Arkiv

Archive for september 2008

Regeringen er ikke kompetent til at forvalte økonomien

30. september 2008 3 kommentarer

Budgetredegørelse beviser, at regeringen ikke er kompetent til at forvalte økonomien

 

På mindre end en halv valgperiode har rødkløverregeringen (A, B, Centrum Demokraterne (D) og KrF, red.) bevist, at den ikke er kompetent til at forvalte økonomien. Det fremgår nu med al ønskelig tydelighed, at massive reduktioner i de offentlige udgifter er uundgåelige, siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke, i en kommentar til Finansministeriets budgetredegørelse.

 

– Vi har i dag et samfund, hvor alle betaler til alle og det er ikke holdbart. Det er ødelæggende for økonomien, at de statslige tilskud nu andrager halvdelen af statens udgifter. Omfattende nedskæringer i de statslige udgifter er ikke til at komme uden om, hvis den dynamik i økonomien, der kan skabe beskæftigelse, skal genoprettes, siger Kim Behnke.

 

– En af de vigtigste arbejdsopgaver for en regering, der hviler på et VKZ-flertal, bliver detaljeret at gennemgå samtlige offentlige tilskud med henblik på vidtgående beskæringer. Kun ved konsekvent at fjerne alle overflødige erhvervs– og persontilskud kan vi skabe fundamentet for ægte personskattelettelser og påbegynde den nødvendige gældsafdragelse af den offentlige gæld.

 

– Med den gældssituation staten er i, er det foruroligende, at væksten i de offentlige udgifter er voldsomt accelereret i løbet af de 15 måneder, Nyrups (A) regering har været ved magten. Det har hele tiden været en målsætning, at væksten i de offentlige udgifter ikke måtte være større end den øvrige økonomiske vækst. Budgetredegørelsen viser, at den målsætning nu er brudt.

 

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6-7 / 22. årgang / juni-juli 1994

Regeringen lever i en idealiseret drømmeverden

29. september 2008 1 kommentar

Regeringen lever i en idealiseret drømmeverden


Det er naive drømmerier, når finansminister Mogens Lykketoft (A) fastholder at ville gennemtvinge regeringens (A, B, Centrum Demokraterne (D) og KrF, red.) politik oven på vismændenes meget tydelige advarsler, siger Fremskridtspartiets finansordfører Kim Behnke i anledning af vismændenes rapport.


Regeringen har oplevet en meget kortvarig positiv tendens i dansk økonomi. I stedet for at gennemføre en politik, der kan forstærke mulighederne for opsving, så har regeringen, til skade for den fremtidige udvikling, pint hver eneste krone ud af forbedringerne, siger Kim Behnke, der fortsætter:


– Resultatet er, at renten nu er tilbage med 9 pct., at obligationskurserne rasler ned og at vismændene forudser et markant fald i betalingsbalanceoverskuddet til næste år. Oven i det påregner vismændene, at orlovsordninger og de øvrige kunstige påhit fra regeringen vil kræve nye stigninger i skattetrykket.


Regeringen må vågne op og erkende realiteternes verden. Stop drømmerierne om det socialdemokratiske Utopia. Meldinger fra finansministeren om, at “Den tredje vej” nu skal følges op med et jerngreb om økonomien er med til at få udenlandske investeringer til at flygte fra Danmark. Pengemarkedet ved nemlig godt, at “Den tredje vej” er den hurtigste vej til “Den tredje verden”.


Fremskridtspartiet hilser derfor vismændenes rapport velkommen og ser frem til, at VKZ-flertallet hurtigst muligt kan få rettet op økonomien – til glæde for hele samfundet.


Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 – 7 / 22. årgang  / juni-juli 1994

Det konservative folkebedragerparti

28. september 2008 23 kommentarer

Det konservative folkebedragerparti

“Udfordringerne til konservatismen vokser”

Vi møder det tydeligt i forholdet til den offentlige sektor: Konservatismen er ikke og har aldrig været modstander af den offentlige sektor, men vi har gennem en årrække været vidne til, at alt for mange opgaver er overgået fra privat foretagsomhed til offentlig virksomhed. Det konservative Folkepartis opgave netop nu er derfor at begrænse den offentlige sektor. Vi skal begrænse den offentlige sektors dominerende rolle. Derfor skal alle opgaver, som naturligt udføres af private virksomheder, sikres for det private initiativ. Det er ikke samfundet, der skal styre mennesket, men mennesket, der skal styre samfundsudviklingen.

Vi vil bringe orden i samfundets økonomi. Gældsætningen til udlandet skal bremses, og erhvervslivets konkurrenceevne styrkes. Skattetrykket skal sænkes og opsparing og arbejdsindsats belønnes“.

Sådan sagde Palle Simonsen (C) i 1981. Fem år efter afslørede han, vælgerbedrageri. Hans formulering blev nu: 

Privatiseringsdebatten er på mange måder urealistisk. For hvad skulle vi nu privatisere?

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 15. årgang / 13. marts 1987

Vi kunne alle have det så godt

28. september 2008 16 kommentarer

Vi kunne alle have det så godt

 

og med tryghed se fremtiden i møde, hvis ikke velmenende, men udygtige politikere havde ødelagt det.

 

De ville lave Danmark om.

 

Forbedrer Danmark, gøre Danmark til en velfærdsstat. Rigdommen, som automatiseringen af landbruget og industrien gav os, skulle administreres rigtigt, fordeles af politikere og embedsmænd. Så vi alle kunne blive lige – lige lykkelige – og lige ens.

 

Firkløverpartierne (V, C, CD og KrF, red.) og De radikale (B) sang med på omkvædet. Rødmede af skam, hvis de blev kaldt asociale – eller værre endnu – usolidariske.

 

Kun Fremskridtspartiet sagde nej. Mørkemænd kaldte man os. Vi ville føre Danmark tilbage til stenalderen.

 

Men hvad var det, vi sagde? Vi sagde, at befolkningen og den enkelte selv var i stand til at prioritere sine ønsker og behov og ikke behøvede andre til at bestemme for sig.

 

PP1 og PP2

De gamle politikere satte økonomer til at regne. De lavede noget, som hed en perspektivplanlægning. Og da den var lavet så lavede man en til. Den første kaldte man PP1. Den anden var man så opfindsom at kalde PP2. PP2 forudså, at der i 1987 ville være mere end 870.000 beskæftiget i det offentlige.

 

Det lo man meget af den vinter.

 

De embedsmænd, der stod bag PP2, advarede mod det stigende skattetryk og den manglende balance i den danske samfundsøkonomi, også fordi planen forudså, at antallet af de beskæftigede i erhvervslivet ville falde drastisk.

 

Man sad advarslerne overhørig

De glade 60-ere sad endnu Folketingets flertal i blodet. Så man kørte blot videre. Lo af advarslerne. Noget skulle nok vise sig.

 

Det gjorde der bare ikke. Det blev faktisk endnu værre, end PP2 havde forudsagt.

 

De “ansvarlige” politikere fra dengang er de samme som nu. Der tales stadig om forlig hen over midten. Statsministeren (Poul Schlüter, C, red.) er optimist. Det var den daværende statsminister (Anker Jørgensen red.) også.

 

Firkløverregeringens finanslovforslag for 1984 viser, at staten forventer at bruge 60 milliarder mere, end den får ind i skatter og afgifter. Det vil sige, at Danmarks samlede gæld til næste år vil stige til ca. 400 milliarder.

 

Renterne af denne gæld vil være ca. 40-45 milliarder. Som en gøgeunge i en sangfuglerede vil disse renter efterhånden sparke alle andre statsudgifter ud. De midler, som er til rådighed til sociale ydelser – undervisning, forsvar o.s.v. – vil blive mindre år for år. Konsekvenserne af fortsatte underskud betyder mord på al sund økonomi og velfærd.

 

Renterne er ved at nærme sig 10.000 kroner om året pr. dansker fra vugge til grav.

 

40.000 kroner for en familie med to børn.

 

Og så er der endda ikke tænkt på afdrag på gælden.

 

Der skal orden i økonomien

Fremskridtspartiet vil gerne bidrage til at bringe orden i Danmarks økonomi. Men vi peger på, at samfundet må omlægges, og at firkløverregeringens tanker om at ville bevare, beskytte og forsvare den socialdemokratiske velfærdsstat er mørketale.

 

Forsøget på at skabe den socialdemokratiske velfærdsstat blev en økonomisk katastrofe – starten på en socialistisk formynderstat. Danskerne kan godt selv – uden politikere og 800.000 embedsmænd til at bestemme og administrere.

 

Danmark skal frigøres fra mange års lovregereri. Det vil Fremskridtspartiet. Vil firkløverregeringen også det?

 

Finanslovforslaget for 1984 tyder ikke meget herpå.

 

H. C. Hansen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 40 / 11. årgang / 11. november 1983

Kategorier:Økonomi, Centrum-Demokraterne, Det konservative Folkeparti, Det radikale Venstre, Fremskridtspartiet, Skat og afgifter, Socialdemokratiet, Velfærdsstaten, Venstre Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Regeringens luftkasteller brudt sammen

25. september 2008 1 kommentar

Regeringens luftkasteller brudt sammen


– Regeringens (A, B og Centrum Demokraterne (D), red.) megen tale om balance på de offentlige budgetter til næste år har ikke været andet end luftkasteller og skønmalerier.


Det siger Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke p.b.a. de seneste tal fra Finansministeriet, hvis budgetoversigt nu viser en stigning i underskuddet på statens finanser på 2,4 mia. kr. i forhold til det beregnede.


– Underskuddet er nu vurderet til 31,1 mia. kr. årligt, hvilket svarer til 3,5 mio. kr. i timen døgnet rundt. Men dertil skal lægges hele den øvrige på 700 mia. kr. og renterne heraf, siger Kim Behnke og fortsætter:


Med sin nuværende politik kan regeringen derfor godt stoppe al tale om at få balance på de offentlige budgetter til næste år. Underskuddene bliver ikke mindre – de øges – og det kan Mogens Lykketoft (A) med sin taldemagogi ikke snakke sig fra.


Det er ganske enkelt for dårligt af regeringen, at den i opgangstider ikke evner at holde de offentlige udgifter i ro – endsige få dem nedbragt. Det bekræfter kun, at socialdemokratiske regeringer ikke kan komme i nærheden af en pengekasse uden først at tømme den og derefter optage lån. Problemerne overlader man højt og flot til den næste generation, der ud over en dåbsattest fødes med et gældsbevis i bleen, siger Kim Behnke.


Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 24. årgang / juni 1996

Mens Danmark sov

24. september 2008 2 kommentarer

Mens Danmark sov


Hvis det republikanske parti i USA mister præsidentposten i 1976, kan det let indebære en ny tyveårsørkenvandring, som følgen blev, da man tabte i 1932. Det vil igen sige en stor risiko for partiets udslettelse. Efter Nixon-katastroferne kan republikanerne næppe tillade sig nogen anden linje end at spille på kortet, Gerald Ford. En udskiftning også af ham vil fremstå som en ny belastning, større end partiet har mulighed for at bære.


Når de amerikanske vælgere i 1976 skal beslutte, om de vil vælge Gerald Ford, vil den afgørende prøvesten være, om han har gennemført, hvad han selv har erklæret for sit mål nr. 1, inflationsbekæmpelsen. Manglende succes her vil utvivlsomt føre til, at Ford bliver vejet og fundet for let i forhold til sin demokratiske modkandidat, der jo på så mange andre punkter vil have vinden i ryggen.


Vi må derfor forudse, at med alle de magtmidler, som står til rådighed for verdens mægtigste mand, den amerikanske præsident, vil der i de næste to år blive gjort antiinflationsbestræbelser i USA så at sige uden hensyn til prisen derfor.


Uundgåeligt vil dette smitte af i Tyskland, hvor inflationsrædslen er så stærk. Derfra vil denne politik brede sig til Frankrig og andre lande, hvor pengeforringelsesresignationen ikke er så stærk som i Danmark.


I denne situation forhøjer Danmark pr. 1. september 1974 sine lønninger med 6 pct. Det sker i henhold til overenskomsten mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening indgået i april 1973 under helt andre konjunkturforhold. Det betyder en omkostningsstigning, der vil bringe det danske prisniveau i ny eksplosionsstigning, som vi har været så vant til så mange gange. Men i denne situation altså samtidig med, at man må forvente stor dæmpning i prisstigningerne i de afgørende fremmede lande. I løbet af nogle måneder bliver den uundgåelige følge, at vore eksportvirksomheder må indskrænke, og vor hjemmemarkedsfremstilling ikke kan klare priskonkurrencen med importen fra det billige udland.


Dette betyder igen massearbejdsløshed. Bilkontrakter, TV-købsaftaler, terminsforpligtelser o.s.v. bliver misligholdt på stribe. Den danske økonomi undergraves mere og mere med en rullende snebolds lavineskabende kraft.


Hvad man end mener om den danske regering (Venstre, red), har den i al fald ikke vist nogen kæmpeenergi til at takle dette problem endnu, mens det kan løses. Socialdemokratiet, de konservative og Centrums-Demokraterne har spillet det sædvanlige politikertaktikspil: Regeringen har ansvaret. Som om det hjalp et hak. De radikale, SF, Kristeligt Folkeparti og De Uafhængige har blot været helt passive. I hvert tilfælde indtil det øjeblik, hvor nærværende skrives, den 16. august. At kommunisterne og Retsforbundet har indset faren, tæller desværre så lidt.


Fremskridtspartiet har slået alarm og kræver Folketinget indkaldt til behandling af de mange konstruktive forslag, som partiet har udarbejdet.


Et af disse går ud på at undersøge, om der kan skaffes et folketingsflertal for indkomstskattelettelser pr. 1. september under forudsætning af, at LO og Dansk Arbejdsgiverforening ville frafalde lønforhøjelsen på de 6 pct.


Fremskridtspartiets forslag bygger på tre elementer:


1. Først at trækprocenten fra 1. september 1974 nedsættes med 10, altså at der for eksempel trækkes med 45 %, hvis der står 55 % på skattekortet.


2. Dernæst, at B-skatteraterne pr. 20. september reduceres med en femtedel.


3. Sidst at indkomstskatten for 1974 får et nedslag på 6 %.


Når det til vinter er for sent, skal den høje pris betales, for at man lod folketingssommerferien vare så længe. Problemerne bliver mangefold sværere at løse end nu. August 1974 vil blive skildret under titlen “Mens Danmark sov”.


Bittert kan vi svare: Men TV, radioavis og dagblade fortalte os da alle detaljer om udviklingen time for time på Cypern.


Det var væsentligt mere tillokkende at være krigskorrespondent i dette langt mindre land end at berette om enkelthederne i det danske nytænkerpartis indsats i en krisesituation. Tænk, hvis vi nu kom til at gøre reklame for det parti ved at fortælle befolkningen tilstrækkeligt til, at den kunne finde frem til sandheden.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 2. årgang / 30. august 1974

BNP

24. september 2008 Skriv en kommentar

BNP

Bruttonationalproduktet er en pragtfuld talstørrelse at have til sin rådighed, når man skriver om politisk-økonomiske forhold.


Men man skal til stadighed have i baghovedet, at det er smækbelastet med fejl og mangler. Harmonikasammenstødet på tågede efterårsveje forøger produktionen på sygehuse og hos autoreparatører. Flytter en ung pige fra det travle telefonbord hos A. P. Møller til at lakere sine negle foran et omstillingsbord i en offentlig institution, stiger hendes bidrag til BNP (lig med hendes løn) nok fra 6.000 kr. til 10.000 kr. om måneden.


Tidligere udførte kvinder et stort arbejde i hjemmet, uden at det påvirkede BNP. Når de nu arbejder i det pulserende liv, forøger dette BNP ikke blot med deres løn, men også med lønnen til børnehavepædagoger, færdigmiddagsretsproducenter o.s.v. Afskrivningerne på produktionsapparatet medtages i BNP efter højst debatable kriterier.


Og sådan kan man fortsætte meget længe.


Men BNP er alligevel stadig det mindst ringe, man har på det område.


Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 44 / 14. årgang / 19. december 1986

Farvel til vismændene

23. september 2008 7 kommentarer

Farvel til vismændene

 

Den 4. december 1973 udløb de skatteyderbetalte bureaukraters fredningstid.

 

Jagten gælder især de mange teknokratudtænkte offentlige vederverdigheder, som kom til verden i de gale 1960´ere. Herunder også Det økonomiske Råd fra 1962. Siden har gammelpartierne gjort så pågående PR for det, at man må tro, at Rådet ledes af reklamebranchefagmænd.

 

Navnlig kælenavnet “vismændene”, har som et sloganscoop imponeret store dele af befolkningen. Den gemene hob skulle indoktrineres til at tro, at her havde deres politikere velsignet dem med en piedestal med en nyttig klogskab.

 

I det omfang, den populariseringskampagne er lykkedes, er det vrangindtryk, der er tilvejebragt, falsk nimbus (anseelse). De herrer rådsmedlemmer har aldrig været andet end offentligt ansatte, der har opnået velbetalte ben og en skatteyderbetalt skrivepult. Herfra har de propaganderet for, at den offentlige sektor skulle svulme, og de private til gengæld betalte med øgede skatter og forbrugstilbageholdelser.

 

Det er regeringen, der udnævner de tre, og ingen af de regeringer, vi har haft de sidste 27 år har haft vidsyn til at udnævne selvstændigt tænkende individer. Gammelpartierne tør ikke tage de dygtige på markedet. De udpeger derfor folk, om hvem man ved, at de spytslikkerisk vil tiradebekræfte regeringens egne fallitbommerter i stedet for nådesløst at sandhedskritisere de uduelige egocentrister, der gennem de 27 år har afløst hverandre på de ministertaburetter, hvor der er så desperat behov for at få dem remplaceret med mennesker, der modigt tør slagte hellige offentligudgiftskøer, så danskernes økonomi igen kan komme på fode.

 

Der er næppe født én eneste selvstændig begavethedstanke hos nogen af de skiftende vismænd. Skulle nogen af dem nogensinde i deres beskyttede kuvøser komme undervejs med noget som helst, som kunne forbedre Nationens Tilstand, kunne de jo blot i læserbreve, kronikker eller bogudgivelser have fremført deres synspunkter. Ganske, som der naturligvis skal gælde fuld ytringsfrihed for alle andre. De tre statsautoriserede medicinmænd fortjener ikke, at skatteydernes tegnebøger skal plyndres for at publicere deres Pinaforceadmiralagtigt udgydelser, der stedse holdes indenfor rammerne af, hvad der behager Their Masters Voice. Til at udfylde behovet for sligt kan man købe kanariepiphanse hos fuglehandlerne og behøver ikke dyrt betalte professorlønninger. Ytringsfriheden har i det hele taget ikke godt af, at nogle tildeles privilegier frem for andre. Og det er præcist, hvad der er sket med de essayproduktioner, som gennem de syvogtyve år er udspyet fra Det økonomiske Råd.

 

Som blandt andet påpeget på side 3 i Fremskridt for 28. oktober 1988, hæver vismandssynspunkterne sig kvalitetsmæssigt sig ikke over de nationaløkonomijeriminader, af hvilke der går syvogtyve på dusinet i det Babelkaos, der er overfyldt med analyser og prognoser fra spåmænd og ditto koner i EF, bankcheføkonomsekretariater, industriråd, ministerier, OECD, fagbevægelsen, Nationalbank og Amtsrådsforeningens Forsikringsinstitut, samt hos økonomiske konsulenter og journalister, og hvad der ellers er af meget skrivende nationaløkonomer.

 

Hvis den danske nationaløkonomis frodighed var blevet udviklet i takt med alle disse skriblerier, ville vi være velstillede. Men netop i vismændenes tre årtier har vi i stedet oplevet verdensrekorder i udlandsgældsættelse, skatteplyndring, statslån og andre bankerotkatastrofekendetegn.

 

Det brede folketingsflertal af forældede partier er bevidstløst trasket videre med deres forældede økonomiske opfattelser, og har vedvarende bevist i praksis, at herved helbreder man med sikkerhed ikke nogen som helst af de stadigt mere alvorlige danske økonomiske samfundssygdomme.

 

Blandt de mange dokumentationer for, at man lige så godt kunne bruge kaffegrumsspåkoner, anføres følgende talrækker, hvor kolonne 1 er i milliardunderskuddet på betalingsbalancen, kolonne 2, hvad vismændene spåede det til kort før årets begyndelse, kolonne 3 og 4 de tilsvarende arbejdsløshedstal i tusinder.

1

2

3

4

1984

17,8

10,8

277

305

1985

29,1

14,8

249

271

1986

34,5

17,7

218

236

1987

20,2

15,0

219

245

1988

12,2

13,0

240

280

1989

10,2

16,0

255

285

Og så må man erindre sig Galbraih-sandheden om, at økonomerne ændrer på virkeligheden, så den fremstilles således, at den bedst muligt er overensstemmende med deres egne prognoser.

 

Blækspruttens Neuruppinredaktion har fastslået det rammende: Landet regeres af cand. polit’er, så det hele går skidter og skidter.

 

Det er derfor en god sag, Z-folketingsgruppen i øjeblikket beskæftiger sig med i form af et lovforslag betitlet “Afsked med vismændene”.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 18. årgang / maj 1990

Grundloven og samvittighedsfangen

21. september 2008 Skriv en kommentar

Grundloven og samvittighedsfangen


“… der er for alvor grund til at betragte Glistrup som en politisk fange, frataget de grundlæggende borgerrettigheder…


Det varer snart ikke længe, før udenlandske borgerrettighedsforkæmpere begynder at bagvaske Danmark, som et land med en ledende oppositionspolitiker som samvittighedsfange”.


Sådan skrev Ekstra Bladet, som vist ingen vil beskylde for at nære særlig hjertelige følelser for hverken Glistrup eller Fremskridtspartiet, forleden i en leder. Baggrunden er den konservative justitsminister Ninn-Hansens svinestreg med at fratage Fremskridtspartiets leder og EF-spidskandidat, Mogens Glistrup, hans ytringsfrihed og nægte ham, imod alle regler, at anvende opsparet frihed fra Horserød (fængsel, red.) til at deltage i valgkampen.


Det er nok på sin plads endnu en gang at understrege, at det ikke er positiv særbehandling Glistrup og Fremskridtspartiet kræver. Kun fair play. Kun at Glistrup i lighed med alle andre indsatte, uden indskrænkninger og specielt opfundet kontrolforanstaltninger, kan anvende opsparede udgangsdage og -timer til det, der har hans interesse.


Men Schlüter (C),og hans justitsminister giver ikke Glistrup fair play. Tværtimod er der tale om negativ særbehandling i et omfang, som formentlig er uden sidestykke i den nyere politiske historie.


Danmark har fået sin samvittighedsfange.


Magthaverne ønsker Glistrup jordet, tværet ud, tilintetgjort menneskeligt, økonomisk, politisk, gjort tavs og – håbes det – glemt.


Sådan vild et ikke gå. Dertil er først og fremmest Glistrup selv, men også hans idéer, hans politik og hans frihedsbudskab for stærkt. Og efter befrielsen står en reduceret, men tilsvarende forstærket og beslutsom Fremskridtsbevægelse bag ham. Parat til at genoptage og til sejr gennemføre kampen for det, der er selve kernen i FremskridtsbudskabetFuldstændiggørelse af den personlige frihed.

Det er værd at erindre sig her i dagene op til grundlovsfødselsdagen.

T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 21 / 12. årgang / 1. juni 1984

Glistrup nægtet taleret – frihed til narkogangster

21. september 2008 10 kommentarer

Glistrup nægtet taleret – frihed til narkogangster


Ny bommert af kriminalforsorgen understreger grovheden i justitsministerens negative særbehandling af Glistrup.

“Deltagelse i offentlige valgmøder er ikke formålstjenesteligt med henblik på Mogens Glistrups behandling herunder forberedelse af hans løsladelse”.


Sådan lød den konservative justitsminister Erik Ninn-Hansens naragtige og til lejligheden aldeles frit opfundne argumentation, da der i de justitsministerielle kontorer i en fart skulle hittes på en undskyldning for de grove overgreb på Fremskridtspartiets politiske leders ytringsfrihed og demokratiske rettigheder. De overgreb, der forhindrede partiets spidskandidat i at benytte surt sammensparede udgange fra fængslet i Horserød til deltagelse i EF-valgkampen.

(Se også FREMSKRIDT nr. 21.)


Nye beviser

At Ninn-Hansens aktion alene har haft til formål at stække handlekraften og lukke kæften på en besværlig politisk modstander, skal man enten være stok konservativ eller hedde Jakobsen for at benægte.


Og nu foreligger nye beviser for, hvor fjernt fra kriminalforsorgens gældende regler og daglige praksis justitsministerens argumentation i Glistrups sag befinder sig.


Frihed på rekordtid

Med Interpol som aktiv deltager støver dansk politi i øjeblikket rundt efter en farlig og berygtet narkoforbryder. Den 48-årige tyrk Serafet Oztürk.


Ikke fordi politiet ikke har haft ham fanget og fået ham dømt. Men fordi sagsbehandlerne i det – under justitsministeriet hørende – Direktoratet for Kriminalforsorg åbenbart anså det som “formålstjenligt med henblik på Oztürks behandling herunder forberedelse af hans løsladelse” kort tid efter en alvorlig dom at lade ham slippe ud.


Egen bil og kostbare stene

Historien er kort fortalt denne: I marts 1980 arresteres Serafat Oztürk som bagmand for et større heroinkup. 3,75 kg. farlig heroin til en værdi af omkring tyve millioner kroner skulle indsmugles til salg i Danmark. Den 19. maj 1981 idømmer et nævningeting ved Østre Landsret Oztürk otte års fængsel. Afsoning i Vridsløselille.


I statsfængslet får han kontakt med en vekselerer, der er dømt seks års fængsel for svindel til 11 mil. kr. Sammen arbejder de på at blive overflyttet til det åbne Horserød. Det lykkes på noget, der må betegnes som rekordtid, og snart anses tyrken for så resocialiseret, at han bevilges daglig udgang, så han kan passe “job” i København.


To år efter en dom på otte års indespærring for alvorlig narkokriminalitet kører Oztürk rundt i hovedstaden i en ny flot bil i 150.000 kroners-klassen og afsløres ved en given lejlighed i besiddelse af en samling kostbare ædelstene. Alligevel får han fortsat lov til hver morgen at forlade Horserød, blot han om aftenen triller retur nordpå for at nyde middagen og nattesøvnen i statspensionen.


Ingen – hverken ledelsen i Horserød eller skrivebordspaverne i kriminalforsorgen – har øjensynligt vist interesse for, hvad Oztürk foretog sig på sine daglige udgange.


Alle har vel haft for travlt med at hetze imod og opfinde specielle regler for Glistrups fåtallige fridage.


Fuglen fløjet

For nylig fik imidlertid politiet fornyet mistanke til den driftige bilkørende strafafsoner og heroinforbryder. Han blev hentet til afhøring for at forklare om sin gøren og laden.


Dagen efter var fuglen fløjet.


Formentlig stukket af til Tyrkiet. Efterladende sig kone og børn i Danmark som de danske skatteydere nu kan forsørge.


Et par spørgsmål

Med chefen for Københavns narkotikapoliti – politiadvokat Volmer Nissen – kan man spørge:

Jeg ved ikke, hvordan man tænker i kriminalforsorgen, men det roterer modsat i mit hoved. Jeg fatter ikke tilfældet Oztürk. Hvorfor skulle han så hurtigt i åben anstalt?. (B.T. 19/5)


Og nok et spørgsmål:


Hvad er det – set i lyset af Oztürk-sagen og flere lignende forhold -, der gør det “ikke formålstjenesteligt med henblik på behandling herunder forberedelse til løsladelse, “hvis politikeren Mogens Glistrup anvender en mindre del af en lovlig tildelt udgang til deltagelse i et politisk møde?”.


De kender svaret: Den mand er farlig!


T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 23 / 12. årgang / 15. juni 1984 

%d bloggers like this: