Arkiv

Archive for juli 2009

Kemi og fornuft

29. juli 2009 2 kommentarer

Kemi og fornuft

Det katastrofale dioxin-udslip fra kemikaliefabrikken i Seveso gav anskuelighedsundervisning i, hvor galt det kan gå, hvis sikkerhedsforanstaltningerne og kontrol i forbindelse med kemikaliefremstilling ikke er tilstrækkelige. På Tv-skærmen så vi små børn med livsvarige chlorancer, døde dyr og forgiftede planter – vi hørte om risikoen for skader på fostre og arveanlæg – og i dag ved vi tilmed, at dioxin-forureningen har spredt sig over et større område i Norditalien, end man havde troet muligt.

Med dette in mente er det naturligt at blive opskræmt over de nedgravede tønder ved BT-kemi i Teckomatorp og kemikalieaffaldet i jorden i Måløv. Men det mest skræmmende er en fornemmelse af, at disse affærer kun er toppen af et stadigt voksende, frygtindgydende isbjerg af endnu upåagtede giftfælder verden over.

I de sidste 20-30 år er udviklingen indenfor kemikaliefremstilling gået stærkt. Hvert eneste år udvikles 3.000-4.000 nye syntetiske kemikalier, og 200-400 af disse udnyttes industrielt.

Vi skal ikke bremse denne udvikling, som har været og er til stor nytte på mange områder, men vi har en selvfølgelig pligt og menneskeret til at kontrollere dens produkter. Vi kan ikke tillade, at enkeltpersoner alene træffer afgørelser på dette område, hvor eventuelle uheldige konsekvenser kan få vidtrækkende betydning for store grupper af menneskers og kommende generationers liv og helbred. Vi må som ansvarlige mennesker kræve, at enhver udvikling, fremstilling og anvendelse af kemikalier, samt affalds- og biprodukter i forbindelse med udvikling, fremstilling og anvendelse samme fremover vil blive underkastet streng kontrol af uvildige instanser.

Fremskridtspartiet må – som den sunde fornufts parti – tage initiativ til at rejse dette spørgsmål med fornyet styrke i folketinget og derudover – både i Europarådet og EF – arbejde for at få etableret klare, ensartede internationale regler på dette område, så en konkurrenceforvridende virkning af enkeltstaters forskellige krav kan udjævnes og således, at multinationale selskaber ikke vil have mulighed for at henlægge særlig farlig og forurenende udvikling og produktion til lande, hvor sikkerhedsregler og krav er mere lemfældige.

Det lykkedes Fremskridtspartiet sidste år, da atomanlægsloven blev udformet og vedtaget at få adskillige ændringsforslag igennem til yderligere sikring og kontrol omkring sådanne anlæg. Problemerne vedrørende kemikaliefremstilling kræver også vores medvirken.

Fremskridtspartiet kan med langt større vægt og troværdighed fremsætte lovforslag om afvikling af restriktioner, der intet fornuftigt formål tjener, når vi samtidig ikke tøver med at ville indføre dem på områder, hvor det er indlysende fornuftigt at gøre det.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 5. årgang / 31. oktober 1977 

Reklamer

Momsen må ned

22. juli 2009 11 kommentarer

Momsen må ned

I anledning af den stærkt stigende grænsehandel – på grund af mere frihandel over grænserne i forbindelse med det indre marked og den høje danske moms – slår Fremskridtspartiets gruppeformand, Aage Brusgaard, nu til lyd for en momsnedsættelse hurtigst muligt.

Det var en fejl, at momsen for nylig blev sat op fra 22 til 25 %. (af daværende skatteminister, Anders Fogh Rasmussen, V, red.) og det var en endnu større fejl, at de danske politikere ikke for lang tid siden har indset, at momssatserne måtte harmoneres inden det frie indre marked påbegyndtes, siger Aage Brusgaard.

Aage Brusgaard forudser, at den kommende afstemning om EF-Unionen nemt kan ende med et nej igen, idet folk blandt andet vil tænke: ”Ville det ikke være bedre, om vi gjorde os helt færdig med det, vi stemte om i 1986, før vi går videre?” – blandt andet med henvisning til de ulige momssatser i EF.

Hvis momsen bliver sat ned nu, vil det være en stor gevinst for det danske erhvervsliv og de danske forbrugere, der i mange år har måttet trækkes med én af verdens højeste momssatser og skattetryk.

Fremskridtspartiet har ved talrige lejligheder – sidst i forbindelse med finansloven for 1993 – anvist rigelige offentlige besparelser til finansiering af skattelettelser.

Selv om Fremskridtspartiet helst havde set indkomstskatten ned først, er det et godt skridt i den rigtige retning, hvis det indre marked nu kan ”tvinge” de øvrige partier til at være med til en momsnedsættelse, der jo reelt er en skattelettelse, siger Aage Brusgaard.

Aage Brusgaard

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2 / 21. årgang / februar 1993

Arbejdsløsheden en skamplet

15. juli 2009 Skriv en kommentar

Arbejdsløsheden en skamplet

Flere og flere kommer i den ulykkelige situation at miste sit arbejde.

At blive arbejdsløs er aldrig sjovt og specielt i en tid, hvor muligheden for nyt arbejde er meget svær.

Det sørgelige er, at de såkaldte ansvarlige partier har travlt med at bruge arbejdsløsheden i kampen om regeringsmagten.

Man kan heller ikke påstå, at de forskellige afgifter/skatter, erhvervslivet pålægges, ligefrem er beskæftigelsesfremmende – tværtimod.

Socialdemokratiet forsøger at bruge arbejdsløsheden som et middel til at vælte regeringen (V og C, red.). Dog husker vi vel alle, at det ikke ligefrem var fuld beskæftigelse, som var kendetegnende, da vi før 1982 havde den tvivlsomme fornøjelse af socialdemokrater og regeringstaburetterne.

Det er måske efterhånden naivt at anbefale skattelettelser – da det let kan lyde hult efter snart 9 års tomme (borgerlige) løfter.

Det skal gøres attraktivt at yde en indsats, og folketinget skal holde sig fra at pålægge virksomhederne nye byrder (skatter).

Forhøj den skattefrie bundgrænse til gavn for arbejderen og stop alle bruttolønstigninger til gavn for virksomhedernes omkostninger og lad så erhvervslivet få fred til at sætte gang i hjulene.

Johannes Sørensen

Landsformand

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7 / august 1991 / 19. årgang

Landsformanden har ordet juni-juli 1993

7. juli 2009 Skriv en kommentar

I uddrag bringes:

Landsformanden har ordet

Juni og juli 1993

Folkeafstemningen den 18. maj 1993 medførte et ja til Unionen. Stemmeprocenten var høj selvom befolkningen var ved at være træt af mediernes Unions-fokusering. Nu må vi så håbe på og arbejde for en demokratisk udvikling af Unions-samarbejdet, så vore demokratiske traditioner kan overleve. Den positive udvikling med rentefald kan forhåbentlig give erhvervslivet ny optimisme til gavn for eksport og beskæftigelse.

Rødkløveregeringens (A, B, Centrum Demokraterne (D) og KrF, red.) skattereform bliver tilsyneladende til et kludetæppeforlig og desværre tegner de 23 lovforslag til en skattereform ikke til at være meget andet end blålys og skatteomlægning. Beregninger i dag viser, at den danske industri og det øvrige danske erhvervsliv får en ekstraregning på over 3 milliarder kroner årligt efter 1998. Yderligere kan erhvervslivet forvente ekstra miljøafgifter m.v. Konklusionen for erhvervslivet er derfor, at skattereformen stik imod, hvad der er brug for, vil bremse erhvervslivets udvikling og belaste konkurrenceevnen. I øvrigt mangler forslagene til skattereformen et kraftigt islæt af Z-skatteidéer. En virkelig skattereform skal først og fremmest medføre skattelettelser ved hævelse af den skattefri bundgrænse, samt give en ganske betydelig forenkling af hele vort tåbelige skattesystem.

Det er simpelthen på tide, at Fremskridtspartiet tages alvorligt med i omlægningen og forenklingen af hele vort skattesystem. Kun et forenklet skattesystem efter Fremskridtspartiets idéer og tanker giver den fornyelse og lettelse, der er afgørende nødvendig, hvis det danske erhvervsliv skal have muligheder for at skabe produktionsfremgang, eksportfremgang og mere beskæftigelse. Før eller senere må fornuften da vel sejre!

Johannes Sørensen

Landsformand

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6-7 / 21. årgang / juni-juli 1993

Indkomstskatten er ubrugelig

1. juli 2009 67 kommentarer

Indkomstskatten er ubrugelig

Den er samfundsskadelig og uretfærdig.

Det er en grundtanke i fremskridtspolitikken, at de samlede offentlige udgifter skal nedsættes kraftigt, så borgerne skal af med mindre i samlede skatter og afgifter.

De samlede skatter og afgifter består af så forskelligartede ydelser som f.eks. indkomstskat, moms, ejendomsskat, told, A/S skat, afgift på øl, spiritus og tobak o.s.v., o.s.v.

En beskæring af de offentlige udgifter ville derfor kunne udmøntes i lempelser af mange slags skatter og afgifter.

Skat på arbejdsindsats

Fremskridtspartiet mener imidlertid, at det frem for alt er indkomstskatten, der skal lettes eller fjernes, fordi den i bund og grund er en skat på arbejde og på den indsats, hvorved arbejdspladser skabes. Da indfrielse af udlandsgælden og fortsat velfærdsfremgang først og fremmest kræver arbejdsindsats, er det særdeles uforstandigt, at bevare denne skatteform.

En 1903-model

Dertil kommer, at indkomstskatten hører til i tidligere tiders stillestående, let overskuelige samfund. Det er aldeles umuligt, at udforme den på hæderlig vis i det samfund, der nu er under udvikling. Dels udspecialiserer indtægtsdannelsen sig på mange forskellige arbejdsområder, så det ikke lader sig gøre for et embedsmandsapparat at foretage en rimelig og ligelig bedømmelse. Dels bevirker den stigende internationalisering, at kontrolarbejdet umuliggøres mere og mere for flere og flere skatteydere.

Indkomstbegrebet kunne bruges i det prisstabile, enkle samfund, vi havde ved indkomstskattens indførelse i 1903. Manglerne trådte ikke så skarpt frem, fordi satserne var så små – toppen lå på 2½ % og skavankerne var derfor ikke til at få øje på.

Uanvendelig

På baggrund af sit lektorat i skatteret ved Københavns Universitet og sin erfaring fra praktisk skattearbejde er Mogens Glistrup nået til den entydige konklusion, at indkomstskattebegrebet er aldeles uanvendeligt som beskatningsgrundlag under nutidens forhold.

Forslagene om at rydde op i fradragsjunglen hører kun hjemme hos ukyndige romantikere og hos kynikere, der ønsker et øget skattetryk.

Indkomstskatten er direkte samfundsskadelig, idet den beskatter arbejdsindsats og til trods for mange års ihærdigt arbejde på at gøre den millimeterretfærdig, er resultatet kun blevet en uoverskuelig jungle af regulativer, som til trods for et enormt administrationsapparat ikke giver retfærdighed.

Redaktionen

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19 / 4. årgang / 4. november 1976

%d bloggers like this: