Arkiv

Archive for december 2009

Glædelig jul – trods alt

22. december 2009 Skriv en kommentar

Glædelig jul – trods alt

Mange tusinde familier vil benytte fridagene i julen og nytåret til at gøre status over, hvad der er hændt i de senere år og ligeledes tænke over, hvad fremtiden vil byde på.

Uden på nogen måde at ville ødelægge stemningen i en i forvejen kold og trist tid må man desværre konstatere, at selv de mest optimistiske vil finde frem til, at ikke siden den anden verdenskrig har fremtidsudsigterne været så dystre og usikre som her ved udgangen af 1980.

Internationalt er verden præget af uro, krigshandlinger og oprustning. Nationalt er forholdene så kaotiske, de kan blive. Arbejdsløsheden er stærkt stigende, familier jages fra hus og hjem, landbrug og andre virksomheder drejer nøglen rundt eller nedsætter produktionen. Kort og godt:  Det helt store ragnarok venter forude.

Det hjælper desværre ikke at remse navnene op på de personer og partier, som har ødelagt samfundet. Men det hjælper forhåbentligt at afsløre, hvem der stadigvæk ikke vil forsøge at rette tingene op. Og her er finansloven for 1981 et afslørende dokument. Sort på hvidt kan der her læses, at folketingsflertallet intet overhovedet har lært og intet har ændret. Alle partier – med undtagelse af Fremskridtspartiet – accepterer og støtter fortsat en politik, som er ensbetydende med, at den offentlige sektor skal vokse, og det private erhvervsliv kvæles. Ud ad til pæne og noble folk fra Venstre og Konservative medvirker ved deres stemmeafgivning i Folketinget til, at socialisterne og deres valgskrække forligsmagere kører landet helt i sænk.

Herfra skal- trods bitterheden mod at vort land ødelægges – lyde en glædelig jul og et godt nytår til bladets læsere. Frem for alt gælder det om at bevare modet og kampgejsten. Kun en øget tilslutning til Fremskridtspartiet kan forhindre, at Danmark i løbet af en kortere årrække ender med at være mere forarmet og forgældet end de Ulande, vi i dag pøser lånte penge ud til.

Helge Dohrmann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 22 / 8. årgang  / 8. december 1980

Reklamer

Miljøpaverne lægger op til ny belastning af danske landbrug

18. december 2009 3 kommentarer

Miljøpaverne lægger op til ny belastning af danske landbrug

Som en kommentar til miljøminister Lone Dybkjærs (B) redegørelse om vandmiljøplanen siger Fremskridtspartiets landbrugspolitiske ordfører og medlem af Miljøudvalget, Ernst B. Schmidt:

Planen er endnu et udtryk for den borgerlige regerings (V, C og B, red.) manglende forståelse for, at dansk landbrug er rygraden i samfundet. Man kan belaste en rygrad så meget, at den knækker og sker det, er der intet at stille op. EF har gennem årerne lagt en række åg på danske landmænd og den danske regering har gang på gang uden reel modstand optrådt som ”klassens artige dreng”.

Mælkekvoter, braklægninger o.s.v. er alle tiltag, der har medvirket til, at begrænse dansk landbrugs muligheder for en maksimal udnyttelse af sine ressourcer.

Redegørelsen om vandmiljøplanen er endnu et overgreb, den lægger op til yderligere indgreb mod landbrugets eksistensret og ord som begrænsninger og krav går igen og igen i de midler, Miljøministeren vil tage i brug overfor landbruget. Landbruget har gjort sit til at opfylde de urimelige mål, regeringen har stillet, men når man ”rækker Lone Dybkjær en lillefinger…”.

Ernst B. Schmidt

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5 / 18. årgang / maj 1990

Miljøhysteri

16. december 2009 9 kommentarer

Miljøhysteri

Ikke så meget af hensyn til miljøet, men mere fordi valgdatoen nærmer sig, er næsten alle Folketingets partier blevet grebet af hysteri og prøver at overgå hinanden i usaglige synspunkter.

Fremskridtspartiet finder det også utilstedeligt, at mange lande fortsat dumper den ene gifttromle efter den anden ud i havene. Hvad Fremskridtspartiet derimod ikke – uanset valgår – kan medvirke til, er den hetz man fra mange sider fører mod hele vort valutaskabende landbrugserhverv. Intet er mere fladt og utroværdigt, end når Folketingets partier – for slet ikke at tale om de to døde hummere fjernsynet har vist 38 gange – ensidigt og enøjet giver landbruget skylden for stort set alle vore miljøproblemer. Fremskridtspartiet vil ingenlunde benægte, at enkelte landmænd har forurenet på en fuldstændig uacceptabel måde. Men at hænge hele erhvervet ud som svin af den grund, svarer nogenlunde til, at myndighederne tog nogle tilfældige gidsler og straffede dem på grund af en eller anden forbrydelse, der var begået.

Vælgermæssigt er landmændene en minoritet, men det berettiger ingen til at gøre dem til syndebukke. Alle bør vi være mere miljøbevidste end tidligere – også landmændene. Der skal blot være en grænse for den galskab, vi nu oplever. Forslag som f.eks. en afgift på kunstgødning – og som selv regeringspartierne (V, C, CD og KrF, red.) nu tilsyneladende accepterer – vil ikke hjælpe en tøddel i retning af bedre miljø al den stund at ingen landmænd – på grund af priserne – strør mere kunstgødning ud, end planterne kan udnytte.

Som tidligere nævnt mener Fremskridtspartiet, at miljøet skal bevares og forureningen bekæmpes. Men lad os starte med de store forureningskilder – nemlig ineffektive rensningsanlæg. Samtidig hermed skal vi selvfølgelig i EF og andre internationale forsamlinger lade vores røst lyde, så også andre lande bekæmper den forurening, de forårsager.

Helge Dohrmann

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 9 / 15. årgang / 13. marts 1987

Nej til miljøafgifter

11. december 2009 7 kommentarer

Nej til miljøafgifter

Der skal ingen som helst tvivl være om, at Fremskridtspartiet siger nej til flere miljøafgifter.

Det siger formanden for Folketingets miljøudvalg, Fremskridtspartiets gruppeformand, Aage Brusgaard, i en kommentar til debatten om at indføre flere afgifter på området.

Fremskridtspartiet ønsker ikke flere afgifter. Den CO2-afgift, Socialdemokratiet, SF og de radikale (B) nu vil indføre, formentlig med støtte fra regeringen (V og C, red.), belaster danske virksomheder og ender med garanti i det rene bureaukrati. Konsekvensen af kommende afgifter vil være de samme og vil koste danske virksomheder yderlige arbejdspladser. Således har Industrirådet beregnet, at en CO2-afgift vil koste 30.000 danske arbejdspladser.

Reelt set drejer det sig jo ikke om at sikre miljøet. Meningen med nye afgifter er simpelthen at indføre nye skatter, der så med garanti efterhånden bliver forhøjet efter behov.

Fremskridtspartiet tror ikke på et flertal for at hæve den skattefrie bundgrænse til gengæld for nye miljøafgifter.

Fremskridtspartiet mener, vi skal gå den modsatte vej. Vi ønsker skattelettelser gennem massive besparelser på de offentlige udgifter, siger Aage Brusgaard.

Aage Brusgaard

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1 / 20. årgang / januar 1992

Stop fejlinvesteringer i milliardklassen til tåbeligt miljøvanvid

9. december 2009 4 kommentarer

Stop fejlinvesteringer i milliardklassen til tåbeligt miljøvanvid

Ifølge den nye udgave af MILJØVEJVISEREN skal amter og kommuner alene i år investere 34 milliarder kroner i miljøet. Fremskridtspartiet anmoder nu direkte den nye miljøminister (Per Stig Møller, C, red.) om at sætte en stopper for milliard-fejlinvesteringer i miljøet.

Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke, siger:

Det er helt ude af proportioner med, hvad det danske samfund har råd til, når man forlanger så gigantiske miljøinvesteringer. Skatter og afgifter stiger, arbejdsløsheden stiger, det offentliges gældsætning stiger og erhvervslivet er i krise. Miljøudgifter på 34 milliarder kroner er at foretage det samme med det danske samfund som, hvis en læge tappede blod af en syg mand.

Kim Behnke slutter:

Miljøministeren må derfor søge at stoppe dette vanvid. Der er ingen grund til, at vi om 10 år skal indlede rigsretssager eller dommerundersøgelser for at placere ansvaret for disse gigantiske fejlinvesteringer i miljøet, som man er godt i gang med. Vi må stoppe nu og anvende pengene til noget mere fornuftigt og samfundsgavnligt.

Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 19. årgang  / marts 1991

Erhvervsoptimisme

7. december 2009 8 kommentarer

Erhvervsoptimisme

Et sundt erhvervsliv uden ledighed genskabes ikke ved tilskud, men gennem frihed for utidig offentlig indblanding.

Høj levestandard, fuld beskæftigelse og social tryghed kan kun sikres gennem en tilstrækkelig høj produktion i dansk erhvervsliv.

Derfor er det nødvendigt, at forudsætningerne er til stede igennem et konkurrencedygtigt erhvervsliv. Konkurrencedygtigt på hjemmemarkedet mod importerede varer og konkurrencedygtigt på eksportmarkedet. Det er da muligt, at visse politikere tror, at disse forudsætninger skabes gennem tilskudsordninger. De overser blot at tilskuddene i sidste ende også skal betales af det værdiskabende erhvervsliv. En høne kan nu engang ikke leve af de æg, den selv lægger.

Eksempelvis er det inkonsekvent på samme tid at begrænse erhvervenes indtjeningsmuligheder gennem avance begrænsende love og samtidig udbetale arbejdsgivertilskud. Det er også ulogisk at støtte de kapitalkrævende sociale boligselskaber, så der må indføres kreditrationering osv, osv.

Derfor skal erhvervslivet ikke hjælpes gennem støtteordninger til denne eller hin pressionsgruppe, men kvælertaget fra en masse unødvendig administration, avancebegrænsning, indkomstskat, kapitalvindingsskat m.m. skal fjernes.

Alle befolkningsgrupper har en fælles interesse heri.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 12 / 4. årgang / 17.  juni 1976

Stor landsorganisation: Det offentlige må betale

4. december 2009 Skriv en kommentar

Stor landsorganisation: Det offentlige må betale

Lejernes Landsorganisation har hjulpet regeringsorganet Aktuelt med svar på spørgsmålet: Hvor skal den enkelte lønmodtager hente dækning for de øgede udgifter, stigningen i oliepriserne betyder.

Lejer-organisationen:

Dækningen henter man hos det offentlige. Et pristalsreguleret beløb til varme bør lægges oven i boligsikringen.

Måske Lejernes Landsorganisation også vil hjælpe Fremskridt med svar på et par spørgsmål. Hvor skal der hentes dækning for alle de øvrige prisstigninger på: Benzin, tobak, fødevarer, udenlandsrejser, aviser og alt andet i øvrigt, som i disse tider stiger med en hastighed, så dyrtidsreguleringen næppe kan følge med? Skal alle disse omkostninger også udmøntes i en forhøjelse af boligsikringen?

Og hvad med alle de der ikke hører til den begunstigede klasse, der modtager sikringen?

Alle de der selv må afholde deres boligudgifter. For slet ikke at tale om parcelhusejerne der foruden at måtte bære stigningen på brændselsolien, efter den ny ejendomsvurdering allerede er blevet velsignet med nye kæmpeskatter kaldet lejeværdi?

T. Zinglersen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 10 / 1. årgang / 16. november 1973

%d bloggers like this: