der er så åbenlys forkert?

21. august 2012 97 kommentarer

Hvorfor holder Socialdemokratiet fast ved en politik, der er så åbenlys forkert? 

Jeg tænker her på Socialdemokratiets politik m.h.t. den voldsomt store offentlige sektor, der har medført en forskel mellem udgifter og indtægter i milliardklassen.

Statsgælden kommer op på ca. 400 mia. kr. i 1983 som et resultat af mange års forsyndelser. Tallet sættes i relief, når man kan konstatere, at de personlige indkomster i 1983 forventes at udgøre 390,7 mia. kr., og de samlede skatter og afgifter vil beløbe sig til 234,3 mia. kr.

Hvis man havde ønsket, at der skulle være balance mellem statens indtægter og udgifter, skulle der have været opkrævet skatter og afgifter for yderligere ca. 400 mia. kr.

Man trykker statspapirer

Det turde Socialdemokratiet ikke. I stedet valgte man at trykke statspapirer, der kunne sælges – skulle man tro – til Socialdemokratiets politiske modstandere, nemlig kuponklipperne. For at dække underskuddet ind, måtte Socialdemokratiet give kuponklipningen imellem 10 til 20 mia. kr. i skattefri gevinster forlods, for at nogle overhovedet ville købe statspapirerne. Dernæst måtte Socialdemokratiet give kuponklipperne ca. 40 mia. kr. i renteindtægter. Altså en stensikker indkomst af passive investeringer der ikke har medvirket til nye produktive arbejdspladser.

Hvem skal nu betale denne statsgæld, kursgevinster og renteindkomster til kuponklipperne? Det skal de lønmodtagere, der ikke har mere i indkomst, end til at betale skatter, husleje og andre fornødenheder. Fremskridtspartiet finder, det er en ejendommelig fordelingspolitik, Socialdemokratiet fører. Dette parti tager fra de fattige og giver til de rige (kuponklipperne).

Det er ikke os, der er asociale

Når Socialdemokratiet skælder Fremskridtspartiet ud for at være asocialt, så kan Fremskridtspartiet melde hus forbi. I stedet for at skabe balance på de offentlige budgetter har Socialdemokratiet ved sin asociale politik yderligere skabt over 300.000 arbejdsløse i den private sektor. Det kan man da kalde fiasko på alle fronter.

Socialdemokratiet har haft travlt med at forsvare kuponklippernes, de finkulturelles, de højtlønnede offentligt ansattes interesser, frem for almindelige lønmodtageres interesser. Oven i alle de andre ulykker Socialdemokratiet har påført de mindre indkomster her i landet, har Socialdemokratiet forbitret bekæmpet Fremskridtspartiets idé med at hæve den skattefri bundgrænse. Socialdemokratiet vil kun være med til at forbedre statens budget ved at opkræve nye skatter og afgifter.

De lave indkomster skal ud af skattesystemet

Uanset hvordan man vender og drejer skattelovene, så må det være indlysende, at det er en fordel for de laveste indkomster, at de bliver løftet ud af skattesystemet. At hæve den skattefri bundgrænse er et udtryk for, at de laveste indkomster ikke kan bære skattebyrden.

Hvordan Socialdemokratiet kan få en sådan skattepolitik til at være asocial, kan kun være et udtryk for, at Socialdemokratiet har mistet enhver tillid til, at indkomstskatten er anvendelig til noget som helst.

Hvis det skulle være tilfældet, så støt Fremskridtspartiet i, at vi får afskaffet et asocialt skattesystem.

Ole Maisted

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 38 / 11. årgang / 28. oktober 1983 

Reklamer
Kategorier:Økonomi, Den offentlige sektor, Offentligt ansatte, Skat og afgifter, Socialdemokratiet Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Schlüter og Co: Nej til skattelettelser

7. august 2012 12 kommentarer

Schlüter og Co: Nej til skattelettelser

Z-forslag om forhøjelse af bundgrænsen stemt ned af firkløveret og Maisted. 

Det er fantastisk, at firkløverregeringen (V, C, CD og KrF, red.) der kom til magten ved at love skattelettelser, nu i Folketinget har stemt imod et forslag, der ville have betydet, at den enkelte skatteyder til næste år kunne have set frem til at slippe nogle hundrede kroner billigere i skat.

Hvad mon regeringenspartiernes vælgere mener om et sådant løftebrud?

Det er Fremskridtspartiets skattepolitiske ordfører Ove Jensen, der spørger.

Kort før Folketingets sommerferie var han ved at skaffe flertal for et ændringsforslag til udskrivningsloven, der ville have betydet en samlet skattelettelse i omegnen af 1 milliard kroner.

Ved et dygtigt og gennemført forarbejde i Folketingets skatte- og afgiftsudvalg, havde Ove Jensen sikret sig støtte til milliardbesparelsen hos både Socialdemokratiet, SF og VS, og kun fordi den konservative juntaledelse på Christiansborg brød en clearingsaftale med Socialdemokratiet, og fordi vælgerbedrageren Ole Maisted undlod at stemme(!), gik forslaget i brokkassen.

Ude i tovene

Det skete ved tredje behandling af udskrivningsloven, fortæller Ove Jensen. Regeringen foreslog loven for 1985 vedtaget, så det ville medfører en betydelig skatteforhøjelse. Mit, og dermed Fremskridtspartiets ændringsforslag gik på en forhøjelse af den skattefri bundgrænse og skalatrinet med 4 procent, hvilket svarer til en skattelettelse på samlet ca. 1 milliard kroner.

Regeringen var så langt ude i tovene, at den måtte bede Folketingets formand om at afbryde 3. behandlingen indtil der var kommet styr på tropperne. Der blev simpelthen sendt bud efter medlemmer, der var til møder andre steder.

Så vigtigt var det for Schlüter (C) og hans makkerskab, at gå imod egne valgløfter!

VKR-tragedien

Det må siges, at firkløverregeringen er godt på vej til at blive en tro kopi af VKR-regeringen, der blev berygtet for at gennemføre de største skatteforhøjelser i landets historie.

Det kunne se ud som om Schlüter og Foighel (skatteminister Isi Foighel, C, red.) satser på at slå den rekord.

Det kan ikke hævdes, at Fremskridtspartiets skattelettelsesforslag ville have betyder ruin for regeringens politik, og beløbsstørrelsen var da heller ikke højere, end at såvel Socialdemokratiet som VS og SF stemte for.

Ikke tilfreds

Jeg vil gerne understrege, tilføjer Ove Jensen, at den omstændighed, at vi kun foreslog denne beskedne skattelettelse på 1 milliard kroner naturligvis ikke skal tages som udtryk for, at vi er tilfredse med dette beløb. Vi står naturligvis fast på vort krav om helt anderledes store skattelettelser, men den ene milliard var, hvad vi i øjeblikket havde mulighed for at komme igennem med.

At det så alligevel ikke gik, ja det må firkløverfolkene og deres lejesvend Ole Maisted stå til regnskab for overfor vælgerne.

T. Zinglersen

 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 22  / 12. årgang / 8. juni 1984

Nye skatter hele tiden

23. juni 2012 216 kommentarer

Nye skatter hele tiden

Regeringen (A og B, red.) har siden 1993 indført nye skatter og afgifter, som betyder, at vi i dag – efter bare 6 år – betaler 100.000 millioner kroner mere i skatter og afgifter. I samme periode er der indført 75 nye skatter og afgifter. Hvis de offentlige udgifter var blevet holdt i ro over de 6 år, så kunne vi i dag have klaret os med f.eks. 15 pct. moms, eller 5 pct. point lavere indkomstskat. Men det seneste år er det med Pinsepakken gået rigtigt hurtigt.

Alene vores boligejere vil komme til at betale 3.300 millioner kroner mere i skat i 1999. Når Pinsepakken er helt gennemført i år 2002 vil boligejerne betale 10.000 millioner kroner mere om året end før Pinsepakken.

En familie som bor i eget hus, har bil og en kapitalpension vil – når Pinsepakken er helt gennemført – komme til at betale 25.000 kr. mere om året i skatter og afgifter. For hele befolkningen er det 22.000 millioner kroner!

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridtspartiets nyhedsbrev nr. 1 / 18. marts 1999  

Skatteskorpionerne

19. juni 2012 6 kommentarer

Skatteskorpionerne

Sagesløse skatteydere har gentagne gange gjort den erfaring, at hver eneste gang regeringspartierne (V, C, CD og KrF, red.) indgår en aftale med Socialdemokratiet, er dette ensbetydende med, at skatteskruen bliver strammet en ekstra omgang.

Det vakte berettiget opsigt, da disse grådige partier for kort tid siden – under stor pressemæssig dækning – meddelte, at der nu var enighed om at lempe realrentebeskatningen, så den højst kunne udgøre 56 %.

Glæden i Fremskridtspartiet varede dog kun, til forslaget lå på tryk i folketingssalen, og vi således fik mulighed for at læse, hvad det egentlig var Isi Foighel (C) og Mogens Lykketoft (A) – med opbakning fra deres fem respektive partier – havde brygget sammen og formentlig ”glemte” at orientere offentligheden rigtigt om.

Det viser sig nemlig, at det der ved første blik ser ud som en skattelettelse på ca. 3 milliarder kroner i 1988 – for dem, der har sparet op – allerede i 1989 udarter sig til en skattestigning på ca. 5 milliarder kroner, ligesom årene fremover med en forventet stigende inflation også vil være ensbetydende med, at sparerne vil blive flået i skat.

Førstebehandlingen i Folketinget var nærmest pinlig. Ordførerne fra regeringspartierne takkede hjerteligt skatteministeren (Isi Foighel, C, red.) uden, at det egentlig kom frem, hvad det var, man mente Isi Foighel fortjente tak for.

Eneste afveksling var, da SFs ordfører – Jens Toft – i lighed med sit indlæg i Jyllands-Posten den 18. maj nærmest knugede såvel Venstre som Konservative til sit bryst i begejstring over, at dem der har sparet lidt op nu igen får et spark og bliver straffet, fordi de har fulgt skiftende regeringers opfordringer om at sætte lidt til side, og dermed har givet afkald på at bruge rub og stub af deres disponible indtægter.

Skattealliancen mellem regeringen og Socialdemokratiet er nu så langt ude, at SF begejstret roser de forlig, der indgås. Dermed er bunden formentlig nået i retning af politisk uvederhæftighed fra regeringspartiernes side.

Helge Dohrmann 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 15. årgang / 29. maj 1987

Alle skatter er hæslige!

30. maj 2012 8 kommentarer

Alle skatter er hæslige!

Fremskridtspartiets udgangspunkt er, at alle former for skatter og afgifter er hæslige. Skat og afgift betyder jo, at der frastjæles nogle værdier fra en borger eller gruppe af borgere, for derefter at bruge pengene til at begunstige en anden borger eller gruppe af borgere. Det skattepolitiske mål må derfor være at reducerer skatterne og afgifterne til et absolut minimum.

Minimal offentlig sektor

Absolut minimum er de penge, som skal til for at opretholde en minimal offentlig sektor, der kun skal varetage nogle få afgrænsede opgaver. For Fremskridtspartiet er de vigtigste fælles-opgaver bl.a. følgende: Sundhed, alderdom, uddannelse, politi, domstole, demokratiet (Folketinget, byråd o.s.v. ), veje, forsvar og social sikring af de få, der absolut ikke kan klare sig selv. Der kan selvfølgelig nævnes nogle få andre opgaver, men hovedudgangspunktet er, at det meste bør foregå i privat regi.

Disse minimumsopgaver skal så betales i form af skat eller afgifter. Spørgsmålet er så, hvilken skal eller afgift, der har den mindste samfundsskade. Vurderingen er, at afgifter på forbrug (moms, punktafgifter o.s.v.) er de mindst skadelige skatteformer.

Den skadelige indkomstskat

I den modsatte ende er skatten på arbejde – indkomstskatten – den mest skadelige skat. Det er der flere grunde til:

1) Indkomstskat betyder, at arbejdsgiveren dels skal betale den løn som medarbejderen har brug for at kunne leve, og så derudover betale en skat. Skatten virker således omkostningsforøgende og dermed konkurrenceødelæggende.

2) Indkomstskatten, uanset, hvordan den sammenstrikkes, har også den virkning, at borgerne foretrækker sort arbejde. Og en lønmodtager må kikke på sin skattebillet før han siger ja til ekstra arbejde. Skatteskalaens hop betyder, at en enkelt ekstra tjent krone kan give et direkte tab!

3) Indkomstskatten, eller skat på arbejde betyder, at man straffer folk for at berige samfundet. Uanset om man er renovationsarbejder, maskinsnedker eller købmand, så er den daglige arbejdsindsats med til at gøre samfundskagen større. Da det er til alles bedste, at samfundskagen vokser, skal man ikke straffe, men belønne arbejdsindsatser.

I landet med verdens højeste skattetryk, kan det virke aldeles udsigtsløst, når borgeren først betaler en høj indkomstskat, derefter betaler 22 pct. moms på forbrug og derefter også betaler punktafgifter. Dertil kommer en mangfoldighed af: Ejendomskatter, lejeværdi af egen bolig, formueskat, arveafgift, miljøafgifter, selskabsskat o.s.v. Der er ikke mange øre tilbage af den tjente krone.

Væk med mine skatter

Man fristes derfor til at forlange skatter og afgifter fjernet i den rækkefølge, som girokortene dukker op i postkassen.

Men er det nu også den rigtige rækkefølge?

Mange gør med rette oprør mod den uretfærdige skat, der kaldes noget så usympatisk som lejeværdi af egen bolig. Spørgsmålet er imidlertid, om denne skat skal stå øverst på ønskesedlen?

Hvad er bedst – at få fjernet lejeværdien eller at få sin løn forhøjet (gennem indkomstskattenedsættelser) så meget, at det svarer til lejeværdien? For privatøkonomien er det ligegyldigt. Men for vores konkurrenceevne og vores samfundsøkonomi er det bestemt ikke ligegyldigt.

For hver milliard det er muligt at skrabe sammen til skattelettelser, da anvendes disse penge bedst på lempelser i indkomstskatten – eftersom det giver forøget konkurrenceevne. At lempe lejeværdien giver ingen konkurrenceforbedring!

EF´s indre marked med harmoniserede skatter og afgifter kan betyde, at forbrugsafgifter, som vi mener, er den bedste kilde til finansiering af en begrænset offentlig sektor, kan blive tvunget ned. Det giver behov for, at opkræve skatter og afgifter på områder, der ikke er omfattet af EF-harmoniseringer – vel at mærke stærkt reduceret skattetryk da indkomstskattens bortreduktion fortsat er målet.

Opretholdelsen af f.eks. ejendomsskatter og lejeværdi af egen bolig skal ses i det perspektiv, at der er gennemført væsentlige reduktioner i andre skatter og afgifter.

Gælden skal betales tilbage

Med en samfundsgæld på over 300 milliarder kroner til udlandet, må enhver skattelettelsesaktion gå på at skabe konkurrenceforbedring – kun gennem øget eksport kan vi fjerne udlandsgælden.

Kommer Fremskridtspartiet derfor i den behagelige situation at skulle afgøre, hvorvidt nogle milliarder kroner skal anvendes til lempelser af indkomstskatten eller lempelser af lejeværdien af egen bolig, så må det være soleklart, at indkomstskatten i bred forstand kommer først.

Men som fastslået i indledningen, så er alle skatter hæslige. Og derfor skal enhver fornuftig skattenedsættelse støttes.

Kim Behnke 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / årgang 18 / april 1990

Skatter og afgifter, der er indført eller forhøjet under Nyrup

29. maj 2012 17 kommentarer

Nyhedsbrev nr. 1

18. marts 1999

Nyhedsbrev over 73 skatter og afgifter, der er indført eller forhøjet under Nyrup

Nye skatter og afgifter:

Arbejdsmarkedsbidrag for arbejdsgivere (1993)

Goodwillbeskatningen genindført (1993)

Afviklingen af ulandslempelse (1993)

Indgreb mod anpartsprojekter m.m. (1993)

Spildevandsafgift (1993)

Bruttoskatten (1993)

Afgift på bæreposer (1993)

Vandafgift (1993)

CO2-afgifter (1995)

Afgifter på bilbatterier (1996)

Afgift på slam (1997)

Nye bilafgifter (1997)

Passagerafgift på indenrigsfly (1997)

Sygeskat (1997)

Obligatorisk aconto-selskabsskat (1997)

Afskaffelser af erhvervslivets bestikkelsesfradrag (1997)

Pinsepakken: Den midlertidige ATP-opsparing blev permanent

Pinsepakken: Ejendomsværdiskat

Pinsepakken: Aktieskat på pensionsopsparing

Pinsepakken: Regler om tynd kapitalisering

Pinsepakken: Regler om armslængdeprincippet

Stramninger af eksisterende skatter:

Skærpet beskatning af ejendomsavancer (1993)

Forhøjelse af CO2-afgifter på el og kul (1993)

Forhøjelse af diesel- og benzinafgifter (1993)

Forhøjelse af registreringsafgift på varebiler (1993)

Aftrapning af fradrag for varelagernedskrivning og investeringsfond (1993)

Forhøjelse af affaldsafgift (1993)

Reduktion af befordringsfradrag (1993)

Skærpet beskatning på biler og personalegoder (1993)

Udhuling af fradrag generelt (1993)

Skærpet beskatning på investeringsbeviser (1993)

Skærpet beskatning af aktieavancer (1993)

Diverse stramninger af bruttoskatten

Forøgede ATP-bidrag (1993, 1996 og 1997)

Fremrykning af bankernes afregning af pensionsskatter (1996)

Forhøjelse af diverse energi- og CO2-afgifter (1996)

Forhøjede tobaksafgifter (1996)

Forhøjede bilafgifter (vægtafgift og ansvarsforsikring) (1996)

Nye afgiftsforhøjelser på naturgas og bygas (1996 og 1997)

Nye forhøjelser af benzinafgifter (1997)

Forhøjelser af afgifter på øl og vin (1997)

Grøn afgiftspakke: Bl.a. forhøjet stempelafgift (1997)

Forhøjelse af afgift på affald (1997)

Forhøjelse af lønsumsafgift (1997)

Fremrykning af skat på feriepenge (1997)

Fremrykning af betaling af lønsumsafgift (1997)

Fremrykning af momsbetaling for landbrug og fiskeri (1997)

Fremrykning af kommunernes skattebetaling (1997)

Fremrykning af betaling af el-afgifter (1997)

Fremrykning af skattebetaling vedr. kursgevinster i realkreditinst. m.v. (1997)

Finanslov ´98: Forhøjede afgifter på pesticider og kvælstof

Finanslov ´98: Forhøjede afgifter på forbrugsgoder, bl.a. tobak, kaffe, is og chokolade

Forhøjelse af afgifter på emballage til fødevarer m.v.

Pinsepakken: Arbejdsmarkedsbidraget faldt ikke som tidligere forudset

Pinsepakken: Rentefradraget reduceres

Pinsepakken: Ligningsmæssigefradrag reduceres

Pinsepakken: Benzinafgiften forhøjes

Pinsepakken: Fradrag for indskud på kapitalpensioner reduceres

Pinsepakken: Hyppigere momsafregning for større virksomheder

Pinsepakken: Højere afgift på olie

Pinsepakken: Højere afgift på naturgas

Pinsepakken: Højere afgift på kul

Pinsepakken: Beregning af registreringsafgiften skærpes (mindsteavancereglen ændres)

Pinsepakken: 3 måneders kredittid på registreringsafgift afskaffes

Pinsepakken: Skatteloftet hæves til 59%

Pinsepakken: Skattepligtig værdi af firmabiler hæves fra 23 til 25%

Pinsepakken: Afgiften på varme fra affald hæves

Pinsepakken: Afgiften på El-varme hæves

Pinsepakken: Afgift på El til andet formål hæves

Pinsepakken: Bygningsafskrivningssatsen ændres til enhedssats

Fremskridtspartiet

Her kan De læse om 15 fremskridt for økonomien.

Den skinhellige Poul Schlüter

26. maj 2012 2 kommentarer

Den skinhellige Poul Schlüter 

Amtskommunerne har to hovedindtægtskilder: Indkomstskat og ejendomsskat. 

Når der ikke anvises besparelsesmuligheder, vil en lov om nedsættelse af ejendomsskatterne derfor automatisk være en lov om forhøjelse af indkomstskatten.

Det er derfor skinhellighed, når Poul Schlüter (C) i Berlingske Tidende har undret sig over, at Fremskridtspartiet går imod det fremsatte forslag til lettelse af den amtskommunale ejendomsbeskatning. Poul Schlüter burde vide, at Fremskridtspartiet er imod forhøjelse af indkomstskatten.

Fremskridtspartiet 

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / 2. årgang / 19. februar 1974

%d bloggers like this: